Læsetid: 5 min.

NSA får forfattere og journalister til at udøve selvcensur

Efter afsløringen af NSA’s overvågning er forfattere og journalister begyndt at censurere sig selv. De benytter stadig sjældnere pennen som protest, viser måling blandt medlemmer af den amerikanske PEN-klub
Illustration: André Leit/iBureauet

Illustration: André Leit/iBureauet

19. december 2013

Den amerikanske poet Sarah Arvio havde aldrig forestillet sig, at et digt hun skrev i 2002 en dag ville blive genoptrykt på en website tilhørende libyske jihadister, og at hun mange år senere af den grund ville blive ransaget i en lufthavn for sprængstof og narkotika.

Men det er præcist, hvad der skete i Mexico Citys lufthavn. Her blev Arvio trukket til side af en mexicansk politibetjent og fik at vide, at hun stod på en liste udarbejdet af den amerikanske regering og benyttet til at ransage personer, som rejser ind i USA.

To måneder tidligere havde Arvio i et essay i Antioch Review beskrevet, hvordan hun ved et tilfælde havde opdaget sit digt på den islamistiske website. Nu gik det pludselig op for hende, at NSA måtte have opsnappet essayet og registreret hende på en overvågningsliste.

»Det er i det øjeblik, jeg udøver selvcensur,« fortæller Sarah Arvio.

»Jeg bad straks digterklubben, Poets House i New York, om at tage mit essay ned fra deres website. Jeg ville ikke have, at nogen fandt ud af, at en jihadist i Libyen havde sat mit digt i forbindelse med terrorisme.«

Arvio er ikke ene blandt amerikanske forfattere og journalister.

En undersøgelse foretaget dette efterår af PEN American Center viser, at en overraskende stor andel af PEN-klubbens medlemmer er begyndt at udøve en eller anden form for selvcensur – især efter Edward Snowdens afsløringer i sommer af National Security Agencys massive overvågning af telekommunikation og e-mail i USA og verden over.

I de sociale medier har 28 pct. af de adspurgte helt eller delvist undladt at skrive om visse emner. Én ud af fire PEN-medlemmer undgår bevidst specifikke temaer i telefonsamtaler, og 16 pct. undgår at skrive og holde tale om et særligt emne. Den samme andel afstår i visse situationer fra at bruge internettet til research.

Journalister er endvidere blevet mere omhyggelige med at udviske digitale spor og beskytte deres kilder (14 pct.).

Ubegribeligt

Suzanne Nossel, direktør for PEN American Center i New York, er dybt foruroliget over den voksende tendens til at udøve selvcensur blandt forfattere og journalister. »Det er ikke, fordi den kreative klasse har gjort oprør mod overvågningen. I stedet for at mobilisere og protestere har skribenterne ændret deres adfærd, de tilpasser sig,« siger Nossel.

Sarah Arvio hører til en af de forargede, der vil gøre noget:

»Det er ubegribeligt, at jeg kan blive ransaget for besiddelse af sprængstof og narkotika i en lufthavn, blot fordi jeg har skrevet et digt og et essay,« siger den amerikanske digter.

»Vi bliver nødt til at være dristige og handle nu. Ellers vil myndighederne føle sig bemægtiget til at fortsætte overvågningen og forfølge os på grundlag af en spinkel mistanke om et eller andet. Og vi har ingen ret til at blive underrettet, for NSA vil ikke sige noget.«

Arvio fortsætter: »Det er fuldstændigt uacceptabelt, vi ikke kan ytre os om visse ting. Demokratiets grundpille er, at vi alle kan reflektere og tale om ideer, uagtet om staten anser dem for at være acceptable eller ej. Skal jeg holde op med at bruge ordet ’jihad’ i telefonen?«

Andre meningsmålinger lavet efter Snowdens afsløringer har vist, at amerikanerne har antaget en relativt afslappet holdning til NSA’s overvågning. En almen holdning i befolkningen går på, at der intet er at frygte, hvis man ikke har gjort noget ulovligt.

Hertil skal der ifølge PEN-direktøren lægges den omstændighed, at amerikanerne allerede har accepteret at opgive en del af deres privatliv i kraft af deres tilstedeværelse på internettet og især i de sociale medier.

»Så folk slutter, at der ikke er forskel mellem at lade Facebook og NSA få adgang til sine personlige oplysninger. Men det er en farlig sammenblanding af personlige oplysninger og ens frihed til at ytre sig politisk,« påpeger Suzanne Nossel. Trods den amerikanske offentligheds mere eller mindre passive holdning til NSA’s overvågning har Edward Snowdens afsløringer skabt røre i politiske kredse og blandt menneskeretsorganisationer.

I Kongressen venter for tiden to lovforslag på at blive behandlet. Det ene vil sætte en stopper for NSA’s opsnapning og lagring af metadata om e-mails og telefonopkald, med mindre agenturet har anskaffet en retskendelse til at overvåge enkeltindivider.

Det andet lovforslag indlægger nye garantier mod misbrug af de eksisterende overvågningsprogrammer. Herudover vil en kommission, nedsat af præsident Barack Obama, i slutningen af december fremsætte en række forslag til reform af overvågningsapparatet.

I strid med forfatningen

Flere selvejende institutioner vil desuden efterprøve ved forbundsdomstolene, hvorvidt overvågningen er i overensstemmelse med USA’s forfatning. I mandags erklærede en forbundsdommer indledningsvist, at NSA’s indsamling af telefondata »med stor sikkerhed« overtræder forfatningen.

Den udbredte passive holdning i befolkningen og villigheden til at tilpasse sig overvågningen vækker genklang hos forfatteren og psykoterapeuten Janna Malamud Smith, datter af den skønlitterære forfatter Bernard Malamud.

Malamud Smith har i en af sine bøger beskæftiget sig med retten til at værne om det personlige og privatlivet.

»Der er to typer overvågning i vort samfund. Der er den konstante overvågning fra andre, som vi nyder godt af, og som er til det fælles bedste. Forældre overvåger f.eks. deres børn og naboer hinanden,« siger den amerikanske forfatter og fortsætter:

»Men statens overvågning er ikke nødvendigvis forbundet med det fælles bedste. Snarere er formålet at omforme os til konforme og lydige borgere. Det værste er, at denne forvandling sker ubemærket i en kultur som den amerikanske, der er baseret på føjelighed og konformitet,« siger Malamud Smith, der bor i Boston.

Som totalitære stater

I den forbindelse opstår der urovækkende paralleller mellem fortidens totalitære samfund og nutidens overvågningssamfund. I Sovjetunionen og de østeuropæiske lande tilpassede borgerne deres adfærd til den konstante overvågning vel vidende, at det mindste fejltrin kunne koste dem dyrt. I den sovjetiske forfatter Nadezjda Mandelsjtams erindringer – som citeres i en bog af Malamud Smith – beskrives den dybe psykiske skade, Josef Stalins overvågning påførte sovjetborgerne.

»Vi blev alle sammen lidt mentalt forstyrret, ikke rigtigt syge, men heller ikke rigtigt normale. Vi var mistænksomme over for andre, løgnagtige, forvirrede og begrænsede vores ytringer, mens vi samtidig opførte os som nogle pjankede teenagere,« skrev Mandelsjtam i ’Håb mod Håb’.

Den mentale tilstand er amerikanerne naturligvis ikke nær, bemærker Malamud Smith.

»Men vi er ligeså villige til at acceptere statens argumentation for overvågningen – i vores tilfælde, terrortruslen – som sovjetborgerne var. Staten siger, den vil beskytte os, og det er svært at modsætte sig. Derfor er amerikanerne ikke så tilbøjelige til at protestere,« siger hun.

Det er netop denne parallel til totalitære staters overvågning, der er så chokerende for PEN-direktør Suzanne Nossel.

»Tænk, at det kan ske i USA. Vi troede, at den slags overvågning kun sker i udlandet. Amerikanske forfattere har altid udtrykt solidaritet med skribenter i andre lande, hvis ytringsfrihed var truet. Nu er det vores ytringsfrihed, der er truet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Visby
  • Stig Bøg
  • Ib Christensen
  • Jens Overgaard Bjerre
  • Jan Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Lars Dahl
  • Niels Mosbak
  • Lasse Damgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Krogh
  • Peter Taitto
  • Christian Svane
  • Jens Hvolbæk
Katrine Visby, Stig Bøg, Ib Christensen, Jens Overgaard Bjerre, Jan Pedersen, Espen Bøgh, Lars Dahl, Niels Mosbak, Lasse Damgaard, Lise Lotte Rahbek, Thomas Krogh, Peter Taitto, Christian Svane og Jens Hvolbæk anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Vedsegaard

Så er det jo godt vi ganske almindelige mennesker ikke er bange for at sige vores mening, det burde ingen være, hverken digtere, journalister eller nogen som helst.

Man skal heller ikke glemme at NSA ikke er den eneste som overvåger os, det er bare dem der gør det mest, hvilket naturligvis ikke skal ses som et forsvar, men et angreb på alle der overvåger, herunder også dem der anvender cookies.

Ib Hansen, Michael Madsen, Lars Dahl, Jens Overgaard Bjerre, Brian Klysner og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Man dukker sig selvfølgelig når man ser dronerne patruljere.

Når den lovgivende, den dømmende og udøvende magt smelter sammen. Er der god grund til at føle sig udsat - hvem har ikke en nabo der gerne så dit hus blive deres.

Det handler ikke om demokrati længere - borgerne er ikke villige til at stille sig op imod den sammensmeltning af de retsinstanser vi i et demokratisk samfund har opbygget.
- Som fed slave er man mere optaget af hvad kan jeg få ud af det ?
Hvis bare jeg lydigt indgår en stilsigende accept af processen - så bliver jeg belønnet med klingede mønt.
Det er jeg i grunden godt tilfreds med - hvorfor bruge tid og kræfter på demokratiet ?

Anders Reinholdt

Jeg glæder mig til at se Trykkefrihedsselskabet træde ikaraktér!

Levi Jahnsen, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Jan Pedersen, Lars Dahl og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar

nemlig. Trukkefrihedsselskabet må helt klart være igang med den helt store kampagne for ytringsfriheden. Det samme må være tilfældet for Pia Kjærsgård og DF.
Det er jo det aller aller vigtigste for dem
og så når det viser sig, at NSA/USA er langt farligere end islamisterne

vi ser frem til deres udfald ;-)

Levi Jahnsen, Tino Rozzo, Karsten Aaen, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Lars Dahl og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Læste lige på nettet i går, ved at søge på "UK censorship" og "UK fascism" at det samme er ved at ske i UK, hvor man vil begynde at blokere for porno og andre sider!! via et filter og en teknologi indkøbt i Kina. Læg mærke til ordrene "andre sider". Herhjemme har det kun været serveret som en lidt halvsjov historie om at man så skal bede konen om at få lov. Og en masse kommentarer fra folk, der tror at de bare kan bruge en proxy eller Hidemyass for slippe ud af problemet. Det indbefatter bl.a. eksoteriske hjemmesider og materiale som regeringen ikke sympatiserer med. Man skal så aktivt bede ISPen om slå filteret fra, hvilket i sig selv, kan medføre ubehageligheder senere, idet det jo bliver registreret at man har gjort det. Men man mener også at overvågningsteknologien som Huwaii!! skal stå for, vil medføre at man begynder at indføre selvcensur. If. de kilder jeg har læst, så er det et led i en bevidst strategi som især Obama men også Cameron står for. Det er uhyggeligt squ!
Det hele indføres under påberåbelsen af beskyttelse af børn mod porno, de fleste skribenter som jeg er stødt på, mener at det blot er et påskud for at legitimere mere overvågning og censur, og at det er sådan det startede i bl.a. Kina og Iran. Hvad mere er, så regner man med, at den største del af den britiske befolkning vil være ret uvidende om at de bliver censureret, og ikke vil være i stand til at omgå det, eller beskytte sig imod overvågning!

Jacob Jensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Ib Christensen, Torben Selch, Jens Overgaard Bjerre, Lars Dahl og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar

Trykkefrihedsselskabet har brugt mine tekster uden at spørge. Det samme har nazisterne, Hizb ut-Tahrir og diverse andre, jeg ikke har den store lyst til at blive associeret med. Samt naturligvis alt fra kommunister over liberalister til anarkister, og resten af det noget mere stuerene politiske spektrum. Hvis NSA, PET, Ritzau og andre alt for mistænksomme instanser, såsom Bent Jensen og omegn, vil rubricere dette som sikre tegn på støtte - er det deres virksomhed, mål og metoder, der bør undersøges og ændres, ikke min.

Jens Kofoed, Karsten Aaen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

I en så alvorlig debat, havde et bedre eksempel været på sin plads.

De oplysninger som blev brugt for at hive Sarah Arvio til side i Mexico kunne jo findes via Google, og sagen handler således mere om generelle problemer med adfærd på internettet, end om NSA.

Troels Brøgger

Det er antallet af protester det drejer sig om. Her har Lasse Damgaard fat i noget.
Hvis man (endnu) ikke har noget i klemme, er det nemmere at dukke sig.
Hvis man så oven i købet kan komme til at føle sig som en del af en stor gruppe, nemlig dem der ikke protesterer, og tit anvender argumentet: "Dem der ikke gør noget ulovligt har jo ikke noget at frygte", så kan man jo fede sig i fremover indtil øresneglsmændene en dag banker på ens egen dør for at tage en med til en samtale om noget man ikke anede man havde gjort....og så er det for sent at protestere !
Dem der sidder tilbage i den store feder-gruppe af folk men mottoet "Den der ikke har noget at skjule..." vil nu ikke længere kendes ved en for : "Der går jo sjældent røg af en brand...."
Vi er alle sammen nødt til at gøre livet lidt ubehageligt for dem vi omgås ved at tale en del om det her, så det kan komme på dagsordenen, den STORE dagsorden vel at mærke, ikke facebook eller en af de andre narresutter, men den hvor alle tænker på at det skal ændres, og BLIVER VED med at tænke på det indtil det ER ændret.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Jens Overgaard Bjerre, Jan Pedersen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Washington Post, der siden Watergateafsløringerne er blevet regnet for en samfundskritisk avis, er blevet købt af stifteren af Amazon, Jeff Bezos. Han er nu eneejer, mens han er storaktionær i Amazon. Amazon har netop indgået en kontrakt med CIA for 600 millioner dollars, så Bezos er nok rigtig glad for samarbejdet med efteretningstjenesten, og mon ikke Washington Posts journalister er kloge nok til ikke at ødelægge bossens glæde med alt for kritiske artikler om CIA. På den måde støtter samfundets institutioner hinanden og til denne falanks hører--som vi ved herhjemmefra--pressen.

Michael Madsen, Jacob Jensen, Levi Jahnsen, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins, Katrine Visby, Karsten Aaen, Lars Dahl, Claus Oreskov, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Jens Overgaard Bjerre, Torben Selch og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar

Indledningen med Sarah Arvio og hendes historie om ransagelse i lufthavnen viser et særligt aspekt ved den automatiske digitale overvågning, - at der ingen menneskelig kontrol eller vurdering finder sted af hendes person, arbejde osv., men alene den tankeforladte jublen over den digitale formåen man er i besiddelse af.

- Om de er sandt eller ej er i den forbindelse komplet ligegyldigt, det er samfundets beskyttere og deres digitale sandhed og ret, overfor det enkelte individ, der tæller!

En af de medvirkende til denne psykose er brugen af "cookies" i internettet, som en naturlig og fast del af hjemmesider for virksomheder og statsinstitutioner.
Fællestrækket er at vil man ikke acceptere disse "cookies" er der sider an ikke kan få adgang til, - altså nærmest en pistol for panden.
- Det giver netop ikke er åbent og frit internet sådan som det var meningen!

Det er en Amerikansk opfundet syge siden internettets barndom, og som i dag er en svøbe for internettets brugeres og for dets åbenhed.

At det så også e en måde til at disciplinere brugerne til at acceptere dette og indordne sig under, er en selvfølge mener nogle, men det er det bestemt ikke.

I Danmark har vi lovmæssigt indrettet således, at ingen er tvunget til at acceptere "cookies", - men så kan man ikke få de oplysninger som siderne indeholder og man gerne vil vide noget om.
- De danske statsforvaltninger bruger bl.a. denne metode, men hvor er åbenheden så henne?

At folk har lyst og trang til at udlevere sig selv på f.eks. Facebook er rigtignok en privatsag, men ar søge oplysning generelt, og skulle prakkes en "cookie" på før man kan få disse oplysninger er udtryk for en psykotisk magttilstand fra internetsiden "ejermand"!

Når samfundets organer opfører sig psykotisk bliver borgerne også psykotiske, og så er cirklen dannet og kan kun udvikles i en endnu mere psykotisk retning for begge parter.

I spørgsmålet om Amerika og NSA er det grundlæggende spørgsmål; "om det overhovedet er en god ide med en general som chef for en efterretningsvirksomhed"?

Folk fra militæret har som ofte en helt anden tilgang til borgerrettigheder en civile personer har overfor såvel deres ansatte, som overfor borgene i civilsamfundet.

I den verserende sag med NSAs aflytninger træder normforskelligheden helt tydeligt frem, - og forvreden heden ses ganske klart og tydligt.

Dertil kommer lysten og muligheden for at bruge hemmelighedsstemplet med alt for stor lethed, er også klar og tydelig.

Michael Madsen, Lars Dahl og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

Jeg vil anbefale Sarah Arvio at blive væk fra Europa. Her kan man forvente at blive jagtet i sit eget hjem af galninge med økser, eller blive skudt ned på åben gade hvis man siger sin mening. Væsentlig mere alvorligt end at få sine baggage tjekket vil jeg mene.

Påstanden i artiklen om at amerikanske medier skulle være underlagt selvcensur er selvklart udokumenteret. Få steder er kritik af staten og dets ageren så fri som netop der.

Jens Overgaard Bjerre

Den statslige censur som Mads Kjærgård skakker om i sit indlæg bliver på et tidspunkt dagligdag. Staten kan ikke opretholde sin kontrol og tilpasning af borgerne, hvis Internettet er frit. Man er nødt til at kontrollere og spærre oplysninger, som ikke passer til systemet.
Den holdning i befolkningen som går på, at der intet er at frygte, hvis man ikke har gjort noget ulovligt er jo lalleglad og gør os til sløve konforme mennesker. Og er som sagt set i Sovjetunionen og i nazityskland. Herhjemme kan man knalde sin nabo for hvad som helst, hvis man føler sig trådt over fødderne fordi han tager ens elskede P-plads. Og helt anonymt. Ikke noget med politi og sit navn og den slags ting, som er kendetegnet for en retsstat. Man ringer bare anonymt til de sociale myndigheder, som opfordrer til anonyme henvendelser på deres hjemmeside. Så skal de rykke ud og undersøge sagen.
" - Jeg tror at min nabo Hansen, Borgergade 5 st. th., bor sammen med sin tidligere kone. Hun er der altid." Eller bedre: "- Hans børn altid skriger som om de får tæsk." ELLER ENDNU BEDRE: MÅSKE BLIVER SEKSUELT MISBRUGT. "- De skriger nej, nej, ikke det!" På med røret og i papirkurven med simkortet til en 50' er.
Så skal de sociale myndigheder tage affære og opsøge Hansen, som så skal forklare sig og vise at hverken ungerne eller konen har lidt nogen overlast. Der er da klart at alene viden om denne anonyme mulighed får mennesker til at omgås hinanden med en vis mistænksomhed. Og kan skabe en slags paranoia, som er ødelæggende for ens livskvalitet.
Hvis man samtidig ser porno, hvad de fleste mænd og kvinder gør ind i mellem, så kan man da godt begynde at føle sig nervøs. Alt andet ville være underligt. Så har spionerne jo det på en, fordi de følger alle borgere. Ikke kun nogen. Jeg husker de tonsvis af udsendelser vi så om den uhyggelige sovjetstat i tv og vi gyste og tænke, at det godt at det ikke var sådan i Danmark og Vesten. Så velkommen til demokratiet og overvågningen og med dens mange psykologiske konsekvenser. Danmark ligger nummer 1 i Europa.

Michael Madsen, Karsten Aaen, Lars Dahl og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Til Martin Lund,
det vil jeg da ikke håbe, for jeg siger altid min mening. Og du mener altså at forfatteren Sarah Arvio skulle have opfundet historien og direktøren for Pen er fuld af løgn. Det er alttid hyggeligt med lidt snak har det yderste højre. Nå så USA er frihedens ideal. Tak for oplysningen. Er den dokumenteret?

Overbygningen på USA's overherredømme og militære så vel som økonomiske verdens dominans hed den kolde krig. Overbygningen skulle tilsløre USA's forbryderiske virke og man må sige at det lykkedes. Propagandaen bestod i opfindelsen af ”den generaliserede ondartede anden” nemlig Sovjetunionen, samt et hvilken som helst kommunistisk land. Med til beskrivelsen af ”den generaliserede ondartede anden” hørte skræk fortællingerne om overvågning. Hertil brugtes velvillige decidenter som i vesten tjente million formuer på deres hårrejsende fortællinger. I dag brudte alle vide at det var løgn. Jo vidst var der overvågning af potentielle fjender af samfundet og forskellige grupperinger af terrorister, men igen kan disse overvågninger opdeles i bestemte perioder. Man havde ingen permanent overvågning som her i vesten. Den overvældende del af befolkningen i Sovjetunionen altså omtrent 150 millioner mennesker mærkede ingen ting til nogen overvågning og derfor er det svært at finde nogen som har tænkt over problemet. Overvågningen som den blev fremstillet her hos os er USA's opfindelse. Nu kommer det sjove – nemlig at Martin Burcharth fremmaler skramme billedet af ”den generaliserede ondartede anden” og sætter denne konstruktion op imod virkelighedens overvågning, af den ganske verden og bruger denne sidestilling til, at berolige os – for det er ikke nær så slemt som det fremmanede fantom af et skræmmebillede fra ondskabens imperium.

Martin Lund
Anbefaler du mere overvågning, så vi undgår de tilfælde du omtaler?
Du kunne også gå til: "Greenwald svarer på spørgsmål fra EU-udvalg." Her får du en uddybning af, hvad det handler om.

Snowden, som nærmest har ofret sit liv for at lægge disse oplysninger om masseovervågning af alm. borgere frem, lader det nu være op til os hvordan vi vil håndtere dette Big Brother scenarie.

Skal det nu udvikle os til at blive paranoide borgere, der laver selv-censur og en duknakket presse?
eller skal vi vise hvilket liv vi ønsker at leve som frie mennesker på denne planet?

Vi har meget at takke Snowden for, og jeg tror det er presserende at vi tager vores menneskeretslige frihed tilbage.

Michael Madsen, Stig Bøg og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Lad mig gætte: de personer, der efterlyser trykkefrihedsselskabets indblanding i debatten, er de samme som går ind for selvcensur i andre sammenhænge (når det gælder karikaturtegninger f.eks).
Hvorfor ikke bare melde ud, om man selv går ind for selvcensur. Men der er måske forskel fra sag til sag, afhængig af ens egen holdning til det debatterede emne - eller hvad?