Læsetid: 7 min.

Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
Flere gange har USA forsøgt at få EU til at acceptere import af såkaldte ’klorkyllinger’. Det er indtil videre blevet afvist. Sagen afspejler de forskellige syn i USA og Europa på fødevarehygiejne, og den illustrerer den sprængfarlige konflikt, der på dette område er indbygget i de verserende forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale, TTIP.

Sofie Amalie Klougart

23. december 2013

Den 15. maj i år modtog EU-Kommissionens Generaldirektoratet for sundhed og forbrugerspørgsmål et brev fra det amerikanske landbrugsministerium. Brevet var en ansøgning til EU om at revurdere det europæiske forbud mod brugen af det kemiske stof pereddikesyre til vaskning af slagtede kyllinger.

Pereddikesyre er ifølge produktets danske sikkerhedsdatablad en farveløs ætsende væske med en stikkende lugt, hvis dampe »kan irritere luftvejene og fremkalde hoste, astmalignende vejrtrækning og åndenød.«

»Kontakt med stoffet kan være farligt,« hedder det. Det bruges i dag i Europa til desinfektion og rengøring på bl.a. hospitaler.

I USA bruger man på fjerkræslagterier at vaske slagtede kyllinger med blegemidler som pereddikesyre eller klorholdige væsker for at fjerne belægninger af salmonella- og campylobacter-bakterier. En undersøgelse af slagtede kyllinger foretaget sidste år for det amerikanske landbrugsministerium viste, at hver fjerde prøve indeholdt salmonella og hver femte campylobacter, og sådanne kyllinger kan kun sælges og spises, hvis de først renses for bakteriebelægningerne. Det må og gør man i USA med blegemidlerne, men det må man ikke i EU, og derfor er amerikanske fjerkræproducenter afskåret fra at eksportere deres varer til Europa.

Sådan har det været i over 15 år. I 2008 anbefalede EU-Kommissionen godt nok, at de kemikalievaskede amerikanske kyllinger blev tilladt, eftersom det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed, EFSA, havde frikendt klor- og pereddikesyre-rensningen ved en risikovurdering. Det udløste imidlertid et ramaskrig om ’klorkyllinger’ i europæiske medier, og forslaget endte med at blive afvist af både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det fik i 2009 USA til at rejse en endnu uafsluttet klagesag mod EU ved Verdenshandelsorganisationen WTO. USA er af den opfattelse, at EU-forbuddet er et stykke ureglementeret og uvidenskabelig handelsprotektionisme, som indebærer, at USA går glip af en fjerkræeksport på 2-300 mio. dollar årligt.Siden har amerikanerne indhøstet flere erfaringer og samlet yderligere viden om pereddikesyre-behandlingen, og nu banker man altså atter på EU’s dør med en ansøgning.

Forsigtighedsprincippet

Sagen afspejler det forskellige syn i USA og Europa på fødevarehygiejne, og den illustrerer den sprængfarlige konflikt, der på dette område er indbygget i de verserende forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale, TTIP. Kilder i landbrugskredse siger, at det næppe er tilfældigt, at den amerikanske ansøgning om pereddikesyre kommer netop nu – europæerne skal mærke presset, mens der forhandles.

Konflikten handler om meget mere end kyllinger og blegemidler. Som det hedder i en analyse af TTIP-forhandlingerne fra det Washing-ton-baserede International Food and Trade Policy Council (IPC):

»De politiske og også kulturelle forskelle i synet på landbrug og fødevarer er betydelig. De fleste spørgsmål om landbrug i EU-USA-sammenhæng har en lang historie, og de respektive positioner er dybt forankrede (…) De to parter har generelt anvendt meget forskellige tilgange ved forhandlinger om deres eksisterende frihandelsaftaler.«

Den amerikanske tilgang, som også gælder synet på sundheds- og miljøregulering i bredere forstand, baserer sig således på, at regulering skal være ’videnskabsbaseret’. Hvis ikke videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at en given aktivitet eller et givent stof er farligt, skal det godkendes.

»I EU er tilgangen imidlertid også styret af forsigtighedsprincippet og begrebet ’andre legitime faktorer’,« anfører IPC.

EU har selv defineret forsigtighedsprincippet således: »Forsigtighedsprincippet siger, at når muligheden for skadelige virkninger eksisterer, men der samtidig består en videnskabelig usikkerhed om risikoen, så kan midlertidige, ikke-videnskabelig strategier til risikohåndtering tages i brug af EU.«

Usikkerheden skal med andre ord komme forbrugerne og miljøet til gode. Begrebet ’andre legitime faktorer’ omfatter f.eks. den europæiske filosofi, at sunde fødevarer skal opnås ved sunde, hygiejniske forhold i det primære produktionsled. I fjerkræproduktionen skal salmonellaproblemet holdes nede ved god hygiejne i staldene – efterfølgende afvaskning af de slagtede kyllinger med kemikalier må ikke blive en sovepude.

I USA lever man med højere bakteriehyppighed og klarer problemet efter slagtning med klor- eller anden afvaskning. Gevinsten er, at de amerikanske kyllinger bliver billigere i supermarkederne.

’Ikke til forhandling’

Denne basale konflikt mellem amerikansk og europæisk syn på regulering går igen på en række områder. Det gælder f.eks. synet på GMO, gensplejsede afgrøder. Det gælder vækstfremmeren til kreaturer, ractopamin. Det gælder de amerikanske hormonbøffer. Det gælder kontrollen med kemiske stoffer og produkter.

På disse og flere andre områder er der stor afstand mellem EU og USA og derfor basis for stor strid i TTIP-forhandlingerne.

EU-Kommissionen har således konsekvent og gentagne gange gjort det klart, at »vi vil ikke forhandle om de eksisterende beskyttelsesniveauer for en aftales skyld. Vort høje beskyttelsesniveau her i Europe er ikkeforhandlingsbart. Forhandlingerne vil ikke handle om at sænke standarder.«

Det samme har den danske handels- og europaminister sagt ved flere lejligheder, Europa-Parlamentet har gjort det, og en af EU-Kommissionens ledende forhandlere, Damien Levie, har i sommer om forhandlingerne sagt, at Kommissionen »konsekvent har forsvaret forsigtighedsprincippet (…) og vil fortsætte med at gøre det.«

Før forhandlingerne begyndte, advarede USA’s tidligere landbrugsforhandler i WTO-sammenhæng, Jim Grueff da også om, at »den hurtigste måde at få hele projektet til at kollapse i EU er, hvis Europa-Parlamentet hører, at EU-Kommissionen forhandler om ændringer i forsigtighedsprincippet.«

Men måske er det et spørgsmål om ord. EU’s vicegeneraldirektør i Kommissionens landbrugsdirektorat, Joao Pacheco, sagde i maj i Washington om EU’s forsigtighedsprincip, at »det kan man ikke forhandle. Hvad man kan forhandle, er virkningerne af det«.

Og USA’s chefforhandler Michael Froman sagde i september i Bruxelles, at modsætningen mellem EU’s forsigtighedsprincip og USA’s tilgang er »stort set anakronistisk.«

»Endskønt det måske er for tidligt at erklære debatten om forsigtighedsprincippet og cost-benefit-analysen for afsluttet, så bliver den sondring stadig mindre vigtig, i det mindste hvad angår det arbejde vi har foran os i TTIP.«

Presset på EU

En kendsgerning er det, at EU er under betydeligt pres fra amerikanske politikere, amerikansk landbrug og fødevareindustri og en række multinationale virksomheder og brancheorganisationer.

I et brev dateret 24. oktober skriver de øverste chefer for 12 multinationale virksomheder – bl.a. Dow Chemical, Bayer, BASF, Novartis og IBM – til EU-Kommissionens, Ministerrådets og Europa-Parlamentets præsidenter, at de er »dybt bekymrede« over udviklingen i Europa, hvor »den nødvendige balance mellem forsigtighed og proportion i stigende grad erstattes af en simpel afhængighed af forsigtighedsprincippet og det at undgå teknologiske risici«.

Industriel innovation indebærer risici, som ikke kan undgås, og det bør anerkendes, mener de 12 CEO’er, der derfor anbefaler et nyt ’innovationsprincip’ som modvægt, hver gang forsigtighedsprincippet er i spil.

»Innovationsprincippet kan bidrage til at genskabe balancen i EU’s lovgivning til fordel for fortsatte investeringer i europæisk innovation,« hedder det i brevet.

Bekymrende forsigtighed

Den amerikanske sammenslutning af kemivirksomheder, Society of Chemical Manufacturers and Affiliates (SOCMA), sagde i sidste måned, at EU’s kemikaliedirektiv REACH, »der er baseret på forsigtighedsprincippet frem for USA’s risikobaserede tilgang til regulering af kemikalier, er den største forhindring, SOCMA’s medlemmer møder ved eksport til EU.«

Den amerikanske regering siger selv i sin 2013-rapport om tekniske handelshindringer, at »USA har fremført sine bekymringer vedrørende REACH på næsten ethvert møde siden 2003 i (WTO’s) Komité om tekniske handelsbarrierer.«

I maj skrev 47 amerikanske landbrugsorganisationer i en fælles protestskrivelse til Michael Froman, at »forsigtighed er i EU blevet et påskud for importprotektionisme under foregivende af forbrugerbeskyttelse.«

»EU’s uvidenskabelige forsigtighedsbegreb har ført til vedtagelse af mange handelsbegrænsende tiltag,« som amerikanske eksportører har måttet betale dyrt for.

Landbrugskoalitionen appellerer til de amerikanske forhandlere om at bruge en alt eller intet-strategi over for Europa: Hvis ikke EU giver sig på dette område, må den samlede frihandelsaftale falde.

Presset fra virksomheder og brancheorganisationer har givet genlyd i den amerikanske kongres. Før forhandlingernes start skrev den demokratiske formand for Senatets finansudvalg, Max Baucus, sammen med republikaneren Orrin Hatch til USA’s chefforhandler, at EU’s videnskabeligt ubegrundede, men bekostelige handelsbarrierer mod amerikanske landbrugsprodukter må fjernes som del af en TTIP-aftale. De to nævner specifikt EU’s restriktioner på GMO, hormoner og ractopamin samt kemikalievaskningen af fjerkræ som uberettigede handelshindringer.

I august sendte hele 76 medlemmer af Repræsentanternes Hus et brev med lignende indhold til chefforhandler Froman, heriblandt også med et krav om, at amerikanske landbrugsproducenter får adgang til at rejse erstatningssager mod EU ved de såkaldte ISDS-voldgiftspaneler, som indgår i forhandlingerne.

Flere af de kilder, Information har talt med, betegner fødevare- og forbrugersikkerhedsområdet som det allermest sprængfarlige i TTIP- forhandlingerne, men ikke det hvor de største økonomiske gevinster ved en aftale kan hentes. Derfor kunne man forestille sig, at forhandlerne nok melder hårdt ud undervejs, men ender med at droppe ambitionen om harmonisering på disse områder.

Det er måske, som den tyske kemiindustris organisation VCI skriver i et notat fra august om forhandlingerne: »Realistisk set vil det ikke være muligt at løse alle de spørgsmål, hvorom der hersker kontrovers. Men af taktiske grunde er det bedre at nå denne konklusion i enighed efter forhandlingerne i stedet for at hæmme forhandlingerne straks fra start med no-goes.«

Eller også lander man et sted midt imellem. Sådan som handels- og europaminister Nick Hækkerup antydede i et svar til Folketingets Europaudvalg den 3. september.

Først fastslog ministeren, at en TTIP-aftale ikke må indgås »på bekostning af beskyttelsesniveauet«, og at indsatsen for mere samhandel »ikke må baseres på en konkurrence om de laveste standarder inden for bl.a. områder som miljø- og fødevaresikkerhed.«

Så tilføjede han: »Der kan dog blive tale om kompromiser som del af en samlet forhandlingsløsning.«

Serie

Seneste artikler

  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
  • Det skulle være så godt, og så er det faktisk …?

    12. december 2013
    EU og USA forhandler lige nu om en transatlantisk frihandelsaftale. Men hvad er egentlig op og ned i aftalen mellem verdens to største økonomier? Fremmedvokabularet var skarpladt, da partnerne i går duellerede under et debatmøde i Informations kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Filo Butcher
  • John Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Merete Jung-Jensen
  • Torsten Brinch
  • Lasse Nyholm Jensen
  • lars abildgaard
  • Anne Eriksen
  • Niels-Simon Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steen Sohn
Carsten Mortensen, Filo Butcher, John Hansen, Torben K L Jensen, Merete Jung-Jensen, Torsten Brinch, Lasse Nyholm Jensen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Der kan dog blive tale om kompromiser som del af en samlet forhandlingsløsning.«

Kan man mon udskifte ordet kompromiser med 'kapitulation'?

Jens Lysdal, Carsten Mortensen, John Hansen, Gert Romme, Janus Agerbo, lars abildgaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Forsigtighedsprincippet udgør en trussel mod udvikling af en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion. Man glemmer jo fuldstændig de ødelæggende konsekvenser af at skulle tilfredstille stadig flere menneskers krav om stadig mere velfærd og velstand. Så længe alternativerne til hormonbøffer og klorkyllinger er rydning af mere regnskov, tyfus med overbelægning på hospitalerne eller at vi suspenderer demokratiet så må man leve med den smag i munden. Det er prisen for demokrati og retten til at stemme på uansvarlige politikkere der stiller stadig mere velfærd og velstand i udsigt.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Torben Lindegaard

Det virker på forhånd totalt håbløst af inddrage fødevareområdet i TTIP forhandlingerne. EU og USA bliver aldrig enige.

Ud over alle de problemer Jørgen Steen Nielsen beskriver eksisterer også hele subsidieproblematikken. Både i USA og EU er landbruget kraftigt subsidieret, og det er i høj grad konkurrenceforvridende.

Lande udenfor EU har svært ved at få placeret deres landbrugsvarer på EU's marked, dels på grud af EU's subsidiering og dels på grund af EU's høje krav til fødevaresikkerhed - teknisk handelshindring eller ej, det kan man skændes længe om.

Dyrevelfærd derimod - det snakker vi ikke om.

lars abildgaard, Gert Romme, Helge Rasmussen, Per Torbensen, Troels Eske Ortvad, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er ren magtdemonstration fra USA's side, og med deres smudsige advokaters hjælp, forsøger de at bore sig ind. Der skal meget til at holde stand over for det tryk.

Torben Selch, Karsten Aaen, Merete Jung-Jensen, Gert Romme, Per Torbensen, lars abildgaard, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Del jeres lortekyllinger ud til jeres egne fattige i stedet - og hold op med det svineri og begynd at lave mad på en civiliseret måde. Vi kan, så kan I også.

Leonard Mortensen, Carsten Mortensen, Filo Butcher, Torben K L Jensen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Merete Jung-Jensen, Tino Rozzo, Gert Romme, randi christiansen, Per Torbensen, Jens Lerdorf, lars abildgaard, Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den er svær.

På den ene side er vi modstander af nogle kemiske stoffer der ikke er særlig behagelige.
På den anden side acceptere vi udbredt bakterie indhold i fjerkræ fra andre EU lande.

Det koster kassen i sundhedsydelser og høj forekomst af resistens af bakteriestammer der har dødelig konsekvens og som vi ikke har noget sundhedsværn overfor.

De er noget dobbeltmoral her.
Vi vil ikke have kemi i maden - men vi acceptere folk dør af resistente bakterier.
Der er kun en vej ud af det her. Køb kun lokalt fremstillede fødevare.
- Men det kræver en fødevare revolution her til lands. Danskerne har ikke lyst til at betale for en vare der er fremstillet i mindre mængde og derfor en højere pris per enhed.
Hvorfor betale 40,- kg for flæskesteg - når man kan få den for 30,- også er vi da ligeglade med om grisen har skuldersår eller den er frembragt med penicillin tilskud hele livet.

Denne her lov er for fødevaremonopolerne.

USA er en uheldig sammenligning på disse, og mange andre områder.
Den letkøbte selvfedme kan overskygge den nødvendige udvikling af EU-standarter der stadig er langt fra gode nok, stort set over hele linjen.
Det ville være uheldigt at ophøje status-quo til andet end et skridt på vejen mod større økologiske hensyn.

Der skal ikke blødes op men strammes op.

GMO produkter gør folk syge, da de smadre planternes naturlige immun forsvar, gør dem modstands dygtige overfor givne skadedyr men mega sårbare overfor mikro bakterier der skaber nye sygdomme, som får folk til at kradse af som fluer, og det er ikke engang løgn, særligt kylling kød er korrekt blevet GMO foder forurenet derover, så det handler ikke kun om pereddikesyre, salmonella- og campylobacter-bakterier, men MIKRO-BAKTERIER der er de sande GMO ballademagere.

Karsten Aaen, Merete Jung-Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Klor i forbindelse med organiske stoffer tilhører "the usual suspects" m.h.t. kræftfremkaldende effekt. Eksempelvis betragtes kloroform som kræftfremkaldende, og man undgår derfor her i landet at rense drikkevand med klor - fordi proteinet fra de mikroskopiske bakteriemængder sammen med klor kan danne kloroform.

Og så at vaske en massiv klump protein på størrelse med en kylling i klor....

Og hvad angår hormoner findes der en 80-80 regel: 80% af alle 80-årige mænds prostata indeholder celler, der ikke kan betegnes som andet end kræftceller.

Ved både prostatakræft hos mænd (og testikelkræft) og brystkræft hos kvinder, er hormonsystemet under mistanke.

Problemet ved hormoner er, at der ikke kan fastlægges en nedre grænseværdi - en dråbe i en stor sø kan få nogle fisk til at skifte køn.

En berømt stamme af hormonfølsomme brystkræftceller, er i stand til at registrere blødgørere fra plastic (efterligner østrogen) med en følsomhed, der langt overstiger alle andre analysemetoder.

Det var faktisk sådan man ved et tilfælde opdagede at blødgørere virkede som østrogen.

Det har taget 15-20 år at få indført minimale begrænsninger på blødgørere i baby-legetøj, fordi al tvivl kommer producenten - ikke forbrugeren - til gode.

Landbrugs-lobbyen er ret svag i EU (surprise surprise) sammenlignet med USA (prøv at læse om Smithfield).

På alle andre områder end landbrug, er EU lige så korrupt som USA.

Per Torbensen, Karsten Aaen, Toke Andersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

På You Tube har jeg set videoen: 'Food Inc.'
(http://www.youtube.com/results?search_query=food+incom).
Ejerne af blandt andet kyllingefarme i lommen på det multinationale frø og kemikaliefirma Monsanto, som låner dem penge og kræver at de bruger deres hormoner til opfodring af kyllingerne. Man skal være skabt af noget helt specielt, eller blind og døv, for at kunne velsigne de amerikanske fødevarer efter filmen.
Jeg MÅ tage mig sammen til at blive fuldtidsvegetar.
Men problemet er fattigdom. De fattigste tvinges til at bruge de billigste fødevarer. Og tror ikke p at man fra politisk side giver lov til at proppe dem med gift. Men politikerne er ikke fattige. Og de spiser ikke den slags lort. Og så selvfølgelig ikke et ord om dyrevelfærd.

Niels-Holger Nielsen

Lasse Damgaard
23. december, 2013 - 23:05

Du vrøvler lidt rundt i det Lasse Damgaard:

Spørgsmålene om resistente bakteriestammer og om at klorere sig ud af salmonella- og kamphylobakterproblemer post mortis kan ikke reduceres til et og det samme, men de har samme rod. Nemlig produktion for profit. Men ellers har du jo ret: Sådan kan vi ikke behandle vores 'hus'dyr uden at det giver bagslag.

Det er en forkert problemstilling, at vi, i EU, har fat i den rigtige ende i modsætning til vores amerikanske 'fellow-consumers'. Dels er det tvivlsomt hvad vi har fat i, og dels er det et faktum, at der også i Europa findes interesser, som gerne ville handle som deres USAske modstykker og desuden bidrage til, at disse normer bliver verdensomspændende. Ligesom amerikanske forbrugere og progressive fører den samme kamp som os. Var det ikke for de skide forbrugere og bevidste samfundsborgere ville de rådne principper også for længst have været knæsat som international norm.

Nis Jørgensen, Janus Agerbo, Bob Jensen, Steffen Gliese, Peter Jensen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det religiøse USA danser om guldkalven medens det sekulære Europa folder hænderne.

Steffen Gliese og Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Om profit

Fabrikssystemet til produktion af kød er sygt fra jord til bord.

Den omfattende omflytning af bioressourcer på verdensplan er sygt og futilt, for den almindelige forbruger.

Profitten som ledetråd for produktion af bioressourcer er sygt til døden.

Hormonsprøjtning, uproportional produktivitetsjagt i forbindelse med selektion af produktionsdyr og genmodificering af skaberverværket er ubetingede onder i den profitbaserede fødevareproduktion.

Nikolaj de Fine Licht, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Peter Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Det er dybt ulykkeligt om anvendelsen af hormoner, antibiotika, klor og anden kemi ikke har bidraget til økologisk mindre uansvarlige animalske produktionsformer. Kritikkere fortjener stor anerkendelse af at have rejst tvivl om hvovidt kemi nu også vil vise sig som dét vigtige økologiske fremskridt vi hidtil har regnet med. Når mange vender sig mod anvedelsen af kemi er det jo ikke fordi de er modstandere af økologi og ligeglade med naturen, dyrevelfærden og med den fremtid vi stiller vore efterkommere i udsigt. Tværtimod, hvor utroligt det end lyder, så er der gennem de sidste 30-40 år mange mennesker der har givet udtryk for dén opfattelse, at det godt kan lade sig gøre at drive økologisk landbrug uden brug af kemi.

Niels-Simon Larsen

Det pres, der nu er fra storkapitalens side, bringer mindelser frem fra 'kanonbådsdiplomatiets' dage, hvor kolonimagterne 'åbnede' et land ved at sejle op ad floderne til de store byer. Overgivelse eller bombardement. Englænderne havde jo øvet sig på København, og der fik de noget med sig hjem.

Nu tager de multinationale 'dåseåbneren med advokatbistand' frem, og spørgsmålet er, om vi ikke en for en må overgive os?

Det er jo for vores egen skyld, de gør det. Ha, ha, ha, ha!

Nikolaj de Fine Licht, Bob Jensen, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Som man så i en udsendelse på DR omkring det komplicerede netværk fra landbrug til byerne - produktion af landbrugs varer i USA - Så man bl.a. at bierne er ved at uddø i USA. Man ved ikke helt hvorfor - de dør bare i massive hobetal. Måske af pesticider. Ihvertfald transporterer Bi-avleren nu bierne rundt fra mandelplantagerne i Californien til frugttræerne i øst. Samtidig med han ser hans bisværm har massive dødstal.
Alt i USA - økonomi, miljø, våbenkapløb, årvågning - ALT - skal presses 'to the limit'
Det er et land i hyper-ventilation - og vi er nødt til at sætte en "pæl i jorden" overfor USA. Hertil og ikke længere!!
Landet er danser på grænsen af fallit, alligevel render de febrilsk rundt og leger den globale politimand - samtidig med de ved at hvis Rusland og Kina trækker deres lån ud af landet - så går det bankerot.

Nikolaj de Fine Licht, Janus Agerbo, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Niels-Holger

jeg ved ikke om jeg vrøvler - måske jeg ikke udtrykker mig klart nok.

Som overskriften indikere - er USA for en proaktiv indsats i bakterie drab -kemi i stor stil.
Noget vi I EU ikke syntes specielt godt om.

At vi mener at have en høj fødevaresikkerhed er noget vrøvl - da der eksistere bakteriestammer i EU der dræber og som vi ikke har nogen behandling imod.
- man kan jo bare gå en tur i en dansk slagtesvin stald, omkring fodringstid. Der er en bøtte hvor der står; BYG +med små bogstaver (Kan indeholde spor af GMO soja) - en anden bøtte hvor der står; PENICILLIN.

På den ene side har vi ondt røven over USA's uetiske og uforsvarlig produktion og brug af kemi i forarbejdningen
På den anden side har EU et problem med fødevaresikkerheden allerede i stalden, og som har sine egne produktionstricks

Jeg gentager igen; Denne aftale er lavet af fødevarelobbyen i USA og EU
Og jeg kan tilføje noget helt banalt - I DK er vi skide ligeglade - fordi vi er nogle rabiate wannabe debattører på Information, der skælder ud. Ændre det ikke så meget.
- Det er i vores hoveder ændringerne skal ske - den dag hvor flertallet ikke længere jager tilbudsgrisen - men opsøger den lokale krøllegris, vil der ske noget.

Vi i Europa skal naturligvis stå fast omkring forsigtighedsprincippet, og måske endda gå endnu videre i håbet om mere økologi og mindre kemi.
Der er så utrolig mange eksempler på, at den omvendte form giver bagslag. Bare se nogle af de Franske tropeparadis, som jo er langt fra paradis, men nærmere det modsatte, men syge og misdannede voksne og børn i hobetal.

Men når vi nu er ved protektionisme og handelsbarrierer....hvad så med FDA og UL godkendelser for medicinske og elektriske/elektroniske produkter ? Rendyrket protektionisme af værste skuffe. hvor de amerikanske myndigheder med fast hånd afviser sund fornuft og EU´s grundlag.

Godt nok en kedelig overskrift den 24 december,var ellers lige kommet i jule humør,nå men vi skal heldigvis spise økologisk gris og and-God Jul til alle.

Som enkelte er inde på, har vi vel at gøre med en forvrængning af politserende karakter, når der tales om et europæisk-amerikansk kultursammenstød iht. tilsidesættelse af fødevaresikkerhed; rigtigt mange europæere er hamrende ligeglade med kemikalier og hormoner, de tror på teknologi og fremskridt - og det politiske parnas siger jo blot hvad der forekommer dem at være opportunt iht. at holde de progressive rester af europæere i ave. Jeg har ikke rigtigt set noget, som skulle indikere en anden tingenes tilstand, selvom der naturligvis er rigeligt med stråmænd ude at gå.

Det er lidt grotesk at se hvordan nogle bruger ordet kemi som et skældsord. Vi vil ikke have kemi i maden! Vand er en kemisk forbindelse af ilt og brint. Vil man virkelig drive økologisk landbrug uden brug af vand? Hvis kemi er bandlyst, så kan vi kun bruge grundstoffer, som ikke kemisk reagerer med hinanden. Det betyder, at kun ædelgasser og ædelmetaller kan benyttes. Men selv kong Krøsus opdagede, at man ikke kan leve af guld alene.
Kemien er vores ven uden hvilken livet på jorden ikke kunne eksistere. I praksis er modstanderne af kemi da heller ikke konsekvente. De lader ikke deres børn dø af lungebetændelse, men benytter gladeligt kemisk fremstillet penicillin til at overvinde sygdommen. Debatten om fødevareproduktion og dyrevelfærd flytter sig ikke ud af stedet før de absurde påstande om kemi bringes til ophør.

Når man taler om stråmanden, så kommer han farende.

Man er vist ret tankeløs, hvis man bruger penicillin med glæde ligefrem. Man bruger det, når (man er blevet bildt ind), det er absolut nødvendigt, og ikke fordi man forestiller sig, at man så kan øge profitten ved at lade ungerne sove ovenpå hinanden i lag, rulle i deres egne ekskrementer og æde de af deres søskende, der kreperer først.

Niels-Simon Larsen

Er det ikke noget om, at alle krige er handelskrige? Opiumskrigen er et udmærket eksempel, og hvad er USA ikke i stand til at presse igennem?

Nikolaj de Fine Licht, Karsten Aaen, Per Torbensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Hvem tror på et system hvor 9 milliarder mennesker lever af den profitbaserede fødevarefabrik? Kom frit frem!

Nikolaj de Fine Licht, Per Torbensen, Janus Agerbo, randi christiansen og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Claus Jensen

Økologisk ansvarlige landmænd bruger skam penicillin med glæde når de tænker over at de så, i det mindste, ikke behvøver at skulle udkonkurrere vilde planter og dyr til fordel for bakterier der alene har os at takke deres eksistens for.

Husk at når mange landmænd vælger at afstå fra anvendelsen af penicillin, kunstgødning og kemiske sprøjtemidler så skyldes det hverken ligegyldighed eller total uvidenhed om de dybt alvorlige trussler naturen og vore efterkomere står over for, men derimod en seriøs mistillid til at disse kemikalier kan bidrage til et økologisk mindre uansvarligt landbrug således som vi hidtil har troet.

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Niels-Holger Nielsen

Lasse Damgaard

'- Det er i vores hoveder ændringerne skal ske - den dag hvor flertallet ikke længere jager tilbudsgrisen - men opsøger den lokale krøllegris, vil der ske noget.'

Det er nok en forsimpling ud over det tilrådelige. Eller kan jeg godt følge dig.

Niels-Holger Nielsen

Hvorfor skal vi spise amerikanske bulkware landbrugsprodukter og vice verca? Fordi det i finanskapitalens computere giver mening at flytte rundt på alting med det formål at udnytte alle marginalerne og hobe overskuddet op i uigennemskuelige konstruktioner og skattely, er det ikke ensbetydende med, at det er en ansvarlig adfærd for de af os, som opfatter os som stewards for Moder Jord, tværtimod. Spekulation i Moder Jord fører til destruktion og ruin. Det er skriften på væggen.

Nikolaj de Fine Licht, Peter Jensen, Karsten Aaen, Michael Madsen, Filo Butcher, Per Torbensen, Janus Agerbo, randi christiansen, Bob Jensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Allan Christensen:

Emnet var forældre og deres børn, jeg er ikke i tvivl om, at landbruget gør mange vanvittige ting med glæde.

Så længe USA insisterer på at gå enegang i miljø- klima- og socialpolitiske spørgsmål er der ingen fælles grund til at indgå nogen som helst frihandelsaftaler. Det er jo netop disse handelsbarrierer der beskytter os og resten af verden imod endnu mere US dominans end der i forvejen er.

Sorry guys, it's you who's wrong and has to adapt, not us.

Vi skal bruge alle vores kræfter på at påvirke vores politikere til at øge afstanden til USA fremfor mindske den, så længe USA ikke anerkender deres del af ansvaret for at skabe en bæredygtig og socialt ansvarlig verden.

You may say I'm a dreamer, but I'm not the only one...

Nikolaj de Fine Licht, Lasse Damgaard, Torben Selch, Karsten Aaen, Claus Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kan det tænkes, at US har ret, og at indstillingen i EU er baseret på protektionisme, og at EU's holdning er resultatet af en smart manipulering af EU's fødevareindustri, der for enhver pris vil beskytte EU's landbrugsproducenter ved at forhindre importen af bedre og billigere produkter fra US.

Lasse Damgaard

Du ved jo godt, at det ikke er Mickey D hamburgers jeg taler om.

Hvad med at forholde dig til spørgsmålet: Kan det tænkes, at US har ret?

Mogens

Jeg ved ikke hvad du mener - jeg svarer dig på det du spørger om. Hvis du vil have jeg forholder mig til noget du ikke skriver, bliver det svært

Men lad mig bare understrege det.
USA har IKKE ret.
Deres McD smager af crap.

- Og jeg har taget konsekvensen og laver mit eget kød

Mogens Holst:

Det kan godt tænkes, USA har ret, og at EU er protektionistisk, endda at nogle af deres produkter smager bedre, men set ud fra økologi, sikkerhed og etik, hvilken forskel skulle det gøre?

Niels-Holger Nielsen

Da EU-komissionen blev for alvor magtfuld fik vi lavalsagen og lignende sager. Hvad er der i rørledningen med TTIP? Harmonisering er vel harmonisering, og forhandlerne er næppe heller spejderdrenge.

Lasse Damgaard

1. Er det så svært at forstå spørgsmålet: "Kan det tænkes, at US har ret, og at indstillingen i EU er baseret på protektionisme,"? og at vi er blevet manipuleret til at have vor indstilling til fødevaresikkerheden.

2. Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til Mc Donalds, og hvor de køber deres hamburger patties, men det er lokalt, så du kan ikke bedømme kvaliteten af USA's beef ud fra dansk produceret kød, så her vil jeg tilslutte mig din kommentar, at det
"smager af crap."

Claus Jensen

Jeg ved ikke, om man generelt kan sige, at EU har en bedre track record med hensyn til økologi, sikkerhed og etik på fødevareområdet.

Min erfaring er, at USA tager fødevaresikkerheden meget højt, og at deres inspektionssystem (USDA) er langt mere kritisk end det danske. Når vi protesterer mod brugen af pereddikesyre, er det efter min mening rent følelsesladet og ganske selektivt, for der er ingen, der har noget imod at spise fisk fra dambrug, hvor stoffet rutinemæssigt anvendes.

Om en vare skal produceres økologisk eller ej, er noget, der skal overlades til markedskræfterne, og du behøver blot se på kæder som Whole Foods (http://www.wholefoodsmarket.com/) for at se, at det sagtens kan lade sig gøre, at drive virksomhed på den måde.

Med hensyn til etikken ved sig ikke, om der er nogen forskel. I bund og grund drejer det sig om at kunne producere nogle varer, der kan sælges, ikke om dyrene skal leve eller ej.

Mogens

Ja måske det er let - men retoriske måskere og insinuerende slutninger er for mig svært

Smag er en subjektiv oplevelse det bliver svært at sig hvad smager bedst.

Derfor bliver objektive og fysisk målbare størrelser de vi kan slås om.

Jeg har taget konsekvensen og dyrker mit eget kød - og det er ikke billigere, men det smager ikke af dårlig samvittighed, hvilket jeg vil få når jeg tænker på hvordan dyret har levet - den der har passet på det og hvilken skov der har måtte lade livet for at få et par bøffer til at græsse.

Fødevaresikkerheden må som udgangspunkt komme usikkerheden til gode
Det gør den ikke i den måde USA producere på og heller ikke hvad angår EU - vi har store problemer med bakteriologiske mutationer og man skal heller ikke underkende den biologiske fattigdom EU kontinentet lider af grundet et landbrug i industri klassen.