Læsetid: 4 min.

Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
16. december 2013

USA skal tages grundigt og tidligt med på råd, hver eneste gang Danmark eller EU i fremtiden overvejer nye love, regler eller anden regulering, der har handelsmæssige perspektiver.

Det er ifølge EU-Kommissionen den logiske og nødvendige konsekvens, hvis EU og USA når til enighed om et nyt transatlantisk indre marked i de såkaldte TTIP-forhandlinger, der i dag i Washington går ind i tredje runde.

EU-Kommissionens forestillinger fremgår af et fortroligt forhandlingsoplæg, som Information er kommet i besiddelse af. Oplægget, udarbejdet i Kommissionens generaldirektorat for handel, drejer sig om emnet ’reguleringsmæssigt samarbejde’, som ventes at blive et centralt tema på Washington-mødet, der varer hele ugen. Dokumentet skal holdes fortroligt, fordi dets offentliggørelse angiveligt kan skade EU’s eller medlemslandenes interesser – Information erfarer dog, at EU’s amerikanske forhandlingsmodpart allerede har modtaget det, ligesom EU-landenes regeringer har det.

EU-Kommissionen skriver om den potentielle frihandelsaftale, at dens afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde »bør dække ethvert planlagt eller eksisterende reguleringsmæssigt tiltag med generel anvendelse, som har mærkbar (potentiel eller aktuel) indflydelse på international (og i særdeleshed transatlantisk) handel«.

»For EU vil dette omfatte EU’s primære lovgivning (forordninger og direktiver) såvel som tiltag vedrørende implementering, der er vedtaget på EU-niveau, plus uddelegerede aktstykker (’ikke-lovmæssige aktstykker’).«

Bestemmelserne skal også gælde den anden vej:

»For USA vil det omfatte lovgivning i Kongressen såvel som regler fra den amerikanske regerings udøvende og uafhængige instanser,« hedder det.

Og så pointeres det, at bestemmelserne om at koordinere fremtidige love og regler også skal gælde på lande- og delstatsniveau:

»Reglerne i dette kapitel skal også udstrækkes til regulering i de amerikanske delstater og EU’s medlemslande med mulige tilpasninger.«

Hvis det danske folketing altså i fremtiden går i gang med at drøfte et lovforslag med mulige handelsmæssige konsekvenser – f.eks. visse nye miljøregler – så skal regeringen agere på de præmisser, TTIP-aftalens kapitel om reguleringsmæssigt samarbejde opstiller.

Logisk

Et sådant kapitel om fælles fremtidig koordinering af nye love og regler er en logisk følge af den påtænkte aftales grundlæggende idé. Frihandelsaftalen skal efter planen fjerne eksisterende toldsatser hen over Atlanten og samtidig harmonisere eksisterende europæisk og amerikansk regulering på en række områder for at give erhvervslivet på begge sider gunstigere vilkår.

Et opgør med sådanne ’tekniske handelshindringer’ skal øge væksten og kan ifølge EU-Kommissionens modelberegninger give gevinster på 120 mia. euro alene i EU foruden måske en mio. arbejdspladser. Kritikere af en aftale anfægter beregningerne og frygter bl.a., at harmoniseringen vil føre til en sænkning til amerikansk niveau af dagens europæiske standarder for forbrugersikkerhed og miljøbeskyttelse.

Den helt logiske konsekvens af en aftale om at harmonisere den i dag eksisterende lovgivning er, at også fremtidig lovgivning må harmoniseres. Det vil således undergrave selve ideen om et transatlantisk indre marked, hvis EU og USA efter at have fjernet nuværende handelsbarrierer igen begynder at lave hver deres selvstændige lovgivning med nye forskelle i regler og vilkår for erhvervslivet, dvs. nye barrierer. Derfor det foreslåede afsnit om fælles fremtidig regulering.

Det fortrolige notat fastslår ganske vist flere gange, at et forstærket reguleringssamarbejde »skal guides af begge parters ret til at udvikle og bevare politikker og regler, der sikrer et højt niveau af beskyttelse, hvad angår miljø, sundhed, sikkerhed samt forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse«.

En TTIP-aftale skal altså respektere EU’s og USA’s ret til hver især at opretholde det beskyttelsesniveau, man finder passende. Men samtidig er den udtrykkelige ambition at søge fodslag om nye regler og love, der kan styrke det kommende fælles marked.

»TTIP bør omfatte en klar forpligtelse til at fastholde eller tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for forstærket reguleringsmæssigt samarbejde og bør også etablere en overskuelig styringsstruktur til det formål,« påpeger Kommissionen.

Samordningen

Om den praktiske måde at samordne fremtidig lovgivning hen over Atlanten hedder det i notatet, at »parterne regelmæssigt og på planlægningsstadiet skal opdatere hinanden – mindst to gange om året – om hoved­elementer i ethvert regulerings- og lovinitiativ med potentielt mærkbare handelskonsekvenser«.

»For EU’s vedkommende skal Kommissionen desuden informere den amerikanske regering om potentielt betydningsfuld lovgivning og ikke-lovgivningsmæssige aktstykker, som er på vej.«

Dvs. både en rutinemæssig halvårlig rapportering samt en konkret orientering hver gang et nyt reguleringsinitiativ i EU eller USA ser dagens lys.

Dette gælder blandt andet områder som tekniske handelshindringer, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, toldbehandling, offentlige indkøb m.m.

»Informationerne bør identificere problemet, reglernes formål, de forventede konsultationer, måden hvorpå konsekvenserne (herunder for international og især transatlantisk handel) vil blive vurderet samt tidsplanen for reguleringens vedtagelse.«

Hvis USA beder om oplysninger om kommende lovgivning i en bestemt EU-medlemsstat, skal EU-Kommissionen gøre, hvad den kan for at sikre USA oplysningerne. Det samme gælder den anden vej.

Når ny lovgivning med markedsrelevans så er på vej, skal EU og USA »indlede en dialog« om den.

»Parterne skal undersøge de mulige konkrete veje til at nå frem til forenelige resultater eller koordinerede tilgange« samt undersøge »det beskyttelsesniveau, der på hver side bedømmes som passende, idet man undgår negative konsekvenser for international og i særdeleshed transatlantisk handel.«

»På EU-siden skal informations­udvekslingen om reguleringsinitiativer mellem den kompetente myndighed (EU-Kommissionen) og den amerikanske myndighed ske så tidligt som muligt efter modtagelse af anmodningen og før vedtagelse af Kommissionens forslag til en forordning eller et direktiv.«

Og hvis det handler om f.eks. forslag til dansk lovgivning, som USA ønsker indsigt i, skal EU-Kommissionen »søge at bane vej for en dialog« direkte mellem USA og den danske regering.

Reguleringsrådet

Det fortrolige forhandlingsoplæg rummer også Kommissionens bud på, hvordan koordinering af den fremtidige regulering skal institutionaliseres.

»Et Reguleringsmæssigt Samarbejdsråd, Regulatory Cooperation Council (RCC), vil blive etableret med deltagelse af overordnede repræsentanter fra de lovgivende/kompetente myndigheder og handelsrepræsentanter såvel som Kommissionens generalsekretariat og det amerikanske Kontor for Informations- og Reguleringsanliggender (OIRA). RCC vil mødes mindst to gange om året og vil forberede et årligt Reguleringsprogram.«

Rådets opgave bliver bl.a. at analysere, »hvordan det reguleringsmæssige samarbejde kan uddybes hen mod øget forenelighed af både fremtidige og eksisterende reguleringstiltag«.

»Forholdet mellem RCC og besluttende organer under TTIP skal overvejes på et senere tidspunkt,« noterer det fortrolige dokument.

Serie

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Det skulle være så godt, og så er det faktisk …?

    12. december 2013
    EU og USA forhandler lige nu om en transatlantisk frihandelsaftale. Men hvad er egentlig op og ned i aftalen mellem verdens to største økonomier? Fremmedvokabularet var skarpladt, da partnerne i går duellerede under et debatmøde i Informations kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kurt Lindy Hansen
  • Niels-Holger Nielsen
Michael Kongstad Nielsen, Kurt Lindy Hansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Der er kun et virkeligt problem ved at Jørgen Steen Nielsen for Information dækker disse tektoniske forskydninger af demokratiet. Det er, at det overlades til amatører at dække klimakatastrofen. Lad nu ikke det ene blive til distraktion for det andet. Hvad vi skriger på er syntese.