Daggry. Da solen bryder gennem den bidende nattekulde, lyses Koremsletten op som scenen for en hungersnød af bibelske proportioner, her i det 20. århundrede. Dette sted, fortæller lokale arbejdere, er det tætteste, man kan komme helvede på jord«.
Sådan lød det i Michael Buerks berømte tv-reportager for BBC fra 1984. Reportagerne indrammede for en generation siden Etiopien som hjemsted for hungersnød og elendighed. Som et land, det var op til os at frelse.
Næsten 30 år senere hyldes landet af eksperter som en »afrikansk løve« med skyhøj økonomisk vækst.
Som et yderligere bevis på landets dramatiske kovending, viser ny forskning nu, at Etiopien skaber nye millionærer i et hurtigere tempo end noget andet land på kontinentet.
Antallet af dollarmillionærer i det østafrikanske land er således steget fra 1.300 i 2007 til 2.700 i september 2013, hævder New World Wealth, en konsulentvirksomhed, der har til huse i Storbritannien og Sydafrika. Dermed har Etiopien en klar føring foran Angola, der præsterede en stigning i antallet af dollarmillionærer på 68 ptc. og Tanzania med en stigning på 51 pct.
Undersøgelsen viser, at stigningen i antallet af millionærer er tæt knyttet til væksten i BNP, hvor Etiopien ligeledes har klaret sig bedst igennem de seneste seks år med en stigning på 93 pct. efterfulgt af Egyptens 81 pct. og Angolas 61 pct.
Rapportens forfattere gør dog opmærksom på, at vækstmiraklet i Etiopien er sket fra et meget lavt udgangspunkt, og at dets BNP per indbygger stadig kun er på 470 dollar sammenlignet med 3.187 dollar i Egypten og 7.508 dollar i Sydafrika.
Andrew Amoils, en ledende analytiker ved New World Wealth, siger: »Den økonomiske dynamik og velstandsvækst i Etiopien har i de seneste fem eller seks år været virkelig kraftig. Der er sket en mængde privatiseringer og visse sektorer vokser markant. Der er tale om et kæmpe opsving. Men det er begyndt fra et meget lavt udgangspunkt«.
Som i andre dele af Afrika er væksten ikke nødvendigvis jævnt fordelt.
»Antallet af millionærer vokser hurtigere end middelklassen, som reelt endnu ikke eksisterer i mange afrikanske lande, herunder Etiopien,« siger Amoils. »Angola har f.eks. fået mange flere millionærer igennem de seneste 10 år, men denne velstand har ikke dryppet på den gennemsnitlige angoleser.«
Hungersnøden huskes
Hvor en stor del af Afrikas boom har været drevet frem af eksport af mineralressourcer, er Etiopiens førende eksportsektorer landbrug, industri og transport. Den rigeste etiopier siges at være forretningsmanden Mohammed Al Amoudi, der skiftevis bor i Etiopien og Saudi-Arabien, hvor han nu har statsborgerskab.
Et byggeboom er i gang i hovedstaden, Addis Ababa, men Amare Abebaw, en social entreprenør, siger, at resten af verden har svært ved at få øjnene op for landets ekstraordinære forandring: »Når jeg ser tv, er det stadig hungersnøden fra 1980’erne, der spøger. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, er det stadig er det, de finder frem på BBC, når tingene er blevet så meget bedre i mellemtiden? Det er smertefulde minder for os. Vi ved, at det er en del af vores historie, men vi ønsker at fokusere på nutiden«.
Men selv om antallet af millionærer absolut er voksende, forbliver de stadig en mikroskopisk brøkdel af befolkningen: »De fleste mennesker befinder sig i bunden som i andre lande«, siger Abebaw.
Sydafrika er det afrikanske land, som har flest dollarmillionærer – 48.700 i 2013 – efterfulgt af Egypten med 22.800 og Nigeria med 15.700.
Richard Dowden, direktør for Royal African Society i London, fortæller, at han i de år, hvor han har besøgt Addis Ababa, har set skyskrabere skyde op, trafikpropper vokse sig større og i dag ses mennesker på gaden »der har travlt, fordi de har noget, de skal nå«.
Den etiopiske regering tager gerne æren for væksten, men kritiseres af menneskerettighedsgrupper for at være autoritær. Dens opposition i parlamentet tæller da også kun ét eneste medlem. I et nyligt blogindlæg, bemærkede Dowden, at landets tidligere premierminister, Meles Zenawi, engang pointerede: »Der findes ingen forbindelse mellem demokrati og udvikling.«
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
