Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kinas journalister skal kende deres Marx

Kommunistpartiet optrapper den ideologiske skoling af landets journalister for at sikre, at journaliststanden fungerer som talerør for partiet. Kinesiske journalister ser det som endnu et eksempel på partiets stramning af kontrollen med medierne
Kinesiske journalister skal blandt andet lære, at forholdet mellem kommunistpartiet og medierne er ’et forhold mellem den ledende og den førte’. Partiet tvinger journalister til at gennemgå ideologisk skoling og eksamen.

Ding Ting

Udland
21. december 2013

De kinesiske myndigheder tvinger nu omkring en kvart million af landets journalister til at gennemgå ideologisk skoling og tage en eksamen for at bevise, at de er rede til at følge kommunistpartiets linje.

Initiativet anses som bevis for, at kommunistpartiet har øget kontrollen med medierne, efter at præsident Xi Jinping kom til magten.

I den obligatoriske skoling får journalister at vide, at de skal leve op til »det marxistiske syn på journalistik«. Den formulering bruger kommunistpartiets propaganda- departement ofte til at understrege, at journalister er underlagt partiets politiske linje, og at medierne er et instrument for partiet til at guide den offentlige opinion.

Skolingen baseres på en 700-siders bog, der bl.a. fortæller, at »det absolut ikke er tilladt at trykke rapporter, der indeholder kommentarer, som går mod partiets linje«. Samtidig slås det fast, at »forholdet mellem partiet og nyhedsmedierne er et forhold mellem den ledende og den førte«. Flere kinesiske journalister vånder sig over at skulle underlægge sig den stramme kurs.

»Vores muligheder for at rapportere frit er blevet begrænset yderligere siden november sidste år,« (hvor Xi Jinping blev partileder, red.), siger en journalist fra et dagblad i Bei- jing, der optræder anonymt af frygt for repressalier ved at udtale sig til et udenlandsk medie om et følsomt politisk emne.

»Optrapningen af den marxistiske skoling viser, at partiet er stadig mere nervøst over, at det er ved at miste grebet om informationskontrollen, og at det frygter, at rapporter om de negative sider af landets sociale og økonomiske udvikling vil underminere dets magt.«

Stramningen kommer, efter at kommunistpartiet inden for det seneste år også har forsøgt at øge kontrollen med debatten på de sociale medier. Der er blevet iværksat en højt profileret kampagne mod såkaldt ’rygtespredning’ på internettet, som ifølge regeringen er med til at destabilisere samfundet. Flere mener dog, at kampagnen blot er et røgslør for en intensivering af klapjagten på kritikere af styret og et forsøg på at styrke kontrollen med den offentlige diskurs. Flere hundreder er blevet arresteret i kampagnen.

Socialistisk kerneværdi

Det er første gang, at journalister i så stort omfang skal gennemgå en ideologisk test. Journalisterne skal igennem mindst 18 timers skoling, før de i januar eller februar kan gå til den eksamen, der er obligatorisk, hvis de skal beholde deres pressekort.

Det statslige agentur GAPP, som bl.a. er ansvarlig for regulering og distribution af nyheder i Kina, siger, at målet med skolingen er at »øge den samlede kvalitet af Kinas journalister og opmuntre dem til at etablere socialismen som deres kerneværdi«.

Statsmedier argumenterer, at skolingen er nødvendig for at højne den etiske standard i den kinesiske journaliststand, der inden for de sidste år er blevet ramt af en række skandaler, hvor journalister bl.a. har modtaget bestikkelse af virksomheder for at skrive negativt om disses konkurrenter.

Inden for de senere år lader der til at have været udbredt uenighed i partitoppen om mediernes rolle. På den ene side står de partiledere, som ønsker, at medierne i højere grad skal have en rolle som vagthund. Journaliststanden skal være et redskab til at slå ned på den udbredte korruption og fungere i forlængelse af partiets egne kontrolinstanser over for uregerlige lokalregeringer.

På den anden side står de, som finder, at mediernes hovedopgave fortsat er at støtte lederskabet og udbrede kommunistpartiets stemme. De argumenterer med, at for samfundets ’harmoni’ og ’stabilitets’ skyld, er det i nationens interesse, at medierne reducerer deres kritiske dækning.

»Det lader til, at det er den konservative fløj i partiet, som for tiden har overtaget,« siger en anden journalist i Beijing, der arbejder for en sydkinesisk avis. »Den ideologiske træning lyder mere og mere som noget fra Mao Zedongs tid.«

I det seneste årti har kinesiske medier i vekslende grad fået større mulighed for at rapportere mere frit – bl.a. om korruption og magtmisbrug på lokalt niveau – og med den voksende kommercialisering af kinesiske medier – der fortsat er statsejede – har partiet fået sværere ved at diktere nyhedsindholdet. Censurapparatet er dog fortsat massivt.

For eksempel har den sydkinesiske avis Nanfang Zhoumo, eller Sydlig Weekend, der er en af landets mest respekterede publikationer, haft adskillige sammenstød med myndighederne. Ifølge ansatte på avisen blev 1.034 af avisens artikler udsat for censur eller helt forhindret i at nå læserne alene sidste år. Og i januar gik avisens journalister i strejke, da myndighederne bortcensurerede en leder, der var et stærkt forsvar for ytringsfrihed. I stedet gennemtvang propagandaapparatet en alternativ leder, som var en hyldest til kommunistpartiets politik.

Reporters Without Borders placerer Kina som nummer 173 ud af 179 lande på sin liste over pressefrihed rundt om i verden. Ifølge organisationen sidder omkring 100 journalister og bloggere fængslet i landet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Senest var det Alexis de Tocquevilles, alle skulle læse, for at blive klog på den franske revolution 1789, så noget tilsvarende kan undgås i Kina,
http://www.information.dk/472851
og skal Marx så friskes op. Nå, men Marx kunne nu også godt blive frisket lidt op på danske journalistuddannelser.

Anne Eriksen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Niels Engelsted og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Vestens journalister er skolet i kapitalistisk tænkning eller hedder det neoliberal....?

Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Bjarne Nielsen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Der er vist ikke mere marxisme i den undervisning, end der er hunde i hundekiks.

Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen, peter fonnesbech, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Niels Engelsted, Levi Jahnsen, Lars Dahl og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Nå, men Marx kunne nu også godt blive frisket lidt op på danske journalistuddannelser."

Det er muligt, selvom mit indtryk er, at danske journalisters skoling næppe er meget anderledes end kinesiske journalisters skoling, og minder meget om de socialistiske teser fra 1970erne. De seneste fem til ti år har vi fået en underlig rodet journalistik, hvor journalisterne er kritisk mod Folketingets politiske beslutningstagere samtidig med, den grundlæggende politiske linie både støttes og formidles. Mit indtryk er, at danske journalister har fået samme marxistiske skoling, som bl.a. økonomer, jurister og socialrådgivere har fået. Karl Marx' tanker om overskudsmaksimering og pengestrømme til de samme lommer, som de udgår fra, anfægtes ikke men støttes tværtimod af nutidens danske journalister. Det er bare ikke Karl Marx' idealer for et socialistisk samfund men hans idealer for et kapitalistisk samfund, der dyrkes i nutidens danske (og andre vestlige) samfund. Den populære tese om evig økonomisk vækst kan findes i Karl Marx' bog 'Kapitalen'.

De kan da bare komme her, og give deres troskabsed til den danske nation.

Tjae, - hvis de bare ikke forhindres i at læse, analysere og diskutere Karl M.s egne tekster, så han netop kan blive ’deres Marx’, så skulle en fremtidig, ikke-leninistisk, kommunistisk revolution, hvor pengenes abstrakt-kvantificerende, ’monoteistiske’ 'værdi'-begreb afskaffes som det menneskelige samarbejdes og/eller ’samværs’ grundprincip, vel være sikret også i dette område af planeten, menneskehedens fælles biotop?
c'',)
Med venlig hilsen

Som Jørn Petersen ganske rigtigt bemærker er danske journalister meget effektivt skolede.
I deres fremstilling af verdens begivenheder og synspunkter er de uden tvivl en del mere antikommunistiske end de kinesiske er kommunistiske.
Danske medier har i meget stort omfang været enige om at fremme en række synspunkter, fx:
At socialisme og kommunisme udelukkende må fremstilles negativt, aldrig nuanceret.
At tidligere kommunister skal bøje nakken og sige undskyld, mens det er OK at have været ven med fascister og afghanske mujahediner.
At vi holder med enhver form for opposition i de lande, vi ikke er venner med, fx Rusland, og at vi ikke anerkender, at deres regeringer faktisk er demokratisk valgt.
At militærkup er i orden, hvis vi ikke bryder os om de demokratisk valgte regeringer, ellers ikke.
At vi ikke holder med oppositionen i lande, vi er venner med.
At vi holder med terrorister i lande som Syrien og Libyen, når de er fjender af dem, vi ikke er venner med.
At vi betragter oprørere imod regimer, vi er venner med, som terrorister.
At vi er positive over for udlicitering og har fortrængt, at ARRIVA skabte 9 måneders togkaos inden de kom op på DSB-niveau eller at udlicitering af Kystbanen var årsagen til alt det kaos der har været de seneste år.

Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jens Kofoed, Per Torbensen, Curt Sørensen, Rasmus Kongshøj, Hans Larsen, Niels Mosbak og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"I deres fremstilling af verdens begivenheder og synspunkter er de uden tvivl en del mere antikommunistiske end de kinesiske er kommunistiske."

Det passer da fint med, at begge landes journalister er skolede i Karl Marx' filosofi, men lever i to lande med hvert sit samfundssystem. Det passer også godt med socialistisk ideologi, at politiske emner ikke fremstilles nuancerede, og politiske ledere skal bøje nakken og sige undskyld, hvis de da ikke henrettes, når de har mistet opbakning. Bl.a. i fortidens Sovjetunionen blev flere socialistiske ledere såsom Lev Trotskij udrenset og udpeget som forrædere, men skulle i sagens natur ikke bøje nakken og sige undskyld efter sin død. (Lev Trotskij flyttede i eksil, og blev senere myrdet efter sigende af sovjetiske agenter.)

En væsentlig årsag til, vi er positive over for udlicitering, er formentlig, at interessen er begrænset for virksomheder, som hverken er statsejede el. noterede på Københavns Fondsbørs. Så vidt jeg husker, blev kaos hos Arrivas tog primært udløst af, at nogle fagforbund ikke accepterede de forudsætninger, Arriva havde indgået kontrakten med den danske stat på.

Andre forhold har modsat formentlig meget at gøre med, at danske nyhedsmedier er mest orienterede mod USA endda i en grad, hvor forhold i USA dækkes, som om Danmark er en af staterne i USA i stedet for en europæisk stat.

"At vi holder med terrorister i lande som Syrien og Libyen, når de er fjender af dem, vi ikke er venner med."

Den formulering er jeg ikke ubetinget enig i. I Syrien var Bashar al-Assad tidligere vestligt orienteret, ligesom Iraks Saddam Hussein var. Jeg tror, det er mere rigtigt at påstå, at vi holder med terrorister, som ser ud til at få magten i lande, som vi gerne fortsat vil være venner med. Når det sker, defineres oprørerne ikke længere som terrorister.

Børge Rahbech Jensen,

Du husker forkert angående ARRIVA-historien. De fejlvurderede totalt opgaven, var dårligt forberedt og kalkulerede med at ansætte alt for lidt personale i forventningen om at aflysninger ville blive accepteret. Det er nu historie. Det interessante er, at det er fortrængt.
Lige som det er fortrængt at Kystbanen kørte fint i tiden op til udliciteringen.

Jeg kan ikke se, hvordan det skulle passe med socialistisk ideologi, at borgerlige danske socialister konsekvent fremstiller deres historier partisk og uden at gengive det nuancerede billede af forskellige synsvinkler, der ville gøre det muligt for læsere/seere/lyttere at danne deres egen mening på et oplyst grundlag.

Man behøver jo ikke være enig med dem man skriver om, men det udelukker ikke, at man kan lade forskellige synsvinkler komme til orde.

Pointen er sådan set bare, at vi ikke skal være så selvhellige og tro, vores journalister er mindre ideologisk skolede end de kinesiske. Forskellen er, at de er mindre bevidste om det og gør som der forventes af dem.

En tysk minister sagde på en partikongres i Nürnberg, at der var pressefrihed i Tyskland; det eneste man forventede af journalisterne var, at de skrev sandheden.

Stor respekt for de journalister, der ikke optræder som ludere.

Nu er Marx en af historiens absolut største og vigtigste tænkere.

Det er altid uheldigt når folk kun lytter til filosoffer, politikere mv som de tror, de er enig med.
Men når dette er sagt er det end dog meget svært at vælge bedre end Marx.

Hvis der er tale om ærlig og redelig undervisning i Marx vil det altid være et positiv, men det er så desværre nok her man kunne have sin tvivl - For der er ikke meget i det kinesiske samfund som Marx ville billige.
Selv Kinas primære kunststykke, at løfte hundrede millioner ud af fattigdom i løbet af et par generationer, er sket med midler og på betingelser som Marx næppe ville have meget positivt at sige om.

Det er da enkelt : Lige nu sætter den kinesiske ledelse yderligere drøn på den kapitalistiske udvikling i landet. Dette kræver en ideologisk tllsløring og legitimering. Så nu skal kinesiske journalister fodres med Marx ( således som han nu en gang tolkes af den kinesiske stats- og partielite). I Vesten er der drøn på den prokapitalistiske krisepolitik og de heraf følgende sociale nedskæringer. Her er den legitimerende ideologi neoliberalismen, som vi alle indoktrineres med i disse år. Og lige som det kinesiske ledelse indgår i et parløb med kapitalismen a la Kina, således servicerer Vestens store politiske partier den vestlige kapital. I begge cases er grundmekanismen ret beset den samme: alliancen mellem den politiske og den økonomiske magt ,ensretningen af meninger og holdninger, en legitimerende ideologi samt mediernes løbende udbredelse af den officielle ideologi, dog for underholdningens skyld tilbagevendende suppleret med 'personsager'.

Ja, at Kina i alliance med de multinationale selskaber, ikke mindst de amerikanske, driver rovdrift på dets arbejdskraft, samtidig med at de prædiker en marxistisk ideologi, er et udtryk for at ledelsen forsøger at påvirke mange hundrede millioner stadig uinformerede kinesere, og at give dem håb om at en socialistisk fremtid venter forude, men at " socialismen kræver en meget lang forberedelse."
Og nu ved jeg ikke lige hvad det er for en Marx og socialisme, milliardærerne i den kinesiske ledelse (som de er blevet via det endda relative beskedne skatterevenu de multinationale betaler den kinesiske stat for at få lov til at udpine dets arbejdskraft) refererer til, da kernen i Marx´s økonomiske teori jo som bekendt er grundmodsætningen mellem kapital og lønarbejde!
Men dette skridt afspejler også den totale forvirring og uklarhed i den kinesiske ledelses kurs. De aner simpelthen ikke hvad de skal stille op med den igangværende miljø- og klimakatastrofe i deres storbyer, herunder den kvælende smog fra den sundhedsfarlige og ukontrollerede massebilisme, som truer med at underminere deres arbejdskraft, og som koster og vil koste det kinesiske samfund meget dyrt, mens de multinationale bare forsvinder ud af landet, hvis de øko-fascistiske tilstande bliver for utålelige.
De kinesiske ledere er sikkert også bevidste om imperialismens logik, og ved derfor at kardinalmålet for Nato´s ekspansion mod øst er at indlemme Rusland og Kina er dens sfære.
Indtil videre er imperialismen ok tilfreds med, at den et godt stykke hen ad vejen kører Kina (og dets forsigtige udenrigspolitik) via dets multinationale selskaber. Men delvis er nok. Spørg blot Milosevic, Saddam og Gaddafi, som de henrettede, selvom de affandt sig med IMF´s diktater og gav udenlandsk kapital betydelig indflydelse.
Så Kina´s ledelse ved godt, at USA og konsorter på sigt arbejder på at få Kina´s styre udskiftet med et marionetstyre, som i ord og handling, ikke 70, men 100 procent, varetager imperialismens interesser. så måske skal "forberedelsen til socialismen" tilsløre, at Kina´s top i virkeligheden forbereder sig på at agere som junior partnere for USA, EU og Japan - som et komprador-borgerskab efter latinamerikansk forbillede.

Vær ALTID kritisk over for, hvad journalister skriver, også her.

Ord som marxisme er set anvendt i mange betydninger.

Anvendt om en videnskabelig forståelse af samfundets økonomi er marxisme et nyttigt alternativ til den borgerlige økonomiforståelse.
Marxisme er ikke en færdig lære, men en videnskab.
Som naturligvis også kan anvendes på den kinesiske økonomi, der så vidt jeg kan vurdere er en stærkt samfundsreguleret kapitalisme.

Historisk findes der også eksempler på, at marxisme-skoling har løsrevet sig fra videnskabelig praksis og lært om fx at samfundet som en videnskabelig nødvendighed vil udvikle sig fra kapitalisme til et højere, socialistisk niveau. Historien har vist, at det er knapt så enkelt. Kontrarevolutioner genindførte på få år ulighedssamfundene i en række lande, og i princippet kan kloden ende i ragnarok på grund af imperialistiske modsætninger inden mere retfærdige samfund nogensinde når at vinde frem.

Ordet marxisme er historisk også anvendt mere ideologisk om bevægelser, der kæmper for en socialistisk forandring af samfundet. Altså ikke om videnskab, men om regulære holdninger om at afskaffe udbytningen og lade samfundet overtage produktionen.

En mere redelig artikel ville gøre det mere tydeligt, hvad der foregår i Kina.