Det handler om at være klar, når næste krise rammer

Systemanalytikeren Dennis Meadows, der for 40 år siden stod i spidsen for arbejdet med rapporten ’Grænser for vækst’, ser nu rapportens mest dystre scenarier faktisk er ved at blive virkelighed
De fleste mennesker har en forventning om en fremtid præget af vækst - som var det en naturlov. Realiteten er, at vækstraten i vor del af verden nu er omkring nul efter at have været faldende gennem snart 50 år, påpeger den amerikanske professor og systemkritiker Dennis Meadows.

De fleste mennesker har en forventning om en fremtid præget af vækst - som var det en naturlov. Realiteten er, at vækstraten i vor del af verden nu er omkring nul efter at have været faldende gennem snart 50 år, påpeger den amerikanske professor og systemkritiker Dennis Meadows.

Jakob Dall
31. december 2013

Dennis Meadows er begyndt at dyrke have.

Tilbage i 1972 var han en af de fire forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT), der udarbejdede The Limits to Growth (på dansk: Grænser for vækst). Rapporten, der har solgt 30 mio. eksemplarer verden over, har sat dagsordenen for den debat om væksten og dens grænser, som har kørt lige siden, og som i dag kører mere intenst end nogensinde. Den er inspireret af, at væksten i vor del af verden faktisk er gået i stå.

Meadows har siden dengang virket som professor på bl.a. MIT og University of New Hampshire og produceret en stribe rapporter, bøger og modelanalyser af den globale udvikling, men i dag dyrker han sin have sammen med naboerne i Durham, New Hampshire, på den amerikanske østkyst.

Dog ikke kun det. Her i december har han besøgt København, inviteret til at deltage i diskussionerne under Københavns Universitets store konference An Open World. Han forelæser også fortsat rundt om i verden, om end i begrænset omfang. Fortæller f.eks. om, hvordan den globale udvikling på en række punkter nøje har fulgt et af de mest skræmmende scenarier i rapporten fra 1972.

»For nogle år siden så den australske regerings videnskabelige og industrielle forskningsorganisation CSIRO på de globale empiriske data og sammenlignede dem med vore 1972-projektioner. Man fandt, at verden temmelig præcist følger sammenbrudsscenariet blandt fremskrivningerne i Grænser for vækst,« fortæller Dennis Meadows.

Hvor rapporten og computersimuleringerne fra dengang beskrev 12 tænkelige scenarier for kloden – nogle resulterende i sammenbrud på grund af fortsat vækst i ressourceforbrug og miljøbelastning, andre med stabilisering og bæredygtighed – ser Meadows i dag for sig en uddybning af den globale krise nogle årtier frem. Det er på det personlige plan en af grundene til, at han er gået i haven. Mere om det senere.

Vækstforestillingen

Først spørgsmålet om, hvorfor vækst stadig er det altdominerende ledemotiv for politikere, erhvervsliv og mange andre, uagtet alle tegnene på at en række grænser er ved at være nået eller allerede overskredet.

– Er forestillingen om vækst indbygget i de menneskelige gener?

»Bestemt ikke. Vores art, homo sapiens, har været på Jorden i mere end 200.000 år, og i langt det meste af den tid har der ikke været nogen mærkbar vækst. Man havde en forventning om at dø i det hus, man var født i, at have det samme arbejde som ens far og aldrig at forlade det område, man levede i. Den materielle levestandard ændrede sig ikke meget i løbet af en levetid. Så mennesket og dets biologi er absolut foreneligt med en tilstand uden vækst. Dagens økonomiske system er derimod ikke foreneligt med det. Og vi har udviklet en politisk kultur, hvor lederne benytter løftet om vækst som substitut for at træffe en række svære valg.«

En del af problemet er ifølge Meadows, at begrebet vækst er blevet brugt på en forvirrende måde til at betegne udvikling og fremskridt, selv når det ikke er det.

»Hvis du har et lille barn, ønsker du at se det vokse sig større. Vokser det hurtigt, vil du sikkert være stolt over det. Men når barnet bliver 16-18 år, foretrækker man, at den fysiske vækst stopper, og så kommer vækst til at handle om kvalitativ udvikling: om at lære sprog og matematik, at få flere venner, at blive gartner osv. Kvalitativ vækst er mange forskellige ting. Desværre har vi i vort politisk-økonomiske system endnu ikke foretaget en tilsvarende omstilling og indset, at efter en vis periode med fysisk vækst må vi skifte til at prioritere kvalitativ vækst. Vi er stadig opslugt af den fysiske vækstfase.«

De nulevende generationer i den rige del af verden har aldrig oplevet andet end vækstøkonomien, betoner Dennis Meadows. Selv om trangen til vækst ikke er indbygget i vore gener, kan den i dagens bevidsthed derfor opleves som en naturlov.

»De fleste mennesker har en forventning om en fremtid præget af vækst. Realiteten er, at vækstraten i vor del af verden nu er omkring nul efter at have været faldende gennem snart et halvt århundrede. Og jeg vil hævde, at der ikke er nogen reel udsigt til vækst i fremtiden. Vi kan flytte velstand fra én klasse til en anden – finansfolkene på Wall Street kan måske blive endnu rigere, altimens vi har 25 pct. arbejdsløshed blandt unge og tiltagende fattigdom. Det er ikke at skabe ny velstand.«

– Nogle økonomer siger, at tendensen til faldende vækstrater i i-landene gennem de seneste 50 år giver et falsk billede, og at man må se på en længere periode. Både ødelæggelserne under Anden Verdenskrig og de meget høje vækstrater under de følgende årtiers genopbygning er afvigelser fra det typiske mønster. Ser man bort fra dem og anlægger f.eks. en 100-årig horisont, finder man en ret konstant vækst på to pct.

»Jeg tror ikke på, vi får to pct. vækst i fremtiden. Den økonomiske vækst gennem forrige århundrede var baseret på ekstremt billig energi. Billig olie, kul og gas. Nu har vi bevæget os ind i en periode, hvor energien permanent vil være dyr, og så kan man ikke opretholde samme økonomiske vækst.«

Gælden eksploderer i i-landene netop i forsøget på via låntagning at understøtte en fortsat vækst, som man ikke længere er i stand til at sikre på basis af et reelt overskud, påpeger Meadows. Dette overskud skrumper på grund af stigende priser på energi og andre råstoffer, stigende miljøomkostninger m.m.

Ingen absolut afkobling

– Af netop den grund ser man en række virksomheder satse hårdt på energi- og ressourceeffektiv teknologi. Den grønne teknologi skal sikre, at omkostningerne reduceres, og vækstøkonomien kan fortsætte?

»Mit syn på det er farvet stærkt af, at jeg bor i USA, hvor bevidstheden og kompetencen på dette område er meget, meget langt bag efter lande som Danmark. I USA er det, der kaldes grønne virksomheder eller grøn teknologi i mange tilfælde ikke andet end et propagandaværktøj, der skal få de samme gamle produkter til at fremstå i et mere positivt lys.«

– Kan vi ikke ved en tilstrækkelig målrettet teknologisk indsats sikre, at væksten bliver bæredygtig?

»Det er en fantasi, at vi kan afkoble BNP-vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning og derigennem blive i stand til at fastholde materiel vækst og velstand. Det er naturligvis muligt at gøre tingene mere effektive, så ressourceforbrug og miljøødelæggelse pr. BNP-enhed bliver mindre, men forestillingen om, at BNP kan blive ved at vokse, uden at miljøet belastes, er der ikke empirisk belæg for. Det er et PR-redskab for folk, der vil have tingene til at fortsætte som hidtil.«

– Hvis det er en fantasiforestilling, er det dog én, mange køber.

»Ja, fordi det modsatte budskab er for hårdt at håndtere psykologisk, politisk eller økonomisk.«

Dilemmaet

– Klimaforskerne siger, at 66-80 pct. af de kendte fossile energireserver skal blive i undergrunden, hvis den globale opvarmning skal bremses ved to grader. Den danske regerings mål er at gøre nationen helt fri af fossil energi i 2050, men den vil samtidig fortsætte med at pumpe olie og gas op af Nordsøen for at sikre økonomien. 20 pct. af statens selskabsskatteindtægter kommer i dag fra selskaberne i Nordsøen. Hvad skal man gøre?

»Det er et reelt dilemma,« siger Dennis Meadows og begynder at tegne kurver. Tid ud ad den vandrette akse og rentabilitet af tiltag op ad den lodrette akse.

»De lette problemer at tackle er dem, hvor der er positive økonomiske resultater med det samme, f.eks. inden næste valg eller næste generalforsamling for en virksomheds aktionærer. De hårde problemer er dem, hvor omkostningerne ved en indsats er høje i starten, og gevinsterne først viser sig på sigt. Det politiske system vil ikke vælge den sidstnævnte kurve, fordi den førstnævnte er meget mere lokkende på kort sigt.« At lukke for olieforretningen i Nordsøen kan gavne klimaet på lang sigt, men vil gøre ondt på statens budget og samfundsøkonomien på kort sigt.

»Var vi i energi- og klimaministerens sted, ville vi nok gøre som han: Lade olieudvindingen fortsætte. Gør han det ikke, bliver han fyret, og så indsætter de en anden, som vil gøre det. Så jeg forstår adfærden, men det gør den ikke mere rigtig,« siger Meadows.

Tale eller holde mund

– Når man informerer om klimakrisen, den økonomiske krise og krisernes sammenhæng, mødes man nogle gange af reaktionen: ’Vi ved det godt, men vi kan ikke bruge det til noget. Vi vil høre om visionerne, løsningerne, mulighederne’. Kan man ikke levere det, er det måske tid at holde mund?

»Jeg har været ramt af det dilemma personligt. Og jeg er holdt op med at undervise. I stedet for bæredygtighed taler jeg i dag om resilience, modstandsdygtighed.«

»I dag er det reelt for sent til bæredygtighed i den forstand, folk normalt tænker på det. Egentlig ved ingen, hvad det ord betyder, men vi er allerede i en tilstand af krise, som vil blive værre. Der vil komme chok og forstyrrelser i både økonomisk, miljømæssig og anden forstand. Derfor taler jeg om, hvad man konstruktivt kan gøre for at øge modstandsdygtigheden.«

»Resilience betyder, at man tager et system – familien, skolen, arbejdspladsen, nationen – tegner en cirkel rundt om det og opgør alle de ting, som må tilføres, og alle de ting, som må føres ud, for at systemet kan fungere. Ind med fødevarer, energi, vand m.m. – ud med affald, spildevand, CO2 m.m. Så begynder man at undersøge, hvordan man kan forlænge den tid, systemet kan fungere, hvis til- eller fraførsler begynder at stoppe,« fortæller Meadows.

Når olien bliver for dyr, handler det om at have etableret andre lokale transportformer end benzinbiler. Når råstofferne bliver for dyre, eller affaldet ikke mere kan skaffes af vejen, handler det om at lave lukkede stofkredsløb. Når økonomisk krise rammer indkomsten, handler det om at kunne producere flere fødevarer selv osv.

»Folk har brug for at se resultaterne af det, de gør. Det er derfor, det er så hårdt at arbejde med klimaproblemet. Man ser jo ikke inden for en overskuelig tidshorisont de positive resultater af det, man foretager sig. Men med resilience kan du allerede næste uge se gevinsterne ved det, du gør i dag for at øge systemets modstandsdygtighed og robusthed. Det er, hvad jeg gør i dag: taler om resilience

Håbets have

»Men selvfølgelig må vi også håndtere klimaudfordringen. Jeg kan opbygge nok så megen modstandsdygtighed i min egen energiforsyning – hvis klimakatastrofer rammer, er det jo ligegyldigt.«

– Hvor finder du egentlig håb?

Dennis Meadows tøver og svarer:

»Jeg kan godt finde på et svar at give dig, men jeg tror, vi vitterligt kommer til at gennemleve en periode af meget store vanskeligheder de kommende 30-40 år. Alt det, der skabte krisen i 2008, er værre nu – bankerne er større, rigdommen er mere koncentreret, gælden er større etc. Vi har ikke fjernet en eneste af krisens grundlæggende årsager. De, der udløste krisen, har lobbyet og arbejdet for systemets beståen, og derfor bevæger vi os mod en ny krise. Demokratiet vil gå tabt mange steder, miljøet vil ændre sig dramatisk, befolkningen vil skrumpe – det er, hvad jeg tror.«

»Så hvor finder man håb? Ja, det lyder banalt, men hos dine venner, dine børn, din familie. Og hvis du er frustreret over at gøre ting uden at kunne se, at det nytter, så sænk overliggeren.«

»For at tale personligt: Jeg er stort set holdt op med at forelæse og skrive om alle disse ting. Jeg går i haven i stedet. Vi har etableret en fællesskabshave i mit lokalområde i New Hampshire. Det løser ikke verdens problemer, men det rummer enorm positive og konstruktive oplevelser for dem, der ikke før har haft denne mulighed.«

Havefællesskabet hedder Community Gardens for All, strækker sig over 50 hektar på den gamle Wagon Hill Farms arealer i Durham og er siden starten vokset fra ni til næsten 100 haver, alle drevet på frivillig basis og med en betaling på 25 dollar pr. år for adgang til en have og alt, hvad man kan få den til at producere. Initiativet til haveprojektet blev taget af Dennis Meadows i 2009.

»Jeg laver bl.a. kurser sammen med deltagerne. Jeg tror, hemmeligheden er at holde en balance mellem at dyrke sin have en smule og kæmpe for klimaet en smule,« siger systemanalytikeren, der for godt 40 år siden gjorde verden opmærksom på grænserne for vækst – og nu prøver at indrette sig efter dem.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Information skrev tidligere om ’Grænser for vækst’:

• ’Jordkloden er tynget’, 7. august 2004.

• ’Olien overhaler snart klimaet som globalt krisetema’, 17. oktober 2007

• ’Fremtiden: En rodet affære med lavvækst og klimakaos’, 8. maj 2012.

• ’Grænser for vækst – en rapport hvis tid er kommet’, 12. marts 2013.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Allan Christensen

Er det da ikke almindeligt kendt at i særdeleshed venstrefløjens krav om velfærd op gennem sidste halvdel af forrige århundrede gjorde et hvert håb om nulvækst i Danmark på det nærmeste illusorisk? Om man kan have vækst uden at det fører til øget belastning af naturen afhænger af om den teknologiske udvikling kan følge med. At dette ikke har været tilfældet de sidste adskillige hundreder år er vel efterhånden gået op for de fleste inklusiv Jørgen Steen Nielsen, Dennis Meadow samt de fleste af Informations læsere. Hvornår går det op for Dennis Meadow og Jørgen Steen Nielsen at krisen er kronisk og har været det længe?

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Nå er det det, det hedder.
Resilience

God artikel. Måske fordi jeg er meget enig.
Det handler om at ruste sig til overlevelse, helt konkret.
Vi skal ned i de små enheder, forsøge at opdyrke kredsløb af in- og output af råvarer, affald, energitilførsel og vand.
Værdien i fremtiden ligger ikke i derivater og finans.
Det kommer til at handle om mad, forsyningsnetværk og praktisk erfaring.

jeg ved godt jeg lyder som en dårlig katastrofefilm.
Men jeg tror ikke, det er muligt at undgå klimatiske forandringer og jeg tror ikke længere det er muligt at råbe den del af befolkningen op, som bare vil have mere materiel vækst.

Brugerbillede for Brian Pietersen

Peter

vi må konstatere at vi er så¨forskellige at man laver kriser for hinanden.

derfor synes jeg også det er en rigtig dårlig idé at tvinge os til sameksistens....da vi ikke kan og vil.

grænser skaber krige, men vi er så mange mennesker at vi ikke kan undgå grænser..

hvis jeg troede på gud, bad jeg ham om at der kun blev født 1/20 del end der gør nu i en menneskealder..så var der en chance for at leve med naturen.

men.... det bliver nok krig eller sult og sygdom der ligesom sætter dagsordenen da vi bare vækster på alle punkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Lemcke

tak for en meget fin artikel om Meadows forudsigelser siden 1972. Jeg er specilet glad for at du i denne artikel har lagt så meget vægt på at udfolde ordet resilience. Som vi tidligere har talt om oplever jeg at det er vigtigt at danskerne får forståelse for betydningen af at skabe resilience lokal samfund.
Mvh Erik Lemcke, initiativtager til Omstilling Danmark

Brugerbillede for Bill Atkins

De, der udløste krisen, har lobbyet og arbejdet for systemets beståen, og derfor bevæger vi os mod en ny krise. Demokratiet vil gå tabt mange steder, miljøet vil ændre sig dramatisk, befolkningen vil skrumpe – det er, hvad jeg tror.

Det er helt ok - jfr. Lise Lotte - at tale om "katastrofe film", ...og de der lobbyes for, de anser angreb som bedste "resilience", så de er i fuld gang med at væbne konkurrencestaterne, så de kan udkæmpe de fremtidige økonomiske krige om jordens sidste ressourcer.

Brugerbillede for Allan Christensen

Lise Lotte Rahbek

Men jeg tror ikke, det er muligt at undgå klimatiske forandringer og jeg tror ikke længere det er muligt at råbe den del af befolkningen op, som bare vil have mere materiel vækst.

Men er det ikke en lidt sen erkendelse? Mener du det er nødvendigt at råbe den del af befolkningen op som tilkendegiver at de vil have mere materiel vækst? Er væksten og dens følger da ikke i langt højere grad en logisk konsekvens af kravene om lavere skatter, højere lønninger og mere velfærd og velstand end af denne såkaldte "vækstideologi", som nogle giver udtryk for at bekende sig til? Er du sikker på at denne såkaldte "vækstideologi" ikke snarrere er en illusion som mange på især venstrefløjen benytter til at fralægge sig ansvaret for væksten og de forventede ødelæggende konsekvenser det fører med sig?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Allan

hvis konservative og venstre...havde ville dele med deres medmennsker..havde udviklingen set bedre ud... og hvis man så samtidigt havde holdt fødselstallet nede, ville alle kunne have det godt megetmeget længe.

det du skriver er at hvis alle bortset fra godsejere og fabriksejerne havde kunne udnytte mennesker og de i øvrigt boede på fattiggåde...med vandgrød..så er det klart at det kun ville vækste i nogles lommer...

men borgerlige har aldrig kunne få vækst nok....helst gratis.

Brugerbillede for Torben Nielsen

Det handler om at være klar, når næste krise rammer.

Men vore politikere vil hellere være klar, når næste opsving rammer.

De er overbevist om at der skal stå når og ikke hvis.

Der er en sandsynlighed for, at der ikke kommer et opsving, på denne side af Ragnarok.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Det kan ikke siges tit nok.

Der er ikke grundlag for vækst i denne del af verden.

Jo før vore politikere også indser dette, kan det politiske arbejde med at finde holdbare løsninger for andre værdinormer, mål og fordelingspolitik udenvækst finde sted og nye måder at angribe problemer på vil finde sted.

Vore politikere sidder på ørerne.

Brugerbillede for Bill Atkins

Systemanalytikeren (systemkritikeren) Dennis Meadows siger:
»Det er en fantasi, at vi kan afkoble BNP-vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning og derigennem blive i stand til at fastholde materiel vækst og velstand.«

De kapitalistiske medier - herunder de liberalistiske politikere - vil til det sidste forsøge at afkoble debatten - at holde økonomidebatten, energidebatten og klimadebatten adskilt og neddæmpe de to sidste debatter voldsomt.

Ønsker man at være opdateret kan jeg anbefale:

Mikkel Bolts: Krise til opstand (2013)
Preben Wilhjelms: Krisen og den udeblevne systemkritik (2012)
Christen Sørensen: Finanskrisen - kleptokratiets konsekvens (2013)
Peter Gøtzsches: Dødelig medicin og organiseret kriminalitet (2013)
Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling (2012)
Ove Kaj Pedersen: Konkurrencestaten (2011)

Brugerbillede for Torben Selch

Lise Lotte Rahbek
Du er klart en del af fremtiden. Bierne dør som fluer rundt om i USA - så biavlere er nødsaget til flytte bistader i store container-lastbiler, for at få frugttræer befrugtet rundt om i USA.

Desuden er hans artikel ganske almindelig sund fornuft - som man ikke behøver en raket-eksamen for at kunne se. Man må bare håbe det snart går op for flere almindelige mennesker i det globale landsby - for politikerne i den vestlige verden VIL ikke se det.

Renten og Seddelpressen styrer verdenen, Den håndteres af ECB Bank og FED bl.a. - disse midler siver ud via bankerne - bankerne styrer virksomhedernes, huskøbernes og forbrugernes "kassekredit".

Giv mig kontrollen med nationalbankerne, og du kan få retten til at lave alle lovene - så styrer jeg verdenen - siger disse organisationer.
Deri kan man så måske forstå - hvor meget plads der er til klima, velfærd og solidaritet - reelt.

Brugerbillede for Poul Schou

Som opfølgning på bl.a. Bill Atkins' kommentar kl. 12.12, og adskillige andre indlæg i tråden:

»Det er en fantasi, at vi kan afkoble BNP-vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning og derigennem blive i stand til at fastholde materiel vækst og velstand.«

Det helt centrale spørgsmål i debatten om grænser for vækst er hvorvidt denne afkobling er mulig. Artiklen kaster desværre ikke mere lys over emnet. Grundlæggende gentager Meadows bare det samme postulat som man så ofte hører fra miljøinteresseredes side, at det kan bare ikke lade sig gøre. Men hvor er det videnskabelige belæg for sådan en skråsikker påstand?

Det ville være interessant hvis Information kunne supplere med nogle mere dybdeborende artikler der undersøgte nærmere hvad betingelserne er for at en sådan afkobling vil kunne lade sig gøre. Nøgleordene på et overordnet plan er "substitutionsmuligheder". Der er masser af eksempler på at man kan erstatte forurenende med rene teknologier, f.eks. kulfyring med vindmølle-energi, fossile brændstoffer med biobrændsler osv. Spørgsmålet er hvor langt man kan komme ad denne vej. Det er ikke et problem som blot kan besvares ud fra ønsketænkning eller ideologiske holdninger.

Brugerbillede for Bill Atkins

Dennis Meadows begår en fejl, idet han foregiver at det er muligt at skabe sin egen tilværelse indenfor liberalismens hypereffektive konkurrencestat.

Dennis Meadows har sikkert en god økonomi og kan anskaffe sig et stykke jord til selvforsyning. Men jord gives ikke bare bort. Alene i dag kræver det en voldsom indsats at skaffe sig jord: Eksempelvis har et kollektiv i Marinaledai Andalusien været igennem ti års kampe, sultestrejker, strejker, besættelser og slagsmål med politiet før end Marinaleda fik overdraget en lokale farm El Humoso med 1.200 hektar olieventræer http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2162528/spansk-landsby-har-bese...

Når fremtiden byder på begreber som 'permanente krisetilstand', 'den nødvendige økonomis politik' og 'urentable mennesker', så bliver der rift om pladserne lige over eksistensminimum ...og jord er bliver en fjern drøm.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Allan Christensen
"Brian Pietersen:
"så er et par millioner så åbenbart flere end vi kan være uden konflikter.""
Det kunne man godt frygte.

Tja, der skal s´men ikke mere end to til - og helt galt ka´det gå hvis der er en tredje tilstede, af andet køn,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Poul Schou spørger Men hvor er det videnskabelige belæg for sådan en skråsikker påstand? at afkobling af BNP-vækst og ressourceforbrug ikke kan lade sig gøre.

Helt overordnet er det jo entropiens 2. lov kombineret med at de begrænsede ressourcer her på Jorden. At det så kan tænkes at teknisk avancerede lande kan opretholde en høj levestandard (BNP-vækst) på bekostning af fattige landes ressourcer en tid endnu, det er muligt. Men det bliver ikke nogen rar verden at være vidne til.

Nøgleordene på et overordnet plan er "substitutionsmuligheder" siger Poul Schou videre.

Den eneste muligvis positive udvikling jeg ser pt. er at overalt på Jorden en voldsom affolkning af landområderne og en lige så voldsom vækst af verdens mega-byer.

Det giver plads for en effektiv udnyttelse af landområderne til store industrilandbrug.

Det giver mulighed for udnyttelse af energiressourcerne mere effektivt.

Det giver mulighed for bedre befolkningsbegrænsning.

...men det giver ikke nødvendigvis et retfærdigt fordelingssamfund. Den kamp skal føres parallelt med metropoliseringen. Og udviklingen giver ikke automatisk et bedre miljø globalt, eller en bevarelse af diversitet i den vilde natur - tvært imod.

Brugerbillede for Poul Schou

Bill Atkins:

Ja, entropiens anden lov sætter begrænsninger for evig produktionsvækst i rent fysisk forstand. Men økonomisk vækst betyder ikke nødvendigvis et evigt stigende produktionsomfang målt i fysiske enheder - det er en af de misforståelser som florerer i den offentlige debat, og som det tilsyneladende er svært at udrydde. Der er også tale om økonomisk vækst når vores viden stiger og kvaliteten af produkterne dermed bliver bedre. Man kan læse mere om den problemstilling i kronikken her:

http://www.information.dk/231327

og - mere dybtgående - side 301-28 her i Nationaløkonomisk Tidsskrift:

http://www.econ.ku.dk/NF/N%C3%98T/%C3%85rgangsmappe/2000.pdf

Mht. substitutionsmuligheder udvikler de teknologiske muligheder sig hele tiden på mangfoldige områder. Der foregår løbende masser af forskning og udvikling i ny energiteknologi og meget andet. Der er flere forskere og bruges flere resurser på kloden på at udvikle ny viden og ny teknologi end på noget tidligere tidspunkt i verdenshistorien.

Men jeg er da enig i at udviklingen ikke nødvendigvis giver et "retfærdigt fordelingssamfund", hvad det så er. Det er en politisk problemstilling som man løbende må forhandle sig til rette om. Og ligeledes sikrer udviklingen heller ikke automatisk at der kommer et bedre miljø; også det er i høj grad et spørgsmål om politisk vilje. Det er blot heller ikke sagligt at gå i den anden grøft og påstå at økonomisk vækst nødvendigvis er uforeneligt med både et godt miljø og den resursefordeling man nu kan blive enige om er rimelig.

Brugerbillede for peter fonnesbech

Enriquo Longo.

Du har sandsynligvis ret. En del mennesker vil registrere det i kraft
af en forbindelse til det " Kollektivt Ubevidste" som Jung, kalder det.
Andre er måske preppere pga. dybt personlige paranoider, og det kan
i visse tilfælde være meget svært at skelne den ene fra den anden.
Og kombinationsmuligheden mellem de 2 kan heller ikke udelukkes.

Meadows argument taler i hvert muligheden at sammenbruddet vil ske.

Og måske skal alle på overførselindkomset arbejde i store nyttehaver i 2017.

Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen

"Vores art, homo sapiens, har været på Jorden i mere end 200.000 år, og i langt det meste af den tid har der ikke været nogen mærkbar vækst."

Det er ikke helt rigtigt, Meadows! Gennem 20.000 år har der jo været befolkningstilvækst fordi mennesket gennem sit talent for at overleve i fællesskab har mangfoldiggjort sig på jorden. Og uden befolkningstilvækst var der aldrig blevet nogen økonomisk vækst i nutidig BNP-forstand. Befolkningstilvæksten er forudsætningen for al senere vækst, kulturelt, religiøst, socialt, økonomisk osv.

"Den materielle levestandard ændrede sig ikke meget i løbet af en levetid. Så mennesket og dets biologi er absolut foreneligt med en tilstand uden vækst."

Det er rigtigt: levestandarden ændrede sig næsten ikke, men hvis vi regner med 30 år for en generation, så har der i løbet af 200.000 år passeret omkring 6.667 generationer. Og havde disse generationer ikke hele tiden mangfoldiggjort sig og født et overskud af børn, der som voksne arvede deres forældres talent for overlevelse og fødte et nyt overskud af børn osv, så havde mennesket ikke overlevet med succes som et biologisk væsen blandt den øvrige naturs biologiske væsener – så konklusionen må blive at mennesket og dets biologi ikke er foreneligt med en tilstand uden vækst hvis det skal overleve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Enriquo Longo

Selvom det ligger på kanten af tråden, kan jeg ikke undgå at tænke på at det er de rige i USA der har råd til at "Preppe". Jeg mener, hvem har råd til fx at nedgrave 4 containere i 20 meters dybde og installere generatorer, vandrensning og kloakering etc..

Det er fx også kun de rige der i Kina har råd til at være med i økologiske dyrkningsfællesskaber, som igen afføder at der skal være vagter og hegn for at beskytte afgrøderne mod tyveri.

Det må være muligt at få verdenssamfundet til at forstå fornuften i Meadows budskab, som jo er ret ligetil.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Dem der har penge har mange penge. De opkøber land, ejendom, resurser og råvarer og så holder de på dem så markeds priserne stiger og stiger og stiger. På denne måde betaler alle andre en tredje del eller mere mere for olie, mad, kaffe og tøj, end det reelt ville koste hvis der var et marked, som alle havde adgang til.

http://daily.represent.us/guy-knows-tragic-things-called-economic-recovery/

Brugerbillede for randi christiansen

Marx kendere vil vide, at allerede han beskrev det kapitalistiske system som selvødelæggende.

Verdensøkonomien er spændt for en løbsk vogn uden chauffør.

Profitten samles i få men meget store bunker og bliver ikke allokeret hensigtsmæssigt rundt i systemet. Aktionærudbytte er det store dyr i åbenbaringen, som er i gang med at æde alt omkring sig for til slut at gå under i et stort ræb - måske standser det inden den store selvudslettelse - indtil da vil jeg føle mig som 'a sitting duck', der kun venter på dødsstødet.

Forskellige samfundsgrupper står skiftevis for tur : indvandrere og flygtninge, lærere, læger, handicappede, og alle de - børn, gamle og andre, som står uden for det ordinære, hellige og almindelige > udbyttende, misbrugende, miljø-og socioøkonomisk ødelæggende
arbejdsmarked.

Det store dyr er i gang med masseudryddelse - og lejemorderne tror i paralyseret skræk, at lige netop de ved at underlægge sig kan undslippe det altopslugende gab.

Jeg beder til, håber på og arbejder for Dragedræberens ankomst = Den store omstilling.

Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Det er ikke al vækst der er et problem eller?
Fx ’vækst’ indenfor vindenergi. Vindenergi dækkede ved udgangen af 2012 mere end 30 pct. af det danske elforbrug. Danmark er dermed fortsat godt på vej mod målsætningen om 50 pct. vindenergi i 2020, og fortsat det land i verden, der har den højeste andel af vindenergi i el-systemet. Eller vækst indenfor økologisk landbrug? Bl.a. dansk forskning m.fl. viser at økologi kan brødføde verden. Det er en myte, at økologi er en vestlig luksus, som forringer mulighederne for at mætte verdens fattige og sultne. Tværtimod kan udbredelse af økologiske dyrkningsmetoder via rådgivning, bekæmpe sult. Vi kan faktisk let brødføde hele verdens befolkning. Eller vækst indenfor genbrugstænkning og teknologi, fx Cradle to Cradle? For mig handler det om vækst på de rette betingelser(med naturen) og vækst indenfor områder hvor det hjælper menneskeheden i sit hele og ikke kun de få. Diskuteret og forhandlet på demokratiske betingelser.
Jeg synes Meadow skulle bruge flere af sine kræfter på at påvirke sig eget land frem for ’kun’ at dyrke gulerødder i egen have. (det er i øvrigt en ok ide, men ikke tilstrækkeligt til at skabe forsyningssikkerhed). I Danmark er det lykkes at opnå høj økonomisk vækst og samtidigt holde et relativt lavt energiforbrug sammenlignet med USA. Vi skal bare i endnu højere grad og med større hastighed forsætte som vi gør.
Sammenligning mellem USA og Danmark:

Energiforbrug Tons olie ækvivalenter (kilde Udenrigsministeriet)

USA 7,8 tons energi
Danmark 3,6 ton energi
Ca 54% mere energi pr. indbygger

CO2-udledning pr. indbygger
USA 19,26 tons
Danmark 9,15 tons
Ca 52% Co2-udledning mere pr indbygger
Data fra verdensbanken
Bruttonationalindkomst pr indbygger-
USA 48820 Dollars
Danmark 41920 Dollars
Ca. 14% mere pr indbygger

Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Rettelse:
Sammenligning mellem USA og Danmark:
Energiforbrug Tons olie ækvivalenter (kilde Udenrigsministeriet)
USA 7,8 tons energi
Danmark 3,6 ton energi
Ca 54% mere energi pr. indbygger i USA

CO2-udledning pr. indbygger
USA 19,26 tons
Danmark 9,15 tons
Ca 52% Co2-udledning mere pr indbygger I USA
Data fra verdensbanken

Bruttonationalindkomst pr indbygger-
USA 48820 Dollars
Danmark 41920 Dollars
Ca. 14% mere pr indbygger i USA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Torben Kjeldsen - klart at den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at indrette verden på en hensigtsmæssig måde ifht overlevelse for alle -

Den dårlige nyhed er som bekendt, at stærke kræfter modarbejder løsningen.

Her må man forsøge at forstå årsagerne - hvorledes synes vi at være underlagt et 'hovedløst' system og vigtigst, hvordan ændrer vi den udvikling?

Disse spørgsmål er i tilfredsstillende grad besvaret af økologiske
økonomer. Tilbage står den bagvedliggende psykologiske analyse, som muligvis kan afklare og redde os fra den ødelæggelse, som ellers er i
vente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Flemming Scheel Andersen
Godt spørgsmål. Jeg mener at skibsfartens energiforbrug indgår, men ikke med CO2 udledning (ej eller partikel udledning) . Faktisk er det er især forbrug af energi til transport, særligt skibsfart med bunkring af råolie, der er vokset gennem de sidste 40 år, og denne vækst har været mest udpræget de sidste 20 år. Energiforbruget i bunkring udgjorde 85 pct. af energiforbruget i transport og 40,0 pct. af det samlede energiforbrug i 2011. Til sammenligning udgør bunkring til fly 1,2 pct. af det samlede forbrug i 2011. (tal fra Energistatistikken landbrug og fødevarer 2013)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Enig Bill

'Systemanalytikeren (systemkritikeren) Dennis Meadows siger:
»Det er en fantasi, at vi kan afkoble BNP-vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning og derigennem blive i stand til at fastholde materiel vækst og velstand.«

De kapitalistiske medier - herunder de liberalistiske politikere - vil til det sidste forsøge at afkoble debatten - at holde økonomidebatten, energidebatten og klimadebatten adskilt og neddæmpe de to sidste debatter voldsomt.'

Brugerbillede for Brian Pietersen

Niels Ishøj

hvorfor skulle mennsket ikke kunne leve ved la os sige 100 millioner mennesker, på et nogenlunde stabilt niveau???

Havde man så lettere kunne regulere forurening, økonomi, forbrug mv. eller havde det været sværere ??

hva er det der skal vækste for at få det her til at gå op??

er det hvis vi ikke bare kan kontrollere vores grådighed og begær at det er som du siger eller ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niels Holger - du har så frygtelig ret - den store gåde er for mig, hvordan disse neoliberalistiske kapitalister vedblivende kan slippe af sted med deres ufattelige dumheder - hvorfor er fx EL og andre syst
mkritiske medier ikke mere vedholdende ifht at konfrontere dem og deres uvederhæftige misbrug, undertrykkelse og ødelæggelse af verdens miljø-og socioøkonomi?

Ref. fx seneste grove bedrag : regeringen påstår kun at have solgt 19% af aktierne i folkets ejendom, DONG, når det i praksis drejer sig om 100 % = fuld råderet > vetoret over samtlige bestyrelsens beslutninger.

Og de radikales energiordfører udstillede i den sag forleden i deadline sin totale uvidenhed og dermed inkompetence - hvilket understreger den
tilbagevendende pointe : vore ledere er : og/eller dumme, ignorante,
inkompetente, korrupte - og vi, folket, er fucked

Sider