Læsetid: 3 min.

Død ved forskning

Livet som Harvard-forsker er anderledes, end man kender det fra Danmark. Anderledes som i bedre. Det er ikke kun den 60 timer lange arbejdsuge, der bliver taget som en selvfølge. Det er også forventningerne til den enkelte forsker og studerende, der gør forskellen
27. januar 2014

We’re going to take all life out of you!« Sådan sagde min chef, kemiprofessor Ted Betley, i halv spøg og halv alvor, første gang jeg mødte ham på hans kontor på Department of Chemistry and Chemical Biology (CCB), Harvard University. Han hentydede til, at her er en seks dages arbejdsuge og minimum 10 timers arbejdsdag en selvfølge. At her er forventningerne til hver enkelt forsker og studerendes projekt flere dimensioner større end så mange andre steder. Også end i Danmark.

Jeg har en ph.d. i kemi fra Aarhus Universitet og har været cirka to et halvt år i Tyskland som postdoc. Jeg er for tiden postdoc på CCB på Harvard, hvor jeg efter lidt over seks måneders ophold må sige, at min chef har fået delvist ret. Her giver man sig selv. Man arbejder ikke på Harvard, man lever på Harvard.

Men man får også noget. I form af uvurderlig erfaring, netværk, kompetencer – og mod. Mod til at forske for at skabe nye videnskabelige platforme – finde nye teknologiske territorier så at sige. I Europa er forskningen, som jeg kender den, nærmest udelukkende fokuseret på at udvide grænserne på gamle territorier. Det er vist unødvendigt at pointere, i hvilken af de to retninger Nobelpriserne ligger og venter på én.

Ikke så meget slinger

Men det er måske en tanke værd, at mens vi i Danmark som land har én nobelprismodtager i kemi gennem tiderne, så har Harvard opnået syv af slagsen. To af dem har i øvrigt stadig deres daglige gang som emeritus på universitetet. Bevares, Harvard er et af verdens absolut bedste og mest prestigefyldte universiteter, hvor verdens allerdygtigste studerende og forskere valfarter til, så dét er da svært at hamle op med. Men bryster vi os ikke af, at dansk forskning er i verdensklasse?

Hvad der måske gør, at det virker så godt på Harvard, er dagligdagen. Der er rent ud sagt ikke så meget slinger. Folk vil gerne det her. Der er en ’kom så, nu gør vi det!’-attitude.

Dette har muligvis sin rod i både det faktum, at de studerende er blandt verdens dygtigste, og at kravene til ph.d.-studerende på Harvard er høje. Meget høje. Den anden dag sad jeg sammen med de andre postdocs og studerende i forskningsgruppen til en generalprøve for en ung andenårsstuderendes GAC-prøve (Graduate Advicing Committee). Det er en årlig mundtlig prøve for alle ph.d.-studerende på CCB, der skal tjekke, om den studerende har udviklet sig tilfredsstillende. Prøven består i, at tre professorer udspørger den studerende om alt, hvad de har lyst til. Helst om det, den studerende ikke er stærk i. Og det har Harvard-professorer altså ikke svært ved at finde. Slet ikke tre af slagsen.

Selv om de fleste gennemfører prøven første gang, er det noget, de frygter. Frygter så meget, at den unge fyr havde koldsved bare til generalprøven over for sine kolleger. Frygter så meget, at vi brugte mere end tre timer på at gennemgå en fremlæggelse, der i sig selv kun varer højst en halv time.

Sådan er det ikke i Danmark. Er du først kommet ind på ph.d.-studiet skal du virkelig prøve hårdt for ikke at leve op til kravene.

For chefens penge

Det sociale liv fungerer også på Harvard. Hele forskningsgruppen tager for eksempel jævnligt ned på en af de utallige lokale spisesteder og spiser frokost. Betalt af chefens fondsmidler. Noget, der er med til at give et godt socialt fundament. Noget, der på ingen måde er tradition for i Danmark. Jeg forstår ikke, hvorfor noget, der bidrager til en god stemning på arbejdspladsen og på sigt kan give mere effektiv forskning, skal begrænses til et absolut minimum i Danmark.

Så Harvard, please do take all life out of me!

Martin Nielsen er postdoc ved Department of Chemistry and Chemical Biology (CCB), Harvard University, USA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu