Læsetid: 7 min.

Den beskidte krig i Honduras næres af Vestens behov for ren energi

Godsejere i Honduras udvider deres palme-olieplantager for at imødekomme efterspørgslen på palmeolie til brug i biobrændsel og CO2-kreditter. De småbønder, der hidtil har boet og dyrket den lukrative landbrugsjordjord, fortrænges med vold, trusler og repressalier
Protesterende bønder fra Bajo Aguán-regionen støder sammen med politiet under en demonstration. Over 100 er blevet dræbt i regionen, og menneskeretsorganisationer og lokale beskylder militær og politi for at stå bag et samarbejde med private sikkerhedsfolk, hyret af rige oliepalmeproducenter.

Jorge Cabrera

10. januar 2014

I bestræbelserne på at nedbringe deres CO2-udledning er vestlige lande med til at nære en beskidt krig i Honduras, hvor amerikansk støttede sikkerhedsstyrker medvirker til mord, forsvindinger og intimideringer af de bønder, som ligger i strid om landbrugsjord med lokale palmeolie-storbønder. Det fremgår af en efterforskning gennemført af journalister fra The Guardian.

Over 100 mennesker er ifølge lokale aktivister blevet dræbt i de seneste fire år, mange af dem af dødspatruljer, der opererer i noget nær straffrihed i den stærkt militariserede Bajo Aguán-region, hvor 8.000 honduranske soldater p.t. er udstationeret.

Bondelederen Antonio Martinez, 28, blev et af de seneste ofre for denne konflikt. Hans lig blev fundet i november. Martinez var blevet kvalt ihjel.

Bønderne fortæller, at de har været udsat for systematisk forfølgelse fra politiet, hæren og private sikkerhedsvagter, der arbejder for palmeolievirksomhederne. Forfølgelsen har stået på, siden kuppet mod præsident Manuel Zelaya i juni 2009 satte en stopper for de forhandlinger om en jordreform, den afsatte præsident havde sat i værk.

Øjenvidner har udpeget medlemmer af de honduranske specialstyrker, herunder den 15. bataljon, som modtager uddannelse og materiel støtte fra USA, som ansvarlige for snesevis af de menneskeretsovergreb, som er sket i Bajo Aguáns plantageområder.

Ifølge øjenvidnerne patruljerer de private sikkerhedsvagter jævnligt sammen med soldaterne, og vagterne trænes også af militæret. I nogle af operationerne skal de private sikkerhedsvagter endda være blevet udstyret med militæruniformer og våben.

En undersøgelse offentliggjort i februar af den canadiske menneskeretsgruppe Rights Action dokumenterede, at Honduras militærs 15. bataljon var direkte impliceret i 34 voldshandlinger og andre forbrydelser. Disse overgreb var ifølge gruppen typisk opstået »i samarbejde med palmeolieselskabers privatansatte sikkerhedsstyrker, de honduranske politimyndigheder samt militære enheder ... i hvad der kun kan karakteriseres som dødspatruljeprogram-aktiviteter«.

Militæret afviser imidlertid disse beskyldninger og skyder skylden for den eskalerende vold i regionen på bondebevægelsen, MUCA (Movimiento Unificado Campesino del Aguán). The Guardian har gentagne gange bedt om en kommentar fra den amerikanske ambassade i Tegucigalpa, Honduras’ hovedstad, men forgæves.

Årelang strid

Striden i Bajo Aguán-regionen har stået på i næsten 20 år og har rødder tilbage i et verdensbankfinansieret program til modernisering af landbrugssektoren i provinsen. Lokale landmænd fortæller, at tusindvis af hektar jord, hvor de førhen drev subsistenslandbrug, er blevet givet til agrokoncerner gennem svindel og tvang. Agrokoncernerne dyrker de såkaldte afrikanske palmer, der eksporteres lukrativt til forarbejdning til biobrændstof og handles på CO2-kreditmarkedet.

Bønderne har forsøgt at få deres jord tilbage ved at gå til domstolene, etablere vejspærringer og gennemføre illegale jordbesættelser.

Præsident Zelaya igangsatte en undersøgelse for at få løst striden, men denne blev brat afbrudt, da han i 2009 blev væltet ved et kup, støttet af brede dele af erhvervslivet og af landets politiske, militære og kirkelige elite. I december 2009 indledte grupper af subsistenslandbrugere en række storstilede ulovlige besættelser af de omstridte jordarealer, som også landets største palmeolieproducent, Dinant Corporation, gør krav på. Dinant, der ejes af Miguel Facusse – en af ​​Honduras mest magtfulde mænd – hævder på sin side, at 17 af firmaets sikkerhedsvagter er blevet dræbt og 30 såret i sammenstød med bønder.

Regionen blev stærkt militariseret i begyndelsen af ​​2010, og de ​​bønder, der havde besat jord, blev fjernet med magt af soldater, der var blevet sat til at håndhæve kontroversielle retskendelser. Beskyldningerne om krænkelser af menneskerettighederne er taget til lige siden.

Vi vil bare dyrke vores jord

I 2012 blev Neptaly Esquivel, 32 år og far til fem, permanent handicappet af en kugle i hoften affyret på klos hold af en soldat iklædt elefanthue. Hændelsen fandt sted under en fredelig protest mod en uddannelsesreform. Neptaly Esquivels sag er nu taget op af Den Internamerikanske Domstol for Menneskerettigheder.

I en anden episode blev Matias Valle, 51, et stiftende medlem af MUCA, skudt ned af to maskerede mænd på motorcykel, mens han ventede på en bus. Vidner sagde, at en bil fuld af private sikkerhedsvagter holdt parkeret få meter derfra.

Matias Valles kone, Dominga Ramos, hævdede, at hendes mand havde afvist at tage imod penge fra Dinant-medarbejdere mod at indstille MUCAs aktioner. Derefter fik han at vide, at der var udsat en pris på hans hoved.

Ramos fortæller: »Jeg så med mine øjne, hvordan en politibetjent forsøgte at mase et patronhylster ned i jorden med sin fod, der hvor min mand var blevet skudt. Vi begravede ham på et hemmeligt sted, så de ikke kunne skære hans hoved af. Jeg er træt og bange. Mine to sønner har forladt Honduras på grund af trusler. Alt, hvad vi ønsker, er at kunne dyrke vores jord i fred«.

Dinant afviser på det kraftigste enhver direkte eller indirekte medvirken til dødspatruljernes aktioner og krænkelser af menneskerettighederne. Koncernen benægter også, at der skulle foregå koordinerede aktioner mellem dens sikkerhedsvagter og regeringens sikkerhedsstyrker mod bondebevægelsen, og insisterer på, at man lever op til sin virksomhedpolitik for ’socialt ansvar’ (CSR). Ifølge Dinant er regeringens sikkerhedsstyrker tværtimod blevet sat ind mod ulovligt indtrængende på virksomhedens besiddelser, og Dinant hævder, at de indtrængende har gjort sig skyldige i mord og andre forbrydelser.

Talsmanden siger, at Dinant »ikke har noget kendskab« til drabene på Martinez, Esquivel eller Valle, og at virksomheden aldrig er blevet inddraget i efterforskning for involvering. Koncernen siger, at den fortsat ønsker at bidrage til, at der kan opnås »en hurtig og fredelig løsning på konflikten i Aguán«.

Bøndernes ansvar

En anden nylig sag vedrører forsvindingen af Josbin Santamaria Caballero, som angiveligt blev skudt og ført bort i en af hærens helikoptere den 30. oktober 2012, imens hans kone og to unge døtre søgte dækning i familiens køkken. Dinants talsmand sagde, at koncernen heller ikke har noget kendskab til denne sag.

Caballero, 25, søn af en prominent bondeaktivist, er offentligt blevet hængt ud som en voldelig kriminel af oberst German Alfaro, kommandant i den fælles militær- og politioperation i regionen, der er kendt under navnet Xatruch.

German Alfaro, der er uddannet på militærakademiet Western Hemisphere for Security Corporation (tidligere School of the Americas) i Fort Benning, Georgia, afviser, at militæret er engageret i stridighederne i Aguán og hævder, at MUCA, regionens mest velorganiserede bondegruppe, alene bærer ansvaret for den aktuelle vold.

Alfaro siger: »Muca og de andre grupper ansporer bønderne til at søge konfrontation med agrofirmaerne. De fastholder en konstant spænding og usikkerhed i området, og deres væbnede grupper begår forbrydelser for at destabilisere området«.

Transitland

Konflikten i Aqua er udtryk for en generel kamp om jord og naturressourcer i hele Honduras, der har stået på i årtier med det fattige flertal på den ene side og landets 10 superrige oligarkfamilier på den anden. Siden 2011 har Honduras været verdens mest voldelige land uden for en krigszone, og landet er et af de fattigste og med størst ulighed i Latinamerika.

Aktivister hævder at brugen af ​​statslige sikkerhedsstyrker til at undertrykke protester mod tyveri af land, anlæggelse af dæmninger, minedrift og oliekoncessioner er blevet intensiveret siden kuppet 2009. I samme periode har USA øget sin militære tilstedeværelse i landet med flere baser.

Honduras er et vigtigt transitland for den internationale handel med narkotika. Mellem 140 og 300 ton kokain menes at passere gennem Honduras hvert år på vejen fra Sydamerika til USA. Valget i slutningen af ​​sidste år fastholdt status quo, da det højreorienterede Partido Nacional kom til magten på et erhvervsvenligt lov og orden-program. Valghandlingen blev kritiseret for at være præget af valgsvindel og vælgerintimidering.

Bertha Oliva, direktør for Komitteen for Pårørende til Tilbageholdte og Forsvundne, siger:

»Politiet og militæret bruger den amerikansk ledede krig mod narkotika i Honduras som at dække for at fordrive eller rydde adskillige mennesker af vejen. Måske kommer jeg selv iblandt dem – i al fald er jeg igen sat på en dødsliste«.

Flere private vagter end betjente

Karen Spring fra Rights Action, den canadiske menneskeretsgruppe, der har dokumenteret Honduras militærs overgreb, kæder dem direkte sammen med både Honduras’ og USAs regeringer.

»Den rolle, militæret spiller i forhold til at terrorisere og kriminalisere Bajo Aguáns lokalsamfund, er et vidnesbyrd om, at den honduranske stat og den amerikanske regering også er involveret i det, som foregår, uanset at mennesker bliver slået ihjel,« siger hun.

Brugen af ​​private sikkerhedsgrupper er steget eksponentielt i Honduras, hvor der nu er fem privatansatte sikkerhedsvagter for hver politibetjent. FN’s arbejdsgruppe om lejesoldater har i gentage tilfælde beskrevet, hvordan sikkerhedsvagter bruger ulovlige våben til straffrit at begå drab, forsvindinger, tvangsflytninger og seksuelle overgreb.

Patricia Arias, der tidligere har stået i spidsen for FN-gruppen, siger til The Guardian:

»Det mest bekymrende er, når private sikkerhedsvagter agerer sammen med politiet og hæren, som vi f.eks. har set det ved Xatruchs operationer i Bajo Aguán«.

Hector Castro, vicepræsident for Sammenslutningen af ​​Palmedyrkere, siger, at begge parter i konflikten har begået overgreb og lovovertrædelser.

Han tilføjede: »Vores regering og myndigheder søger ikke forsoning og håndhæver ikke loven lige for alle«.

Vitalino Alvarez, en MUCA-leder, der overlevede et attentatforsøg i november 2012, siger: »Hver en trussel, forsvinding og mord er del af den terrorkampagne imod os. Vi bliver beskyldt for at dræbe hinanden og offentligt kaldt for mordere, menneskehandlere, narkosmuglere og drukkebolter … Vi må leve, arbejde og forhandle med skydevåben rettet imod vores hoveder«

 

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Steen Sohn
  • Henrik Darlie
  • Trond Meiring
  • Rune Petersen
  • Stig Bøg
  • lars abildgaard
  • Holger Madsen
  • Bill Atkins
Benno Hansen, Steen Sohn, Henrik Darlie, Trond Meiring, Rune Petersen, Stig Bøg, lars abildgaard, Holger Madsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Håber alle privatbilismens tilbedere får en dårlig smag i munden...

Ovenstående artikel kunne skrives om hundredetusinder steder verden over.

Forstads- og provinsliberalisternes insisteren på at bo i grønne omgivelser og sværgen til privatbilismens bekvemmeligheder driver verdens fattige jordberøvede landbefolkning i millionvis til slumbyerne over hele verden:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Percentage_of_World_Population_Urban_R...

Carsten Mortensen, Trond Meiring, Gaderummet Regnbuen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Endnu en sag hvor USA åbenbart igen har blod på hænderne, og hvor det sindsyge dobbelte bogholderisystem "CO2 handel" viser endnu en forfærdelig realitet. Dette system er skabt af lobbyister der vil skabe endnu et marked for salg af "Varm Luft".

Hugo Pieterse, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Overskriften lyder:
"Den beskidte krig i Honduras næres af Vestens behov for ren energi".

Overskriften burde retteligt hedde:
"Den beskidte krig i Honduras næres af USA's behov for ren dominans".

USA's indflydelse i Mellem- og Sydamerikanske lande har altid været synonymt med mord, blod, ulighed, udbytning, fattigdom, borgerkrig, militærkup, dominans, diktatur mv.

Heldigvis har en lang række Latinamerikanske lande i de sidste 15-20 år kunnet vride sig ud af det amerikanske imperiale jerngreb, der ellers har været gældende siden Monroe-doktrinen i 1823, hvor USA erklærede hele det amerikanske kontinent som værende underlagt USA's herredømme.

Men med kuppet i Honduras i 2009 forsøger USA krampagtigt at indlede en tilbageerobring af de tabte lande og vende tilbage til den imperiale Monroe-doktrin, som USA i mellemtiden har udbredt til en dominans ikke kun over det amerikanske kontinent, men over hele kloden.

torben rahm, Hugo Pieterse, Henrik Darlie, Trond Meiring, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Forfærdelig læsning. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at indkøbe varer der er fremstillet under forhold som disse eller andre/lignende hvor mennesker lider som følge. Med USA og vesten's fortsatte og tiltagende grådighed, brutalitet og fuldstændige ligegyldighed med enhver menneskerettighed, skal jeg da til at være kreativ hvis ikke jeg skal dø af sult!

Michael Kongstad Nielsen

Det interessante er, at verden og ikke mindst USA lod det sidste latinamerikanske kup foregå så sent som i 2009, hvor Obama var blevet præsident og alle var entusiastiskefor en ny begyndelse, men Obama-administrationen ville ikke sætte hårdt ind mod afsættelsen af den demokratisk valgte Manuel Zelaya, der i natskjorte blev tvunget ud af landet. Og EU ville heller ikke, det er så pinligt, men EU har mange gange fastholdt den gamle koloniale herredømmementalitet overfor Latinamerika, f. eks. omkring Argentinas nationalisering af Repsol,
http://politiken.dk/udland/ECE1604942/ratingbureau-straffer-argentina-fo...

Det er beklageligt, at EU og USA godkendte det afholdte valg i 2013, der var præget af vold, svindel, stemmekøb og mord. Måske skyldes det, at EU netop havde indgået en handelsaftale med landet. Man får en dårlig smag i munden, når repræsentanter fra EU og USA dukker op i Ukraine og taler om demokrati og menneskerettigheder.

Torben Selch, Henrik Darlie og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Det er ikke kun i Honduras disse problemer forekommer. Indonesien er den største producent af palmeolie og her er billedet det samme.

Og vi bør ALLE have en dårlig smag i munden - palmeolie findes i hver tredie vare, som sælges i supermakederne, fra kosmetik til færdigretter og er stort set umulig at undgå, hvis man altså køber den slags.

Det smadrer jo flere og flere globale små samfund - som burde have en naturlig kort vej fra jord-til-bord. Istedet skal store containerskibe nu fragte Cherioos, Nutella, nestle, Heineken ketchup ud til hver lille flække ... Man begynder at få en fæl mistanke ..

Allan Christensen

Men folk ville jo ikke have atomkraft. Man ville ikke engang diskutere atomkraft. Man svinede jo atomkrafttilhængerne al hæder og ære fra i stedet for at lytte og sætte sig ordentlig ind i årsagerne til at folk ønskede atomkraft. Ikke hermed være sagt at der ikke også var og fortsat er økonomiske interesser involveret.

Det synes som om at økologer, nu om dage, fuldstændigt har glemt at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser de vilde planter og dyr samtidig med at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til undren og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Allan Christensen

Henriette Bøhne
11. januar, 2014 - 10:40 #

Disse problemer med rydning af den sidste vilde natur på denne planet samt udledning af CO2 er den direkte og eneste årsag til at undertegnede støttede indførelse af atomkraft i Danmark i 1970 erne. Jeg finder det dybt krænkende og hyklerisk om tidligere atomkraftmodstandere forsøger at fralægge sig medansvar for konsekvenserne af palmeolieindustri i Honduras og andre steder i verdenen.

Skulle det mod forventning vise sig at de kemiske sprøjtemidler ikke har kunnet bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat – selvfølgelig – at menneskeheden ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

Aleksander Laursen

Hvordan skal det her nogle sinde kunne ændre sig? Hvordan skal vi nogensinde kunne lære at tænke som en art? Det ser sort ud.....

Henriette Bøhne

Allan Christensen,

Jeg forstår ikke helt din kommentar til mig, jeg synes ikke rigtig, jeg forsøger at fralægge mig ansvaret for nogensomhelst.

Jeg er dog ikke enig i, at atomkraft er svaret. Atomkraft vil ikke forhindre fødevare- og kosmetikindustrien i at fylde de fleste varer med billig palmeolie, medmindre vi, forbrugerne, siger stop.

Jeg har i flere år haft fokus på problematikken mht til palmeolie; jeg undgår såvidt muligt fødevarer som indeholder olien og jeg producerer selv familiens sæbe af økologisk olivenolie fra Spanien.

Men vi er enige om at produktionen af palmeolie er en mljøkatastrofe og en skandale af rang, som berører hele klodens befolkning.

Allan Christensen

Henriette Bøhne

Jeg mener bestemt at du tager ansvar fremfor at fralægge dig ansvaret, hvilket jeg finder overordentligt sympatisk. Jeg håber endvidere at du og andre har ret i at de produkter som forhandles som 'økologiske' er sundere og mere skånomme over for naturen. Jeg tvivler og har altid ment at de intet har med økologi at gøre.

Allan Christensen

Thomas Jazrawi

Thomas, det ville ikke være uventet om denne kritik er berettiget. Er du bekendt med at der er mennesker der forsøgte at få indført atomkraft i Danmark for 30-40 år siden?
Er du bekendt med at der er mennesker der mener vi skal udvikle kunstgødning og kemiske sprøjtemidler for at kunne anvende disse midler til produktion af økologiske produkter af hensyn til natur og folkesundhed og at disse mennesker har haft den opfattelse i over 40 år?

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen: - dine "økologiske produkter" bliver jo giftige og selvlysende af den behandling, du har udtænkt til dem. Frem med geigertælleren og klimabeskyttelsen.

Allan Christensen

Michael, produkterne skulle gerne blive mindre giftige og mindre belastende for naturen og klimaet end de ellers ville være blevet. Det er det jeg forstår ved at en vare er økologisk.

Michael Kongstad Nielsen

Jamen, så forstår jeg ikke, du fremturer med det modsatte resultat. Eksempelvis kræver fremstilling af kunstgødning enorme mængder energi, hvilket som bekendt udleder enorme mængder CO2, og som bekendt havner alt for store dele af sprøjtegiftene i grundvandet, og på marken forgifter de livet for viber og harer, markmus og biller, regnorme og myg, masser af dyr og planter, der lever i tilknytning til agerlandet.

Allan Christensen

Michael, det er rigtigt at det kræver store mængder energi at fremstille kunstgødning. Det har man vidst i mere end 100 år. Man har også været klar over at man skulle opdyrke væsentligt flere naturområder for at kunne tilfredsstille vælgernes krav om mere velstand, herunder flere animalske fødevarer, tekstiler og andre produkter såfremt man ikke anvendte kunstgødning. Man ved også at sprøjtegifte slår vilde planter og dyr ihjel og at det siver ned i grundvandet og spredes gennem fødekæderne. Det er der intet underligt ved og det har hele tiden været forventet, måske bortset fra af miljøforkæmpere som tilsyneladende blev overasket og nu tror at andre begik samme fejl.

Det afgørende er at sammenholde fordele med ulemper. Det gælder om at udvikle metoder til at tilfredsstille folks krav om velstand og velfærd med så få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommere som muligt. Det er klart at hvis der skulle vise sig at være flere negative konsekvenser forbundet ved brugen af traditionelt udviklet ny teknologi end de tiltænkte økologiske fordele så skal man selvfølgelig ikke anvende teknologien.

Jeg synes det er positivt at du og andre sætter spørgsmålstegn ved om traditionelt udviklet ny teknologi er vejen frem mod et økologisk mindre uansvarligt samfund. Jeg synes også at det er positivt at miljøforkæmpere viser at de er opmærksomme på de ødelæggene konsekvenser det har når stadig flere mennesker stiller stadig højere krav til velfærd og velstand.