’De burde købe en kiste’

Ugandas præsident blokerede i sidste time den antihomolov, der ville gøre det muligt at straffe homoseksualitet med fængsel på livstid. Men det er en ringe trøst for 23-årige Julius Ogola, der har fået afslag på asyl i Danmark og nu frygter for sin fremtid, hvis han udvises til Uganda
Julius Ogola har fået afslag på asyl og kalder sin situation ’forfærdelig’ – han er bange for at rejse tilbage til Uganda, hvor homoseksuelle forfølges. Hans egen familie føler sig vanæret af at have en homoseksuel i klanen.

Julius Ogola har fået afslag på asyl og kalder sin situation ’forfærdelig’ – han er bange for at rejse tilbage til Uganda, hvor homoseksuelle forfølges. Hans egen familie føler sig vanæret af at have en homoseksuel i klanen.

Jakob Dall
20. januar 2014

Fredag afviste Ugandas præsident, Yoweri Museveni, at godkende den omstridte anti-homolov, som landets parlament vedtog få dage før jul, og som ville have skærpet straffen for homoseksualitet til fængsel op til livstid. Men selvom det umiddelbart er en sejr for ugandiske homoseksuelle, kommer det ikke nødvendigvis 23-årige Julius Ogola til gavn. Han fik kort før jul – et par dage før Ugandas parlament vedtog antihomoloven – afslag på asyl i Danmark, og nu synes hans muligheder for at få sin sag genbehandlet udtømt.

Flygtningenævnet fandt ikke hans gengivelse af begivenhederne ved den første Gay Pride i landet i 2012 troværdig.

»På den baggrund findes ansøgeren ikke i det hele at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse,« står der i Flygtningenævnets afgørelse, som Information har set.

Men det er ulovligt at have sex med personer af samme køn i Uganda, og selv om lovgivningen nu ikke skærpes, er forfølgelsen af homoseksuelle i forvejen af en karakter, som nærmest per automatik burde berettige til at få asyl i Danmark. Det vurderede flere eksperter i en artikel i Information 11. januar. Ikke desto mindre har Julius Ogola og flere andre ugandiske homoseksuelle fået afslag på asyl og står nu til at blive hjemsendt.

Vil ikke tilbage

Julius Ogola taler afdæmpet og med hænderne foldet. Han bor i asylcentret Avnstrup nær Roskilde, men formiddagen har han tilbragt i Sandholmlejren til møde med politiet, der skal hjælpe med at planlægge hans hjemrejse til Uganda.

Han kalder selv sin situation for »forfærdelig« og siger, at han er bange: Hans familie føler sig vanæret af at have en homoseksuel i klanen, og homoseksuelle chikaneres systematisk af politiet. For at undgå sanktioner fra de danske myndigheder har Julius Ogola alligevel indvilliget i at samarbejde med dansk politi om sin hjemsendelse, fortæller han.

»Men jeg vil virkelig ikke tilbage til Uganda. Jeg fortalte dem, at de burde købe en kiste og gøre den klar. Jeg vil hellere tage tilbage som et lig end i live. Det vil bare betyde, at jeg skal gennemgå forfærdelig smerte, inden jeg dør,« siger Julius Ogola.

Det var naboerne i hjembyen Tororo i det østlige Uganda, der først bemærkede, at Julius Ogola ikke var som de fleste drenge. Når han legede, var han meget mere inter-esseret i drengene end i pigerne, mente naboerne.

Derfor gik de til hans mor.

»Hun sagde til dem, at det ikke var noget, og at jeg bare var et barn,« fortæller Julius Ogola.

Naboerne havde dog ret, og i 2005 fik Julius Ogola 15 år gammel og som kostskoleelev i byen Entebbe sin første kæreste – en af skolens andre drenge.

Julius Ogola var også med på skolens fodboldhold, og her mødte han fodboldtræneren og talentspejderen Chris Mubiru. Over de næste fire år havde Julius Ogola et løst forhold til Mubiru, der blandt andet har været holdleder for det ugandiske landshold. Forholdet sluttede, da Julius Ogola forlod Uganda i 2012. I december samme år bragte ugandisk tabloidpresse billeder af Chris Mubiru sammen med en anden mand, og det førte til, at Mubiru blev fængslet, anklaget for »sodomi« på baggrund af at have haft sex med både mænd og kvinder under den seksuelle lavalder på 18 år.

»Chris Mubiru har været sammen med mange unge mennesker, inklusive mig selv,« fortæller Julius Ogola.

I august 2012 deltog Julius Ogola i Ugandas første Gay Pride-parade i Entebbes botaniske have ved Viktoriasøens bred. Han var ny i miljøet, og paraden var en god mulighed for at møde andre. Men politiet opløste paraden, og 20-30 deltagere blev taget med til den lokale politistation – deriblandt Julius Ogola.

Først efter tre dage blev han ved Chris Mubirus hjælp løsladt. Julius Ogola blev bragt i skjul på en farm uden for Entebbe, så hans familie ikke kunne finde ham, og flygtede derefter ud af landet.

»Jeg brugte et falsk pas. Jeg blev sneget ud af landet af en mand, der blev betalt for det, og som organiserede det hele. Jeg vidste ikke engang, at jeg skulle til Danmark, før jeg var her,« siger Julius Ogola.

Hul i muren

I lufthavnen forsvandt menneskesmugleren, og Julius Ogola henvendte sig til politiet.

»De sagde, at det eneste, de kunne hjælpe mig med, var at tage mig til flygtningelejren. De tog mine fingeraftryk, og det var først da, det gik op for mig, at jeg var ved at bede om asyl. Jeg vidste faktisk ikke, at man kunne bede om asyl.«

Det var politiet, der i første omgang interviewede Julius Ogola for at få fastslået, hvor han kom fra. Først senere, da udlændingemyndighederne kom ind i sagen, begyndte de personlige spørgsmål.

»Ved det første interview hev de alle spørgsmålene frem på en gang: ’Hvornår vidste du, at ...’, ’Hvordan skete det, da du første gang ...’ og den slags,« fortæller han.

De efterfølgende interview handlede derimod kun om paraden og om fængslet, fortæller Julius Ogola. Han fortalte, hvordan han blev slået under anholdelsen, blev tilbageholdt i fængslet, og at hans medfanger stak ting op i ham og lavede et hul i muren for at tvinge ham til at vise, hvordan homoseksuelle har sex.

Ngo’en LGBT Asylum, der hjælper seksuelle minoriteter i det danske asylsystem, bistod Julius Ogola med den advokat, der førte hans sag i Flygtningenævnet. Selv om advokaten argumenterede for, at alene den tilspidsede situation i Uganda for homoseksuelle burde være grund nok til, at Julius Ogola var berettiget til asyl, valgte nævnet at lægge vægt på hans beskrivelse af omstændighederne under paraden. Her fandt Flygtningenævnet, at hans forklaring var så »divergerende og utroværdig«, at »ansøgers forklaring findes at måtte tilsidesættes«.

»De (udlændingemyndighederne, red.) har også samlet information, og der er åbenbart ting, som ikke matcher med det, jeg har oplevet. De forventer at høre præcis det, de har hørt i deres indsamlede informationer. Og så har jeg måske fortalt mere eller mindre end det. Men jeg ved det ikke,« siger Julius Ogola og slår ud med armene.

Han afviser samtidig, at han skulle have fortalt andet end sandheden for at overbevise myndighederne om, at han allerede er forfulgt i hjemlandet.

»Jeg har ikke overdrevet. De, der hjalp mig med at forlade mit hjemland, fortalte mig ingenting om asyl eller interviews og den slags. Jeg fortæller om mit liv og de ting, jeg har oplevet. Jeg behøver ikke at overdrive.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sagen kort

De danske udlændingemyndigheder har i en årrække afvist at give asyl til seksuelle og religiøse minoriteter, medmindre den enkelte ansøger har kunnet påvise, at vedkommende var personlig forfulgt.

I januar 2013 ændrede Flygtningenævnet imidlertid den praksis, da den gav en homoseksuel afghansk mand asyl.

På baggrund af den sag vurderer eksperter i udlændingeret, at homoseksuelle asylsøgere fra Uganda på grund af forholdene i hjemlandet bør kunne få asyl i Danmark på linje med den afghanske mand.

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Som det ser ud nu i Uganda, har den 23-årige Julius Ogola al mulig grund til at frygte sin hjemkomst.

Præsident Yoweri Museveni, afviste kun at at godkende den omstridte anti-homolov, fordi han er under stort pres fra EU og især Frankrig. Hans holdninger er fortsat de samme, som i øvrigt gennemsyrer hele samfundet.

Uganda er jo ikke et retssamfund som f.eks. Danmark, hvor man retsforfølges for noget, som alle syntes var rigtigt. Og selv myndighederne følger jo ikke andre regler end deres egne normer.

Endelig sidder præsident Yoweri Museveni jo ikke længere, end militæret tillader det. Og ingen ved, hvem eller hvilke holdninger, der følger efter ham.

Brugerbillede for Bjarne Hansen

Ser ud til at det efterhånden ville være en god ide at se på hvordan man generelt ser på flygtninge, asylansøgere med videre.

Med hensyn til krige så bør det være sådan at de lande der deltager i konflikten på den ene eller anden side med støtte, våben, penge med videre, ja de må også finansiere de skader de påfører landene og de flygtninge der fremkommer...virker ikke særligt logisk at en krig i Syrien, hvor Iran, Rusland, USA samt mange af golfstaterne deltager med våben leverancer eller økonomisk bistand betyder at tredieparts lande skal betale omkostningerne for flygtninge samt hjælp til genopbygning....hvis Danmark ønsker at lege politimand via NATO ja så må vi i de tilfælde, som nation, også være med til proportionelt at betale prisen herfor.

Hvis der i lande som Danmark udover dette stadig er et behov eller ønske for blandt borgere om, at tage sig af flygtninge med videre så skal det gøres ad den frivillige vej således at man selv frivilligt kan give tilskud til sådanne private organisationer, som så er total økonomisk ansvarlige for disse flygtninge og de skal for så vidt have ret til at være her så længe disse organisationer kan tage sig af dem.

Dermed undgår man sikkert også at skulle læse historier om asylansøgere og flygtninge der udnytter det offentlige system groft og det vil naturligvis fjerne den kedelige debat der indimellem er i medierne.

For asyl ansøgere og flygtninge ville det sikkert være en kæmpe fordel idet man må formode at de der nu direkte betaler for dem vil have en større interesse for dem ,end der er i det nuværende system.

Således sikres at de danskere, der ønsker at bidrage til at tage sig af somaliske asyl ansøgere, ugandiske homeseksuelle, politiske flygtninge med videre kan gøre det i det omfang de ønsker og de danskere der ikke har lyst til at deltage heller ikke skal belastes med disse udgifter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viktor Knudsen

Der er ifølge wiki ca. 36 millioner mennesker i Uganda. Hvor mange af disse kan ikke, under påskud af at være homoseksuelle, søge om asyl i Europa?

Selvom loven, hvor afskyelig jeg end finder den, bliver vedtaget, bør stadig ikke berettige til en plads i Europa; de personer der i så fald vil blive forfulgt, må søge til nabolandene istedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Kære Viggo Knudsen, jeg syntes, dit argument ligner det, som et vist såkaldt "folkeparti" fører til torvs: "At Danmark ikke er i stand til at modtage alle verdens flygtninge".

Og til det er blot at tilføje 2 forhold:
1 . At det ikke er alle verdens borgere, der flygter.
2. At der faktisk findes andre lande at søge asyl i, og nogle er i øvrigt mere humane end Danmark.

Brugerbillede for Viktor Knudsen

Udgangspunktet må vel være at der gælder lighed for loven. Dvs. så må vi tage imod ALLE homoseksuelle fra Uganda, der ønsker asyl i Danmark. Jeg kan ikke se hvad der skulle gøre at Julius Ogola skulle få særbehandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viktor Knudsen

@Ryan

Jeg er dybt uenig med dig, hvis du mener at et af kriterierne er at man selv ( af egne midler ) skal kunne komme til Danmark. Så er det nemlig kun ressourcestærke/ pengestærke personer, som Julius, der får muligheden.

Nej, det må være nok at møde op på den danske ambassade i hovedstaden Kampala, og derfra søge om asyl. Så må Danmark bekoste resten af forløbet, indtil at personen kan forsørge sig selv i Danmark!

Er vi ikke enige?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ryan Smith

Man kan ikke søge om asyl fra udlandet, du kan kun søge om asyl hvis du opholder dig i Danmark.Dem som enten har pengene eller som har solgt alt hvad de havde eller på anden måde er så heldige at komme ud af landet og fks til Danmark skal have asyl med det samme.

Dem der ikke er så heldige og som må blive i landet, de skal hjælpes og støttes så godt som muligt i hjemlandet.

Så nej, vi er ikke enige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viktor Knudsen

Jeg er imod enhver form for særbehandling; i særlig grad hvis man tilhører dem med ekstra ressourcer, hvilket jeg mener at Julius gør. For ellers ville han ikke have mulighed for at komme til Danmark. Hvis han skal kunne få asyl bør ALLE med samme baggrund som ham (dvs. homoseksuel fra Uganda) kunne få det. Længere er den ikke. Det skal ikke afgøres på held eller hvor mange penge man har. Hvis Flygtningenævnet gav ham asyl, alene pga. hans baggrund, mener jeg man burde tilbyde det til samtlige homoseksuelle fra Uganda, herunder tilbyde at bekoste flybilletter (one way only), visa (hvis et sådant er påkrævet) mm. uanset hvilke konsekvenser det så ville have mht. økonomi, Udlændingeservice der ville blive endnu mere overbelastet, samfundet generelt, osv......

Der bør ikke være nogen freebies, heller ikke til Julius, bare fordi han nu engang er heroppe!

anbefalede denne kommentar