Læsetid: 6 min.

Det gør vi ved den humanitære katastrofe i Syrien

Den humanitære katastrofe i Syrien er den største i nyere tid. FN appellerer nu til verdenssamfundet om 35 milliarder kroner i humanitær bistand. I mellemtiden er 2,3 millioner syrere flygtet til nabolandene. Indtil nu har den danske hjælp været opdelt i fire kategorier
2,3 millioner syrere bor i flygtningelejre i de omkringliggende lande. Foto: Scanpix

2,3 millioner syrere bor i flygtningelejre i de omkringliggende lande. Foto: Scanpix

18. december 2013

Flygtningene

Syrien udgør den største gruppe asylansøgere i Danmark lige nu. På et år har Danmark modtaget omkring 1.000 asylansøgere, hvilket Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, Nils Muižnieks, under sit besøg i Danmark forleden kritiserede for at være »alt for lidt«. Behovet er nemlig gigantisk.

Omkring 6,5 millioner syrere er internt fordrevet siden borgerkrigen i Syrien brød ud i marts 2011. 2,3 millioner er flygtet til andre lande, hovedparten til nabolande, som Jordan, Tyrkiet, Irak og Libanon, der alene har modtaget 838.000 flygtninge fra Syrien. Ifølge UNHCR vil tallet antallet flygtninge næste år stige til mindst det dobbelte.

Ifølge en rapport fra Amnesty International har kun ti EU-medlemslande sagt ja til at tage imod i alt 12.000 syriske flygtninge. EU bør være i stand til at tage langt flere, konkluderer organisationen. Mere end 14.000 syrere har igennem de seneste to år søgt asyl i Sverige, det land i EU, der har modtaget flest syriske flygtninge. I september valgte landet at give asylansøgere fra Syrien permanent opholdstilladelse.

»Pinligt,« betegner Alexandra Segenstedt fra svensk Røde Kors den europæiske – og dermed den danske – vilje til at hjælpe.

»Vi bliver nødt til at tage fælles ansvar i EU. Vi ser, at der er kommet 50.000 syriske flygtningen til Europa, i 2014 vil der være tre millioner på flugt. Det er pinligt, at EU har taget så få.«

I november gjorde den tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) det sværere for syrere, der vil besøge familiemedlemmer, at få visum til Danmark, efter at Flygtningenævnet i september lempede asylreglerne for syrere. Den nuværende justitsminister Karen Hækkerup, der ikke har ændret mening i forhold til sin forgænger, mener, at Danmark tager et stort ansvar for de syriske flygtninge: »De seneste tal viser, at vi er den fjerdestørste modtager af syriske asylansøgere i EU målt på indbyggertal,« skriver hun i en mail til Information, hvor hun konkluderer, at »fokus bør være på at stabilisere nærområderne«.

Bistanden

Danmark har sendt støtte til Syrien flere gange tidligere, og samlet set har regeringen afsat 561 millioner kroner i 2012 og 2013. Senest har Danida bl.a. bevilget 1,16 millioner i støtte til organisationen Danmission, der arbejder blandt de 2,3 millioner flygtninge, som har måttet forlade deres hjem som resultat af borgerkrigen.

»I midten af december blev vi ramt af en snestorm. Mange har måttet forlade deres tøj, tæpper og hjem og bor nu enten på gaden eller i nogle af de halvorganiserede flygtningelejre,« skriver organisationen på sin hjemmeside. Derfor er pengene målrettet hjælp til vinteren, der har meldt sig tidligt i år. Og ifølge udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen er der flere på vej:

»Situationen er jo rædselsfuld, og den er desværre kun blevet værre i løbet af året. Derfor kommer der selvfølgelig også et dansk beløb i 2014, men vi ved ikke endnu, hvor stort det bliver,« siger han.

Ifølge FN’s egne tal har Danmark besvaret verdensorganisationens appeller om støtte med cirka 295 millioner kroner i 2013. Udmålt pr. indbygger er det cirka 75 procent af den norske støtte, men 1,5 gang mere end briterne, tre gange så meget som Schweiz og 29 gange mere, end Frankrig har støttet med per indbygger. Da FN senest bad om støtte til den humanitære indsats i Syrien, lykkedes det kun at skaffe 68 procent af det ønskede beløb.

Af samme grund er det også nødvendig med større international opbakning, hvis FN skal lykkedes med at få indsamlet de omkring 35 milliarder kroner, som den humanitære indsats i Syrien anslås at koste. Af samme grund har udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen også opfordret sine europæiske kolleger til at støtte op:

»På det netop overståede udviklingsministerrådsmøde i Bruxelles var det derfor en del af mit indlæg, at vi vil komme med endnu et stærkt dansk bidrag,« siger udviklingsministeren.

Den hidtidige danske støtte har fordelt sig på 461 millioner kroner til humanitær støtte og 100 millioner til stabiliseringsindsatser: Blandt andet har Danmark givet 25 millioner kroner til opbygning af retsvæsen og politi i oppositionskontrollerede områder og 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser i samme områder.

Konfliktløsningen

Mens FN forsøger at samle opbakning til den humanitære indsats i Syrien, har det været meget småt med tiltag, der sigter mod at afslutte den borgerkrig, som behovet for hjælp udspringer af. Siden USA’s præsident, Barack Obama, skrinlagde planerne om et bombardement i september, har der ikke været nye forsøg på at påvirke selve den væbnede konflikt mellem oppositionsstyrkerne og præsident Bashar al-Assads militær.

»Den humanitære indsats er selvfølgelig en symptombehandling, men det gør den ikke mindre vigtig. Og den militære intervention, som Obama planlagde tidligere på året, var i høj grad også symptombehandling,« siger professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier:

»Det er ualmindelig svært at gribe ind i de bagvedliggende årsager til en borgerkrig på det her tidspunkt. Så er der kun én ting at gøre, hvis vi vil skabe et bedre samfund, og det er at besætte hele landet. Og det er der ingen, der har mod på at gøre.«

Dermed traf omverdenen også en beslutning om ikke at gøre noget, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen. De tidligere diskussioner om at gribe ind i konflikten på en måde, der kunne ændre begivenhedernes gang, er blevet skrinlagt.

»Og alt, hvad der er tilbage nu, er at lade krigen gå sin gang. Og når så alle parterne føler, at der ikke er mere at hente ved at kæmpe på slagmarken, kan man forsøge at få en forhandlet løsning,« siger professoren.

Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen accepterer dog ikke den præmis:

»Vi vil ikke kun støtte humanitært, men også forsøge at påvirke konflikten politisk,« siger han til Information. Derfor ser han også frem til de såkaldte Geneve II-forhandlinger i slutningen af januar. Her skal det syriske styre og den splittede opposition diskutere dannelsen af en overgangsregering som afslutning på den over to år lange konflikt. Umiddelbart er Rasmus Helveg Petersen dog ikke overmåde optimistisk:

»Det har ikke set særlig lyst ud indtil nu. Men så længe der er et politisk spor, skal det afsøges,« siger udviklingsministeren:

»Vi skal altid forsøge at drive stridende parter mod et forhandlingsbord.«

Nødhjælpen

Danskerne er mere tilbøjelige til at hjælpe mennesker, når naturkatastrofer rammer, end når krig hærger, viste en undersøgelse fra Voxmeter for Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp for nogen tid siden. Kun hver 20. havde reelt givet penge til en organisation, der udfører humanitært arbejde i Syrien, mens cirka hver sjette havde planer om det og hver tredje ikke vidste, om de ville.

Imens har omkring 9,3 millioner af de 23 millioner syrere hårdt brug for nødhjælp. Det svarer til 40 procent af Syriens befolkning, lyder vurderingen fra FN, der kalder situationen for en humanitær katastrofe. Brødpriserne er i nogle områder steget med 500 procent, og samtidig siger fire ud af fem syrere, at deres største bekymring er at skaffe mad.

Men en naturkatastrofe som tyfonen i Filippinerne kan ikke sammenlignes med krigen i Syrien, lyder det fra Malene Grauslund, fundraiser for Røde Kors’ kampagner for Syrien og Filippinerne, og hun kalder krigen i Syrien den største humanitære katastrofe i nyere tid. I Filippinerne flygtede 1,9 millioner mennesker fra deres hjem. I Syrien er tallet mere end det tredobbelte, nemlig 6,3 millioner. Tyfonen kostede mellem 1.900 og 4.000 menneskeliv, i Syrien er det officielle tal nu oppe på 110.000.

»Alligevel har vi kun indsamlet 3,8 millioner til Syrien på et år, mens vi indsamlede knapt 8,2 millioner til Filippinerne på en måned,« siger Malene Grauslund og forklarer, at naturkatastrofer appellerer langt mere til danskerne end krig, selv om krig har langt mere vidtrækkende konsekvenser.

»Når en naturkatastrofe rammer, så har det en kort varighed, mens konsekvenserne af en krig fortsætter, og situationen for krigens ofre bliver værre og værre med tiden, samtidig med at hjælpen bliver sværere og sværere at få ud til de hårdest ramte områder,« siger hun.

En naturkatastrofe rammer pludselig og fratager ofrene deres livsgrundlag over night. Ofrene er uskyldige, mens der i en krig altid er nogen, der er skyldig, og måske kan danskerne bedre identificere sig med dem, der er uskyldigt ramt.

»Så kan man sige, at krigens ofre er uskyldige, men der er noget med krig, der ikke virker så uskyldigt. Måske er det, der gør forskellen.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De mange saudiske sheiker,der skaffer sig midlertige ægteskaber med syriske småpiger i flygtningelejrene for så at ophæve ægteskabet igen efter nogle uger, går nok ikke ind for en hurtig løsning på konflikten.

Personligt er jeg af den opfattelse at al støtte til de såkaldte 'Syriske oprørere'
er i modstrid med den gældende terror-lovgivning .
Ikke Een eneste krone skal Allahu-Akbar kannibalerne have !

Da islams randområder på 14ende århundrede henligger i krigstilstand - på grund af tros-dogmet om 'krigens hus' som det er såkaldt jihad at holde gryden i kog i, er det bedre at dette randområde befinder sig i Syrien end noget sted nærmere nogetsteds. Dette da der skrues op under krigens gryde hvor som helst der er et muslimsk 'fællesskab' af nogen betydning. Disse 'krigens huse' skaber altid voldsomme flygtningestrømme, som man af sidstenævnte årsag gør klogt i at si temmelig grundigt. - og man bør naturligvis tage imod udtrykkelige ikke-muslimer på flugt fra de hellige, men det er meningsløst at hælde kapital i disse områder, og man skal holde sit eget land islamfrit i den proces : asyl til de flygtninge bæstet skaber giver jo ingen mening heller hvis målet i Danmark er en ... jihad-plaget ghetto.

Den radikale kvantitets-logik : at tage imod de mest ekstreme jihadister først fordi de er truet af mest af de værste sharia-straffe selv - det er dumme danskere når er er dummest. ... men jeg tror efterhånden den tiøre er faldet, selv blandt passionerede ukritiske flygtningevenner. Værre kan det vel ikke stå til på dette fremskredne tidspunkt ?

Niels-Holger Nielsen

Borgerlig bondeanger og efterrationalisering. Der var en folkelig opinion mod Bashar al Assad og hans neoliberalistiske politik. Det kunne man ikke have (det er jo i realiteten en opposition mod neoliberalismen i almindelighed), så man slap blodhundene løs på det multietniske og sekulære syriske kleptokrati, som man da ellers burde have elsket. Kan man heraf udlede, at når de undertrykte nationer ligner vore egne for meget, så bliver situationen for alvor prekær?

Lad nu det ligge, der er ingen af os, der fra starten sagde fra over for den væbnede imperialistiske indblanding i syriens interne anliggender, som har lyst til at godte sig så længe USA og dets marionetter af alskens afskygning fortsætter med at opretholde deres fornærmede og aggressive attitude igennem massiv understøttelse af diverse lejesoldater af mildest talt tvivlsom oprindelse. Den såkaldte væbnede opposition af demokratisk sindede syrere viste sig at være en frit i luften svævende opfindelse, som blev pushet af de sædvanlige imperialister og reaktionære. Imidlertid kan det vise sig at være skæbnesvangert, at ingen er parat til at støtte den ikke-voldelige og sekulære syriske opposition. Det beviser bare, at Vesten er skråt op ligeglad med demokrati, bare den kan få det som den ønsker sig - regimeskifte, splittelse og sekterisme.

For at sige det kort: Information og Lasse Ellegaard skylder deres læsere en undskyldning for at have hoppet på den militaristiske limpind - igen, igen. Skulle man ikke forvente at nærværende dagblad, qua den læsergruppe, det angiveligt appellerer til, ville være på fredens og de ikke-militaristiske og sekulære løsningers side? Jeg har i de forløbne år brugt glosen krigshidser om Informations redaktionelle linje i flere udenrigspolitiske brændpunktssituationer. Det står jeg fast på, og jeg synes at det er at undervurdere læserne, at tro, at disse i længden kan fastholdes på en imperialistisk linje.

Desværre fremturer Information i sin dækning. '»Det er ualmindelig svært at gribe ind i de bagvedliggende årsager til en borgerkrig på det her tidspunkt. Så er der kun én ting at gøre, hvis vi vil skabe et bedre samfund, og det er at besætte hele landet. Og det er der ingen, der har mod på at gøre.«

Dermed traf omverdenen også en beslutning om ikke at gøre noget, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen. De tidligere diskussioner om at gribe ind i konflikten på en måde, der kunne ændre begivenhedernes gang, er blevet skrinlagt.'

Så kan det godt være, at Information for nogle uger siden sang nogle halvkvædede viser om at gå i spidsen for fred og fordragelighed, men det er og bliver læbebekendelser og blålys. Som man råber i vinden, får man svar.

Manden (Mikkel V. R.) er fyldt med løgn, og alle kan se det, hvis de tænker sig om. Folk i andre lande kan have styrer, som vi af forskellige årsager ikke bryder os om, men det berettiger os ikke til at føre stedfortræderkrige mod disse. Endsige i det hele taget at opføre os fjendtligt over for dem. De truer jo ikke os.

Kernen i denne sag og lignende tilfælde er, at Vesten ikke har demokratiske hensigter, og dermed heller ingen motiver til at støtte en demokratisk opposition. Vi bør derfor alle stille os selv det spørgsmål, om vi tilhører Vesten i ideologisk forstand.

Stop støtten til de fundamentalistiske lejetropper og støt i stedet den demokratiske og ikke-voldelige syriske opposition i kravene om demokratiske reformer!

Desværre har Vestens militarister og imperialister haft en del følgeskab af angiveligt venstreorienterede og/eller vaklende elementer, som ikke har forstået en snus af det nationale spørgsmål i imperialismens æra. Derved er disse kommet på den forkerte side af ret og rimelighed, men der er stadig tid til at aflægge selvkritik og indtage et ægte demokratisk og internationalistisk standpunkt. Krig i vores epoke vil altid gavne de imperialistiske kræfter, som har militært potentiale og skruppelløshed nok til at til at udrydde alt og alle, hvis de ikke makker ret.

Skal vi som læsere vedblive at trækkes med denne reaktionære stillingtagen til internationale spørgsmål fra Informations side, Lotte Folke Kårsholm? Jean Paul Sartre fremhævede engang, som forklaring på eksistentialismens uomgængelighed, at allerede når vi søgte svar på vores problemer, havde vi taget stilling i og med at vi havde taget stilling til, hvem vi ville spørge om råd. The usual suspects er ikke de eneste, der er på banen.

odd bjertnes, der er mange gode grunde til at brokke sig over diverse tilrejsende islamistiske fraktioner i Syrien, men din skrøne om 'krigens hus' står hverken i Koranen eller andre af de muslimske grundskrifter. Den bliver ikke engang markedsført af de mere rabiate islamister, da det grundlæggende er en islamofobisk konstruktion uden reel forbindelse med anvendte trosbegreber - og stort set kun brugt af Lars Hedegaard og allernærmeste omegn. Bare lige hvis du havde lyst til at deltage i virkeligheden...

Tom, du er odtil at femrage morsomme papirer fa PE og omegn, men skip nu formalia her. : jeg påpeger et element i analysen af denne problemstilling, som fortrænges, knipses væk, forties, - ikke fattes. For uhyrligt til at kunne fattes ?
Hvad du vil kalde dit og dat, eller om hvordan et ord i et kildeskrift staves på akkadisk, fortolkes på old-tunesisk etc.er mindre vigtigt. Islamisk ideverden har en segregativt motiveret, klassisk imperiel mur imellem sig selv og omverdenen som er velbeskrevet og velkent vilkår i sinedle afverden da verden var 'større' - og af diverse årsager altså ikke kan indgå i problemanalyser nu hvor den er 'mindre' ... ?
Andetsteds i denne avis kan 'muslimer' ikke engang diskutere kvinders ligestilling før det først af alt er afklaret om det nu gavner islam ... yes !