Læsetid: 4 min.

’Vi er alle ekstremister’

Det ukrainske regime har malet sig op i et hjørne, hvor det kun kan overleve som diktatur. Regimets eneste svar på de fredelige protester har været vold – en vold, der konstant er eskaleret, skriver den ukrainske forfatter Jurij Andrukhovitj
Den eneste reaktion fra regimet på de fredelige protester, der nu er gået ind i deres tredje måned, har været vold – en vold, der konstant er eskaleret og i dag giver sig mangeartede udtryk

Den eneste reaktion fra regimet på de fredelige protester, der nu er gået ind i deres tredje måned, har været vold – en vold, der konstant er eskaleret og i dag giver sig mangeartede udtryk

Genya Savilov

25. januar 2014

De vigtigste ting, man skal holde sig for øje for at forstå den tumultariske situation i dagens Ukraine, er disse:

Lidt under fire år inde i sin regeringsperiode har Janukovitjs regime øget spændingerne i det ukrainske samfund i en sådan grad, at et point of no return er nået. Hvad værre er: Regimet har malet sig i op et hjørne, hvor det ikke ser andre muligheder end at holde fast i magten i al overskuelig fremtid og med alle nødvendige midler. Det er tvunget til at øge undertrykkelsen, for alternativet er, at det risikerer at udsætte sig selv for et omfattende retsopgør med vidtrækkende og fatale konsekvenser for regimet selv og dets støtter. Omfanget af, hvad det har stjålet og tilranet sig, trodser alle forestillinger om, hvad menneskelig griskhed formår.

Den eneste reaktion fra regimet på de fredelige protester, der nu er gået ind i deres tredje måned, har været vold – en vold, der konstant er eskaleret og i dag giver sig mangeartede udtryk: Specialstyrkernes angreb på Maidan-pladsen kombineres med individuel chikane og forfølgelse af oppositionsaktivister og almindelige deltagere i protestaktionerne. Systematisk overvågning, prygl, afbrænding af biler og huse, razziaer mod boliger, ransagninger, arrestationer og åbenlyst politisk motiverede retsprocesser hører nu til dagens orden. Nøgleordet er intimidering. Men intimideringen viser sig ikke at få den tiltænkte effekt. Og fordi folk protesterer desto mere massivt, vælger de siddende magthavere at skrue yderligere op for deres repressive handlinger.

De facto-undtagelsestilstand

’Retsgrundlaget’ for at kunne gøre det blev tilvejebragt den 16. januar, da medlemmerne af Ukraines parlament, hvoraf et flertal er fuldstændig i lommen på præsidenten, i en grov tilsidesættelse af alle regler for procedurer og afstemning – ja, i modstrid med selve forfatningen – på kun et par minutter og ved simpel håndsoprækning vedtog en hel række lovændringer, der de facto indfører diktatorisk styre og undtagelsestilstand i landet uden formelt at erklære det. Alene ved at skrive, hvad jeg lige har skrevet, overtræder jeg eksempelvis allerede en række nye straffelovsartikler om »defamering«, »oppiskning af spændinger« osv.

Kort sagt: Bliver disse ’love’ fremover anerkendt som gyldige, er konklusionen uafviselig: I Ukraine i dag er alt det, som myndighederne ikke udtrykkeligt tillader, at betragte som forbudt. Og det eneste, magthaverne tillader, er, at vi andre føjer dem.

Men det ukrainske civilsamfund nægter at acceptere disse ’love’. Så den 19. januar mobiliserede ukrainerne igen og gik på gaden for at forsvare deres fremtid.

I tv-nyhedsklip fra Kijev kan man se demonstranter iført forskellige former for hjelme og med masker for ansigterne, nogle af dem med trækøller. Men tro ikke, at disse er »ekstremister«, »provokatører« eller »højreradikale«. Når mine venner og jeg selv går ud for at protestere, må vi også klæde os på den måde. I den forstand er min kone, min datter, vores venner og jeg selv også ’ekstremister’. Men vi har ikke noget alternativ: Vi er nødt til at beskytte vores liv og helbred og vores venners og familiers liv og helbred. For specialstyrke-enhederne skyder på os, og deres snigskytter tøver ikke med at dræbe. Antallet af demonstranter dræbt ud for bare en enkelt blok i hovedstadens regeringskvarter er ifølge de seneste forlydender fem eller syv. Derudover er snesevis af mennesker i Kijev meldt savnet.

Vi kan ikke stoppe vores protester, for det ville betyde, at vi skulle bøje os og gå ind på at leve i et land, der er blevet forvandlet til et livslangt fængsel. Den yngre generation af ukrainere, der er vokset op i årene efter Sovjetunionens opløsning, afviser som en naturlig del af deres selvforståelse alle former for diktatur. Hvis diktaturet vinder, må Europa indstille sig på at få et nyt Hviderusland ved sin østgrænse og en flygtningestrøm, der skal måles i millioner. Dette er sandheden og siges ikke for at skræmme den vestlige offentlighed.

Fører krig mod ungdommen

Vi har nu en revolution, som forsøges gennemført af unge. Og vi har magthavere, som først og fremmest fører krig mod ungdommen. Når mørket falder på i Kijev, giver uidentificerede grupper af ’personer i civilt tøj’ sig til at strejfe rundt i byen på jagt efter de unge, især dem, der bærer Maidan-bevægelsen og Den Europæiske Unions symboler. De bortfører dem, tager dem med sig ud i skovene, hvor de får flået alt tøjet af sig, og torterer dem i vintervejrets voldsomme kuldegrader. Af en eller anden grund er ofrene for disse overgreb typisk unge kunstnere – skuespillere, malere, digtere. Det er virker oplagt, at nogle af de såkaldte dødspatruljer er sluppet løs i landet med ordre til at eliminere alt, hvad der er bedst i det.

Men ikke nok med det. I Kijevs hospitaler fanger politiet de sårede demonstranter og tager dem med sig (jeg gentager: Vi taler om sårede personer) til afhøring på skjulte steder. Det er blevet farligt at henvende sig på et hospital, selv for tilfældige forbipasserende, der måtte være blevet såret af politiets vildfarne gummikugler. Og lægerne gør ikke andet end at trække hjælpeløst på skuldrene og udleverer patienterne til den såkaldte ordensmagt.

For at opsummere: I Ukraine begås der i dag veritable forbrydelser mod menneskeheden, og det er den nuværende regering, der er ansvarlig for dem. Hvis der er nogen ekstremister til stede i den nuværende situation, er det landets højeste ledelse, der fortjener at få påhæftet dette prædikat.

Hvad der nu vil ske, er fuldstændig umuligt at forudse. Jeg ved heller ikke, hvordan Europa bedst kan bistå os i denne krise. Men hvad I kan gøre, er at formidle min appel videre til så mange som muligt. Vi behøver jeres sympati og solidaritet. Tænk på os. Vi skal nok vide at overvinde vores undertrykkere, uanset hvor hårdt de slår til. Men uden overdrivelse forsvarer det ukrainske folk nu de europæiske værdier om et frit og retfærdigt samfund med deres eget blod. Det håber jeg, I vil forstå.

Jurij Andrukhovitj er prisbelønnet ukrainsk forfatter og essayist

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Høy Knudsen
  • Kalle Nielsen
  • Bjarne Kim Pedersen
  • Erik Jensen
Andreas Høy Knudsen, Kalle Nielsen, Bjarne Kim Pedersen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I Ukraine begås der i dag veritable forbrydelser mod menneskeheden, og det er den nuværende regering, der er ansvarlig for dem."

Dokumentation?

Niels Engelsted

I det mindste må man medgive den ukrainske regering, at den er meget langmodig med de radikale demonstranter på pladsen, der holder varmen med flammende taler, brændende biler og molotovcocktails. Det var ikke gået i Cairo, i Istanbul, i Washington, eller på Nørrebro i København. Så var der blevet ryddet med indsatsstyrker i løbet af et par dage. Men de er nok nødt til at være langmodige, for pladsen er fyldt med repræsentanter fra vesten, tilrejsende ngo'er, ledende politikere fra USA og EU, og kampagnemanagere fra tænketanke og andre agenter, og der ville rejse sig et ramaskrig, hvis de kom til skade.

Poul Eriksen, Per Torbensen, arne poulsen, Rune Petersen, Peter Hansen, Niels-Holger Nielsen, Nic Pedersen, Ture Nilsson og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Såvidt jeg ved er der flertal for regeringen i befolkningen - og de der demonstrerer er jo i høj grad støttet udefra af bl. a. USA - som vi før har set det når USA skal nedbryde Sovjetunionens indflydelsessfære. Fredelige demonstrationer i månedsbis? Den går jo ikke i noget land - se bare anti- Walt Street aktionerne i USA, som blev voldeligt nedkæmpet etc etc.

I Ukraine er mange mod vestlig indblanding og vil ikke bare give EU og USA frit spil i et marked som vi har set det ske i andre østlande, hvor kapitalister har røvet fælles ejendom til eget bedste. Det er derfor EU's udspil blev forkastet - og måske godt det samme, der var intet i det som var en fordel for landet - sammenlignet med de store russiske tilbud på energiområdet og i form af penge.

Men det står der jo ikke noget om i artiklen, som er totalt ensidig.

Per Dørup Jensen, Rune Petersen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Bjarne Kim Pedersen

Fra 21. november har mellem 100000 til måske 600000 demonstreret for et Ukraine befriet for korruption.
Nytårsnat var der 200000.
Omkring 01. december forsøgte Berkut styrkerne at storme pladsen, Berkut er den Ukrainske aflægger af OMON.
Over 20 journalister fik bank.
24 december blev journalisten Tetyana Chornovil gennembanket og smidt i en grøft netop som hun havde offentliggjort artikler om præsidentens ranen til sig.
Inden demonstrationerne blev voldelige vedtog præsidentens parti en række love i strid med den ukrainske forfatning. Særlove inspireret af (og måske dikteret af) Putin
Bl.a. 15 års fængsel for at deltage i demonstrationer, kriminalisering af NGO kontakt osv.
Mindst en af de dræbte blev dræbt af Berkuts sniper.
Politiet kaster molotov-coctails mod demonstranter.
Vesten og især danske medier har været tavse.

Jeg syntes faktisk, at artiklen er ret seriøs. Landet har en 2-delt befolkningsgruppe, der i øst er russisk orienteret og i vest orienteret mod Europa. Og dette skaber 2 forskellige opfattelser af demokrati, og retsopfattelse, der her er på konflikt

Så lad os først slå fast, at Europa er ved at få 2 Hvideruslande, hvor magten næsten helt åbent beriger sig ved korruption, og kun kender vold som demokratisk argument.

Og lad os derefter slå fast - i hvert fald ud fra ovenstående læserbreve, at danske medier kun har ringe kontakt med virkeligheden i Ukraina.

"... som vi før har set det når USA skal nedbryde Sovjetunionens indflydelsessfære. ".

Det kan man da kalde at leve i fortiden.

Torben Knudsen

Når mine venner og jeg selv går ud for at protestere, må vi også klæde os på den måde.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Fatter det ikke, hvad er køller imod maskingeværer?

Hvem er det, der smadrer vinduer i regeringsbygninger etc. er det provokatører ?er der mange provokatører-læs indsat af regimet?

De, der er indsat som politi og soldater og særlige typer har de ikke familie i Ukraine/Kiev ?.
Kommer de ikke hjem til lillemor og skal stå til regnskab, hvem er de?

Gert Romme
Jeg har faktisk familie i Ukraine (Mariupol i sydøst). Så sent som i torsdag talte jeg med dem , og de er faktisk meget glad for den økonomiske hjælp, som Rusland har tilbudt. Som de siger:” Forstil dig, at landet var løbet tør for penge i januar. Landet ville blive kastet ud i totalt kaos og de næste fem år ville være uoverskuelige, hvad angår arbejde og privat husholdning”. Ja, Janukovitj er korrupt, men hvorfra tror du Timosjenko og Jusjtjenko har deres millioner? Klitsjko bor i Tyskland for at spare i skat. Min familie hævder at 90% af politikerne er korrupte. Men EU og USA puster til ilden, når de stiller sig ved siden af højreradikale uden at tage afstand.

Kalle Nielsen, Per Torbensen, Rune Petersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

Det er en kilde til stadig undren og forvirring at iagttage, hvordan akademikerelitære venstreorienterede vender det blinde øje til i forhold til fascistiske tendenser i lande, der er beliggende i det hedengangne Sovjetunionen.

Niels Engelsted

Jamen, Bo Jørgensen, Niels-Holger Nielsen vender jo netop ikke 'det blinde øje til i forhold til fascistiske tendenser i lande, der er beliggende i det hedengangne Sovjetunionen'? De mest aktive og radikale demonstranter i Kiev er jo netop fascister fra Svoboda.

Per Torbensen, Poul Eriksen, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen, Peter Hansen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

Niels Engelsted: Mener du, at når Svoboda-sympatisører deltager i demonstrationerne sammen med hundredtusindvis af andre utilfredse, ukrainske borgere, at så har demonstrationerne diskvalificeret sig selv?

Niels Engelsted

Bo, nej, det ved jeg ikke nok til at mene. Men jeg mener, at deltagelsen af ukrainske højrenationalister fra de gamle fascistdage og den ekskalerende vold med molotovcocktails og betjente sat i brand antyder, at den vestlige strategi med sin orange revolution måske er kommet ud af kontrol. Eller værre har valgt en anden strategi end bare amerikanske kongresmedlemmer, der deler sandwiches ud på Frihedspladsen. Jeg tror, at der er en ægte protest blandt ukrainerne mod korruptionen, også at der er mange, ikke mindst fra Galicien, der ønsker at blive indlemmet i EU, men jeg tror også, at denne protest med de nye toner er blevet forskrækket og er gået hjem. Og jeg er ikke sikker på, at folkeflertallet i Ukraine støtter den tyske bokser. Men kan vi ikke håbe, at det hele afgøres, når der om et år skal være præsidentvalg i Ukraine. Det er trods alt bedre end borgerkrig.

Per Torbensen, Poul Eriksen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Ukraine er desværre, som flere andre beklagelige tilfælde, en statsdannelse med en befolkning og ikke en nation med et folk.
Det er et meget dårligt udgangspunkt for orden og trivsel, for slet ikke at tale m demokrati.
Man kunne ønske, at der bliver fundet en civiliseret løsning/skilsmisse som f.eks. i det hedengangne Tjekkoslovakiet, som jo nu er Tjekkiet og Slovakiet.

Nic
Det er måske på vej med et delt Ukraine. Ifølge RT er administration- og regionsbygninger i store dele af den vestlige del af landet besat af” demonstranter”. Så kommer EU til at hoste op med penge, da industrien ligger i øst.

Per Dørup Jensen

Fredelige protester! Fører krig mod ungdommen! Og ikke et ord om de voldelige demonstranters udefrakommende finansiører! Hvem har prisbelønnet ham?

Stig

Ja, så burde alle jo kunne få deres ønsker opfyldt.
Både de, der satser på Ruslands og EU's respektive pengepunge m.m.!?
Og måtte deres valg tjene dem efter fortjeneste! ;-)

Claus Piculell

Politiken har en fotoserie om den fredelige ekstremisme i Kiev:
http://politiken.dk/fotografier/nyhedsfoto/ECE2191503/foto-flammehav-i-k...

Men de fleste vestlige medier vil vel hævde, at brandstifterne med benzin, bildæk og biler blot er politimænd og agenter i forklædning ...
Selv er jeg ved at være lidt træt af at skulle påduttes et nyt fjendebillede, som mærkeligt nok er de samme lande, som vi troede man ikke kunne lide pga. kommunismen, og jeg kunne godt tænke mig en mere nuanceret mediedækning, hvor diktaturet Kina ikke blot er en god vækstmotor og handelspartner, mens de spirende demokratier, der bestemt slås med store vanskeligheder og antidemokratiske forhindringer, skal fortsætte som "vores" fjende.

Niels Engelsted

Bo Jørgensen,
i forlængelse af vores udveksling er dette link fra Spiegel fra idag om den seneste udvikling i Kiev måske af interesse. Den viser at fascisterne fra Svoboda har en måske afgørende og farlig rolle.

Niels Engelsted

Bo Jørgensen,
i forlængelse af vores udveksling er dette link fra Spiegel fra idag om den seneste udvikling i Kiev måske af interesse. Den viser at fascisterne fra Svoboda har en måske afgørende og farlig rolle.