Læsetid: 4 min.

Kina truer med at udvise journalister for at påvirke mediedækningen

Efter at de amerikanske medier Bloomberg og The New York Times afdækkede de tætte bånd mellem politisk magt og rigdom i Kina, har Kina truet med at smide journalisterne ud af landet. Bloomberg undlod at trykke en kontroversiel artikel, og i går kom så belønningen – mediets journalister får alligevel lov at blive i Kina
20. december 2013

I sidste time lader Kinas regering til alligevel ikke at udvise samtlige 24 udenlandske journalister fra de to amerikanske medier Bloomberg og The New York Times. De to medier påkaldte sig det kinesiske styres vrede med deres minutiøse afdækning af, hvordan familiemedlemmer til kommunistpartiets allerøverste ledere har tjent gigantiske formuer.

I de seneste måneder har de kinesiske myndigheder ikke villet forny journalisternes pressekort, et træk, der ifølge kritikere skal ses som forsøg på at kue de udenlandske medier.

Den strategi synes til dels at have båret frugt for den kinesiske regering. Af frygt for at blive smidt ud af Kina syltede nyhedsbureauet Bloombergs ledelse således for nylig en artikel, der ifølge Informations oplysninger fokuserede på økonomiske bånd mellem præsident Xi Jinpings datter og en af Kinas rigeste mænd – en historie, der ville være ekstra politisk sprængfarlig, da toplederens nærmeste familie er impliceret.

Udenlandske journalister i Kina skal hvert år på denne tid søge om nyt pressekort hos det kinesiske udenrigsministerium for derefter at kunne opnå en etårig opholdstilladelse hos politiet. Myndighederne har over for samtlige af Bloombergs og The New York Times’ udenlandske ansatte hidtil nægtet overhovedet at påbegynde ansøgningsprocessen, der ellers skulle være indledt i november. Men i går fik alle Bloomberg-journalister så pludselig udleveret pressekort i sidste øjeblik.

Flere af journalisterne fra The New York Times fik i går også nyt pressekort – men dog ikke alle, og hvis der ikke findes en løsning for deres vedkommende, tvinges de til at forlade Kina i løbet af få dage.

At Kina på denne måde forhaler processen til sidste øjeblik – og måske fortsat er parat til at smide journalister ud – skal ses som et et hævntogt fra det kinesiske styres side, der føler sig ydmyget af de to mediers dækning. Det mener chefredaktøren på The New York Times, Jill Abramson.

Samtidig tjener det som en advarsel til andre udenlandske journalister om at skrue ned for den kritiske dækning af forholdene i Kina.

»Kommunistpartiet og den kinesiske regering har optrappet indsatsen for at forme nyhedsdækningen og undertrykke historier, som de finder stødende,« sagde Jill Abramson inden den seneste udvikling i går. »Dette er den mest alvorlige situation i flere år og udgør en stor trussel mod vores evne til at rapportere frit og vidtfavnende om verdens næststørste økonomi.«

Ramt på økonomien

Sidste år afdækkede The New York Times, hvordan daværende premierminister Wen Jiabaos familie havde skabt sig en formue på 15 mia. kr., mens han var ved magten. Og nyhedsbureauet Bloomberg afslørede, at den nuværende præsident Xi Jinpings familie havde aktiver for over to mia. kroner. At højtstående kinesiske politikere og deres familier har lukreret økonomisk på deres adgang til politisk magt, er et af de politisk mest ømtålelige politiske emner i Kina, hvor befolkningen er stærkt utilfreds over nepotisme og korruption i statsapparatet. Kinas egne medier, der er overvåget og censureret, er ikke i stand til at skrive om topledernes familiers enorme velstand. Og de kinesiske myndigheder blev rasende over de to udenlandske mediers dækning. De har spærret for adgangen til begges hjemmesider. Det betød bl.a., at The New York Times skulle være gået glip af 16 mio. kr. i reklameindtægter på avisens kinesisksprogede hjemmeside. Bloomberg blev også ramt på pengepungen, da kinesiske embedsfolk gav virksomheder ordre på ikke at tegne abonnement på de såkaldte Bloomberg-terminaler, som leverer finansdata til virksomheder, og er Bloombergs største indtægtskilde.

Selvcensur

Men The New York Times fortsatte uanfægtet med at grave i toppolitikernes familiers skyggefulde økonomiske forbindelser. Avisen rapporterede i sidste måned om relationerne mellem Wen Jiabaos datter og den amerikanske bank JPMorgan Chase. Og Bloombergs journalister arbejdede på en rapport om finansielle bånd mellem Xi Jinpings datter og en af Kinas rigeste mænd, byggeentreprenøren Wang Jianlin. Bloomberg har dog endnu ikke trykt historien. Åbenbart fordi nyhedsbureauets chefredaktør, Matthew Winkler, har blokeret for det, da han er bange for, at Bloomberg vil blive smidt ud af Kina, hvis de trykker historien. Han argumenterede tilsyneladende over for sine journalister for, at de er nødt til at udøve selvcensur, hvis nyhedsorganisationen skal have en fremtid i landet.

Informationssikkerhed

Truslen om udvisning mod The New York Times og Bloomberg kom op på øverste politiske niveau tidligere på måneden, da USA’s vicepræsident, Joe Biden diskuterede sagen med præsident Xi Jinping. Biden kritiserede Kinas regering, og sagde, at USA har »store uenigheder« med Kina i forbindelse med landets behandling af journalister.

The Foreign Correspondents’ Club of China – de udenlandske journalisters forening i Kina – mener, at de kinesiske myndigheder i stadig større grad gør brug af truslen om udvisning »i et forsøg på at udøve indflydelse på journalisters arbejde«.

Taktikken med trusler om afslag på nyt pressekort begyndte i 2011, hvor bl.a. denne signatur først fik nyt pressekort, dagen efter opholdstilladelsen var udløbet – og efter det kinesiske udenrigsministerium i flere samtaler havde advaret om alvorlige konsekvenser pga. Informations afsløring af hemmeligstemplede dokumenter fra kommunistpartiets topledelse. Samtidig blev der udtalt slet skjulte trusler mod korrespondentens families sikkerhed.

Sidste år blev en amerikansk journalist fra tv-stationen al-Jazeera udvist.

Den engelsksprogede kinesiske avis Global Times, som udgives af kommunistpartiets talerør Folkets Dagblad, argumenterede i denne uge for, at Kina er nødt til at lægge bånd på udenlandske journalister, der ifølge avisen er ude på at destabilisere Kina: »De kinesiske myndigheder ville ikke opfylde deres pligt, hvis de tillod vestlige medier at arbejde ukontrolleret i Kina.« Avisen skriver, at »informationssikkerhed er blandt Kinas centrale sikkerhedsspørgsmål«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu