Læsetid: 10 min.

Det nye overvågningssamfund kan indvarsle en intellektuel istid

Det er rystende, at amerikanske forfattere lægger bånd på sig selv, fordi de frygter at komme i NSA’s søgelys – vi er på vej ind i en æra, der minder om mccarthyismen, og flertallet af os er fuldstændig ligeglade, skriver den amerikanske forfatter Dave Eggers
Foto: Jim Lo/Scalzo

Foto: Jim Lo/Scalzo

Udland
26. december 2013

De fleste borgere ville blive voldsomt indignerede, hvis det var sådan, at myndighederne når som helst kunne trænge ind og ransage deres hjem uden dommerkendelse og uden at behøve at forklare hvorfor. De fleste borgere ville anse en sådan myndighedsadfærd for krænkelse af deres grundlovsbeskyttede rettigheder.

Men tænk nu hvis myndighederne til deres forsvar sagde: »For det første er det ikke kun dit hjem, vi gennemsøger. Det er alles hjem, så tro ikke, at vi specielt er ude efter. For det andet forbinder vi ikke din adresse med dit navn, så slap af. Alt, hvad vi gør, er at ransage alle hjem, hver dag og uden undtagelse, og skulle det ske, at vi finder noget bemærkelsesværdigt, skal du nok høre fra os. I mellemtiden kører vi videre som nu.«

Jo, det har været bizart at være borger i USA i denne NSA-æra. Ikke kun på grund af National Security Agencys grænseløse og stadigt mere påtrængende dataindsamlingsmetoder, men fordi også langt de fleste amerikanere også bare er kørt videre som hidtil. Nok har Snowdens afsløringer fremkaldt harme. Nok har borgerretsorganisationer som ACLU anlagt byger af retssager. Men meningsmålinger viser, at godt 50 procent af befolkningen – og en chokerende høj andel af de demokratiske vælgere – finder NSA’s spionageprogrammer acceptable.

Ingen tvivl om mange moderate demokrater her er lammet af ’kognitiv dissonans’ – vanskeligheden ved at forene modstridende oplevelser i det samme verdensbillede. Det vil sige, at selv om deres mavefornemmelser fortæller dem, at en så omfattende udspionering er både forkert og forfatningsstridig, så ville præsident Obama, der selv er jurist med speciale i forfatningsret, da aldrig støtte disse spionprogammer, hvis de ikke var moralsk acceptable og i overensstemmelse med forfatningen? 

Altså har det været overladt til en noget aparte koalition at råbe vagt i gevær. Det må helt sikkert være første gang, at ACLU, Electronic Frontier Foundation og Tea Party-bevægelsen har gjort fælles front i den samme sag. Seneste fik den umage alliance betydningsfuld og uventet tilslutning fra af den George W. Bush-udpegede dommer Richard J. Leon. For et par uger siden udsendte Leon en 68 sider lang betænkning, hvori han tog afstand fra NSA’s overvågning som »orwellsk« og erklærede: »Jeg kan ikke forestille mig en mere vilkårlig og tilfældig privatlivskrænkelse end denne systematiske og højteknologisk indsamling og opbevaring af oplysninger på stort set hver eneste borger med henblik på at kunne søge og analysere i materialet uden forudgående retslig godkendelse«. Han tilføjede: »Der kan for mig ikke herske skygge af tvivl om, at programmet strider imod den privatlivsbeskyttelse, som vores forfatningsgivere fastslog som ukrænkelig rettighed i det fjerde tillæg«. Vil udtalelser som denne omsider kunne rokke den amerikanske opinion?

Forfatningen beskytter os imod at kunne blive mål for ubegrundet efterforskning og ubegrundet registrering af persondata, og alligevel underkaster NSA amerikanske borgere begge dele. Ved at indsamle oplysninger om, hvem vi ringer til, gransker NSA vores private anliggender uden individuelle dommerkendelser og uden at mistænke de fleste af os for noget kriminelt. Den fremgangsmåde er direkte ulovlig. 

Censur

I et forsøg på at undersøge NSA-overvågningens indvirkning på ytringsfriheden, bad Amerikansk PEN for nylig sine medlemmer om at tilkendegive, hvordan de forholdt sig til NSA-overvågningens grænseløse rækkevidde. Den rapport, som blev resultatet – Chilling Effects: NSA Surveillance Drives American Writers to Self-Censor – afslører, at 88 procent af de adspurgte forfattere og skribenter føler sig generet af NSA’s overvågningsprogrammer, og at 24 procent har undgået at komme ind på visse emner i e-mails og telefonsamtaler. 16 procent af dem, der udfyldte spørgeskemaet, erklærede som det mest foruroligende, at de havde valgt at opgive et eller andet skriveprojekt, fordi de frygtede, at det ville være for politisk ømtåleligt.

Undersøgelsen er bekymrende på mange niveauer. Det er for det første skræmmende, at nogen forfatter vil give op så let – ja, at nogen forfatter overhovedet vil lade sig kue til tavshed. Trods alt har NSA overvågning til dato, så vidt vi ved, til dato ikke medført, at en eneste forfatter har måttet gå i fængsel, og selv om flere nok skal være på overvågningslisten, er intet amerikansk PEN-medlem blevet trukket ind til afhøring på grundlag af deres telefondata eller internetaktivitet. Men bare at måtte leve under denne  mistankens sky, bare at måtte spekulere på ikke om, men hvornår de indsamlede data om en selv vil kunne blive brugt, strider imod ideen om ytringsfrihed i et demokrati. 

Den seneste underskriftindsamling fra Writers Against Mass Surveillance, blev udsendt for et par uger siden er nu underskrevet af hundredvis af forfattere fra hele verden. Den er et vigtigt skridt i retning af formuleringen af en international digital rettighedserklæring. Men før en sådan erklæring kan blive til noget, vil der være hundredvis af millioner af mennesker, deriblandt forfattere, der er nødsaget til at leve med den mulighed, at enhver registrerbar kommunikationshandling, de hengiver sig til, på et eller andet tidspunkt vil kunne tænkes at blive brugt imod dem.

Muslimer potentielle mistænkte

Wajahat Ali hedder en amerikansk advokat, essayist og dramatiker med pakistanske rødder, der har skrevet udførligt om muslimsk-amerikanske spørgsmål. »Da jeg læste den«, siger han med henvisning til Chilling Effects-rapporten, »var min første reaktion var: Velkommen til vores verden. Vi muslimske amerikanere har nu i 12 år måttet leve med den virkelighed at være potentielle mistænkte. Vi har måttet indstille os på, at alle vores telefonopkald, e-mails, sociale medier og SMS-beskeder på en eller anden måde aflures«. 

Ali hævder selv, at dette ikke har fået ham til at ligge under for selvcensur, men han er overbevist om, at alt, hvad han ytrer via digitale kanaler til enhver tid kan blive gransket. Og hvis myndighederne ikke kan lide et essay, han har skrevet, og derfor gennemsøger deres datamængder og finder, at han har doneret til islamiske hjælpeorganisationer, som de anser for tvivlsomme, sidder han i saksen. På få minutter vil de have nok oplysninger på ham til at gøre hans tilværelse utålelig.

Ali og horder af andre muslimske amerikanere har udvikle en art galgenhumor for at kunne leve med den overvågning, de udsættes for, siger han, og fortæller om alle de gange, han skrevet ’Hello NSA!’ i SMS-beskeder og e-mails. »Men jeg kan ikke bygge mit liv op omkring frygt«, siger Ali. Så lidt lader Ali sig kue, at han for nylig søgte og fik ansættelse på tv-kanalen Al Jazeera America. 

»Det er en forfatters opgave at være ude på skrammer«. Den replik blev sagt en figur i The Front, en film fra 1976 om McCarthy-æraens politiske heksejagter. I filmen spiller Woody Allen den beskedne smalltime-bookmaker Howard Prince, som bliver opsøgt at en gammel ven, en sortlistet manuskriptforfatter, der spørger, om han ikke må bruge Princes navn som forfatterpseudonym til manuskripter skrevet af alle de forfattere, der er blevet udelukket på grund af mistanke for kommunistiske sympatier. Prince accepterer, men der går ikke længe, før han selv kommer i søgelyset hos Komiteen for Uamerikanske Aktiviteter.

Ser man filmen i dag, kan man ikke undgå andet end bemærke slående og uhyggelige paralleller mellem den tid og vores egen. Det er det samme slags klima af generaliseret mistanke, samme ubehagelige følelse af at være overvåget hele tiden. Filmens manuskriptforfatter, Walter Bernstein blev i sin tid selv sortlistet og udelukket fra jobs. Hans telefon blev aflyttet, han blev skygget af FBI-agenter, hans venner blev chikaneret, og han blev nægtet et pas.

Jeg talte med Bernstein, der i dag er 94 år, men stadig skriver. Da Snowdens afsløringer blev offentliggjort, blev han overrasket – ikke over at der foregik en løbende overvågning, men over at den havde et så fantastisk omfang. »Men så på den anden side«, siger han. »Hvis de er i stand til at det, så vil de helt sikkert også gøre det«. Jeg spurgte ham, om han mente, at vores nuværende æra med systematisk udspionering var lige så grum som den, han blev offer for. »På nogle måder er det værre i dag«, sagde han. »Nu er alle omfattet af overvågningen. Og det kommer til at blive endnu værre. De forbrydelser, der begås i den nationale sikkerheds navn er meget store, og vi er ikke rigtig i stand til at reagere på dem«. 

Bernstein fik dog en genmæle i The Front. Sidst i filmen beslutter Howard Prince beslutter sig for, at han ikke vil samarbejde med McCarthys kumpaner. Under et møde, hvor han bliver bedt om at underskrive en loyalitets-ed og angive navne på kommunistiske sympatisører, får den indtil da decideret apolitiske Prince nok af det hele. Han trodser sine forhørsledere og råber dem op i ansigtet: »Jeg anerkende ikke denne komités ret til at stille mig den slags spørgsmål. Og desuden kan I alle sammen rende mig i røven, at I bare ved det«. Derpå ryger han i fængsel. 

Bernstein bemærker, at det dengang i det mindste var muligt at sætte ansigt på ens anklagere. Der var McCarthy selv. Der var FBI’s forhørsledere. Der var senatorer og domstole og høringer. Nu er det en hemmelig tjeneste, der tilsyneladende ikke skal stå til ansvar for nogen. For ikke så længe siden lykkedes det for romanforfatter William T. Vollmann at få imødekommet en begæring om aktindsigt.

Han fandt ud af, at FBI havde en oprettet en omfattende arkivmappe på ham i 1990'erne, fordi de på et tidspunkt havde haft mistanke til, at han kunne være UNA-bombemanden. Men enhver, der i dag forsøger at ud af, hvad NSA har indsamlet om dem, render ind i en mur. »Jeg vil sige, at der kommer du ingen vegne«, siger Rachel Levinson-Waldman, en advokat, der arbejder for Brennan Center for Justice ved NYU School of Law. I What the Government Does with Americans’ Data skrev Levinson-Waldman, hvad der måske er den mest omfattende og klarest udredende undersøgelse om NSA spionage og dens potentiale for magtmisbrug. Hun påpeger noget interessant ved PEN-undersøgelsen.

Hvis forfattere formoder, at de bliver overvåget, »kan det betyde, at der er hele problemkomplekser, som ingen vil beskæftige sig med. De vil kunne sige: ’Nej, jeg vil ikke risikere, at komme i myndighedernes søgelys’«.

Ingen ved hvad der indsamles

Tænk tilbage på alle de e-mails, du nogensinde har sendt. På alle telefonopkald og søgninger, du nogensinde har foretaget. Kan nogle af dem misforstås? Kan nogle af dem blive brugt til at skade dig af den næste McCarthy, den næste Nixon, den næste Ashcroft? Dette er den skadeligste og mest oprørende dimension ved, at vi havnet der, hvor vi nu befinder os: Ingen ved med sikkerhed, hvad der indsamles, registreres, analyseres og lagres – eller hvordan alt dette vil blive brugt i fremtiden.

For et par år siden forfattede, John Villaseñor, forsker ved Brookings Institution, en skræmmende rapport med titlen Recording Everything: Digital Storage as an Enabler of Authoritarian Governements, hvor han redegør for, hvor let det er for en statsmagt at registrere og hele indholdet af alle opkald i noget land. Teknologien er let tilgængelig i dag, og omkostningerne så lave, at Syrien f.eks. kan registrere og gemme alle telefonopkald foretaget af landets borgerne i et givet år for under 1 millioner dollars eller omkring ni cents per person. 

Slækker vi på den demokratiske kontrol, vil NSA sikkert benytte sig af disse stordriftsfordele. Hvis eller når det begynder at registrere alle telefonopkald, eller hvis en whistleblower afslører, at tjenesten allerede gør noget sådant, vil NSA kunne sige, at der jo ikke er sket nogen skade, da ingen person bliver genstand for specifik overvågning, blot fordi computere scanner alle lydoptagelser for bestemte søgeord. Det vil sige, at langt de fleste af os – de af os, som, må man formode, der ikke gør noget forkert – ikke vil have noget at bekymre sig om. Ingen tvivl om NSA ser på meningsmålingstallene og hæfter sig ved, at når der findes 50 procent ubekymrede, har de også mandat til at fortsætte og udvide deres udspionering.

Brug for privatliv

Og så vil det være op til denne besynderlige koalition til at fortsætte kampen. PEN -undersøgelsen er ikke nødvendigvis et barometer for, hvordan borgere i almindelighed tænker, men hvis forfattere er parat til at lægge bånd på deres adfærd, vil millioner af andre måske også være det. »Borgerne i et demokrati har brug for en zone af privatlivsbeskyttelse og for at have kontrol over den«, siger Levinson-Waldman. »Uden en vis sikkerhed for privatlivets fred, er det umuligt at deltage på tilstrækkelig robust måde i den offentlige samtale, som er så afgørende for vores samfund«.

Virkningen fra en hel nation af personer, der vælger at afholde sig fra visse telefonopkald, e-mails, internet-søgninger osv. af frygt for, hvad nogen kan finde på at stille op med disse oplysninger i fremtiden, har potentiale til at skabe en permanent intellektuel istid.

Bernstein, der overlevede McCarthy, og hvis tidligere venner hellere ville gå over gaden på det modsatte fortov end at blive set tale med er så bange som nogensinde. Jeg bad ham om at give sit bedste råd til forfattere og til os alle. »Okay«, sagde han. »Alt hvad jeg kan sige, er, at I bliver nødt til at kæmpe imod. Kæmp imod, kæmp imod, kæmp imod«.

Dave Eggers er amerikansk forfatter

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Rahbech Jensen

Elektronisk overvågning er ikke ransagning af private hjem. Det meste indhold i private hjem er netop ikke elektronisk men fysisk. Det er trist, så mange roder den virtuelle verden sammen med den fysiske verden i en grad, som ikke skelner fx. mellem indhold af samtaler og informationer om de, der fører samtalen, el. mellem fysiske genstande og omtale af dem. Jeg synes, det er langt ude og antyder mangel på forståelse af, hvad privatlv er.

Endnu mere underligt er det, at det gøres til et problem, at amerikanske forfattere angiveligt lægger bånd på sig selv, fordi de frygter at komme i NSAs søgelys. Hvad er formålet med forfatterskab, hvis det, forfatterne skriver, skal holdes hemmeligt? Formålet med udgivelse af bøger, artikler o.lign. må være, at de bliver læst, uden forfatterne har indflydelse på, hvem læserne er, herunder om de læses hos NSA el. andre efterretningstjenester. Det burde være naturligt, at forfattere undlader at skrive noget, de ikke ønsker, deres læsere får kendskab til.

Noget andet er, at selvom myndigheder ikke umiddelbart kan ransage ethvert privat hjem, gælder den begrænsning ikke for familie og venner, som gerne går rundt i de hjem, der besøges, og vi almindelige mennesker kan både overvåge hinanden og offentliggøre ikke bare det, vi ser el. hører, men også egne fantasier om det fx. på sociale medier. Retsplejeloven beskytter ikke engang de, der kommer i pressens søgelys. Privatliv har altid været begrænset.

Restricted Entrance - it's a one way communication - we wan't to know you, but piss off from NSA'a private life.

Makes sense.

Morten Lind, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar

Kære,
vi har været under overvågning så længe (siden "den kolde krig"), at ingen tager notits af det, for det angår rent faktisk kun ganske få (og >jeg har ikke noget at skjule < siger folk flest), som vi ikke hører om. De fleste opfører sig som magthaverne ønsker og kan acceptere.
Politisk magt = overvågning.
PET-chefen må gå ,fordi han har gjort sig for synlig.

Torben Selch, Per Torbensen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen:

Det er dig der roder begreberne sammen. Mediets form er i princippet fuldstændig ligegyldigt, og venners besøg kan absolut ikke sammenlignes med efterretningstjenesters overvågning.

Det er brud på privatlivets fred at overvåge email og anden privat korrespondence, og burde derfor kræve dommerkendelse for hver enkelt tilfælde af overvågning. Det samme gælder myndigheders åbning af privatpersoners gammeldags papirbreve og der er absolut ingen gyldig grund til at det skulle være anderledes med elektronisk korrespondence.

At du sammenligner hemmelige efterretningstjenesters overvågning og det at have familie eller venner på besøg er derimod helt ude i skoven og vidner om en meget begrænset viden om basal jura, samfundsteori og historie.

Kristian Lund, Jens Kofoed, Poul Eriksen, Morten Lind, Jens Overgaard Bjerre, Per Torbensen, Helene Nørgaard Knudsen, Bill Atkins, Bjarne Andersen, Kasper Kjær, Karsten Aaen, Fam. Tejsner, Lykke Johansen, Brian Pietersen, Marianne Rasmussen, Erik Jensen , Dennis Berg, Michael Madsen, Peter Taitto, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Børge Rahbech Jensen:
"... underligt er det, at det gøres til et problem, at amerikanske forfattere angiveligt lægger bånd på sig selv, fordi de frygter at komme i NSAs søgelys. Hvad er formålet med forfatterskab, hvis det, forfatterne skriver, skal holdes hemmeligt? "

Så skulle der vel ikke være grund til hemmelig overvågning af forfattere.

Suppler med denne artikel af Joe Lauria ”A History of False Fear”
Et par citater:

- False fear is what the entire operation is built on. If the disturbing NSA programs are ultimately judged unjustified and unconstitutional and have to be shut down or curtailed, billions of dollars in contracts and careers would be at stake. And that’s why the government will continue to exaggerate the terrorism threat while pursuing Snowden…

… Playwright Arthur Miller criticized the anti-communist hype of McCarthyism in The Crucible, showing that orchestrated fear about phantom threats in order to benefit a select group of people reaches back to America’s Puritan past…

… After the Second World War, careers were built on the same kind of hysteria about communism that we are now seeing about terrorism. The Soviet Union was devastated by the war. Yet U.S. administrations inflated Moscow’s military capabilities to get more military spending from Congress.

http://consortiumnews.com/2013/12/23/a-history-of-false-fear/

Morten Lind, Niels Mosbak, Bill Atkins, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Per Torbensen, Anne Eriksen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Set i bagklogskaben lys,var det så det Obama i sin tid mente
med det berømte slogan, " YES WE CAN ".

Jens Overgaard Bjerre og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Jens Thaarup Nyberg:

"Så skulle der vel ikke være grund til hemmelig overvågning af forfattere."

Nej, der er ingen grund til, den skal være hemmelig. Vi almindelige menneskers overvågning af hinanden er jo ikke hemmelig. Den er bare så naturlig, at de færreste tænker over den til trods for, den ofte antydes. Sjovt nok er påstået elektronisk overvågning så hemmelig, at de færreste har oplevet konsekvenser af den - modsat den private overvågning, som bl.a. har som konsekvens, at fejltrin og svagheder påtales og sociale relationer mistes, fordi nogle enten selv har observeret el. har fået refereret nogle svagheder, fejltrin el. hændelser, der kunne overfortolkes. Der er altid nogle, der har hørt el. set et eller andet, og det er sjældent medarbejdere fra efterretningstjenester el. politistyrker, der spreder sladder.

De omtalte forfatter ved ikke engang, om de overvåges af NSA el. andre. De er bare bange for mulige konsekvenser af, de bliver overvåget. Jeg gætter på, de omtalte forfattere er mest bange for sine egne forestillinger af konsekvenser af overvågning.

Kampen om magt (og penge) har altid medført fængsling eller eliminering af kritikere - før som nu?

Børge Rahbech Jensen

Steen Sohn:

"Det er dig der roder begreberne sammen. "

Det tror jeg ikke.

"Mediets form er i princippet fuldstændig ligegyldigt, og venners besøg kan absolut ikke sammenlignes med efterretningstjenesters overvågning."

Påstanden om, at mediets form er fuldstændig ligegyldig, er helt forkert. Nej, venners besøg kan ikke sammenlignes med efterretningstjenesters overvågning. I demokratiske samfund som USA og Danmark er venners observationer langt farligere end efterretningstjenesters overvågning. Fx. har efterretningstjenester næppe indflydelse på, hvor længe dine venner er dine venner, og hvor meget de fortæller andre om dit privatliv, især når du ikke er til stede. Når mennesker mødes, snakkes ofte om mennesker, der ikke er til stede, og når det sker på offentlige steder, kan det, der fortælles, høres af udenforstående el. endog af andre venner, som tilfældigvis er inden for hørevidde. Hemmeligheder spredes nok mere på den måde end via efterretningstjenester.

Med påstanden om, mediets form i princippet er fuldstændig ligegyldig, ignorerer du i realiteten bl.a. fysiske kroppe og genstande, som netop ikke indgår i elektronisk overvågning. Det giver kun mening, hvis du kun anerkender den virtuelle verden.

Henrik Danstrup

Eggers er berygtet for sin teatralske dommedagretorik, hvilket også kan ses i The Circle, hvor sociale mediers farlighed køres op til et helt absurd niveau af Eggers.. Så ovenstående skal nok også tages med et gran salt.
På et område har han dog utvivlsomt ret: Det rager de fleste folk en bønne !.... kynikere ville sige, at folk har vigtigere ting at bekymre sig om......

Rahbech, magen til vrøvl skal man lede længe efter.

Den virtuelle verden er netop blevet en del af vores alles verden. En stor del af menneskers private kommunikation er flyttet over på e-mail, og en stor del socialt liv er flyttet over på Facebook og andre sociale medier. NSA vil med den næste generation af konsoller have adgang til hjerterytme, mikrofon og kamera i alle hjem med disse, da det kræves af konsollerne, at de skal være "always online".

Efter din mening, så er det ikke privatlivskrænkelse, fordi politiet ikke kommer og roder i dine potter og pander? Men er det vigtigt? Hvad er essensen i prvatliv? Er det ikke i høj grad vores kommunikation, hvoraf man ud over sociale relationer også kan læse vores holdninger og til en vis grad tanker?

Kristian Lund, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Hugo Pieterse, Brian Pietersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Børge Rahbech Jensen:
"Nej, der er ingen grund til, den skal være hemmelig. "
Men det er den alligevel, hvorfor det ?

@peter fonnesbech
Set i bagklogskaben lys, var det det Obama mente, med det berømte slogan, " YES - WE CAN"?

Tjaa -Obama's tilståelse kom faktisk for nylig, med de snart ligeså berømte ord " YES - WE SCAN"...

Per Torbensen, Karsten Aaen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

@Børge Rahbech Jensen (26. december, 2013 - 19:03 # )

Du citerer mig for sætningen: "Det er dig der roder begreberne sammen. "

Hvad i alverden sker der for dig? Det har jeg ikke skrevet. Prøv at tage en dyb indånding og læs mit indlæg én gang til. (Og læs dine egne indlæg, inden du sender dem.)

Steen Sohn

Dit navn og Sune Olsen ligger visuelt tæt på hinanden. :)

Børge Rahbech

Du skal simpelthen ikke slippe afsted med den omgang vås. Du glemmer noget essentielt og det er tillid. Tillid er noget, vi har til dem, vi inviterer indenfor. Det er et fortrolighedsrum, som fysisk består af 4 vægge, loft og gulv. Slut prut.

Vedr. forfattere. Du er forfatter og har opsnappet nogle rygter om uregelmæssigheder i FBI, Exxon, miljøministeriet eller noget helt fjerde. Vil du bruge nettet til dine dybere undersøgelser? Hvad med interne hemmelige kilder?
Jeg ved ikke om du udelukkende havde discountknaldromanforfattere i hovedet da du skrev dit første indlæg. Men tanken er nærliggende.

Kristian Lund, Dennis Berg, Karsten Aaen, Brian Pietersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det er måske kommet så vidt, at de der ikke er på NSA's lister, er "slyngler" der omhyggeligt har undgået at komme i søgelyset.

De seneste uger har det forlydt sig i medierne, at politisk observans kan være nedarvet i vores gener.

En gang i fremtiden bliver det ikke morsomt, at være barnebarn til en person, som har været i myndighedernes søgelys. Eller at være barnebarn til en person med en lægejournal med vise diagnoser for den sags skyld.

I nyere tid har der f.eks. været "Berufsverbot" i tyskland og forsikringer du ikke kan tegne.

- Tyg lige på den før du melder dig ind i et politisk parti eller lader dig undersøge af en læge eller psykolog.

Berufsverbot = http://da.wikipedia.org/wiki/Berufsverbot

randi christiansen

Og da Martin Luther King angreb den økonomiske (u)orden, blev han nakket - lissom 2x Kennedy, John Lennon o.a.

Morten Lind, Jens Overgaard Bjerre og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kunne lave et lille eksperiment og sende en eller flere mails til en eller anden indviet vovehals i USA, hvor man udførligt omtaler og beskriver et forestående terrorangreb, naturligvis i troværdige kryptiske vendinger - og så se, om FBI dukker op nogle dage senere. Det vil give en slags indikation af, hvor omfattende og effektiv NSA's overvågning reelt er.

/O

Andreas Trägårdh

Det eneste disse debatter bidrager med er at give NSA og PET tid til at sadle om, på en sådan måde at de kan fortsætte deres praksis uden at folk tænker mere over det. Der vil ikke komme nogen tilbundsgående undersøgelser ud af det, og derfor heller ingen sigtelser og ratificerende lovændringer i praksis.

Andreas Trägårdh

Det mindste man kunne forlange var en kvittering. F.eks:

Kære borger

Vi er netop i færd med at gennemgå deres harddisk og har i den forbindelse valgt at følge dine telefon opkald i dag. Vi bånder samtalerne til efterfølgende undervisningsbrug: tryk #1 hvis du vil ringes op af en medarbejder.
Vi ønsker Dem en fortsat god dag, og en stor tak for deres bidrag (løn)

Andreas Trägårdh

Hele muslim ( 0.3% iflg. terror-statistikken ) snakken må være en afledningsmanøvre. Det er nationalistisk separatist bevægelser der står for langt den største ( 83%) del af terroren udført i verden. Altså bidrager PET med terror i mod en minoritet i form af denne hetz, spot og håne kampagne, en strategi der samtidig opildner fristede sjæle i en yderliggående retning både blandt pro og con Islam. At undergrave en befolkningsgruppe er en krigsstrategi. Man kan kun konkludere at PET er i krig med Islam.

Søren Roepstorff, Poul Eriksen, Morten Lind og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Pyh, endelig en respektabel undskyldning for skriveblokering.

Kære Olivier Goulin

Det du efterspørger findes!

http://politicalblindspot.com/after-googling-pressure-cookers-and-backpa...

Jens Overgaard Bjerre, Per Torbensen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Nu er NSA en ting, men tro ikke PET er meget anderledes, jeg er for tiden tilmeldt på jobnet, og nedenstående havnede som et jobforslag hos mig:

Operativ informationsspecialist - Søborg - genopslag
Politi

(Arbejdspladsen ligger i København kommune)
Som del af den overordnede strategi har vi en målsætning om, at PET proaktivt, effektivt og hurtigt skal indsamle, bearbejde og analysere alle relevante oplysninger fra mulige kilder med henblik på at identificere trusler mod den nationale sikkerhed. Som operativ informationsspecialist vil du få stor indflydelse på håndtering af målsætningen og rig mulighed for at bidrage til PET’s mission og vision.

Operativ analysesektion beskæftiger et antal medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder inden for informationsindhentning fra åbne kilder, og du vil komme til at referere til lederen af Operativ analysesektion.

Dine arbejdsopgaver

Som informationsspecialist vil du i samarbejde med dine kollegaer komme til at arbejde med målrettet og avanceret informationssøgning baseret på åbne kilder til brug for det operative arbejde i PET. Du vil skulle arbejde selvstændigt med blik for det kreative men også i høj grad på baggrund af rekvisitioner fra interne kunder, og vil i den forbindelse have stor kontaktflade til den øvrige virksomhed.

Den operative open source enhed har herudover ansvaret for undervisning af relevante kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil især omfatte:
• Research og informationssøgning
• Undervisning af kolleger, blandet andet i avanceret informationssøgning
• Skriftlig og mundtlig formidling af færdige researchprodukter, samt
• Undersøgelse og evaluering af værktøjer og metoder inden for indhentning fra åbne kilder

Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer:
• Relevant uddannelsesbaggrund
• Erfaring med og interesse for undervisning
• Solid erfaring med avanceret informationssøgning og research
• Lang erfaring med søgning i databaser, offentlige såvel som kommercielle
• Velformuleret mundtlig og skriftlig, minimum i dansk og engelsk
• Gode samarbejdsevner

Det vil være en fordel, hvis du har konkret erfaring med arbejde som researcher i f.eks. en medievirksomhed eller som researchspecialist inden for andre relevante brancher.

Herudover vil der blive lagt vægt på, at du er i stand til at arbejde selvstændigt med meget korte tidsfrister samt også har lyst til at arbejde med bundne opgaver. Du skal være både systematisk og kreativ i opgaveløsningen.

Generelt skal internettet være din hjemmebane, og du er nysgerrig og videbegærlig i forhold til værktøjer og metoder til indsamling og strukturering af information.

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt arbejde, hvor du vil få en bred kontaktflade til tjenestens mange dele samt eksterne samarbejdspartnere.

Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og et uformelt arbejdsmiljø og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Stillingen ønskes besat fra den 01.03.2013.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej i Søborg. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til lederen af Operativ analysesektion på 4515 9216. Du kan finde mere information om politiet generelt på http://www.politi.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Hvor man skal lægge mærke til ordlyden "åbne kilder", hvilket for eksempel vil sige dette debatrum, facebook og lignende.

Morten Lind, Niels Mosbak og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

Fik du stillingen, John Vedsegaard? :-)

randi christiansen

Sig noget klogt - du har taletid med direkte linje til efterretningstjenesterne

Interessant artikel omkring:
Why Privacy Matters Even if You Have 'Nothing to Hide'

Bl.a. et par gode argumenter fra kommentatorer, på hvorfor "if you have nothing to hide" ikke er et argument:


* My response is "So do you have curtains?" or "Can I see your credit-card bills for the last year?"
* So my response to the "If you have nothing to hide ... " argument is simply, "I don't need to justify my position. You need to justify yours. Come back with a warrant."
* I don't have anything to hide. But I don't have anything I feel like showing you, either.
* If you have nothing to hide, then you don't have a life.
* Show me yours and I'll show you mine.
* It's not about having anything to hide, it's about things not being anyone else's business.

artikel link: https://chronicle.com/article/Why-Privacy-Matters-Even-if/127461/

Morten Lind, Niels Mosbak og randi christiansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

->Steen Sohn
Jeg har nu ikke søgt den, men der er stadig frist så muligheden er der endnu.

Sören Tolsgaard

@Børge Rahbech Jensen:

Finder du det mon helt i orden, hvis dine venner, bekendte og andre besøgende uden dit vidende ransager:

- dine dagbøger og sagsmapper?
- dine skuffer og skabe?
- din computer?