Læsetid: 3 min.

Det skulle være så godt, og så er det faktisk …?

EU og USA forhandler lige nu om en transatlantisk frihandelsaftale. Men hvad er egentlig op og ned i aftalen mellem verdens to største økonomier? Fremmedvokabularet var skarpladt, da partnerne i går duellerede under et debatmøde i Informations kantine
12. december 2013

De fire colaflasker på langbordet foran paneldeltagerne udgjorde en stiltiende repræsentation af det amerikanske erhvervsliv, der sammen med den socialdemokratiske kandidat til Europaparlamentet Jeppe Kofod i går stod for skud, da Information holdt debatmøde om frihandelsaftalen mellem EU og USA. Kritikken var primært rettet mod konsekvenserne af den såkaldte ISDS-mekanisme, der betyder, at store virksomheder kan lægge sag an mod et land, hvis de mener, landet indfører en lovgivning, som reducerer deres indtjening.

»Regeringen siger, at vi ikke skal frygte for sikkerheden, men de kan ikke garantere, at de store virksomheder ikke lægger sag an mod Danmark, hvis vi indfører restriktioner. Punktum,« sagde Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory (CEO), der arbejder for at afsløre erhvervslivets lobbyvirksomhed og indflydelse på EU’s politik.

I erkendelsen af at være den eneste, der var ubetinget positiv over for den nye frihandelsaftale, indtog Jeppe Kofod rollen, som det han selv betegnede som det ’neoliberale input’.

»Vi kan hurtigt fortabe os over hår i suppen, men i 2050 vil EU ikke længere være i topfem over verdens største økonomier, hvis vi ikke gør noget nu,« sagde han og fik samtidig pointeret, at danskerne hver i gennemsnit vil få 4000 kroner mere om måneden samt op mod 15.000 nye arbejdspladser, hvis aftalen bliver gennemført.

Nemme søgsmål

Målet med frihandelsaftalen mellem EU og USA er at gøre det nemmere for virksomheder at handle på tværs af de nationale grænser. Midlet er dels at fjerne de nuværende toldbarrierer mellem EU og USA og dels at harmonisere de involverede landes lovgivninger. Det kan for eksempel være i forhold til mærkning af varer, så virksomhederne ikke møder forskellige krav alt efter, hvilket land de handler med. Sidstnævnte indgreb møder skarp kritik fra civilsamfundene og deres organisationer på begge sider af Atlanten.

Udbredt bekymring

Paneldeltagernes ivrige brug af forkortelser som TTIP, ISDS, BNP og NTB kunne let have virket som en ureglementeret tackling på de fleste, men de fremmødte holdt fast i de kritiske spørgsmål til frihandelsaftalen.

Hvem får glæde af milliardgevinsterne? Hvilken indflydelse har Danmark på forhandlingerne? Og risikerer frihandelsaftalen at skade vilkårene for de europæiske borgere?

Blandt mange af deltagerne i kantinen var motivationen at finde ud af, hvad aftalen går ud på. Især den meget omdiskuterede ISDS-mekanisme, som USA og især de amerikanske virksomheder insisterer på at få med i aftalen, spredte bekymring.

En af mødets deltagere spurgte, hvorvidt det offentlige, danske sundhedssystem risikerer at blive sagsøgt af udenlandske investorer. Og en mand bagerst i lokalet rejste sig op og erklærede, at »Europakommissionen har en forbavsende ringe kompetence, når det kommer til spørgsmålet om ISDS. Det er plattenslageri på meget lavt niveau, og det bekymrer mig.«

Hans bekymring blev bekræftet af flere paneldeltagere. Kenneth Haar påpegede blandt andet, at »i USA er virksomhederne trænet til at få deres vilje«. Mens chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel, medgav, at USA’s industri er langt mere interesseret i at føre sager end de europæiske, og de samtidig er »dødgode« til at lave den slags sager. Hun understregede samtidig sin skepsis over den manglende viden i Europakommisionen om netop ISDS-mekanismen.

»Jeg har talt med generaldirektoratet i Europakommissionen, mange af dem havde ikke hørt om ISDS, og derfor skal man passe meget på. For når jeg fortæller dem, om de uheldige sager, der for eksempel har været mellem Sydamerika og USA, kan de godt se problemet,« sagde hun og fortsatte:

»Det her handler om mere end at tage og give. Man kan jo ikke bare sige til de danske forbrugere, hvis du får 4000 krone, snupper du så ikke lige en klorkylling.« Hun tømte det sidste af sin cola.

 

Serie

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu