Læsetid 4 min.

Goldman Sachs: Den grønne omstillings store investor

Kul hører fortiden til, siger finansvirksomheden Goldman Sachs, der vil være CO2-neutral og i stigende grad drejer sin investeringsstrategi fra fossil til vedvarende energi, hvor de nye indtjeningsmuligheder ligger
14. januar 2014

Det gav genlyd i amerikanske medier, da investeringsbanken Goldman Sachs i sidste uge meddelte, at man sælger sin aktieandel på 49 pct. i det store kulterminalprojekt Gateway Pacific ved Bellingham på den amerikanske vestkyst. Gateway Pacific-terminalen er et stort, blandt miljøfolk højst upopulært, projekt, der via en investering på 664 mio. dollar skal muliggøre udskibning af 48 mio. ton kul årligt fra miner i Wyoming til de energihungrende vækstøkonomier i Asien.

Goldman Sachs har via sin aktiepost været medinvestor i projektet de seneste syv år, men nu har man altså vendt det ryggen.

»At Goldman Sachs lægger afstand til kuleksport, er endnu et tegn fra Wall Street på, at kuleksport er en tabsgivende investering,« sagde en glad Crina Hoyer, direktør for den lokale miljøorganisation RE Sources for Sustainable Communities, i en pressemeddelelse forleden.

Investeringsbankens salg af aktieposten understøtter det billede, man giver af sig selv som et selskab, der »vedkender sig ansvaret for at finde markedsbaserede løsninger, der forbedrer miljøet«, og som via sine investeringer og klientbistand tager del i »omstillingen til en klimavenlig fremtid«.

Det er samme signal, der sendes med Goldman Sachs’ beslutning om at investere otte milliarder kr. i et medejerskab af det danske energiselskab DONG Energy, i dag global markedsleder når det gælder vindmølleparker til havs. DONG havde indtil sidste år opført 38 pct. af havmøllekapaciteten i Europa og har som mål at tredoble sin installerede kapacitet fra nu godt 2.000 megawatt til 6.500 megawatt i 2020.

Goldman Sachs har ikke selv kommenteret perspektiverne i et medejerskab af DONG, men investeringsbankens globale chef for ren teknologi og vedvarende energi, Stuart Bernstein, sagde sidste år om den grønne teknologi som investerings- og forretningsområde:

»Jeg tror på – og mange andre tror på – at dette er en af de største og mest overbevisende nye markedsmuligheder i verden.«

»Vi har en voksende verdensbefolkning kombineret med et voksende energiforbrug pr. indbygger, samtidig med at de fossile ressourcer er begrænsede og skrumpende. Hvordan skulle man kunne afholde sig fra at inddrage ren energi og vedvarende alternativer?«

Kul dårligere forretning

Goldman Sachs’ tro på vedvarende energi afspejler selskabets svindende tro på især kul. Sidste sommer udsendte man et analysenotat, der vandrede verden rundt og gav anledning til løftede øjenbryn i både energibranchen og blandt miljø- og klimafolk. »Vinduet for investeringer i kul til elproduktion er ved at lukke«, lød overskriften.

Ifølge notatet bliver det i disse år »stadig sværere« at tjene penge på at investere i ny udvinding af kul.

»Vi mener, at kuls placering på toppen af brændselsmikset til global elproduktion gradvist vil blive undergravet af følgende strukturelle grunde: 1) miljøregulering der dæmper tilskyndelsen til kulfyret elproduktion, 2) stærk konkurrence fra gas og vedvarende energi samt 3) forbedret energieffektivitet,« skrev man.

Dertil udtrykker Goldman Sachs skepsis over for den såkaldte CCS-teknologi – carbon capture and storage – der søges udviklet til indfangning og deponering af CO2 fra kulkraftværker.

»Ifølge en række undersøgelser citeret af Kongressens budgetkontor, CBO, ventes elproduktion på CCS-kraftværker at blive omkring 75 pct. dyrere end på kulfyrede værker uden CCS,« hedder det i notatet.

Frem for at vokse med syv pct. årligt, som i de seneste fem år, vil markedet for kuleksport vokse med bare én pct. frem til 2017, vurderer Goldman Sachs.

Stadig penge i det fossile

Investeringsbanken forlader på den konto projektet med den store eksportterminal ved Bellingham, men siger dog endnu ikke helt farvel til investeringer i fossil energi.

Goldman Sachs ejer f.eks. fortsat to kulminer i Colombia med tilhørende udskibningshavn, om end man forleden stoppede eksporten herfra midlertidigt, fordi skærpede miljøkrav fra den colombianske regering stiller sig i vejen.

Og sidste sommer investerede Goldman Sachs sammen med et partnerselskab 100 mio. dollar i et nyt olie- og gasselskab kaldet PetroEdge, som i Texas skal indlede produktion af den kontroversielle skiferolie.

Når det gælder skifergassens muligheder, har investeringsbanken hidtil været en af dem, der talte om en ny ’energirevolution’ i USA, men ifølge magasinet The Economist anlagde banken i oktober sidste år en mere skeptisk tone med en rapport, der taler om, at skifergassen blot giver »et beskedent løft« til den amerikanske økonomi.

Den grønne vej

Goldman Sachs’ engagement i de grønne energikilder vokser. I perioden 2006-12 har man kanaliseret godt 26 milliarder dollar af investorernes penge ind i projekter med ren teknologi og vedvarende energi, og Goldman Sachs har samtidig selv medinvesteret mere end 4,3 mia. dollar.

I 2012 blev selskabet ifølge Bloomberg New Energy Finance den af alle investeringsvirksomheder, som sikrede flest aktieemissioner for vedvarende energi-selskaber. Samtidig har man scoret højest blandt finanssektorvirksomheder på det såkaldte Maplecroft Climate Innovation Index, der giver en samlet vurdering af flere hundrede store virksomheders engagement i klimarelaterede projekter.

For det kommende tiår lyder investeringsbankens mål på at finansiere og investere for 40 mia. dollar i sol, vind, biomasse, grøn transport, energieffektivisering m.m.

Feje for egen dør

Parallelt med strategien for at investere i og rejse kapital til grønne virksomheder satser Goldman Sachs på at gøre sin egen forretning mindre miljø- og klimabelastende.

»Vi har forpligtet os på at blive CO2-neutrale på tværs af vore faciliteter i 2020,« hedder det på koncernens hjemmeside.

I den seneste bæredygtighedsrapport for året 2012 angiver man at have reduceret CO2-fodaftrykket fra Goldman Sachs-kontorerne verden over med 19 pct. i forhold til 2005-niveauet. Det har man angiveligt nået ved at »designe, konstruere og drive vore faciliteter og teknologi så effektivt som muligt«.

Indsatsen har også været rettet mod energiforbruget i selskabets datacentre, som man oplyser at have reduceret med 42 pct., alt mens datakraften er vokset med 60 pct.

Samtidig viser miljøregnskabet faldende vandforbrug og papirforbrug og faldende affaldsmængder.

»Siden 2005 har selskabet investeret over tre mia. dollar i at gøre sine kontorer grønnere,« anfører The Climate Group, der overvåger og samarbejder med klimabevidste virksomheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Olaf Tehrani, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Djævlen er altså gået i kloster? Med til historien hører ikke, hvad han lavede der. Mon ikke det samme som før - hvad ellers?

Brugerbillede for Lasse Damgaard
Lasse Damgaard

- Der pustes en grøn boble på wall street.

dot com i 2000 boligboble i 2007 - grøn boble 20?? 14 15 16 17 18 ......
- hvor længe kan der pustes ?

Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg tror ikke et øjeblik på at GS's interesse for grøn energi skyldes bekymringer for miljø og klima, men alene deres indtjeningsmuligheder.

De kan manipulere det sorte energimarkedet ved at sælge ud af deres andele, når markedet så er smædret og den grønne boble bristet, køber de hele lortet til en slik, hvorefter de ikke bare ejer det grønne energimarkedet men det sorte også.

Brugerbillede for Martin B. Vestergaard
Martin B. Vestergaard

Jeg tror ikke et øjeblik på at GS's interesse for grøn energi skyldes bekymringer for miljø og klima,
Det er der da ikke nogen der tror, Filo Butcher, det forgiver de ikke engang selv, det de siger er at det er et godt investeringsobjekt, og jeg tror du, og Lasse Damgaard har helt ret i at de ser det som en ny boble der kan pustes op, og hvor der kan tjenes både på opturen og kollapset.