Læsetid: 3 min.

Ny strid med ’trojka’ overskygger græsk fremskridt

Grækenland er igen kommet op at toppes med sine långivere i EU, Den Europæiske Centralbank og IMF om hvor skrappe finanspolitiske reformer landet fortsat kan tåle – og det på et tidspunkt, hvor dets kreditværdighed omsider er blevet opjusteret
3. december 2013

Fornyet strid mellem Grækenland og dets långivere har taget noget af glansen af ​​den første gode karakterbog, som det gældstyngede land har modtaget fra et internationalt kreditvurderingsbureau i lang tid. Det betyder stigende bekymring for Athens forværrede relationer til de organer, der sørger for at holde landets økonomi oven vande. Kreditratingbureauet Moody’s dugfriske opgradering af Grækenlands kreditværdighed fra karakteren C til Caa3 blev i weekenden overskygget af meddelelsen om, at observatører fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond i sidste øjeblik ville udskyde et planlagt kontrolbesøg, der skulle være indledt i går.

To ryk op

»Vi har ikke fundet ud af fremgangsmåden og er fortsat uenige i visse spørgsmål,« sagde den græske finansminister Yannis Stournaras. »Vi har uoverensstemmelser om to eller tre strukturreformer,« tilføjede han og forudså, at forhandlingerne formentlig først kan genoptages om en uges tid.

Sent fredag meddelte Moody’s, at det ville rykke Grækenland to karakterer op i kreditværdighed som anerkendelse af de forbedrede resultater, som dets økonomiske tilpasningsprogram har afkastet.

»Moody’s forventer, at regeringen vil opnå (og muligvis overgå) sit mål om primærbalance i 2013 og registrere et overskud i 2014, som justeringsprogrammerne foreskriver,« hedder det i meddelelsen fra bureauet. »Baseret på regeringens budgetforvaltning frem til oktober er det Moody’s vurdering, at Grækenlands mål for underskudsreduktion sandsynligvis er inden for rækkevidde.«

Grækenland blev tvunget til at anmode om hjælpepakker fra sin ’trojka’ af långivere efter drastiske nedjusteringer af deres kreditværdighed fra en række kreditvurderingsbureauer kastede nationen ud i dens værste økonomiske krise i moderne tid. Efter akkurat at være reddet fra statsbankerot i maj 2010, har Athen kun kunnet overleve på midler fra sin 240 milliarder euro store bistandspakke, den største i verdenshistorien.

Selv om landet har været igennem den hårdeste finanspolitiske konsolidering, der nogensinde er overgået et OECD-land, og de ubarmhjertige stramninger har betydet, at landets budgetunderskud er faldet fra over 15 pct. til 3 pct., er Athen altså atter raget uklar med sin trojka af långivere om fortsatte nedskæringer og et truende finanspolitisk hul.

Långivernes beslutning om at udskyde deres kritiske gennemgang, som Grækenlands næste støttetildeling på 1 millard euro er betinget af, har ikke blot ført til nye spændinger i regeringen i den uge, hvor parlamentet også skal drøfte næste års finanslov. Den vil næsten helt sikkert også forsinke diskussionen om, hvordan landet skal bære sig ad med at lappe sit budgethul.

Betændt politisk klima

Athen er opsat på at afslutte forhandlingerne med sine långivere i tide, før landet til januar skal overtage EU’s roterende formandskab.

Men i et stadig mere betændt politisk klima – hvor parlamentarikere nu åbent truer med at bryde partidisciplinen, hvis de pålægges at vedtage endnu flere spareforanstaltninger – indrømmer nu også ledende ministre, at relationerne til långiverne har nået et nyt lavpunkt.

Ud over at presse på for massefyringer i den offentlige sektor forlanger trojkaen, at der gennemføres reformer på ejendomsmarkedet, der generelt anses for at være et af de største dræn for på banksystemet og en afmattet økonomi.

»Der er en følelse af, at trojkaen anlægger en alt for dogmatisk linje og ganske enkelt er blevet for hensynsløs,« siger en bankmand, der ønsker at være anonym. »Det er næsten, som om de presser på for at få reformer, som de ved regeringen aldrig vil kunne komme igennem med«.

Det voksende pres på regeringen for at ophæve et forbud mod tvangsauktioner og indføre en ny enstrenget ejendomsskat, som betyder at græske landmænd for første gang vil blive opkrævet jordskab, har drevet en effektiv kile ind mellem Samaras og hans koalitionspartner, det socialistiske PASOK.

Socialisterne vender sig kategorisk imod disse foranstaltninger og partiets leder, vicepremierminister Evangelos Venizelos, har åbent erklæret, at regeringen falder, hvis presset opretholdes.

»Hvis de alligevel går efter, at vi skal falde, er det bedre, at vi falder med det samme,« siger Venizelos.

Med et papirtyndt flertal på kun fire mandater i det 300 pladser store parlament har denne seneste krise affødt nye spekulationer om Grækenlands øjensynligt kroniske politiske ustabilitet.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu