Læsetid: 3 min.

Ngo: Erhvervslivet vil kunne påvirke lovgivning uden borgernes viden

Et nyt transatlantisk reguleringsråd vil tjene som brækjern for amerikanske erhvervslobbyister, der i fremtiden kan få direkte indflydelse på ny europæisk lovgivning, mener Bruxelles-ngo, efter at et lækket dokument afslører, hvordan EU-Kommissionen har ladet sig inspirere af industrien
16. december 2013

Et nyt amerikansk-europæisk reguleringsråd, Regulatory Cooperation Council (RCC), kan give erhvervslobbyister på begge sider af Atlanten stor indflydelse på staternes fremtidige lovgivning, længe inden offentligheden i de enkelte lande får indsigt i processen. Det mener Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory (CEO) efter læsning af et lækket dokument fra EU-Kommissionen, der lægger op til denne uges forhandlinger i Washington om en frihandelsaftale mellem EU og USA, kaldet TTIP.

Ifølge CEO, der arbejder for at synliggøre erhvervslivets lobbyvirksomhed i EU, tyder forhandlingsdokumentet på, at tidligere forbehold i Kommissionen over for at give erhvervslivet vidtgående beføjelser er forsvundet.

»Erhvervslivet vil blive inddraget allerede i starten af lovgivningsprocessen, længe før nogen offentlig debat finder sted, og de vil kunne påvirke beslutningstagerne til at droppe vigtige initiativer, der f.eks. skulle forbedre vores fødevare­standarder eller beskytte forbrugerne,« siger Kenneth Haar, der arbejder som researcher for CEO.

Lobbyismen

I både EU og USA har de store erhvervsorganisationer længe øvet indflydelse på de transatlantiske frihandelsforhandlinger, der efter planen skal lede til harmonisering af love og regler, som i dag spænder ben for samhandlen. Med organisationerne Business Europe og US Chamber of Commerce (Det Amerikanske Handelskammer, red.) som de centrale aktører har man siden begyndelsen af 2012 gentagne gange fremsendt oplæg og holdt møder med EU-Kommissionens folk for at argumentere for nødvendigheden af et tættere samarbejde hen over Atlanten om ny lovgivning, herunder om erhvervslivets behov for at sidde tæt på det fremtidige lovgivningsarbejde.

Det Amerikanske Handelskammer skrev f.eks. i april 2012, at en forstærket EU-USA-proces om kommende lovgivning »også bør omfatte regelmæssig deltagelse af europæiske og amerikanske interessenter (stakeholders, red.), inklusive industrien«.

I oktober leverede Business Europe og Det Amerikanske Handelskammer til EU-Kommissionen et gennemarbejdet fælles forslag til, hvordan det fremtidige reguleringsmæssige samarbejde bør organiseres og i »en glidende overgang« nå stadig tættere på »fuld overensstemmelse« mellem europæiske og amerikanske regler.

Og i et referat fra et møde mellem Kommissionen og Business Europe, dateret 8. november 2012 og udleveret til New York Times ’ved en fejltagelse’, hedder det f.eks., at »Business Europe insisterer på en formaliseret og begunstiget konsulterende rolle« under lovgivningsprocessen.

Kommissionen syntes på daværende tidspunkt at have haft visse forbehold for en så central rolle for erhvervslivet, men noterer i referatet, at der er »enighed om, at en sådan rolle er lettere at etablere, hvis det sker sektorvis«.

Kommissionen positiv

Den 10. oktober holdt EU’s handelskommissær, Karel De Gucht, en tale i Prag, hvor han for første gang præsenterede ideen om et Regulatory Cooperation Council, reguleringsrådet. Og i det nye, lækkede oplæg til denne uges forhandlingsrunde i Washington har EU-Kommissionen indlemmet forslaget og gjort det på en måde, der efter ngo’en Corporate Europe Observatorys vurdering giver erhvervslivet mulighed for at bearbejde den statslige regulering til egen fordel. På en række punkter ligger Kommissionens udspil og sprogbrug tæt op ad forslaget fra oktober 2012 fra Business Europe og Det Amerikanske Handelskammer.

I praksis skal reguleringsrådet bringe de regulerende myndigheder inden for et bestemt område sammen med henblik på at koordinere ny lovgivning. Hvis det eksempelvis drejer sig om fødevareområdet, vil den amerikanske sundhedsstyrelse, Food and Drug Administration, stille op, mens det fra EU ville være Det Europæiske Fødevareagentur.

Kommissionens fortrolige oplæg siger, at EU og USA »skal konsultere interessenter om regulerings- og lovgivningsmæssige tiltag«, og at RCC »bør samarbejde med interessenter, inklusive erhvervsliv, forbrugere og fagforbund«.

»Til dette formål bør en rådgivende europæisk-amerikansk multi­interessent-komité el.lign. etableres for regelmæssigt at mødes og samarbejde med EU’s kompetente myndigheder og amerikanske lovgivere om udformningen af reguleringsforslag.«

Ifølge Kenneth Haar fra CEO giver Kommissionens oplæg erhvervslobbyisterne omfattende mulighed for at kommentere og påvirke reguleringer og lovforslag, mens de er til behandling i reguleringsrådet.

»Kommissionen skriver ’interessenter’ – det er for at holde en kattelem åben for, at der også kan sidde forbrugerorganisationer, fagforeninger og den slags med. I praksis er det ret utænkeligt, at vi kommer til at se meget af det. De beskrevne sektordialoger betyder, at erhvervslivet får den privilegerede adgang, de gerne vil have,« mener han.

Hvis en del af processen således bliver lukket inde i komiteer, hvor erhvervslivet i praksis kommer til at dominere og kan være med til at skrive de nye regler, kan det blive på bekostning af forhold, der er vigtige for borgerne, f.eks. fødevaresikkerheden, frygter den danske repræsentant for CEO.

Det lækkede dokument fra EU-Kommissionen:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • Hugo Barlach
  • Simon Gramstrup
  • Mogens Michaelsen
  • erik winberg
  • Henrik Klausen
  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Mortensen
Henrik Christensen, Hugo Barlach, Simon Gramstrup, Mogens Michaelsen, erik winberg, Henrik Klausen, Steen Sohn, Dorte Sørensen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For det første må denne handelsaftale med USA ud til folkeafstemning. I hvert fald i Danmark, der har lov fomkring suverenitetsafgivelse.For dette er simpelt afgivelse af indflydelse i en meget omfattende grad.

Dernæst må det nu stå klart for alle - måske undtaget korrupte politikere og embedesmænd, at alt kontakt til lobbyister må gøres strafbart.

Torben Arendal, Rasmus Kongshøj, Hans Kvisgaard, Henrik Hansen, randi christiansen, Simon Gramstrup, Daniel Fruelund, erik winberg, Tue Romanow, Rune Petersen, Ervin Lazar, Michael Madsen, lars abildgaard, Marianne Rasmussen, Holger Madsen, Søren List, Troels Kirk og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar

- Kan vi få Margrethe Vestager til mikrofonen.

Jeg vil gerne have super eu'erens personlige forsikring om at det er entydigt i dansk interesse og borgerne har ikke en skid at skulle have sagt.
- Det repræsentative DK har besluttet sig.

Rasmus Kongshøj, Daniel Fruelund, Henrik Klausen, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Lasse Damgaard: "Kan vi få Margrethe Vestager til mikrofonen."

Det kan du godt skyde en hvid pind efter Lasse (henviser til min kommentar til artiklen: Danmark udvander EF's finansmarkedsregulering)

Grethe
- ja måske det virker en smule naivt med sådan et fromt håb - her i verdens bedste demokrati
- Men så vil jeg opfordre Information til at stille de spørgsmål, og se om pressen kan få en kommentar fra Vestagers side.

Omvendt så er det op til borgerne i dette land at fjerne hende og de andre politikkere der bakker op om denne gøgeunge i national bestemmelsesret - fra Slotsholmen ved førstkommende lejelighed.

Desværre er borgerne som de er flest fede slaver der har travlt med julerace og helst ikke vil få kolde tæer ed at skulle opsøge hende på trappen til Christiansborg.

Rasmus Kongshøj, Hans Kvisgaard, Michael Madsen, randi christiansen og Simon Gramstrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvis man vil vide mere om hvor store eller små muligheder danske folkevalgte og ministre har for at påvirke EU's beslutninger vedr. den fælles landbrugs-, miljø- og handelspolitik, er det ikke i Information, man skal søge sine videnskilder.

Informations interesse for EU's landbrugsordninger har altid været ret begrænset. Det kommer nok af, at bladets primære målgruppe ikke er landmænd.

Dette være sagt uden malice - af en, som igennem de første 30 år af Danmarks EU-medlemskab har deltaget i administrationen og implementeringen af de begrænsninger i den nationale selvbestemmelsesret på landbrugsområdet, der vedtages af Kommissionen, Rådet og Parlamentet og udmøntes i direktiver og forordninger med bindende retskraft i alle medlemsstater.

Mads Kjærgård

Der har lige været et indslag på Aftenshowet om stor en velsignelse EU er for alle og hvor heldige de unge mennesker er, at være født efter vi er kommet ind og aldrig har kendt til andet end EU's velsignelser! Mon ikke det er det tætteste vi kommer på en analyse fra journalisternes side?