Læsetid: 3 min.

Mærsk tjente formue på ISDS-sag mod Algeriet

Algeriet måtte betale fem milliarder til Mærsk Olie i erstatning for at hæve olieskatten. Det er blot en af mange sager, hvor koncerner stævner lande for tabt fortjeneste ved de såkaldte ISDS-tribunaler
5. december 2013

En uventet pengegave. Sådan omtalte medierne det forlig, som Mærsk Olie i marts 2012 indgik med Algeriets regering. Med forliget tjente Mærsk værdier for 920 millioner dollar eller cirka fem milliarder kroner, og det rettede gevaldigt op på selskabets årsregnskab.

Helt uventet var pengegaven nu ikke. Allerede i 2009 anlagde Mærsk en såkaldt investor-state dispute settlement-sag (ISDS) mod Algeriet ved Verdensbankens voldgift for tvister mellem investor og stat, ICSID. Koncernen forlangte 25 milliarder kroner i erstatning, fordi den nordafrikanske stat havde indført en skat på udenlandske selskabers ekstraordinære profitter på olieudvinding. Det var – mente Mærsk – et brud på investeringsaftalen mellem Danmark og Algeriet.

Det danske olieselskab har siden 1990 været aktiv i 16 oliefelter i landets Sahara-ørken. Præsident Abdelaziz Bouteflika underskrev loven om den ekstra skat den 5. juli 2006 – på Algeriets uafhængighedsdag – for at understrege, at landet nu ville tage større kontrol over sine naturressourcer. Loven pålagde de udenlandske selskaber en øget beskatning på 5-50 procent af indtjeningen ved en oliepris højere end 30 dollar tønden.

Men få år senere måtte Bouteflika pænt begynde at betale pengene tilbage igen.

Mærsk lod sig repræsentere af det texanske advokatfirma, King & Spalding, der har specialiseret sig i netop ISDS-sager, da voldgiften begyndte i Paris i april 2010. Oveni klagede Mærsks amerikanske partner, olieselskabet Anadarko, til det internationale handelskammer over den forhøjede skat. Sagen blev endeligt lukket af ICSID i september i år.

Med søgsmålet skrev A.P. Møller-Mærsk sig ind i en global tendens: Multinationale selskaber, der sagsøger lande, når de lægger hindringer i vejen for indtjeningen. Der kører i øjeblikket 176 sager, alene under ICSID, og antallet har været støt stigende de seneste 10 år.

Mange sager er hemmelige

I Danmark er Mærsk sammen med Chevron og Shell omfattet af en kompensations-klausul, der holder selskaberne skadefri, hvis skatterne på olieproduktionen hæves. Det er ikke tilfældet i Algeriet. Til gengæld kunne det danske selskab pege på den beskyttelse, investorer nyder gennem ISDS i investerings- og frihandelsaftaler, og dermed gå uden om Algeriets domstole og parlament.

»Efter al sandsynlighed har Mærsk argumenteret med, at de udenlandske selskaber blev diskrimineret af lovgivningen samt med investeringsaftalens krav om fairness og regler mod ekspropriation. Men der er ikke offentlighed om sagens akter,« forklarer Lone Wahndal Mouyal, jurist og ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet.

Verdensbankens voldgift, ICSID, offentliggør som den eneste instans for ISDS, hvilke sager der rejses, men domstolens drøftelser og en række sagsakter forbliver mørkelagte. Andre domstole og handelskamre fører lignende sager helt skjult for offentligheden.

Danmark er endnu ikke blevet ramt af sagsanlæg fra en investor, men det er ikke usandsynligt, at det vil ske, siger forskeren. Muligheden for at anlægge sager er nemlig skrevet ind i de bilaterale investeringsaftaler, Danmark har indgået 43 af. Det bliver samtidig en hjørnesten i de kommende frihandelsaftaler mellem EU og USA og Canada.

»Man kan bestemt ikke udelukke, at der fremover kommer investor-stat-sager mod Danmark. Der er meget vide rammer for at anlægge sag, hvis der sker et indgreb i virksomhedens berettigede forventning om indtjening. Og investeringsaftalerne skelner ikke mellem, om det er regulering af miljø, sundhed eller andre typer regler,« siger Lone Wandahl Mouyal.

Lone Wandahl Mouyal nævner som eksempel, at en kinesisk investor vil kunne indlede en international voldgift mod Danmark med krav om erstatning for tab af fremtidig indtjening, hvis miljølovgivning kommer i vejen for det forventede overskud. Det er tilfældet, fordi Danmark og Kina har indgået en investeringsaftale.

Der mangler balance

Mouyal vurderer, at ISDS-systemet giver de private koncerner langt bedre betingelser end nationalstaterne.

»Der mangler balance i systemet. Værtslandet må kun forsvare sig mod anklagerne og ikke stille modkrav. De kan derfor ikke anføre, hvis virksomhederne ikke overholder miljø- eller CSR-standarder. Der kommer ikke krav den anden vej.«

»Samtidig halter det med at få skabt en bedre balance mellem investor og værtsstat, når man forhandler nye aftaler. Det er en af udfordringerne i forhandlingerne om frihandelsaftaler mellem EU og USA,« pointerer Lone Wandahl Mouyal.

A.P. Møller-Mærsk har ikke ønsket at kommentere sagen mod Algeriet. Men selskabet er en varm fortaler for frihandelsaftalerne med USA. I et interview med Bloomberg News giver Mærsks administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, udtryk for, at en aftale vil betyde »stærke politiske, økonomiske og strategiske fordele.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu