Guerillasoldaten som blev præsident

Uruguay har i denne måned legaliseret produktion, distribution og salg af marihuana. Landets præsident, José Mujica, har fået prædikatet ’verdens fattigste præsident’ og omtaler selv sit land som ’en ø for flygtninge fra en verden af skøre mennesker’
Uruguays præsident, José Mujica, foran sit beskedne hus, som han bor i i stedet for præsidentpaladset.

Uruguays præsident, José Mujica, foran sit beskedne hus, som han bor i i stedet for præsidentpaladset.

Mario Goldman
28. december 2013
Delt 67 gange

Hvis nogen kan gøre krav på at være en ledestjerne i nøjsomhedens tidsalder, må det være José Mujica, Uruguays præsident. Han har givet afkald på sit præsidentpalæ til fordel for et husmandssted, donerer langt størstedelen af ​​sin løn til sociale projekter, flyver kun på økonomiklasse og kører i en gammel folkevognsboble.

Men den tidligere guerillasoldat er tydeligvis irriteret over at være blevet udnævnt til ’verdens fattigste præsident’. For uanset hvor gerne han end så, at andre anlagde en mere mådeholden livsstil, har den 78-årige præsident været længe nok i politik til at vide, at det er tåbeligt at hævde at være rollemodel.

»Hvis jeg forlangte, at andre skulle leve, som jeg selv gør, ville de slå mig ihjel,« siger Mujica under interviewet i hans lille og trange, men hyggelige bolig, blandt krysantemumsmarker, et stykke uden for hovedstaden Montevideo.

Præsidenten er tidligere medlem af guerillagruppen Tupamaros, som først i 1970’erne var berygtet for at stå bag bankrøverier og bortførelser og for at stjæle mad og penge for at give det til de fattige. Seks gange er han blevet skudt på af politiet, og han har afsonet 14 år i et militærfængsel.

Ikke desto mindre har han, siden han blev Uruguays præsident i 2010, høstet bifald over det meste af verden for at leve under beskedne kår, tage afstand fra overforbrug og for at kæmpe for ægteskab mellem personer af samme køn, for abort og legalisering af cannabis. Det har givet Uruguay ry for at være et af Latinamerikas mest progressive lande.

Modløs idealist

Mujica siger, at de, som anser ham for fattig, ikke forstår, hvad virkelig rigdom er.

»Jeg er ikke den fattigste præsident. Den fattigste er den, der hele tiden har brug for rigtig meget for bare at leve,« siger han. »Min livsstil er en konsekvens af de sår, jeg har fået i min fortid. Jeg er søn af min egen historie. Der har været år, hvor jeg ville have været glad for bare at have en madras«.

Mujica er en imponerende upoleret skikkelse. Han er iført forvasket tøj og udtrådte sko, og da han går mig i møde fra verandaen, ligner han med sine buskede bryn en ældre udgave af Bilbo Baggins på vej op af sit hobbithul for at skælde ud på en påtrængende nabo. Under vores samtale udstråler han en blanding af varme og irritation – idealisme hvad angår menneskehedens potentiale kombineret med en modløshed over den moderne verdens udvikling. I al fald uden for det yderst fornuftigt indrettede herred, han selv bebor.

Han er stolt af sit hjemland – et af ​​de mest sikre og mindst korrupte i regionen – og betegner Uruguay som »en ø af flygtninge fra en verden af ​​skøre mennesker«.

Uruguay har en stærk social tradition. Regeringen fastsætter priserne for alle væsentlige råvarer såsom mælk og giver gratis computere og undervisning til alle børn.

Vigtige energi- og telekommunikationsindustrier er nationaliseret. Og tidligere på måneden vedtog landet som det første i verden en vidtgående lov til regulering af marihuana, som vil give staten en afgørende rolle i den lovlige produktion, distribution og salg af rusmidlet.

Legaliseringen af marihuana har styrket Uruguays ry som et frisindet land. Men Mujica er også tilbageholdende med at acceptere denne karakteristik.

»Mit land er ikke særlig åbent. Disse foranstaltninger er logiske«, siger han. »Med hensyn til marihuana handler det ikke om at være frisindet. Vi ønsker at gøre brugerne fri af de kriminelle netværk. Men vi vil også begrænse deres ret til at ryge, hvis de bruger mere, end godt er. Det er ligesom med alkohol. Hvis du drikker en flaske whisky om dagen, skal du behandles som en syg person«.

Men mulighederne for at forbedre det uruguayanske samfund har sine begrænsninger, mener han, på grund af den globale kapitalismes uhyre magt.

»Jeg er træt af den måde, tingene er på. Vi befinder os i en tidsalder, hvor vi ikke kan leve uden at acceptere markedets logik,« siger han. »Moderne politik handler om kortsigtet pragmatisme. Vi har opgivet religion og filosofi ... Vi gør hvad som helst, hvis markedet fortæller os, at vi skal gøre det.«

Akkumulationens tidsalder

Præsidenten sætter ikke blot selv tæring efter næring – han gør også, hvad han kan for at fremme brugen af ​​vedvarende energi og genbrug. På FNs Rio+20-konference om bæredygtig udvikling sidste år tordnede han imod »den blinde besættelse af at opnå vækst gennem øget forbrug«.

Med en uruguayansk økonomi med vækstrater på over tre procent ser Mujica – om end modstræbende – dog ud til at acceptere, at han også må sørge for velstandsstigning.

»Jeg er præsident. Jeg kæmper for mere arbejde og flere investeringer, fordi folk beder om mere og mere«, siger han. »Jeg forsøger at øge forbruget, men samtidig at mindske det unødvendige forbrug ... Jeg er modstander af spild, uanset om det drejer sig om energi eller ressourcer eller tid. Vi er nødt til at bygge ting, der kan holde. Det er et ideal, men at realisere det kan ikke være realistisk, så længe vi lever i akkumulationens tidsalder«.

Adspurgt om, hvordan han vil overvinde den modsætning, erkender præsidenten, at han ikke har løsningen, men den tidligere marxist insisterer på, at det er en udfordring, der må løses politisk.

»Vi kan genbruge næsten alt i dag. Hvis vi levede i overensstemmelse med vores ressourcer – ved at være tilbageholdende – kunne verdens syv milliarder mennesker få alle deres grundlæggende behov dækket. Den globale politik bør bevæge sig i den retning,« siger han. »Men vi tænker hellere som folk og lande, ikke som en art.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

José Mujica: Skudt, arresteret, fængslet og valgt

1969: Aktiv i den revolutionære gruppe Tupamaros, der gik under navnet ’Robin Hoods guerillaer’, fordi de gav det, de røvede, til landets fattigste.

1970: Anholdt for første gang af i alt fire. Mujica flygter fra Punta Carretas-fængslet i en dristig aktion. Skudt og såret under kampe med sikkerhedsstyrker.

1972: Fængslet på ny. Sidder i fængsel i mere end 10 år, herunder to år i isolation på bunden af ​​en brønd, hvor han taler med frøer og insekter for ikke at miste forstanden.

1985: Demokratiet genind-føres i Uruguay, og Mujica får amnesti og løslades.

1994. Valgt til parlamentet.

2009: Vinder præsident-valget. Anlægger en politisk linje, der ligger tættere på centrumvenstre-regeringer som Lulas i Brasilien og Bachelets i Chile end på mere yderligtgående venstre-populister som Hugo Chávez i Venezuela.

2012: Bliver rost for sin tale på FNs Rio +20 konference om global bæredygtighed, hvor han opfordrer til kamp mod det »hyperforbrug, der ødelægger miljøet«.

2012: Meddeler, at præsidentpaladset skal omdannes til krisecenter for hjemløse.

2013: Mujicas regering får verdens mest progressive cannabislovgivning vedtaget i Kongressen.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Holger Madsen
Brugerbillede for Steffen Gliese
Brugerbillede for Holger Madsen
Brugerbillede for Jens Frederiksen
Brugerbillede for Carsten Hansen

Herligt forfriskende at læse om en ledende politiker der sætter idealer højt.

Men som også samtidig erkender at hans eget land afhænger af at fungere i samspil med den øvrige verden.
Denne realisme koblet sammen med idealisme er den vej vi alle bør gå, hvis håbet om at den samlede verden på sigt skal og kan ændre sig.
Ændringer i retning af det som José Mujica står for, kommer ikke hen over natten. Det er et kæmpeprojekt.
Gid det uruguayske folk vil fastholde denne mand som deres præsident i mange år , således andre fremover kan se, at der findes en anden og bedre vej.

Brugerbillede for Dan Johannesson
Brugerbillede for Holger Madsen

Uruguay er blot et af landene i Sydamerika, som vi gennem vore vestlige nyhedsbureauer, stort set aldrig hører noget fra. Når vi hører noget fra Amerika, så er det fra staterne i Nordamerika.
Men selvfølgelig vil for mange politiske nyheder fra Sydamerika være farlige, - de kunne jo sætte tanker i gang i hovedet på folk, at den "nødvendige" politik kunne være anderledes. :-)

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Felix Zelda Xavier

Det er en sydamerikansk "thekop", jeg kender den da jeg har fået en model som souvenir, af nogle argentinske kolleger den bruges til at drikke Maté.

I øvrigt fik artiklen mig til at tænke på et par gæster hos den danske dronning, der medbragte et par bannere, hvorpå der stod "Politicians talk, leaders act!"
Her har vi en leder der går foran og viser vejen...

http://www.bt.dk/krimi/aktivister-kraenkede-dronningens-husfred

Brugerbillede for Bill Atkins

Holger: Uruguay er blot et af landene i Sydamerika, som vi gennem vore vestlige nyhedsbureauer, stort set aldrig hører noget fra.

Det er åbenbart sundt for et folk, at blive helt glemt af Murdoch, Foxnews og de Vestlige medier - det giver plads til en sund sans for omtanke.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

At verden kommer til at udforme sig efter menneskets behov eller som Uruguay ønsker det er utopi.

- Desværre.

Men man kunne godt forestille sig, at der i fremtiden vil være mange millioner af mennesker, som ønsker at leve et mere jordnært og umaterialistisk liv i bedre kontakt med de sande livsværdier som f.eks. vores børn, hinanden og naturen. Og her kunne jeg sagtens forstille mig, at de mennesker vil finde sammen og danne deres egen stat en gang ud i fremtiden.

Og nej, det er ikke kun verdens tossehoveder, som har en forestilling om en mere jordnær tilværelse. Det er der også mange andre og meget dygtige mennesker som har forestillinger om.

- Men indtil da er Uruguays præsident José Mujica min helt og mentor.

Brugerbillede for Torben Selch

Man kunne godt forestille sig - som Christoffer Columbus kaldte det - Den Nye Verden. Og det var altså mellem og sydamerika han kom til. Der er mange forkvaklede forsøg rundt om i Sydamerika, men der er ved at opstå en anden selvforståelse derovre/dernede - hvor USA/Europa altså ikke er frelseren, snare et pt. "nødvendigt onde".

De har resourcerne, de skaber deres egen internet-forbindelse med Afrika og Asien - uden om USA og Storbritannien. De går i flæsket på NSA/USA. Den dag de finder sammen i en fælles forståelse - og får USA/CIA's evindelige infiltration - af de svage mellemamerikanske lande - og deres belejlige korrupte ledere -da tror jeg der kommer til at ske ting og sager.

Europa og USA kan meget nemt komme til at stå som fremtidens sorteper - set i forhold til eksempel BRIK landene, samt Afrika Asien og evt. Mellemøsten.

Flytter "kapitalen" først væk fra FED, Wall Street og ECB Bank - så er der jeopardy.

Brugerbillede for Holger Madsen

Bill Atkins
- Det er åbenbart sundt for et folk, at blive helt glemt af Murdoch, Foxnews og de Vestlige medier - det giver plads til en sund sans for omtanke.

De vestlige mediekoncerner er massivt tilstede i Sydamerika, og er et stort problem for mange af landene.
Men heldigvis har de også nogle politiske ledere, som tør gå op imod dem.
Men at vi herhjemme satte José Mujicas tanker op mod CEPOS´s tænketank, kunne være en forfriskende debat, der for en gang skyld ville byde ind på andre politiske løsninger, - stort set på alle områder.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'Uruguay are the current reigning South American champions, having won the 2011 Copa América. Uruguay have won the Copa América a record 15 times. The team has twice won the FIFA World Cup, including the first World Cup in 1930 as hosts, defeating Argentina 4–2 in the final. They won their second title in 1950, upsetting hosts Brazil 2–1 in the final match, which received an attendance higher than any football match ever.

They have won the Gold Medals in football at the Summer Olympics twice, in 1924 and 1928, before the creation of the World Cup. Uruguay also won the 1980 Mundialito, a tournament among former World Cup champions. In total, Uruguay have won 20 official titles, a world record for the most international titles held by any country.

Their success is amplified by the fact that the nation has a very small population of around 3.25 million inhabitants (2011 est.). Uruguay is by far the smallest country in the world to have won a World Cup in terms of population, 1.75 million inhabitants in 1930. The second smallest country, by population, to have won the World Cup is Argentina with a population of nearly 28 million people in 1978. Uruguay is also the smallest country ever to win any World Cup medals; only five nations with a currently smaller population than Uruguay's have ever participated in any World Cup: Northern Ireland (3 times), Slovenia (twice), Wales, Jamaica and Trinidad and Tobago. Uruguay is also the smallest nation to win Olympic gold medals in any team sport.'
http://en.wikipedia.org/wiki/Uruguay_national_football_team

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kalle Nielsen

Det er lang tid siden jeg i den grad er blevet følelsesmæssigt berørt af at læse en inspirations-artikel. Jeg ved ikke om hvor meget i artiklen der er fiktion / fakta - men det er fantastisk at læse om noget, som man så brændende ønsker DK ville stå som frontkæmper for.

Hvis der skal købes udenlandsk, så bliver det produkter fra Uruguay hvis muligt ... og så må vi i gang med at finde kreative og levede modtræk mod konkurrencestatens og vækstlogikkens idioti.

Brugerbillede for Ryan Smith

Jeg mente det seriøst at de har en god chance for at vinde,det var ikke sarkastisk.Uruguays landshold er ikke lige så sympatiske som deres præsident,de er et notorisk machismo hold.Men udover unødigt svinsk spil kan de også spille gudebold,modsat de skandinaviske lige bortset fra 80er holdet.

Hvem har sagt de var kendt som en pendant til skandinaviske hold? De er mere at sammenligne med deres italienske og engelske rødder efter min mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

I modsætning til den overfeterede eks guerillasoldat og mediedarling Nelson Mandela har José Mujica altså virkelig formået at sætte sit land på et andet spor. Det er jo aldrig lykkedes Mandela, - med al respekt for manden - at flytte andet end magten og skifte aparthedens polaritet fra sort-hvid til fattig-rig.

Tænk Hvis Jose Mujica fik bare en brøkdel af den medieopmærksomhed som Mandela har fået.

anbefalede denne kommentar

Sider