Læsetid: 4 min.

Grønland afviser undersøgelse af mineselskab

Hverken fra grønlandsk eller dansk side er der stor opbakning til en undersøgelse af det australske mineselskab GMEL, der ifølge en kronik i Information har forbindelser til somaliske militser og den italiensk-australske mafia. Selskabet afviser selv de beskyldninger, som en række politikere og miljøfolk har fremsat i kronikken
Den grønlandske råstofminister Jens-Erik Kirkegaard mener ikke, at det er et grønlandsk anliggende at undersøge beskyldningerne mod australsk mineselskab.

Tine Sletting

16. december 2013

Ønsket om en undersøgelse af et australsk mineselskab Greenland Minerals and Energy Limiteds (GMEL) ejerforhold, som en række politikere og miljøfolk fremsatte i en kronik i Information i for nylig, ser ikke ud til at blive efterkommet.

Ifølge kronikken har GMEL gennem en aktionær forbindelser til »en central figur i den italiensk-australske mafia«. Samme aktionær hævdes gennem et olieselskab at have »finansieret« militser i Somalia.

Hverken fra dansk eller grønlandsk side er der imidlertid opbakning til en undersøgelse af selskabet.

»Hvis det forholder sig som påstået i kronikken, er det i givet fald tale om forhold, hvor australske myndigheder er den kompetente myndighed,« skriver Grønlands råstofminister, Jens-Erik Kirkegaard, i et svar til Information.

Det australske selskab GMEL har et grønlandsk datterselskab, Greenland Minerals and Energy A/S, som står for efterforskningen af uran og sjældne jordarter på Kvanefjeld i det sydlige Grønland. At det selskab skulle være involveret i ulovlige aktiviteter, kender råstofministeren ikke til, skriver han.

»I de år selskabet har drevet virksomhed med efterforskning i Grønland er jeg ikke bekendt med andet, end at selskabets aktiviteter er blevet udført efter alle gældende love og regler og herunder den i Grønland gældende råstoflovgivning,« skriver Jens-Erik Kirkegaard, der betoner, at en eventuel udvinding af uran vil ske »efter bedste praksis med hensyn til både sikkerhed, sundhed, miljø og samfundsmæssig bæredygtighed«.

Agtpågivenhed

Venstres grønlandsordfører, Claus Hjort Frederiksen, kalder konstruktionen af det australske moderselskab GMEL »noget luftig«, hvis man skal tro kronikken. Han vil dog ikke opfordre til en decideret undersøgelse af ejerforholdene i GMEL.

»Jeg kender kun det, der står i kronikken, men jeg vil bare opfordre grønlænderne til at udvise den største grad af agtpågivenhed, omhyggelighed og rettidig omhu. Det virker på mig, som om man har mere hastværk, end sundt er i denne sag. Det er ikke barnemad, vi taler om,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han kalder spørgsmålet om mulig uranudvinding »en meget farlig sag«, som man også fra dansk side bør have opmærksomhed på.

»Det er klart, det skal den danske regering udvise den allerstørste agtpågivenhed over for. Det er ikke noget, vi bare kan tage let på og så sige, at det er grønlændernes eget problem,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Den agtpågivenhed bliver dog allerede praktiseret, mener Socialdemokraternes grønlandsordfører, Flemming Møller Mortensen.

»Den grønlandske regering har meldt ud, at der skal laves VVM-undersøgelser af det her projekt. Det er ikke, fordi jeg ikke hører den grønlandske regering sige, at der skal tages hensyn til befolkning, miljø, sundhed, natur, og hvad der eller kan være,« siger han.

Flemming Møller Mortensen mener heller ikke, der er grund til at iværksætte en undersøgelse fra danske side.

»Der er meget langt fra at have en efterforskningslicens og til, at der er en udvinding af uran. Jeg ser ingen grund til at skulle ind og lave sådan en undersøgelse, som der i kronikken lægges op til, så længe der ikke er et resultat af en VVM-undersøgelse. Det ville vi aldrig gøre i Danmark.«

Mægler fra mafiaen

Ifølge en kronik, som blev bragt i Information den 28. november, har det australske moderselskab GMEL’s »grundlægger, tidligere og sandsynligvis nuværende hovedaktionær« et blakket ry. Han har »brugt en central figur i den italiensk-australske mafia som mægler i civilretslige stridsspørgsmål«, hævdes det. Han har desuden ifølge kronikken kontrol over et olieselskab, der har betalt »den omstridte regering i Puntland-provinsen (i Somalia, red.) næsten 50 millioner kroner«. Penge, som kronikørerne hævder har »finansieret« militser, der angiveligt er skyld i 10 lokale somalieres død efter sammenstød med lokalbefolkningen, »der reagerede på Puntland-militsernes og olieselskabets krænkelser af deres territorium«.

Kronikørerne henviser til, hvad der er skrevet om den pågældende aktionær i australsk presse. Kronikken nævner ikke navnet, men der er tale om den australske forretningsmand Michael Mihran Shemesian, som ifølge artikler fra 2009 i deaustralske aviser The Age og The Sydney Morning Herald på daværende tidspunkt ejede ca. 20 pct. af aktierne i GMEL. Information har spurgt GMEL, hvorvidt Shemesian er en del af selskabet, som kronikørerne hævder. Det afviser GMEL.

»Denne person er ikke en aktionær i Greenland Minerals and Energy,« skriver selskabet, der også afviser, at han er grundlægger, selv om han på et tidspunkt har været »mindretalsaktionær«.

»Det virker særdeles useriøst, at skribenterne bag kronikken vil miskreditere Greenland Minerals and Energys anstændighed og troværdighed. Det sker ved at fremlægge eksempler på en tidligere mindretalsaktionærs mulige aktieandel i et andet selskab uden tilknytning til Greenland Minerals and Energy, som har været involveret i tilsyneladende stærkt problematiske forhold.«

Ej guds bedste børn

En af kronikørerne, Johan Lund Olsen (IA), har som vikarierende folketingsmedlem for IA’s Sara Olsvig stillet fire spørgsmål om beskyldningerne mod GMEL i Udenrigspolitisk Nævn. Spørgsmålene blev besvaret på et møde den 14. november, men hvad der konkret blev svaret fra den danske regerings side er uvist, da møderne er fortrolige. Nu bliver tilsvarende spørgsmål imidlertid stillet i det grønlandske landsting.

»Vi har fundet anledning til at gå videre med det, og vi har ikke været tilfredse med svaret,« siger Sara Olsvig.

»Vi ved godt, at mineindustrien ikke er guds bedste barn. Men man kan godt gøre noget aktivt som et lille mineland for at sikre, at de selskaber, der får licenser, er ordentlige.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jairus Lyberth
  • Anders Feder
  • Jens Hvolbæk
Jairus Lyberth, Anders Feder og Jens Hvolbæk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget læseværdig artikel 281113:
http://www.information.dk/480186
Johan Lund Olsen er stedfortrædende medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit. Finn Sørensen er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Mikkel Myrup er formand for Avataq, Niels Henrik Hooge er energirådgiver ved Det Økologiske Råd. Palle Bendsen er energiansvarlig for NOAH Friends of the Earth Denmark. Hans Pedersen er redaktør hos Vedvarende Energi

Kunne journalisten ikke have gjort sig den ulejlighed at spørge Johan Lund Olsen eller Finn Sørensen hvad de har at sige til at deres beskyldninger afvises af selskabet? Vi bliver smidt lidt frem og tilbage uden rigtig at få nogen dokumentation for noget.

Den tidligere kronik gik på listefødder med hensyn til at sætte navn på den person, som de mange beskyldninger var rettet imod. Manden bag Greenland Minerals and Energy hedder Mihran Shemesian, og den altid grundige journalist har samlet et kompendium af anklagerne fra den australske presse. Det er ud til at være rigeligt at sætte ildrøde spørgsmålstegn ved...

I det private erhvervsliv ville man nok ofre en del "skillinger" og "knofedt" på at finde ud af hvem GMEL ejes af og står for o s v , inden man lavede en kontrakt med dem.

Det ville være helt naturligt om den danske stat gjorde noget tilsvarende og dertil også brugte de midler/metoder , som man som stat nu engang har . Man behøver ikke at skilte med sådan en undersøgelse, men hvis den viser uheldige forhold, så kan man bare lade kontraktforhandlingerne falde til jorden uden anden begrundelse, end at man ikke kunne blive enige ???.

Robert Kroll: Det vil ikke være den danske stat der fører kontraktforhandlingerne. Det er vel af samme årsag at Sara Olsvig går videre med spørgsmålet til Inatsisartut (landstinget).

Kære Anders Feder. kl 08.42

Det ved jeg godt, men det bør ikke forhindre den danske regering i at foretage en eventuel "diskret" undersøgelse - giver undersøgelsen så anledning til at være "stærkt bekymret" , så har den danske regering en moralsk pligt til at advare de grønlandske politikere godt og grundigt ( - og så tro på den sunde fornufts sejr).

Robert Kroll: Fair nok. Men en del af problemstillingen er jo man aldrig kan vide hvilken side hverken de danske eller de ansvarlige grønlandske politikere er på. Jens-Erik Kirkegaard virker ikke generelt som en politiker der lader sig kue af den sunde fornuft.