En transatlantisk frihandelsaftale skal ikke alene harmonisere eksisterende lovgivning i EU og i USA for at fjerne hindringer for handel hen over Atlanten. Aftalen skal også via et nyt fælles reguleringsråd, Regulatory Cooperation Council (RCC), sikre, at love og regler i fremtiden bliver udformet i et tæt samarbejde mellem Bruxelles og Washington, så »man undgår negative konsekvenser for international og i særdeleshed transatlantisk handel«.
Det betyder, at USA skal tages med på råd, hver gang EU eller et medlemsland som f.eks. Danmark påtænker ny handelsrelevant regulering, herunder f.eks. lovgivning af betydning for fødevare- og forbrugersikkerhed.
Det fremgår af et fortroligt dokument fra EU-Kommissionen, som Information er kommet i besiddelse af. Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory (CEO) vurderer, at det foreslåede reguleringsråd samtidig vil bringe industrilobbyister meget tæt på lovgivningsprocessen.
»Denne model giver erhvervslivets organisationer plads ved bordet sammen med lovgiverne, basalt set for at være med til at skrive lovene. Sandsynligvis vil det lede til en større afregulerings-offensiv,« mener Kenneth Haar, researcher ved Corporate Europe Observatory (CEO).
’Dialog’ og ’samarbejde’
Dokumentet er EU-Kommissionens oplæg til tredje forhandlingsrunde om den såkaldte TTIP-frihandelsaftale, som mandag indledes i Washington.
I et kommende transatlantisk indre marked ser EU-Kommissionen for sig en struktur, hvor EU »så hurtigt som muligt« orienterer den amerikanske regering, hver gang nye forslag til love og regler dukker op i EU.
Det gælder udspil fra Kommissionen selv, men også hvis et EU-medlemsland påtænker ny handelsrelevant lovgivning. I så fald skal Kommissionen »udfolde de bedste anstrengelser for at levere information om sådanne initiativer« til USA. Efterfølgende skal Kommissionen »bane vej for en dialog« mellem medlemslandets og USA’s regering. Danmarks regering og Folketinget kan med andre ord ikke mere lave regulering med handelsmæssige perspektiver, uden at skulle drøfte det med amerikanerne først.
EU-Kommissionens oplæg understreger, at landenes ret til at opretholde høje miljø- og sundhedsmæssige standarder ikke anfægtes, men CEO frygter, at erhvervslivets øgede indflydelse fører til, at denne ret ikke benyttes, det vil sige, at miljø- og forbrugerbeskyttelsen reelt svækkes. Man henviser til, at der skal etableres »rådgivende komiteer«, hvor »interessenter« løbende skal »samarbejde« med myndighederne om nye loves udformning. ’Interessenter’ kan også betyde ngo’er, men CEO tror ikke, de får et ben til jorden.
Thomas, inden du gør dig flere livagtige forestillinger om andre folks holdninger, vil jeg anbefale, at du sætter dig lidt ind i USA´s og EU´s syn på patent og rettighedsområdet. Så vil det formentlig stå klart for dig, at protektionisme faktisk er et ganske tvetydigt begreb i denne sammenhæng, og vidensdeling ikke nødvendigvis er en logisk konsekvens af handelsaftaler.
Thomas, hver gang du bliver stillet overfor eksempler på det kapitalistiske systems skred mod mindre og mindre demokratisk indflydelse, så ignorerer du udviklingen, og holder dig til overfladiske betragtninger. For dig er det ren konspiration og paranoia at kigge på årsagerne til, at folkenes selvbestemmelse systematisk undergraves.
Det neoliberale projekt er de multinationales dominans over Staten.
Jo svagere Stat jo kraftigere pres fra de multinationale selskabers hær af top-advokater. De multinationales krig mod Statens beskyttelse af egen befolknings rettigheder, er tydeligst i fattige og svage nationer, der er afhængige af WTO, IMF og Verdensbanken.
De multinationale selskaber vinde i konkurrencen mod det nationale erhvervsliv - ikke fordi de er mere effektive, men simpelthen fordi de ikke betaler skat og ikke betaler for bæredygtig produktion.
- Tobaksindustrien saboterer folkesundheden gennem evindelige retssager. (Philip Morris)
- Læskedrikindustrien fører retssager mod lokalbefolkningers ret til adgang til eget drikkevand.(Pesi og Coca Cola)
- Olie industrien fører retssager mod miljøhensyn. (Lone Pine)
- Medicinalindustrien korrumperer sundhedsvæsenet og leverer dødelig utestet medicin.(Peter C. Gøtzsch, Dødelig medicin og organiseret kriminalitet)
- Store Internationale advokat- og revisionsfirmaer specialiserer sig i at føre retsager mod u-lande (Tyveriet af Afrika, Guldbrandsen) og forfølgelse af fattige landes gæld efter statsbankerot.
- Standard & Poor’s begår mandatsvig ved at se bort fra høje risici forbundet med gældsobligationer og boliglån mod tårnhøje honorarer fra bankerne, men den amerikanske stat regner ikke med at kunne magte at gennemføre en retssag.
- Monsanto tvinger fattige bønder bort fra traditionel landbrug over til at dyrke deres ensidige gmo-produkter med underernæring til følge.
Thomas Krogh, hvis jeg er en hysterisk paranoid venstreorienteret, så er du en neoliberal menneskeforagtende ignorant.
PS.
I øvrigt er overskriften forkert. Det er ikke USA der får indflydelse på vores lovgivning, men de multinationale selskaber - USA - den amerikanske befolkning - er selv hårdt ramt.
Thomas,
Jeg anerkender fuldt ud din ret til at tro på Frihandelsaftalen som en Guds gave til menneskeheden og en håndsrækning til almuen i de berørte lande fra dem, som almuen "på demokratisk vis" har valgt til at tænke for sig i anliggender, der går så langt over jævne menneskers fatteevne, at de ender med at konkludere som så:
"Det her går over min forstand og ind i præstens. Så lad dem om det, som har lært at læse og skrive."
Men - pardon my French - det forekommer mig at du i din rørende tillid til den visdom, hvormed Det Europæiske Økonomiske Fællesskab regeres af dem, der har lært at læse og skrive, røber en ikke ringe tilbøjelighed til at ligge under for den klassiske skødesynd, som består i at "si myggene fra og sluge kamelen".
"Lovet være den lykke
at livet er gjort så viist,
og viljer og vanskeligheder
afvejet så præcist -:
At ingenting er umuligt
og intet for svært at ta,
men visse ting yder en modstand
som sigter idioterne fra.
(Piet Hein - Takkesprog ved mødet med en hindring)
P.S: Idiot = klassisk græsk term for 'jævne folk' i modsætning til indehavere af offentlige embeder (politikere)
Thomas,
Hvis du vil vide mere om, hvad nogle af "vores egne folkevalgte" DK-politikere i realiteten ved og mener om de udfordringer, Unionens medlemslande står i til halsen efter østudvidelsen og de senere års forsøg på at styre aktørerne på det globale handels- og finansmarked i den rigtige retning, så kan vi kan få en såkaldt win-win-løsning på verdenssituationen:.
Podcast dagens udgave af debatprogrammet "Ordet er dit" på DR1/radio kl. 09.00 - 10.00, når du får stunder til det.
P.S. når du er færdig med at undres og lytte, kan du lægge Lasse og Mathildes gamle hit 'De små giganters fest'' på afspilleren og ta' dig en svingom med dine venner.
Troels, Bill, Grethe, ..
1) Nej, jeg tror ikke en frihandelsaftale er "Guds gave til menneskeheden", og det vil undre mig om der er ikke er lige så mange knaster som der var de første år med Det Indre Marked.
2) Ej heller har jeg mange illusioner om vores politikeres klarsyn og indsigt. Det er min erfaring at den er ganske overskuelig. Det skal dog siges at den gennemsnitlige politiker - efterhånden - er den del mere klar over hvor vores velstand kommer fra. Noget den almindelige dansker - og jo længere man kommer ud på venstrefløjen, jo mere udtalt bliver det - ikke har den store idé om.
3) Frihandel giver ikke automatisk en masse vidensudveksling og tværnational samarbejde, men det er en fortrinlig - formodenligt *den* mest fortrinlige - katalysator for det. Min *personlige* erfaring fra I alle de eksportjobs jeg har haft, er at jo nemmere det er at handle med et andet land, ja, jo mere handler man med det, og jo mere oplagt er det også at knytte andre kontakter, hvad enten disse er personlige, professionelle eller bare nogle der afleder andres kontakter, på 2. og 3. hånd.
Vi har meget at lære af USA (og hele Nordamerika) og de har meget at lære af os. Og jeg ser det blot som en naturlig og effektiv måde at få knyttet et tættere bånd på, ganske som EU også knytter (tætte) handelsbånd til Norge og Schweiz og - mindre tætte - til en lang række andre nationer.
Det er muligt at jeg karikerer modstanden og angsten, men prøv lige at læs kommentartråden forfra og fortæl mig så at der ikke er en ualmindeligt irrationel frygt at spore i ganske mange indlæg.
Thomas Krogh:
"Det skal dog siges, at den gennemsnitlige politiker - efterhånden - er den del mere klar over hvor vores velstand kommer fra"
Tak Thomas for dette befriende ærlige neoliberalistiske statement.
Lovens første bud:
Husk (alle I politikere og alle I, som nyder det privilegium at sikre dem deres gode løn og embeder) at jeres kald i livet ikke at være Erhvervslivets Herrer, men at være Erhvervslivets Tjenere!
Ingen over og ingen ved siden af Det hellige, almindelige Private Erhvervsliv, som er kilden til den velstand I alle nyder godt af :)
Thomas
Jeg synes faktisk ikke at du har den store grund til at forbavses over den frygt og modstand , der bliver kraftigt luftet i tråden.
Om den er rationel eller det modsatte, afhænger vel alene af opfattelsen og dermed de erfaringer, man som person har gjort sig med tidligere lignende frihandelsaftaler og den borgerlige/liberale tilgang til mindre regulering af markedskræfterne og de deraf affødte utilsigtede, eller endog velovervejede skadelige bivirkninger.
Jeg forstår fuldstændigt dit synspunkt og accepterer dine erfaringer udfra dit standpunkt og dit virke.
Det er klart at når man erfarer at mere og mere samhandel og virke åbner op for nye muligheder og skaber yderligere fremdrift, når man ser at det gavne de firmaer man selv og ens bekendte er ansat i herhjemme og i udlandet, så opfattes det som en god og naturlig metode til at fortsætte og udvide.
Omvendt bør du også kunne forstå, at når man som jeg, har set svækkelsen af vigtige samfundsstrukturer for sammenhængen i det samfund jeg i 1970erne opfattede var på vej til noget rigtigt, helt og rummeligt, så er mit og andres standpunkt og erfaringsgrundlag, desværre, lige så forskelligt som fra en anden verden.
EUs bekæmpelse af fagforeningernes magt og almindelige menneskers ret til IKKE at arbejde sammen med typer der ikke ønskede at være solidariske med kolleger, er et godt eks.
Det er fremhævet som et eks. på ret til frit at organiserer sig, hvor man vil og med hvem man vil, men er det modsatte. Kollegerne på en arbejdsplads har ikke retten til at slutte sig sammen i beskyttelse imod løntrykkere og snyltere.
Omvendt har erhvervslivet ret til at udstøde og optage de medlemmer de ønsker i mere eller mindre lovlige foreninger og gør det uhæmmet i forskellige karteldannelser, hvor man i de lovlige med hård hånd og de ulovlige med alle midler tryner både konkurrenter, ansatte og egne medlemmer til at indrette sig på "markedets" vilkår.
Disse skævheder tilsat kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed, har ikke alene ændret arbejdsmarkedet totalt, men også levevilkårene helt ned i detaljen.
De butiksansattes ændrede vilkår og arbejdstider, med besværet for familieliv og børnepasning.
Undervisningen i skoler og institutioner forsøges tilpasning til et stadigt mere grådigt og enøjet markedsdrevet erhvervsliv, der flygter i rædsel ved tanken om at bidrage til sammenholdet.
Produktionsarbejdspladser forsvinder ikke fordi de er urentable, men fordi yderligere profit forventes i andre lande, uden tanke for i overmorgen.
Og endelig en lovgiver som ikke fatter betydningen af at lovgive for rammerne for markedets udfoldelse, i stedet for som nu i frygt for udviklingen, prøver at tilrettelægge samfundet for markedet uden nogen form for mål.
Disse og mange flere synspunkter, skulle gerne kunne mødes i demokratiet, i tillid til at alles interesser bliver tilgodeset, eller "revner ballonen".
Vi har før debatteret dette i en af vore, efterhånden mange, uafsluttede debatter.
Og jeg fastholder at det er sejrherrens, for øjeblikket de borgerlige/liberalisternes, interesse at forstå og tilgodese også de synspunkter andre har.
Uden den evne må man ikke forvente en kontinuerlig udvikling uden voldsomme afbræk, når de modsat rettede synspunkter kommer til magten. Hvad de uvægerligt gør.
Det er blot ikke det man ser ske.
Man ser at "fri"handelsaftaler udarbejdes i det skjulte, af organisationer et flertal ikke opfatter som demokratiske og store mindretal ikke har bedt om, ligesom de ikke har bedt om handelsaftalerne. Det er en uholdbar måde og modstanden og frygten skal jo så ses udfra at erfaringen siger at tingene bliver gennemført imod manges, måske endda flertallets ønsker.
Det er der så ikke nogen pæne betegnelser for.
Jeg synes faktisk at du og mange andre stod sig ved at forstå grundene til folks frygt og modstand, som noget der er reelt og affødt af den politik der er ført og så overveje om frihandelsaftaler er gode, hvis de, måske, måske ikke, medfører et højere BNP og evne til at købe mere skrammel for mange, men også medfører unødigt splittelse i samfundene, nedbrydelse af kendte og velfungerende samfundsstrukturer og skaber frygt og modstand i befolkningerne.
Grethe
"Det skal dog siges, at den gennemsnitlige politiker - efterhånden - er den del mere klar over hvor vores velstand kommer fra"
Tak Thomas for dette befriende ærlige neoliberalistiske statement.
Det er - I'm sorry to say... - ikke neoliberalt. Jeg ville langt hellere have at alle var klar over det.
Og nej, at den gennemsnitlige politiker efterhånden er begyndt at forstå at der skal penge ind før de kan bruges, og at kilden til vores velstand er vores eksportsektor herhjemme, har nu ikke fjernet behovet for at forklare dem de finere detaljer.
Lovens første bud:
Husk (alle I politikere og alle I, som nyder det privilegium at sikre dem deres gode løn og embeder) at jeres kald i livet ikke at være Erhvervslivets Herrer, men at være Erhvervslivets Tjenere!
Ingen over og ingen ved siden af Det hellige, almindelige Private Erhvervsliv, som er kilden til den velstand I alle nyder godt af :)
Det er uhyre nemt at sidde og kritisere erhvervslivet, men fjern 100-200-300 mia. af vores eksport, og hør hvordan hr og fru røde-ende-af-fødekæden vil reagere når konsekvenserne rammer dem.... :-)
Thomas,
Nu sidder vi alle godt, sagde katten. Den sad på flæsket, til blev harsk nok til ,at den kunne sælge det videre med profit.
Selvfølgelig skal der penge i kassen, før de kan bruges som byttemiddel for varer og tjenesteydelser. Det er ikke der, problemet ligger - vi har faktisk overskud på handelsbalancen og har haft det længe.
Problemet er, at der er lidt for mange "Erhvervsdrivende", som synes det er sjovere at spille matador og pyramidespil med hinanden om fiktive værdistigninger på de varer, de køber og sælger og flytter rundt med på papiret, end at foretage sig noget mere nyttigt til gavn for dem, der producerer varerne for dem,
(Man må gennemskue sig selv, for at se tingene fra den anden side)
Thomas
(Citat Tomas)
-"Det er uhyre nemt at sidde og kritisere erhvervslivet, men fjern 100-200-300 mia. af vores eksport, og hør hvordan hr og fru røde-ende-af-fødekæden vil reagere når konsekvenserne rammer dem.... :-)
- hvad du mener med -" hr og fru røde-ende-af-fødekæden"- ?!
Efter at have læst alle disse udmærkede indlæg, spørger jeg så mig selv, hvilken indflydelse får vi så i USA og på deres aktiviteter rundt omkring i verden?
Sålænge hr og fru blå ende af fødekæden korrumperer den med tvivlsomme forretninger, som belaster miljø-og socioøkonomien med forurening og misbrug af naturgrundlaget og af mennesker i en vækst-og cancerramt konkurrencestat, er det en virkelig dårlig deal for alle. Hr og fru Blåsort har ikke begreb skabt om respekt for og rette omgang med omgivelserne men tvinger os andre til at spille med i deres beskidte spil. Økologisk økonomi er løsningen.
Thomas - "Det er uhyre nemt at sidde og kritisere erhvervslivet, men fjern 100-200-300 mia. af vores eksport, og hør hvordan hr og fru røde-ende-af-fødekæden vil reagere når konsekvenserne rammer dem.... :-)"
Den sædvanlige effektive måde at true godtfolk og deres politiske repræsentanter tilbage under det herskende erhvervslivs måde at 'tjene penge', at administrere fællesskabets ressourcer. Forstå dog, at der er stadig flere, som fatter, at vækst-og konkurrencemantraet er sygt - et paradigme som skal lægges om.
"The liberty of a democracy is not safe if the people tolerate the growth of private power to a point where it becomes stronger than their democratic state itself. That, in its essence, is fascism—ownership of government by an individual, by a group, or by any other controlling private power."
Franklin D. Roosevelt
... og Thomas, det alternative (venstreorienterede om du vil) grundsynspunkt er jo en mere lige fordeling af goderne end i dag, så også venstreorienterede, som har mere end rimeligt, må sænke levestandarden. Dette er i øvrigt også en streng nødvendighed for, at imødegå udfordringerne på klima og miljøområdet, inden moder jord for alvor dikterer verdens gang.
Som mange er inde på, er det grundlæggende spørgsmål jo om vækst, efter den gængse målestok (i særdeleshed i eksport-erhverv, som vist beskæftiger c20% af arbejdsstyrken..), er svaret på alle spørgsmål.
Din lovprisning af frihandel/globalisering forekommer i øvrigt ret unuanceret, - om end det jo rigtignok medfører omfordeling i visse sektorer (på den hårde måde), og muligvis kan modgå globale spændinger, hvis man griber tingene fornuftigt an.
Mads Kjærgård
Er det ikke det man reelt har i FED, Vatikanstaten og The City i London ?
http://www.usagold.com/federalreserve.html
God artikel der forsøger at modbevise at udenlandske banker (Rothshild / london city) ejer / kontrollerer FED, bla. ved hjælp af New York Fed - som den mest magtfulde af de 11 øvrige Federal Reserve banks i USA. Dog er der ingen tvivl om der stadig er en del "mystik" - da man ikke kan finde ud af hvem der ejer hvor meget i FED New York.
Vatikanstaten er jo total lukket land for Italiens offentlighed - og he utrolig kontrol på nationale og internationale banker - og ofte omtalt som netværk til jesuitterne - som også Rothschild udspringer af.
The City eller "The Square Mile" er et andet lukket system i London - som menes at være med årsag til de mange dereguleringer i international spekulation især USA. Også i det områder som Rothschils har regeret siden de overtog Ban og England.
http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/oct/31/corporation-london-...
http://www.xat.org/xat/moneyhistory.html
Utroligt man ikke kan få klarhed over det system, og få blotlagt dets reelle magt og kontrol.
Bank of England .. skulle der stå.
Selvfølgelig Thomas Krogh
'Kunne det ikke tænkes at der rent faktisk også *er* ganske rationelle grunde til at ville have en friere samhandel og et tættere samarbejde med USA, og at der kan være ganske mange fornuftige fordele ved det?'
Come on!
Bare af nysgerrighed
'Thomas Krogh
17. december, 2013 - 18:50
Jeg siger skam ikke at der ikke er uafklarede ting omkring aftalen, eller detaljer der skal ændres. Det er bare ikke det samme som klagesangene om demokratiets død, civilisationens ende og vejen til facismen. Og alt det andet tåkrummende overdrevne hysteri man kan læse fra - ihvertfald nogle - af de mere outrerede kommentatorer...'
Hører jeg til de mere outrerede? Og hvad er i øvrigt dine egne kritikpunkter. (det er aldrig for sent at hente opbakning;-)
Thomas Krogh
17. december, 2013 - 21:23
Altså, man (korporationerne) skal bare finde på et tilstrækkeligt åndssvagt projekt, så er der udbetaling ved kasse et????
Næppe outreret at påstå at den demokratiske kontrol er ved at forsvinde, når ikke engang danske politikere, der stemmer ja til aftalen ved hvad den drejer sig om. Og når multinationale selskaber får direkte og usynlig kontrol med lovgivningen, ikke at de ike altid har haft en vis indflydelse, men nu går det vist over gevind Overdrevet hysteri, ja det var det samme man sagde om Hr. Hitler i 30erne, da det kom frem, at han havde visse planer for dele af befolkningen. Sådant kunne man jo ikke tro på!
randi
Den sædvanlige effektive måde at true godtfolk og deres politiske repræsentanter tilbage under det herskende erhvervslivs måde at 'tjene penge', at administrere fællesskabets ressourcer. Forstå dog, at der er stadig flere, som fatter, at vækst-og konkurrencemantraet er sygt - et paradigme som skal lægges om.
Der er da intet truende i det. jeg kan blot konstatere at mange af de samme mennesker der er de mest ihærdige fortalere for "grøn økonomi" og så fremdeles, ofte er de selvsamme der er først til at råbe op om den sociale massegrav, hvergang man blot *overvejer* at bremse væksten i vores abnorme 1 billion-kroners offentlige sektor.
Den dag i fremlægger et økonomisk bud, der viser hvordan i vil sammensætte jeres minimal-økonomi med den brøkdel af det offentlige forbrug der bliver råd til, i forhold til i dag, kan jeg tage indvendingerne seriøst. Ikke eet sekund før.
Troels
... og Thomas, det alternative (venstreorienterede om du vil) grundsynspunkt er jo en mere lige fordeling af goderne end i dag, så også venstreorienterede, som har mere end rimeligt, må sænke levestandarden. Dette er i øvrigt også en streng nødvendighed for, at imødegå udfordringerne på klima og miljøområdet, inden moder jord for alvor dikterer verdens gang.
Fair nok, men jeg er stadigt overbevist om at udfordringer på klima og miljøområder langt bedre lader sig løse med et langt større tværnationalt samarbejde som basis, og der er frihandel et helt naturligt element. Meget protektionisme drejer sig om at forsvare industrier og erhverv der er håbløst ineffektive, bl.a. på grund af ineffektiv ressorceallokering.
Som mange er inde på, er det grundlæggende spørgsmål jo om vækst, efter den gængse målestok (i særdeleshed i eksport-erhverv, som vist beskæftiger c20% af arbejdsstyrken..), er svaret på alle spørgsmål.
Uden økonomisk vækst får vi aldrig fjernet fattigdommen i verden, eller for forbedret miljøet. Og nej, de ting er ikke per se modsætninger.
Din lovprisning af frihandel/globalisering forekommer i øvrigt ret unuanceret, - om end det jo rigtignok medfører omfordeling i visse sektorer (på den hårde måde), og muligvis kan modgå globale spændinger, hvis man griber tingene fornuftigt an.
Jeg medgiver at jeg tager et kontrært synspunkt her i tråden, men det er da sandt for dyden også overfor en paranoia og USA-fobi som - for manges vedkommende - er endt i en karikatur af sig selv.
Thomas Krogh - den økonomiske model er fremlagt - tjek de økologiske økonomer, prof. Herman Daly fx o.a.
Niels-Holger
Come on!
Er det et bekræftende eller et benægtende "Come on!" i relation til min påstand?
Hører jeg til de mere outrerede? Og hvad er i øvrigt dine egne kritikpunkter. (det er aldrig for sent at hente opbakning;-)
Nej jeg synes faktisk - eftersom jeg tidligere har opfattet dig som leninist - at nedenstående er forbløffende u-outreret. Grænsende til det revisionistiske:
"Der lader ikke til at være den store tvivl om, at en fremtid designet af korporationerne, monopolisterne og oligopolerne vil blive langt værre end et demokrati hvor en kvinde/mand=en stemme er den absolutte regel i alle samfundsmæssige sammenhænge. "
Sidste del af udsagnet vil nok få Vladimir til at rotere i mausolæet... :-)
Altså, man (korporationerne) skal bare finde på et tilstrækkeligt åndssvagt projekt, så er der udbetaling ved kasse et????
Nej, Der er ganske klare regler.
Ganske klare regler for at virksh kan stævne stater for tekniske handelshindringet - hvilket jo omfatter alt - kort sagt. Læs Lars T.M.'s artikel om blingbling
Tekniske handelshindringer betyder ikke andet end at den internationale monopolkapital skal dominere og blive mere monopolistisk. Nåh jo, og så betyder det at naturen og arbejderen ikke har nogen virkelig tyngde i 'analysen'.
Mao alt
'Nej, Der er ganske klare regler.'
Som de alle sammen er faldet på røven i i GGGI og omegn;-).
Lenin var en af de skarpeste, fleksibleste og mest teoretisk velfunderede politiske begavelser, der nogensinde har levet. Han stod i spidsen for en stor (lille) flok af begavede medarbejdere, som alle var trætte af at se på zardømmets udskejelser, som et opportunistisk borgerskab ikke kunne tage sig sammen til at udfordre. I begyndelsen, aprilteserne (1917), var han langt hen ad vejen indstillet på at agere fødselshjælper for det vanskabte borgerskab, men da han så dets totalt forvildedelse og hovedløse politik, selv i denne, for det russiske rige,så skæbnesvangre stund, måtte han erkende, at det var aldeles håbløst at vente det målrettede og konsekvente initiativ fra aborten, som situationen krævede. Med den skarpe politiske lugtesans, som han til overflod var begavet med, erkendte han, at her var en ægte revolutionær situation dumpet ned i hans turban (eller fipskæg;-). Snarrådigt og konsekvent hev han tæppet bort under det vaklende borgerskab ved, sammen med ovennævnte begavelser og ledere, at sætte det socialdemokratiske partis såkaldte flertalsfraktion i spidsen for bønders, arbejderes og soldaters helt umiddelbare og berettigede krav: Brød, jord og fred. Det var til overmål en succes, som udløste begejstring og initiativ blandt selvsamme masser (ellers var det forblevet en tanke i hovet på Vladimir Uljanov, Leon Trotsky og alle de andre rødder). Desværre for denne folkelige eksplosion af initiativ mod et vaklende borgerskab og dets protege, det for længst antikveret zardømme, udløste oprøret en blankocheck fra de sejrende borgerskaber i den imperialistiske krig, som vi kalder 1. Verdenskrig (med stort!). Enogtyve forenede borgerskaber alias sejrherrerne i ovennævnte krig og deres nu undertvungne vasaller mente bogstaveligt, som sædvanlig (uanset hvad de nu ellers var uenige om, og havde på hinanden), at arbejder- og bondemagt var for meget af det gode. Så, her fik denne første verdenskrig et langt og blodigt efterspil i den nyetablerede arbejder- og bonderepublik, Sovjetunionen i sin vorden. Herfra bliver det sværere at skelne de gode fra de onde, som det sædvanligvis sker når de internationale magthaverne lader våbnene tale, som vi i de sidste par årtier også har set det ske i den tidligere republik Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og et utal af andre mindre bemærkelsesværdige steder rundt omkring i verden. Parolen er klar nok: Før krig og tilintetgørelse mod de vankundige, til de ikke længere kan stå på benene, og beskyld dem derefter for at være krøblinge og svæklinge, som har at danse efter den pibe, som deres 'redningsmænd' blæser i, hvis de fortsat vil have deres gang på jorden. Mere mundret består opskriften i at pisse på folk, og bagefter fastslå, at de lugter. Ældgammelt trick. Som enhver, der fordyber sig i historiens gang, er klar over forregnede man sig i første omgang og de røde (en krystalklar minoritet, men fandeme heller ikke mystiske oberster fra borgerskabets hær) konsoliderede sig.
Så meget om Lenin (for denne gang), men var det bare historie kunne vi jo alle hellige os andre sysler end at skændes om profetens skæg og gå til vores daglige dont. Desværre forholder det sig således, at i dagens verden er der kræfter på spil, som i den grad minder om situationen efter den første imperialistiske verdenskrig. Vi har både en Zar, et vaklende borgerskab og en trængt bonde- og arbejderklasse (globalt set).
Zaren er klimakatastrofen, som er fremprovokeret af de herskende klassers slendrian og laden stå til, som tilforn i det russiske rige. Det vaklende borgerskab er det borgerlige demokrati og dets traditionelle og magtbestemte overherrer, som ikke kan bekvemme sig til at handle adækvat i den skæbnesvangre situation. Så bliv endelig ikke forbavset, om en klarttænkende og -skuende Lenin pludselig dukker ud af en togvogn fra Schveiz. Måske sendt af de mest fremsynede penegmænd (Soros og sådan nogle;-), som klart erkender at tiden skriger på radikal handling.
Måtte julefreden også være med dig Thomas. Og hav så også et godt nytår, mens vi venter på at magten erkender, at situationen er katastrofal.
Ikke alt, randi, vi er her stadigvæk.
Det er sjovt Bill, jeg tænkte på netop dig (og Claus oreskov, og så ham den tredje, hvis navn, jeg ikke lige nu kan komme i tanke om), dag jeg skrev ovenstående frie ekstemporal. Og du giver mig et hike! Det er hvad mine overtroiske venner ville kalde tele(em)pati. God jul og godt nytår til dig og dine fra mig og mine.
For nu at citere og kommentere mig selv
'Måtte julefreden også være med dig Thomas. Og hav så også et godt nytår, mens vi venter på at magten erkender, at situationen er katastrofal.'
Der er snævre grænser for hvor længe det er tilrådeligt at vente, men vi bruger naturligvis ventetiden til at presse det korrupte zardømme.
Igen, igen
'Tekniske handelshindringer betyder ikke andet end at den internationale monopolkapital skal dominere og blive mere monopolistisk. Nåh jo, og så betyder det at naturen og arbejderen ikke har nogen virkelig tyngde i 'analysen'.'
Der skulle nok have stået: Kampen mod 'Tekniske handelshindringer betyder ........', og så skulle jeg nok også have nævnt, at de ægte bønder også er en del af ligningen. Den stedfindende futile flytten rundt på landbrugsprodukter er ikke den direkte årsag til zardømmet, men dog et væsentligt bidrag til forståelsen af at det kapitalistiske system er den første årsag til klimakatastrofe og økologisk destruktion.
Man hører ofte den påstand, at klimaet til alle tider har ændret sig, og det er jo korrekt. Det foregik dog som regel i et langsommere tempo end det aktuelle; så 'man' kunne 'nå' at tilpasse 'sig'. Dette amokløb spiller rollen som den uønskede skifting i det borgerlige verdensbillede. Her kommer henvisninger a la: Borgernes penge ligger bedst i borgernes lommer' og 'Handel er grundlaget for velstand, hvorfor vi må promovere frihandel, som er den ultimative garant for overflod'. Herregud, har man ikke andet at møde op og gøre godt med, kunne man lige så godt blive hjemme.
God jul og godt nytår til jer alle sammen.
Stenene i skoen
'Lenin first confronted the so-called "Economist" trend in Russian Social Democracy, who followed the line of Eduard Bernstein. He explained that Bernstein's positions were opportunist, a point expressed by the French socialist Alexandre Millerand, as in taking a post in a bourgeois government. Against the Economists' demand for "freedom of criticism", Lenin advanced the position that the orthodox Marxists had the same right to criticize in return. He stressed that in the struggle against the bourgeoisie, revolutionary Social Democrats would need to pay particular attention to theoretical questions, recalling Friedrich Engels' position that there were three forms of Social Democratic struggle: political, economic, and theoretical.[3]
Lenin puts the case that workers will not spontaneously become Marxists just by fighting battles over wages with their employers; instead, Marxists need to form a political party to publicise Marxist ideas and persuade workers to become Marxists. He goes on to argue that to understand politics you must understand all of society, not just workers and their economic struggles with their employers. To become political and to become Marxists, workers need to learn about all of society, not just their own corner of it:
Class political consciousness can be brought to the workers only from without; that is, only from outside the economic struggle, from outside the sphere of relations between workers and employers. The sphere from which alone it is possible to obtain this knowledge is the sphere of relationships (of all classes and strata) to the state and the government, the sphere of the interrelations between all classes.[4]
Writing about the wave of strikes in late nineteenth century Russia, Lenin states that "the history of all countries shows that the working class, exclusively by its own efforts, is able to develop only trade-union consciousness"; that is, combining into unions, etc. Socialist theory, however, in Russia, as elsewhere in Europe, was the product of the "educated representatives of the propertied classes", the intellectuals or "revolutionary socialist intellectuals". Lenin states that Marx and Engels themselves, the very founders of modern scientific socialism, belonged to this bourgeois intelligentsia.'
What Is to Be Done?
De to andre store sten i skoen er:
Imperialism, the Highest Stage of Capitalism
The State and Revolution
De tre mest indflydelsesrige pamfletter i det tyvende århundrede!
I det 21. er faren, at smide barnet ud med det skidne vaskevand:
Mother's Lament
Badevand, undskyld.
'Her kommer henvisninger a la: Borgernes penge ligger bedst i borgernes lommer' og 'Handel er grundlaget for velstand, hvorfor vi må promovere frihandel, som er den ultimative garant for overflod'.'
skulle have været:
Her kommer henvisninger a la: Borgernes penge ligger bedst i borgernes lommer' og 'Handel er grundlaget for velstand, hvorfor vi må promovere frihandel, som er den ultimative garant for overflod' håbløst til kort.
Sider