Læsetid: 4 min.

Al-Qaeda er stadig en potentiel trussel

Terrornetværket har fået vind i sejlene efter USA’s tilbagetrækning af tropper fra Irak og snart Afghanistan og står nu på Israels dørtrin
En kriger fra den al-Qaeda-relaterede ISIL-milits kigger ud gennem et skydehul et sted i det nordlige Syrien. Gruppen står stærkt i både Syrien og Irak.

Molhem Barakat

8. januar 2014

Det var Anwar al-Awlaki, den amerikansk-yemenitiske al-Qaeda-leder – dræbt af en CIA-drone med bistand af den danske islamist og dobbeltagent, Morten Storm – der i marts 2011 forudsagde, at de fredelige arabiske revolter var ’en tsunami’, der i sidste ende ville tjene al-Qaedas formål. Den gang rystede de fleste overbærende på hovedet – det dominerende synspunkt var, at Det Arabiske Forår tværtimod var signalet til al-Qaedas definitive henvisning til historiens skraldespand, understreget af Osama bin Ladens summariske henrettelse i maj samme år. Al-Qaedas arvefjende, Ikhwan, Det Muslimske Broderskab, var i vælten som den arabiske verdens (nye/gamle) politiske fanebærer med løfte om at følge en inklusiv kurs i de demokratiske processer.

Men Anwar al-Awlakis teori om, at det arabiske forår ville blive underløbet af modrevolutioner med efterfølgende politisk kaos med nedbrud af lov og orden, der ville bane vejen for netværkets globale hellige krig, har indtil videre vist sig at holde vand. Al-Qaeda 3.0, som de nye terrornetværk kaldes, synes at være stærkere end nogensinde i store dele af den muslimske verden og mest synlige i de lande, hvor de for kun få år siden var så godt som ukendte: Irak, Syrien, Libanon og Egypten.

Passive USA

Det er der flere årsager til, og en af dem er ganske rigtigt, at den demokratiske trend, de arabiske revolter gav løfter om i Tunesien, Egypten, Libyen og Yemen, hurtigt sandede til i interne slagsmål og korruption med et islamisk ansigt. Men en anden og nok så væsentlig årsag er USA’s (og i anden række de gamle britiske og franske kolonimagters) fysiske tilbagetrækning fra regionen. Amerikanerne glemte den gamle sandhed, der er paratviden i enhver dansk kolonihaveforening, nemlig at tilstedeværelse er indflydelse. Og da de sidste amerikanske læderhalse forlod Irak i 2011, og før en fungerende demokratisk proces var etableret, ligesom Afghanistan blev mere eller mindre glemt (se Doonesbury her i avisen tirsdag) efter annoncering af Vestens exit i år, lå banen åben for al-Qaeda. Eller rettere: ’al-Qaedaismen’ – decentraliserede jihad-grupper, der har taget al Qaeda-symbolet som emblem i deres hellige krig for et overordnet sunni-islamisk kalifat, hvis politiske målsætning er udviskning af Sykes-Picot-aftalens dragning af de arabiske landegrænser efter Første Verdenskrig. Netværket, der allerhøjst er meget løseligt koordineret, kontrollerer nu store dele af Iraks Anbar-provins og Syriens såkaldte ’befriede områder’, det er stedse mere aktivt i Libanon og har mere eller mindre taget magten på Sinai-halvøen og er til stede i en række muslimske og arabisktalende lande (se faktaboks).

Uhellige alliancer

Jihadisternes uomtvistelige succes har skabt nye alliancer og konstellationer, der var utænkelige for blot et år siden. Eksempelvis er USA og Iran nu de facto allierede i kampen mod al-Qaeda-gruppen ISIL med John Kerrys løfte til Iraks leder, Nouri al-Maliki, om levering af helikoptere og missiler i samklang med Irans tilbud om materiel og militære rådgivere. De to tidligere dødsfjender er også i det mere skjulte forbrødrede i Syrien-politikken, hvor USA med aftalen om fjernelse af de kemiske våben reelt har valgt side til fordel for Bashar al-Assads diktatur som det mindre onde – fulgt af ulden snak om, at ’al-Assad ikke har nogen fremtidig rolle i Syrien’. Man finder sig i, at diktatoren udpeger sin egen delegation til Geneve II-konferencen om Syriens fremtid,

En anden usædvanlig – og nogle vil mene uhellig – alliance, der er etableret i det nye og kaotiske politiske landskab, er mellem Israel og Saudi-Arabien, og med to vinkler: Den ene er opretholdelse af et trusselsbillede mod Iran, hvis atomprogram skræmmer begge regeringer, men hvor USA med den FN-sanktionerede aftale om reduktion af beriget uran er koblet af. Den anden, noget oversete, men betydningsfulde alliance handler om, at al-Qaeda nu for første gang kan se ind i Israel fra Syrien, Libanon og Sinai.

Som det libanesiske analyse-website al-Monitor anfører, er det næppe tilfældigt, at den indtil for nylig usynlige leder af den al-Qaeda-relaterede syriske oprørsmilits Jabhat al-Nusra (Sejrrig Front) kalder sig Mohammed al-Golani, hvilket ikke kun indikerer, at han er syrer fra Golan-højderne, men også at generobring af den israelsk annekterede syriske provins er på al-Qaedas dagsorden. Tilsvarende gør navnet på al-Qaeda-gruppen i Sinai, Ansar Bayt al-Maqdisi eller Ansar Jerusalem, opmærksom på, at de hellige krigere står på Israels dørtrin.

Men som det er tilfældet i Iran-politikken kan Israel også her regne med hjælp fra Saudi-Arabien, for så vidt som det saudiske kongehus er et permanent al-Qaeda-mål – det er kun få dage siden, 14 saudier og en yemenit blev anklaget for al-Qaeda-forbindelser og idømt op til 30 års fængsel for planlægning af sabotage mod olie-installationer.

En saudisk analytiker, Nawaf Obaid fra King Faisal Center for Research and Islamic Studies, har så at sige på vegne af huset Saud proklameret »etablering af en militærstyrke, der kan modvirke iransk aktivitet og bistå de syriske oprørere i at vælte det syriske regime, af yderste vigtighed for stabilitet i den arabiske verden«.

Denne proces synes så småt indledt med den åbenlyse saudiarabiske støtte til et forbund af otte islamiske militser i Syrien, der har vendt deres våben mod den al-Qaeda-relaterede ISIL-styrke.

Og ja, logikken er indviklet. Men den er der.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Lars Dahl
  • Jesper Wendt
  • Steen Sohn
Stig Bøg, Lars Dahl, Jesper Wendt og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt ærligt. Hvis jeg provokerer og generer min nabo i det uendelige, - i hvert fald ham den store til venstre, så tror jeg egentlig også, at han kan være farlig.

Men jeg, og i øvrigt alle andre på vores lille vej, accepterer hans specielle måde at være på, og så har vi jo ingen problemer.

Per Dørup Jensen

Selv blandt kritikere er der en tendens til at falde for det tricks, at "Syriens venner bekæmper hinanden", underforstået at "moderate" militser ligger i krig med al Queda militser. Når "Syriens venner" skal mødes op til Geneve 2 konferencen, forlyder det i forlængelse heraf, at de ligger i splid med hinanden. Men plottet er selvfølgelig orkestreret af USA. Meningen er, at der skal skabes det indtryk hos opinionen, at Vesten støtter de "moderate mod de islamistiske kræfter".
Men hvis man læser kritiske artikler på nettet, må man efterhånden kunne reflektere sig frem til at selve det af USA og Nato "legitimerende moderate FSA" har integreret sig i det mere effektive al queda.
De organiserede, kritiske, oppositionelle, (sekulære) politiske modkræfter, der eksisterede i starten af den syriske "borgerkrig - og som skal eksistere i ethvert dynamisk samfund - er jo forlængst løbet over ende af væbnede terrorister. Alligevel har Vesten og dens medier altså kunnet holde myten om "moderate" kontra ekstremistiske kræfter i live.
Og nu forlyder det misandten endvidere, at det saudi arabiske kongehus, som er hovedfinansiør af al queda - skulle være et permanent al queda mål!
USA´s og Nato´s spindoktorer forsøger altså at skabe det overordnede indtryk i opinionen, at den hærgende al queda terrorisme i Syrien, og Mellemøsten generelt, som USA og Saudi Arabien skabte i 1980´erne til at bekæmpe Sovjet i Afghanistan - og destabilisere Sovjet i øvrigt - og derefter brugte i Bosnien, Kosovo, Irak og Libyen, nu fører sin egen autonome krig mod "moderate" kræfter i Syrien og endda mod deres "moderate" allierede i Saudi Arabien!

Total nonsens.. Ikke engang særlig godt lavet propaganda USA/Nato loppehund forsøg. Niveauet af forståelse i den danske presse af situationen i mellemøsten - er total mangelfuld.

Kort og godt har global undersøgelse vist - at folk worldwide er begyndt at vågne op, og 28 % mener at USA er verdens aggressor No. ONE og største trussel mod verdens freden. Anden pladsen er Pakistan helt nede på 8%.

Den eneste årsag til at de ikke fyger med missiler ind over Syrien - er udelukkende Rusland og Kinas insisterende på at USA slapper af - og bevæger sig forhandlingsbordet.

Det er en drøm for DR's radioavis, at der er krig i Syrien og omegn. På den basis kan vi nu høre alvorlige radiostemmer propagere det kulturdanske overhadebegreb islamist igen og igen. Islamist islamist islamist knitrer nationastationen i kulturdansk stolthed.
Og hurra, med denne sort-hvide model, kan vi klaske alle med kalot, turban, kjortel eller sort skæg i samme hadeboks.
Så fikst kan DR lamme enhver forståelse for den kompleksitet, der hersker i mellemøsten.

Per Dørup Jensen. Du skirver: "det saudi arabiske kongehus, som er hovedfinansiør af al queda - skulle være et permanent al queda mål!"
Er der dokumentation for denne udmelding, eller er det bare noget du véd., at alle da ved?

Når nogen skriver at nogen er en trussel, bliver jeg altid lidt - noget irriteret. Hvem er nogen en trussel mod.
Vi kan for let ende dér, hvor koldt opvaskevand er en trussel mod verdensfreden og klimaet.

Johan Clausen

De får sikkert penge af rige familier i Saudi, Osama var jo en rig saudi-araber der sikkert har givet en masse olie kontakter til dem der styrer Al-Queda nu (eller prøver på det) men ihvertfald ikke officielt... De skal jo sælge olie til USA...
Det kan også være at Saudi-arabien er i gang med en klassisk parkistaner...
Who knows i det kaos...
Jeg har lidt større indsigt end de fleste fordi min stedfar er UN udsendt (vil ikke sige hvor i mellemøsten) og jeg kan sige så meget med sikkerhed -
De fleste af de konflikter vi hører om og som muslimerne dør på grund af er de samme som dem der eksisterede for tusind år siden - Sunni/Shia...
Old gammel had der ingen gang har på jorden længere, men som stadig lever i bedste velgående...
Pisse synd for dem der er fanget i midten (og som har været det i mange generationer)

Lars B. Jensen

"Terrornetværket har fået vind i sejlene efter USA’s tilbagetrækning af tropper fra Irak og snart Afghanistan...."

Hver eneste gang medierne nævner fiaskoen i Irak er det som om det kun er USA der har været med i krigen. Danmark har et lige så stort ansvar som USA for borgerkrigen i Irak.
I DR 12:00 i dag hørte jeg sågar journalisten sige at al-Qaeda er oppe på samme niveau som før krigen. Der var ingen al-Qaeda i Irak før vores ulovlige invasion.

Også for mig er det nyt at saudi-klanen ligefrem skulle finansiere al-qaida.
Dengang 2001 stadig var en science-fiction-film om en rumrejse, var bevægelsens mål at enten vælte den 'venstreorienterede' og dekadente saudiske regering, alternativt løsrive Hedjaz, hvis hovedstad er Mekka, og dermed kunne erklære deres vantro-fri 'Kalifat'-luftkastel med papirerne i islamisk orden.
Så de hælder simpelthen penge i at holde deres farligste hjemlige guerillabevægelse beskæftiget i andre lande ? Så har man da fred så længe ?
Det var sørme smart.

@ Johan

”De fleste af de konflikter vi hører om og som muslimerne dør på grund af er de samme som dem der eksisterede for tusind år siden - Sunni/Shia...
Old gammel had der ingen gang har på jorden længere, men som stadig lever i bedste velgående...”

Dette er en meget unuanceret fremlæggelse.
Vi kan være enige i at der i få perioder, har været spændinger mellem de to parter, men det er ikke alene pga. de teologiske forskelle. Der er snarere tale om så mange forskellige ting som politik, identitet, regional indflydelse, jagten på ressourcer, dominans osv.
De nuværende spændinger skyldes eksempelvis i højere grad moderne globale begivenheder, eksempelvis effekten af 1979 revolutionen i Iran, samt fremkomsten af reaktionære Wahhabi jihadister finansieret af Saudi Arabiens petro-dollars. Der er således tale om moderne identitetspolitik, og kampen om indflydelse i regionen, frem for en fortsættelse af en oldgammel konflikt. Ikke alt kan forklares med henvisning til oldgamle konflikter. At nogle parter benytter en gammel begivenhed til at definere sig selv og samle masserne, eller sågar så splid mellem folk (ligesom kolonimagterne gjorde i Rwanda) gør det ikke mere rigtigt.
Bemærk venligst at dette sunni-shia narrativ, de seneste år primært er blevet promoveret fra vestlig side samt fra ultra-radikale sunnier og shiitter der søger opbakning i deres bagland. Altså alle med en bestemt politisk agenda. Faktum er den at Sunnier og Shiiter ikke er ærkefjender, i det de historisk set har giftet sig med hinanden og boet i de samme nabolag.

Johan Clausen

Michael Kamp
09. januar, 2014 - 13:11

Fuldstændig enig i at alle konflikter ikke skyldes kampen imellem de to religioner (skrev også de fleste).
Men næsten hver gang at der opstår en konflikt hvad enten det er for at forsøger at øge indflydelse, tilgangen til ressourcer eller en revolution degenerer det til den samme kamp.

Jeg tror det har noget at gøre med at den individuelle soldat/frihedskæmper/jihadist/whatever ikke kan se hele billedet i den konflikt han er en del af, og derfor bare vælger at skyde på sin nabo "for sådan har det altid været" eller fordi "han er i hvert fald ikke som mig"...

Mange konflikter er jo løbet ud af hænderne på dem der startede dem (se bare på Al-Queda, FSA, Det muslimske broderskab og oprørsgrupperne for Bath-partierne)..
De kæmper også indbyrdes om hvem der er "den rigtige fjende". Er det Vesten? - En anden religion? - En diktator? - en kamp for olie?
Og imens skyder soldaterne på dem "der ihvertfald ikke er som os"..

Fremlæggelsen var unuanceret, men hvis den skal være "nuanceret" kan jeg jo sidde og skrive en halv dag om det...
Folk må selv undersøge hvad der er op og ned og det kan de desværre ikke kun igennem medierne (der også fremlægger situationen meget unuanceret).
Jeg har rejst meget i mellemøsten igennem min stedfars (og min morfars) arbejde så jeg har fået et førstehåndsindtryk af hvem folk dernede egentlig selv bebrejder for det kaos for som de desværre lever i.
Der er bare så mange "grudges" og fordomme imellem befolkningsgrupperne at din sidste kommentar simpelthen bare ikke er rigtig!