Læsetid: 5 min.

Haitis økonomi er langsomt ved at komme på fode

Fire år efter det store jordskælv er Haitis erhvervsklima stadig præget af hjælpe-donationer og ’katastrofekapitalisme’ – men der er også tegn på selvstændigt spirende vækst
17. januar 2014

Fire år efter det ødelæggende jordskælv, der jævnede store dele af Port-au-Prince, Haitis hovedstad, med jorden, er business as usual stadig ikke genoprettet, og økonomer siger, at velmenende udenlandske donorer har indsprøjtet midler, som har ændret drastisk på det haitianske erhvervslivs økosystem. Med blandede resultater.

To klinikker, 10 minutter fra hinanden i byens travle regeringsdistrikt, symboliserer situationen:

Premier Clinic svarer på ingen måde til sit fornemme navn. Det har til huse i en bygning, der trænger alvorligt til at blive malet. Dens venteværelse – holdt i en deprimerende grumset kulør, der vistnok engang har været gul – er mennesketom. En stemning af træt opgivenhed hænger over det hele som en skygge. Aktivitetsniveauet her er lavt, på grænsen til dødsens stilhed.

»Nogle gange går der en hel dag, uden vi har så meget som en enkelt patient. Mange mennesker foretrækker at benytte sig af ngo’ernes service gratuit (gratis tjenester, red.),« siger Gladys François, klinikkens laboratoriebestyrer. I modsætning til ovennævnte sted vrimler det på Centre du Medicale med patienter, travle receptionister, sygeplejersker og teknikere. Dens pædiatriske fløj er malet i lyse pastelfarver med væggene udsmykket med tegneseriemotiver. Snacksælgere kan gøre indbringende handler i de mange lounges, som er tæt pakket med mennesker, der venter på at blive undersøgt af en af stedets fem højt kvalificerede læger.

»Min praksis er ikke blevet negativt påvirket af jordskælvet, selv om cubanerne tilbyder gratis operationer for grå stær, og venezuelanerne gør det samme,« forklarer Reginald Tavernier, øjenkirurg ved centret.

Han siger, at hans patienter gerne vil betale lidt mere for hans 25 års erfaring og avancerede udstyr.

De to klinikker illustrerer det grundlæggende dilemma: På den ene side den frygtelige tragedie, på den anden side den enorme vitalitet, der præger Haitis økonomiske klima, fire år efter jordskælvet.

Premier Clinic kan ikke konkurrere med de ngo’er, der leverer gratis basale ydelser, mens Centre du Medicales styrke ligger i den kombination af teknologiske og faglige færdigheder, som de gratis klinikker ikke kan matche.

Markedet har en skæv logik

I Haiti udtrykker den økonomiske nationalisme sig i handelstvister med nabolandet, Den Dominikanske Republik, men det falder ikke de mange fattige haitianerne ind at sige nej til gratis udenlandske varer og tjenesteydelser.

Markedets skæve rytmik har tvunget nogle af velgørenhedsfolkene ud. Efter i et par år at have forsøgt at overtale udenlandske partneragenturer til at ’købe lokalt for at opbygge Haiti igen’ har den canadiske ngo Peace Dividend Marketplace (tidligere Peace Dividend) måttet dreje nøglen om på grund af manglende finansiering.

»De gjorde ellers et godt stykke arbejde her,« siger en ærgerlig Tom Adamson, en canadisk forretningsmand i Haiti gennem 33 år, hvis selskab blev fremhævet som samarbejdspartner på Marketplaces hjemmeside.

For Robert Maguire, direktør for George Washington Universitys program for Latinamerika-studier, har Haitis erhvervsklima efter jordskælvet klare elementer af »katastrofekapitalisme«.

Hermed sigter han til flere af de udenlandske spilleres kortsigtede, aggressive, frie markedspraksisser. Ikke desto mindre har nogle haitianere og haitianskbaserede virksomheder også forstået at slå en ganske pæn mønt af de udenlandske kontrakter. Restauranter, hoteller, værktøjsindustrien, byggesektoren og sikkerhedsbranchen har fundet gode trivselsbetingelser takket være de milliardstore hjælpedonationer fra udlandet, og nok så afgørende er hjælpearbejdere – med personlige behov og officielle projekter – strømmet ind.

Adamson fortæller, at opbygningsindsatsen efter jordskælvet har skaffet ham selv »et par fine kontrakter, den ene om leverancer af madrasser, den anden om solpanelsystemer, begge indgået med Den Internationale Organisation for Migration, som administrerer lejrene for hjemløse, som vigtigste partner.«

Stanley Handal, der ejer et førende værktøjsfirma, afviser, at han skulle have haft særlige fordele som følge af jordskælvet, men siger dog, at »i MSC Trading har vi i årevis arbejdet for at opbygge tilpas store værktøjslagre, så efter jordskælvet var vi i stand til at tilbyde vores tjenester til gode priser«.

Unfair konkurrence udefra

Ikke alle har profiteret af omstændighederne. Den haitianske plastfabrikant Maulik Radia protesterede to måneder efter jordskælvet offentligt over, hvordan ngo’ernes »tankeløse« import af gratis plastikspande tog livet af det lokale erhvervsliv i netop den branche.

»De udenlandske spillere fik unfair fordele, fordi de var fritaget for told på de varer, der indgik i hjælpearbejdet,« påpeger Stanley Handal.

Men fire år efter det store jordskælv – 7,0 på Richter-skalaen – er der også tegn på vækst i sektorer, der ikke umiddelbart har nogen forbindelse til ’det hjælpeindustrielle kompleks’. Lotterispil – eller borlette, som det kaldes – har fået tre nye private udbydere i Port-au-Prince, hvor mange bookmakerbutikker rapporterer om rivende omsætning. To biografer i hjertet af byen, Rex og Triomphe, er ved at blive renoveret.

Byggefirmaer melder om fulde kalendere. Robert Fournier, driftschef for det amerikanske firma ShelterIt, husker, hvordan det var at komme her otte uger efter jordskælvet:

Foretagsomhed

»Vi er nået langt: I dag er vores stab udelukkende bemandet af haitianere – 90 af dem – og en enkelt canadier. Erhvervslivet her er ved at få gang i hjulene igen. På de to år, jeg har været her, har vi bygget 17 huse, to hospitaler og er nu i gang med et andet børnehjem.«

Adamson siger, at hans firma nu stort set er tilbage på det niveau, det befandt sig på før jordskælvet. Handal åbner flere værktøjsbutikker og er medejer af Best Western, Haitis første hotel, der er ejet af en amerikansk kæde, siden politisk ustabilitet for 15 år siden tvang Holiday Inn til at lukke. Han siger, at hotellet blev projekteret i 2008 og ikke har noget at gøre med det økonomiske opsving efter skælvet.

Haitis skattetilsyn har registreret 7.883 nye virksomheder i Port-au-Prince siden november 2010.

De fleste af dem (1.302) er såkaldt ’almindelige virksomheder’, mens 1.207 er ’mindre og mellemstore købmænd’. Der indgår hundredvis af ngo’er i den samlede opgørelse, og skatteembedsmænd indrømmer uofficielt, at mange andre af de nye virksomheder kan være ’virtuelle’, der alene er oprettet med det formål at hjælpe amerikanske visumansøgninger på gled. Men flere steder er der synlige tegn på vækst. Restauranter skyder op på de mest usandsynlige steder.

Chez Nathan, et skinnende hvidt spisested nær Toussaint Louverture-lufthavnen, åbnede i november med en ’fornuftig forretningsplan’.

»Vi så os omkring og bemærkede, at der ikke var noget som dette her i nabolaget, og vi tænkte så, at lufthavnen nok skulle levere os kunderne,« siger medejer Louis Emmanuel.

Han glemmer helt at nævne det lige så oplagte klientel fra den enorme FN-base på den modsatte side af vejen, lige over for restauranten, men måske er netop den udeladelse et opmuntrende tegn på, at nogle af Hatitis iværksættere er begyndt at tænke ud over de udenlandske spillere og hjælpeorganisationer.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu