Nyhed
Læsetid: 7 min.

EU indleder nyt verbalt slagsmål om klimamål

Ekstremt ødelæggende for konkurrenceevnen siger EU-industrilobby om nye klimamål på vej fra klimakommissær Connie Hedegaard. Danmark, Dansk Industri og grønne ngo’er bakker ambitiøse mål op
Udland
17. januar 2014

Det ligner cirklens kvadratur. Når EU-Kommissionen på onsdag fremlægger en længe ventet hvidbog med sine forslag til nye EU-mål for klima og energi, bliver det starten på et uoverskueligt, langvarigt slagsmål mellem forskellige koalitioner af medlemslande, forskellige virksomheder og brancheorganisationer, forskellige ngo’er.

Eller start og start: Slagsmålet har været i gang et stykke tid i parternes bestræbelser på at påvirke Kommissionen før udspillet. For også internt i Kommissionen har vandene været delt og er det angiveligt stadig. Kilder siger, at Kommissionens 28 medlemmer antagelig først lægger sig fast på deres endelige, fælles holdning på selve dagen for forslagets offentliggørelse, det vil sige onsdag den 22. januar.

Det handler om, hvilke nye mål EU skal sætte – eller måske ikke sætte – for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivisering i 2030.

De nye mål skal afløse de hidtidige, som kun har gyldighed frem til 2020. Her gælder de såkaldte 20-20-20-mål: En bindende forpligtelse til at reducere EU’s CO2-udledninger med 20 pct. i forhold til 1990-niveauet, et bindende mål om 20 pct. vedvarende energi samt et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 pct., alt sammen i 2020.

Hvis EU skal leve op til sit langsigtede mål om 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050 og dermed forbedre chancen for at holde den globale opvarmning under to grader, skal man i 2030 være nået et godt stykke videre. Hvor langt og hvordan skændes man om.

Bindende mål, tak

EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, der kommer til at præsentere hvidbogen på onsdag sammen med energikommissær Günther Oettinger, har talt for et nyt ’tripplemål’, altså 2030-mål for både CO2, vedvarende energi og energieffektivisering.

»Det har tjent os godt indtil nu, og min personlige mening er, at det også vil tjene os godt i fremtiden,« sagde hun i december i et interview i netmediet Energy Post.

Deri er hun enig med bl.a. Europa-Parlamentets to udvalg for energi og miljø, som forleden anbefalede tre bindende mål på henholdsvis 40 pct. CO2-reduktion, 40 pct. energieffektivisering og 30 pct. vedvarende energi i 2030.

»Bindende mål er det eneste middel til for alvor at styrke klimaindsatsen,« siger Britta Thomsen, forhandler for den socialdemokratiske gruppe i parlamentsudvalgene.

Også EU’s grønne organisationer – bl.a. Greenpeace, WWF og Friends of the Earth – har i et aktuelt, fælles brev til EU-Kommissionens præsident José Manuel Barroso argumenteret for et tripplemål. Konkret ønsker de mindst 55 pct. CO2-reduktion, 45 pct. vedvarende energi og 40 pct. energieffektivisering i 2030.

Denne opbakning til et tripplemål finder Connie Hedegaard imidlertid ikke hos sine 27 kolleger i EU-Kommissionen. Bl.a. økonomikommissær Ollie Rehn, industrikommissær Antonio Tajani og budgetkommissær Janusz Lewandowski har efter sigende strittet imod, og de seneste forlydender er, at Kommissionen bevæger sig mod kun ét bindende mål, nemlig målet for CO2-reduktion.

Hvis et mål for vedvarende energi også kommer med, så bliver det antagelig ikke-bindende, mens et nyt vejledende mål for energieffektivisering slet ikke synes at være del af diskussionerne.

Procentstriden

Kommissærerne strides i disse dage, om CO2-målet skal være på 40 eller blot 35 pct. reduktion i 2030. Reuters har haft adgang til interne dokumenter, der tyder på, at 35 pct. står stærkest i diskussionerne med 40 pct. angivet i kantede parenteser i kladden til hvidbogen.

Det internationale konsulentfirma Ecofys gør i en aktuel analyse opmærksom på, at 35 pct. i 2030 er en beskeden ambition i betragtning af, at allerede planlagte indsatser i forbindelse med de tre 2020-mål formentlig vil lede til CO2-reduktioner for EU på 25-32 pct. allerede i 2020.

Et muligt – antagelig ikke-bindende – mål for vedvarende energi fra Kommissionen kan ifølge flere kilder blive på 24,7 pct., hvis CO2-målet bliver 35 pct., eller 27,7 pct., hvis Kommissionen i stedet foreslår 40 pct. CO2-reduktion som mål for 2030.

Landene delt

Disse stridigheder internt i Kommissionen afspejler de modstridende interesser i samfundet udenom.

14 af EU’s medlemslande – deriblandt Danmark – har i en fælles rapport argumenteret for »et ambitiøst sæt af politiske rammer for tiden efter 2020 baseret på mål« – dog uden nærmere at definere målene. Fire af landene – Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien – har efterfølgende sendt et brev til Barosso, hvor man appellerer om et »mål for hjemlig reduktion af drivhusgasudledningerne i EU på mindst 40 pct. i 2030.«

Ordet »hjemlig« er vigtigt, fordi det indebærer, at landene ønsker de 40 pct. nået på hjemmebane, dvs. uden at købe hjælp udefra i form af såkaldte CO2-kreditter fra u- eller østlande. Danmark er et af de mindre EU-lande, der også arbejder for de 40 pct.

»Når de fleste lande er forsigtige med at melde høje CO2-reduktionsmål ud, er det fordi, der efterfølgende kommer en diskussion om, hvordan byrden skal fordeles internt mellem landene – de lande, der taler for et ambitiøst EU-mål, får sikkert lov at påtage sig en stor reduktionsbyrde,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Storbritannien vil gå så langt som 50 pct. reduktion af EU’s udledninger, hvis det vel at mærke sker som led i en global klimaaftale; den man drømmer om at vedtage på COP 21 i Paris i 2015. Omvendt er Storbritannien et af de lande, der kæmper hårdt imod et EU-mål for vedvarende energi. Premierminister David Cameron skrev i december til Barroso, at han ønsker »det eksisterende system af mål forenklet fra tre mål til ét.«

»Vores analyser i Storbritannien peger på, at et mål for vedvarende energi vil løbe op i en ekstraomkostning på ni mia. pund pr. år, sammenlignet med at have et CO2-mål alene,« hed det i Camerons brev.

Iagttagere mener, at den britiske kamp mod et vedvarende energimål reelt handler om regeringens drøm om at kunne ekspandere atomkraften samt begynde udvinding af skifergas.

Storbritannien er i en uhellig alliance med Polen, der også vil satse på skifergas og samtidig bevare retten til sit høje kulforbrug og sin kulmineindustri. Polen er imod at sætte nye 2030-mål i det hele taget, eftersom den økonomiske krise ifølge den polske regering slet ikke levner plads til hævede ambitioner for klima og grøn energi.

Business Europe

Uden om regeringerne og Ministerrådet slås og lobbyer diverse aktører fra erhvervsliv og civilsamfund.

Særlig offensiv er som altid Business Europe, lobbyorganisationen for 41 industrisammenslutninger i EU. I et brev sendt til kommissionspræsidenten forleden skriver Business Europes generaldirektør Markus Beyrer, at Kommissionen må nøjes med ét overordnet mål – CO2-målet for 2030 – som må fastsættes »med stor forsigtighed« og være »realistisk« og i øvrigt afvente en mulig global klimaaftale fra COP 21 i 2015.

På spil er »fremtiden for industrielle investeringer i Europa« skriver lobbyorganisationen, der hævder, at man i dag oplever virksomheder og investeringer forlade EU »på grund af de høje omkostninger forårsaget af energi- og klimapolitikken.«

Det vil være »ekstremt ødelæggende«, hvis Kommissionen fremlægger en klima- og energipakke, der underminerer målet om større konkurrencedygtighed for EU’s virksomheder, lyder konklusionen.

Connie Hedegaard har heroverfor påpeget, at EU’s økonomi i 2012 blev belastet med en regning på 4.000 mia. kr. for import af fossil energi, svarende til 4,2 pct. af EU’s BNP, og at den såkaldte ’læk’ af investeringer i EU på grund af klimapolitikken er overdrevet.

I den sammenhæng er det interessant, at den millardomsættende tyske isoleringskoncern Knauf Insulation ifølge EU-netmediet euractiv.com nu udfaser produktion i Europa, fordi energi- og klimamålene er for svage.

»Hvis ord var handling, når det gælder energieffektivisering, ville jeg være i gang med at åbne nye fabrikker i Europa. Men fordi det ikke er tilfældet, har jeg lige lukket en fabrik i Italien og planlægger at åbne tre nye i USA, Asien og Tyrkiet,« skriver selskabets direktør Tony Robson i et brev til Barroso.

Opbakning

Herhjemme er Dansk Industri medlem af Business Europe og har oftest fulgt samme linje omkring EU’s klimapolitik. Men nu går Dansk Industri (DI) egne veje.

»DI mener, at de europæiske politikere skal sætte et ambitiøst mål om at sænke udledningerne af CO2 med 40 pct. i årene frem mod 2030«, skrev DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad onsdag i en kronik i Jyllands-Posten.

På altinget.dk tilføjer direktør Tine Roed, DI, at »der er gode grunde til at sætte et mål for vedvarende energi, da det vil fastsætte en investeringssikkerhed. Det er nemlig ikke sikkert, at et CO2-mål alene vil skabe betydelige investeringer i vedvarende energi«.

Energisektorens brancheorganisation Dansk Energi ønsker tre bindende mål i Kommissionens udspil.

»For os at se skal vi først og fremmest sikre et stærkt og bindende CO2-mål. Derudover ønsker vi bindende målsætninger for såvel vedvarende energi og energieffektivisering,« siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

Efter Kommissionens fremlæggelse af hvidbogen på onsdag skal EU’s stats- og regeringsledere drøfte og måske vedtage 2030-målene på et topmøde i marts.

Derefter går processen i stå på grund af forårets parlamentsvalg og efterfølgende udskiftning af Kommissionen.

En fuldt færdig og implementeret ny klima- og energistrategi kan næppe ventes på plads før tæt på 2020, vurderer iagttagere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Meinert Larsen

Det er da bestemt nye - og rigtig dejlige toner - hvis Dansk Industri nu støtter op om en mere ambitiøs klimapolitik i EU.....i stedet for, som hidtil, at lægge sig fodslæbende op ad hvad Business Europe siger.

Lad os håbe at disse nye toner fra DI er en ny kurs de vil fastholde.

I dag over middag vil det så vise sig - at de sædvanlig mistænkte - EU-lobbyisterne - med positivt resultat igen har optrådt på de bonede EU-gulve og i de mere lyssky EU-kontorer - hvor en Herr. Günther Hermann Öttinger igen har gjort sig bemærket som tilhænger af kul og atomkraft - en af de mest lobbyistaffine kommissærer - hvem husker ikke hans indfasning af de miljøskadelige såkaldte energisparelamper på bekostning af glødelamperne - en tysker som taberkommissær Conny Hedegaards værste politiske modstander ...