Læsetid: 5 min.

Eksperter: Homoseksuelle fra Uganda bør få asyl

Skærpelsen af lovgiv-ningen i Uganda er endnu en god grund til, at Danmark bør give asyl til ugandiske LGTB-personer, mener eksperter med henvisning til en sag fra januar 2013, hvor en homoseksuel afghansk mand fik asyl. SF har spurgt Justitsministeriet om en redegørelse
11. januar 2014

Homoseksuelle asylsøgere fra Uganda bør kunne få asyl i Danmark, også selv om ansøgeren ikke i særlig grad er i personlig fare. Det vurderer eksperter i udlændingeret på baggrund af Flygtningenævnets afgørelse i en sag fra sidste år, hvor en homoseksuel afghansk mand fik asyl.

»Der er en række lande, hvor der ikke er tvivl om, at der bør gives asyl, og det er blandt andet et land som Uganda,« lyder vurderingen fra Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder.

Som beskrevet i Information, står en række afviste ugandere, der har søgt asyl med henvisning til deres homoseksualitet, til at blive udvist, til trods for at Ugandas parlament i december vedtog at stramme landets i forvejen vidtrækkende anti-homolovgivning. Det skyldes blandt andet, at de danske udlændingemyndigheder i en årrække har afvist at give asyl til seksuelle og religiøse minoriteter, med mindre de kunne påvise, at den enkelte ansøger var personligt forfulgt: En praksis, som blandt andet organisationen Amnesty International har kritiseret Danmark for, da folk dermed blev sendt hjem til en tilværelse, hvor de var tvunget til at leve med deres seksualitet eller tro i skjul i hjemlandet.

I januar 2013 ændrede Flygtningenævnet dog sin afgørelse i en sag, hvor en homoseksuel afghansk mand tidligere havde fået afslag, fordi han ikke var personligt forfulgt. I stedet fik han asyl og lever fortsat i Danmark i dag.

»Sagen fra sidste år lagde op til en accept af, at homoseksualitet er af en immanent karakter, hvor man ikke kan forvente, at folk skal skjule den i forbindelse med en tilbagevenden til deres hjemland. Det er en positiv ret at kunne bekende sin seksualitet i det offentlige rum,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Samme opfattelse har adjunkt Jesper Lindholm fra juridisk institut ved Aalborg Universitet, der har skrevet ph.d. om flygtningeret. Han påpeger, at praksissen udspringer af en tidligere sag fra 2012: Her fik en kristen konvertit Flygtningenævnets ord for, at han ikke kunne sendes tilbage til Afghanistan, selv om lokale myndigheder ikke kendte til hans trosskifte:

»Så hvis ansøgeren kan påvise på troværdig vis, at han er konvertit, eller at han er homoseksuel, så er man med den her praksis gået et skridt videre, så man – om ikke automatisk, så tæt på – bør kunne få asyl,« siger han. Og som forholdene er i Uganda, bør LGBT-ansøgere derfra kunne få asyl som følge af sagen, vurderer de to forsker.

»Helt klar sag«

Ifølge advokat Kåre Traberg Smidt, der var forsvarer for den afghanske mand, var der tale om en »helt klar sag«, som brød med Flygtningenævnets hidtidige praksis: Manden havde først udlevet sin homoseksualitet, efter at han havde forladt hjemlandet, og dermed var der ingen eksempler på tidligere chikane eller vold til at godtgøre, at han i særlig grad risikerede at blive forfulgt i Afghanistan:

»Det var ikke noget med ’en samlet vurdering’ af, hvor meget han var blevet chikaneret og mishandlet, inden han flygtede,« siger han.

Effekten af afgørelsen har dog ikke helt levet op til forventningerne, fortæller han:

»Vi mente, at der var tale om en praksisændring, og afgørelsen har også været det for Afghanistan. Men nævnet har været tilbageholdende med at gøre den generel,« lyder advokatens vurdering.

Det er da heller ikke ansøgere fra alle lande med en anti-homolovgivning, der vil kunne få asyl, selv om Flygtningenævnet skulle vælge at følge praksissen fra sagen om den afghanske mand. Så sent som sidste sommer vedtog det russiske parlament en stramning af den nationale lovgivning, så f.eks. positiv omtale af »utraditionelle seksuelle relationer« over for børn og unge nu er strafbart. Alligevel vil det være op til en individuel vurdering hos de danske udlændingemyndigheder af, om den enkelte ansøger risikerer forfølgelse.

»Man skal stadig kunne påvise, at man er homoseksuel, og at forholdene er tilstrækkeligt slemme. Det vil man måske kunne i dele af Rusland, men det kommer an på, om situationen i hjemlandet er slem nok til at give asyl,« siger forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder.

SF beder om redegørelse

Med den nye lov i Uganda bliver det fremover også strafbart ikke at melde homoseksuelle til myndighederne, hvis man har haft kendskab til dem i mere end 24 timer. Loven er endnu ikke skrevet under af præsidenten, men en ny rapport fra Udlændingestyrelsen om situationen for LGBT-personer citerer en unavngiven, vestlig ambassade for eksempler på, at Ugandas politi er begyndt at håndhæve loven.

Flygtningenævnet ønsker ikke at kommentere sin praksis, men henviser til, at udvalgte afgørelser og formandskabets beretning ligger tilgængeligt på nævnets hjemmeside. Men nævnets praksis har vakt opmærksomhed på Christiansborg, hvor SF’s retsordfører og formand for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt, også har noteret sig forholdene i Uganda:

»Jeg har en smule svært ved at forstå, hvis man kan sende homoseksuelle tilbage til Uganda, når man i januar traf beslutning om, at man ikke kunne sende homoseksuelle hjem til Afghanistan. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes med Uganda,« siger hun.

Derfor har SF-ordføreren bedt Justitsministeriet om at redegøre for Flygtningenævnets praksis i sager om asyl til homoseksuelle, der risikerer forfølgelse i hjemlandet. Blandt andet ønsker hun en forklaring på forskellen mellem Uganda og Afghanistan:

»Vi er nødt til at få kortlagt, hvad det er for nogle nuancer, der gør sig gældende i de her asylsager. For det er helt forfærdeligt, det der foregår i Uganda,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Politikerne på Christiansborg har dog ingen instruktionsbeføjelser over for Flygtningenævnet, inderstreger hun. Men Karina Lorentzen Dehnhardt håber, at nævnet vil være »kloge nok til at gennemgå sagerne igen«:

»Ellers må vi diskutere politisk, hvordan vi kan løse de her sager,« siger hun.

– Hvad kan I gøre politisk?

»Vi har ingen aftale i regeringen om at ændre asylreglerne. Men det burde heller ikke være nødvendigt, når vi nu har anerkendt det her problem i forhold til den afghanske ansøger. Derfor skal vi have undersøgt, hvad der skal til for at nå op på det niveau. Men lovgivningen burde være god nok i forhold til afgørelsen fra januar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu