Læsetid: 3 min.

U-lande rammes hårdt af koncerners erstatningskrav

Mineselskaber sagsøger i stor stil latinamerikanske regeringer ved de såkaldte ISDS-tribunaler. Det har skabt konflikter om kontinentets naturressourcer
Guatemala forsøgte at lukke den stærkt forurenende Marlin-guld-mine, men måtte opgive efter trusler om sagsanlæg.

Daniel Le

5. december 2013

Sagsanlæg fra multinationale selskaber bagbinder udviklingslandene og fratager dem muligheden for at føre en selvstændig politik. Det mener Manuel Perez-Rocha, associate fellow på Institute for Policy Studies i Washington.

»De fattige lande bliver i stadig højere grad ramt af økonomiske krav fra store koncerner. Det er en konsekvens af, at hele kloden nu er spundet ind i mere end 3.000 bilaterale investeringsaftaler og frihandelsaftaler,« siger han.

Aftalerne giver nemlig investorerne ret til at indklage regeringer ved de såkaldte ISDS-tribunaler – f.eks. Verdensbankens voldgift, ICSID, eller private tribunaler – hvis national lovgivning spænder ben for en forventet indtjening.

68 procent af klagerne kommer fra selskaber i Europa og USA, og langt de fleste sager rammer u-lande, viser en opgørelse fra Institute for Policy Studies. Til sammenligning er EU-lande kun indklaget i to procent af sagerne.

Guldfeber i syd

Over en tredjedel af sagerne er rejst af mine-, olie- og energiselskaber, ofte på baggrund af konflikter om retten til naturressourcer, ikke mindst i Latinamerika.

»Priserne på olie, mineraler og gas er steget dramatisk i det seneste årti, og en ny olie- og guldfeber har bredt sig. Når regeringer i Syd har forsøgt at føre en forsvarlig miljøpolitik, der piller ved de udenlandske selskabers profit, er de ofte blevet sagsøgt ved uigennemsigtige tribunaler som ICSID,« siger Manuel Perez-Rocha.

Han nævner som eksempel El Salvadors regering, der i 2009 blev sagsøgt af det canadiske mineselskab Pacific Rim. Selskabet var blevet nægtet licens til at drive El Dorado guldminen i den nordlige del af landet.

Mineselskab kræver erstatning

»Da de dukkede op i 2004, anede vi ikke, hvem de var. De begyndte at fælde folks træer og fortalte os, at de skulle bygge en stor guldmine. Vi anede ingenting om nogen mine,« fortæller Alejandro Guevara, en af de lokale ledere i regionen Cabañas.

Han gør opmærksom på, at området indeholder 65 procent af El Salvadors overfladevand. I andre dele af landet er drikkevandet blevet forurenet af tungmetaller som arsenik og kviksølv som følge af minedrift. Landet er det tættest befolkede i Latinamerika, og ifølge rapporter fra FN kan vandsituationen blive kritisk i løbet af de kommende år, blandt andet på grund af klimaforandringer.

»Vi var meget bekymrede over konsekvenserne af minedriften og besluttede, at vi ikke ønskede det udenlandske firma her. Så vi organiserede os lokalt og begyndte en politisk kamp,« fortæller Alejandro Guevara.

Kampen nåede sit zenit, da El Salvadors regering i 2009 suspenderede al minedrift af hensyn til landets skrøbelige miljø og begrænsede vandressourcer. Pacific Rim reagerede resolut ved at kræve 1,65 milliarder kroner i erstatning ved Verdensbankens voldgift, ICSID, for brud på investeringsaftalen med Canada. Sagen kører stadig.

»Det er et klokkeklart eksempel på systemets slagside. Et canadisk mineselskab, der ikke er i stand til at stille miljøgarantier for brugen af tungmetaller, sagsøger et u-land, der forsøger at beskytte sine vandressourcer. Beløbet er enormt for et fattigt land som El Salvador,« siger Manuel Perez-Rocha.

Mineselskabet mener derimod, at suspensionen af minedrift bunder i korruption og ikke miljøhensyn. Den 21. november blev Pacific Rim opkøbt af det australske selskab OceanaGold, der viderefører sagen.

»Selskabet deler vores vision for socialt og miljømæssigt ansvarlig minedrift og vil arbejde hånd i hånd med regeringen og borgerne i El Salvador for at styrke økonomien uden at ofre landets økosystemer og kulturrigdom,« siger Tom Shrake, direktør i Pacific Rim.

Latinamerika er den verdensdel, der er genstand for flest sager ved ICSID. 29 procent af alle klager rammer regeringer i Syd- og Mellemamerika. Det har fået Bolivia, Venezuela og Ecuador til at melde sig ud af samarbejdet, mens Argentina efter en lang række nederlag overvejer at gøre det samme. De mange sagsanlæg fra investorer handler ikke kun om penge, ifølge Manuel Perez-Rocha.

Politikere lader sig skræmme

»Sagerne handler i lige så høj grad om at skræmme regeringer fra at tage beslutninger. Et eksempel er Guatemala, der ønskede at lukke den stærkt forurenende Marlin-guldmine, men opgav det efter trusler om sagsanlæg.«

Lone Wandahl Mouyal, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at risikoen for sagsanlæg gør indtryk på politikerne i de latinamerikanske lande.

»Der er flere eksempler på, at lande afstår fra at regulere for at undgå et søgsmål. Det er naturligvis problematisk. Landenes regeringer har ifølge folkeretten ret til at føre politik, men samtidig giver investeringsaftalerne firmaer ret til at sagsøge landene og kræve erstatning, selv for legitim miljølovgivning,« siger Lone Wandahl Mouyal.

I øjeblikket overvejer El Salvadors regering helt at forbyde minedrift som det første land i verden. Samtidig venter 120 nye mineprojekter på godkendelse i El Salvador og resten af Mellemamerika.

 

Serie

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Brian Pietersen
  • Jens Thaarup Nyberg
Benno Hansen, Brian Pietersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer