Læsetid: 3 min.

Centralbank er drivkraften bag amerikansk opsving

Den amerikanske centralbank har spillet en central rolle i genrejsningen af USA’s økonomi efter finanskrisen. Med udsigten til, at bankens kriseinitiativer snart rulles tilbage, står Europa med den største udfordring, siger analytiker
9. januar 2014

Med en verdensøkonomi i knæ og amerikanske politikere, der ikke har kunnet enes om en krisepolitik, har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, spillet en nøglerolle i genopretningen af amerikansk økonomi, og dermed også haft en betydelig rolle i genopretningen af verdensøkonomien.

Det vurderer seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg.

»Hvis man skal beskrive den primære årsag til, at især amerikansk økonomi viser sig at have det bedre, så er det i høj, høj grad, at centralbanken har pumpet penge ud, og dermed holdt renterne lave i en lang periode,« siger han.

»Det har haft kolossal indflydelse. Ikke alene har det været en af de væsentlige drivkræfter bag genrejsningen af amerikansk økonomi, men når amerikansk økonomi samtidig er verdens største økonomi, så betyder det uhyggeligt meget for Europa og dermed også Danmark,« forklarer han.

Siden efteråret 2012 har den amerikanske centralbank gennemført sit tredje opkøbsprogram, kaldet QE3, hvor banken hver måned køber stats- og realkreditobligationer for 85 mia. dollar. Det svarer til mere end 450 mia. kroner, som den amerikanske centralbank hver måned pumper ud i økonomien.

Det gør banken i bestræbelserne på at holde renten i USA på et lavt niveau, så det bliver billigere for virksomheder at låne til at investere, og så banken den vej rundt kan hjælpe med til at skubbe gang i økonomien.

Og det har altså ifølge Henrik Drusebjerg haft en stor betydning for opsvinget. Ben Bernanke har som centralbankchef siden 2006 haft ansvaret for at rulle krisepolitikken ud. Han forlader sin post ved udgangen af januar, og så er det den nye centralbankchef, Janet Yellen, som skal stå for den tilbagerulning af hjælpeinitiativerne, der kun så småt er påbegyndt.

Det er en stor opgave, Janet Yellen arver fra Bernanke, at hun får ansvaret for at rulle hjælpeapparatet tilbage. Men den største udfordring ved, at krisepolitikken fra Federal Reserve gradvist afvikles, står chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi med, vurderer Henrik Drusebjerg.

»Kan han succesrigt skabe den forståelse blandt investorer og på markedet i det hele taget, at renten i Europa sagtens kan være betydeligt lavere end i USA? Det bliver den helt store øvelse, for amerikansk økonomi har det markant bedre end europæisk økonomi,« siger han. Stiger renterne i Europa i samme takt som USA, vil det tage farten af genopretningen i Europa, forklarer Drusebjerg.

Fik renten op, også i Danmark

»Hvis stigende renter i USA forårsager stigende renter i Europa, vil det være ren gift for europæerne,« siger han.

I løbet af sommeren sidste år var spekulationerne om en tilbagerulning af Federal Reserves tredje opkøbsprogram med til at sende renterne kraftigt i vejret, også i Danmark, forklarer Henrik Drusebjerg.

Det skete, efter at Ben Bernanke på et pressemøde i maj indikerede, at centralbanken overvejede gradvist at ville aftrappe opkøbsprogrammet.

Kombineret med positive nøgletal for amerikansk økonomi, så flere og flere konturerne af en økonomi, der snart kunne klare sig uden centralbankens hjælp, og på baggrund af forventningen om tilbagerulning steg renterne voldsomt. For voldsomt, mener Henrik Drusebjerg.

Dansk økonomi vil intet mærke

Af frygt for at de stigende renter ville hæmme opsvinget, valgte Ben Bernanke i stedet at lade opkøbsprogrammet fortsætte uændret. På et møde i centralbanken i september, hvor alle forventede, at tilbagerulningen ville blive annonceret, valgte Bernanke i stedet at lade QE3 køre videre for fuld kraft.

Det fik renterne til at falde kortvarigt. Men de har efterfølgende på ny haft opadgående tendens. Både i USA og Danmark.

»De rentestigninger, vi har set i efteråret og vinteren, har i langt højere grad været på baggrund af nøgletallene. Simpelthen at økonomien er begyndt at få det bedre,« siger Drusebjerg. Derfor vurderer han ikke, at Danmark vil mærke meget til aftrapningen af QE3, sådan som det ellers gjorde sig gældende over sommeren 2013. Kun hvis opkøbsprogrammet afvikles for hurtigt, vil det få konsekvenser i Danmark.

»Hvis de trækker det tilbage på det rette tidspunkt og i den rette mængde, bør almindelig, tiltagende vækst erstatte den kunstige medicin, økonomien er blevet tilført i årevis, og så bør vi i princippet ikke mærke det,« vurderer Henrik Drusebjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

I gamle dage lå der produktion og købekraft bag et opsving. I dag er det noget centralbanker klarer ved at vande markedet med kreditter. Den neoliberalistiske økonomi har for længst sluppet tøjlerne til virkeligheden.

Kapitalisterne, økonomerne og politikerne giver sammen indtryk af at de kan styre gældsskruen:

...krise, afmatning, lavkonjunktur, recession, krak, depression, skattefinacieret kunstigt opsving, økonomisk boble, - og så forfra...

...men kapitalismen er en selvkørende maskine uden bremse. De skal have hjælp folkens - lad os stikke en kæp i hjulet.