Læsetid: 4 min.

Kritikere opfordrer Haag-domstol til større åbenhed

I kølvandet på afsættelsen af dommeren Frederik Harhoff mener flere iagttagere, at offentligheden bør få mere indsigt i Jugoslavien-domstolens ændring af retspraksis for domfældelse af højtstående officerer
11. december 2013

Hvordan skal og bør internationale krigsforbryderdomstole håndtere intern uenighed i dommerkollegiet om den retspraksis, der udvikles fra sag til sag?

Det spørgsmål er blevet relevant i forbindelse med afsættelsen af den danske juraprofessor Frederik Harhoff, som var dommer i en retssag mod den serbiske politiker Vojislav Šešelj ved Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) indtil oktober måned.

I en artikel her i avisen i lørdags fortalte Harhoff, at flere andre dommeres ønske om at starte en intern diskussion om en drastisk ændring af tribunalets retspraksis på bestemt vis blev afvist af retspræsident Theodor Meron. Det var årsagen til, at Harhoff i frustration satte sig ned og skrev en e-mail til 56 danskere.

På baggrund af flere udsagn i denne e-mail erklærede et dommerpanel efterfølgende Harhoff inhabil i sagen mod Šešelj.

De mulige konsekvenser af en varig ændring af den hidtidige retspraksis ved ICTY kunne blive yderst alvorlige. Indtil for nylig havde domstolen almindeligvis kendt højtstående officerer skyldige, forudsat det kunne bevises, at de havde været vidende om deres underordnedes forbrydelser.

Men to opsigtsvækkende frifindelser sidste forår antydede kraftigt, at en ny praksis var undervejs, som strammede kravet til bevisbyrden til at omfatte en skriftlig ordre eller en overhørt mundtlig instruktion fra den sigtede til hans underordnede om at begå en forbrydelse.

Ifølge nogle ICTY-dommere, heriblandt Harhoff, ville det i langt de fleste tilfælde blive ekstremt svært at fremskaffe denne type dokumentation. Det kunne i yderste konsekvens betyde, at generaler og politikere ville gå fri, mens gerningsmændene på slagmarken blev straffet.

»Jeg finder det ejendommeligt, at man end ikke kan sætte sig ned kollegerne imellem og diskutere, hvad det er for en praksisændring, man er i gang med, eller om der foreligger en ændring overhovedet,« siger tidligere indenrigsminister Birte Weiss (S), der har skrevet om Balkankrigene og vidnet ved ICTY-domstolen.

Savner interne drøftelser

Birte Weiss bemærker, at Jugoslavien-tribunalet faktisk har haft en glimrende oplysningsvirksomhed.

»Domstolen har gjort meget for at involvere omverdenen, så vi kan følge med, og deres arbejde bliver så folkeligt forankret som muligt. Derfor virker det mærkeligt, at når man så kommer til noget, der er virkeligt svært – en mulig praksisændring – at man ikke internt vil drøfte det og ikke synes, det vedkommer offentligheden,« siger Weiss, der var én af de 56 modtagere af Frederik Harhoffs e-mail.

Man kunne frygte, påpeger Birte Weiss, at så principielle spørgsmål som officerers medansvar for krigsforbrydelser først bliver »legitimt debatstof«, når historikere om 20-30 år får adgang til domstolens akter.

Hanne Petersen, professor i jura på Københavns Universitet, mener, at Harhoffs brev og andre dommeres ønske om en intern debat i domstolen er »et element i en begyndende kritik af domstolen både indefra og udefra.«

Professor Petersen nævner en nylig mail fra den britiske dommer og vicepræsident for højesteret Lady Hale, der kritiserer domstolen for at være tilbøjelig til at udnævne mandlige dommere i stedet for kvindelige dommere og for ikke at være repræsentativ for det britiske samfunds etniske og socioøkonomiske sammensætning.

»Ligesom med Harhoffs brev var det højst usædvanligt, at kritikken kom inde fra domstolen. Men jeg tror, det kan blive nødvendigt for, at domstolene kan bevare deres demokratiske legitimitet,« siger professor Petersen. Hun fremhæver samtidig, at internationale domstoles legitimitet også hænger nøje sammen med, at offentligheden opfatter dommerne som uafhængige af nationale og politiske interesser. Men det kan man betvivle, at de er, mener hun.

»Det er jo ikke overraskende, at de personer, der bliver udpeget til dommere ved disse domstole, er personer, som staterne regner med at kunne stole på. Men det vil dommerne helst ikke tale om, fordi de lever i forestillingen om at være uafhængige,« siger professor Petersen.Ikke desto mindre er forestillingen om, at dommerne er uimodtagelige for påvirkninger udefra, afgørende for deres troværdighed og for offentlighedens tillid til domstolens uafhængighed.

Ny opfattelse af dommere

Det er ifølge juraprofessor Steven Freeland fra University of Western Sydney i det lys, man skal se Jugoslaviendomstolens fyring af dommer Harhoff.

»Det er af fundamental betydning, at alle dommere og domstolen som institution opfattes som upåvirkelige, uafhængige og upartiske – til enhver tid,« siger han.

Der er derfor, tilføjer professor Freeland, at dommere ikke bør diskutere deres kendelser offentligt og heller ikke lade interne uenigheder om retspraksis komme offentligheden for øre.

For det første, siger Freeland, er det ikke nødvendigvis korrekt at tale om en ændring af kriterierne for bevisbyrden på grundlag af de to frifindelser ved ICTY. Omstændighederne er nemlig ikke nødvendigvis de samme fra sag til sag.

For det andet kunne en offentlig debat om en mulig praksisændring, der involverer dommere, foranledige forsvarsadvokater til at hævde, at deres klienters retssager burde gå om, nu da kravene til bevisbyrden angiveligt er blevet ændret.

»Det ville undergrave domstolens integritet,« mener Freeland, der er gæsteprofessor ved iCourts Centre på Københavns Universitet og desuden forsker i internationale domstoles ’effektivitet’.

»Min forskning viser, at det internationale retssystem ikke fungerer perfekt hele tiden. Dommerne indstilles af deres lande. Nogle er professionelle dommere, andre professorer. De er simpelthen mennesker som alle os andre. Nogle af dem er dygtige, andre dårlige. Sådan er det bare,« anfører professor Freeland.

»Men hvis man kræver, at dommerne skal retfærdiggøre deres kendelser og en ny retspraksis, så bliver systemet fuldstændig kompromitteret. Så kan vi blive nødt til at etablere helt nye domstole. Det mener jeg ville være forkert. Det er bedre for det internationale samfund at have disse krigsforbryderdomstole end at være foruden.«

Men det udelukker ikke, at dommerne bør kunne diskutere uenigheder internt.

»Ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag mødes dommerne en gang hver tredje måned i plenum og her kan alt sættes til diskussion. Jeg ved ikke, hvorfor man ikke har en lignende mekanisme ved Jugoslaviendomstolen,« siger Steven Freeland.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Jensen
  • Espen Bøgh
Maria Jensen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jørgensen

"Det er af fundamental betydning, at alle dommere og domstolen som institution opfattes som upåvirkelige, uafhængige og upartiske – til enhver tid,« siger han."

Også selvom institutionen ikke er upåvirkelig, ikke er uafhængig og ikke er upartisk?

Just smile and wave, boys. Smile and wave.

Professor Steven Freeland bevæger sig på kanten til hemmelig jura g retsbegreber, og det er særdeles meget uheldigt for omverdenen og ikke mindst for de anklagede.

Spørgsmålet bliver jo nærmest fra sag til sag, hvilke regler/love vil blive anvendt i min sag?
- Det er ganske uholdbart for rettens legitimitet!

Udstedelsen af ordre i en hær hviler bestemt ikke på 3 kopier med underskrift osv., med ansvaret hviler på hæren ledelse for de forbrydelser hærens personer begår, g når hærens ledelse bliver klar over eller ved det foregår, skal den reagere omgående imod dette.
Lader ledelsen derimod som ingenting bliver den automatisk medskyldig i forbrydelsens omfang.

- Det er ledelsen der har ansvaret for hæren og den gerninger!