Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

Staten kunne skaffe sig adgang til den fremtidige gevinst, som Goldman Sachs øjner, hvis staten selv optog billige lån til den udvidelse af DONG’s aktiekapital, som man nu vil lade Goldman Sachs om. Uforståeligt, siger fagfolk
Udland
14. januar 2014
Mikkel Østergaard

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Det er det enkle spørgsmål, som den fremtrædende danske energisektoranalytiker, økonomen Wolfang Mostert, søger svar på.

Ifølge den kontroversielle aftale, som fortsat ligger til behandling og godkendelse i Folketingets finansudvalg, skal Goldman Sachs ved at indskyde otte mia. kr. i ny kapital erhverve ejerskab til ca. 19 pct. af aktierne i DONG, som staten i dag har 80 pct. af aktierne i. Samtidig skal pensionskasserne ATP og PFA indskyde henholdsvis 2,2 og 0,8 mia. kroner.

Ifølge finansminister Bjarne Corydons (S) aktstykke om salget, skal Goldman Sachs købe de nye aktier via datterselskabet New Energy Investment med adresse i Luxembourg, et selskab der skal rejse milliarderne dels via låntagning, dels via fonde som Goldman Sachs ejer eller administrerer for andre investorer.

»Når nu Goldman Sachs anser det for så forrygende god en forretning at skyde penge i DONG, hvorfor gør den danske stat det så ikke? Hvorfor har staten tilsyneladende en anden vurdering,« spørger Wolfgang Mostert.

Han har gennem mange år udført konsulentopgaver for bl.a. Verdensbanken, men har også fulgt DONG Energys udvikling tæt siden fusionen i 2006.

»Det er uden for diskussion, at DONG har behov for kapitaltilførsel. Det skyldes den negative udvikling på det europæiske naturgasmarked, som DONG tidligere har investeret stærkt i, men som er blevet ramt af faldende priser. Det er vel at mærke ikke noget, man kan klandre DONG’s daværende ledelse med Anders Eldrup i spidsen for – alle større europæiske energiforsyningsselskaber er blevet ramt af den udvikling,« påpeger Mostert.

Goldman Sachs er ifølge branchefolk især interesseret i de fremtidige indtjeningsmuligheder i DONG’s division for havmølleparker, hvor DONG i dag er markedsførende, og hvor store ekspansionsmuligheder forudses.

Et flertal i Folketinget har for adskillige år siden aftalt, at DONG på sigt – formentlig i 2018 – skal børsnoteres. Med den præmis mener Wolfgang Mostert, at DONG i aktstykket og dermed i forudsætningerne for aktiesalget til Goldman Sachs er alt for lavt værdisat.

Forrygende god forretning

»Hvis DONG allerede var et børsnoteret selskab, ville kursværdien baseret på almindelige tommelfingerregler efter min opfattelse være omkring 37 mia. kroner. Da det ikke er børsnoteret, vil en investor på grund af de svagere muligheder for at komme ud af investeringen igen insistere på en lavere kursansættelse. Men der er langt ned til Finansministeriets lave skøn på 31,5 mia. kroner, som afspejler den aktiekurs, Goldman Sachs får lov at købe til.«

Det betyder ifølge Wolfgang Mostert, at det i forbindelse med en børsnotering formentlig vil være blevet en »forrygende god forretning« at købe DONG-aktier til den lave værdiansættelse og sælge dem i forbindelse med børsnoteringen i 2018. Det kan Goldman Sachs se, og derfor er man villig til at rejse de nødvendige penge via bl.a. låntagning til nu at købe sig ind i DONG.

»Fordi Goldman Sachs er et kapitalstærkt, verdensomspændende firma har de mulighed for at opnå lån til meget lave renter. Men den danske stat kan formentlig opnå lån til endnu lavere rente. På det internationale marked kan man låne penge i form af f.eks. femårige statsobligationer til én procent i rente. Hvorfor gør staten ikke det? Hvis man via en sådan låntagning smider de nødvendige milliarder ind, og så sælger ud af aktiebeholdningen ved en børsnotering, så har man givetvis gjort en forrygende forretning.«

Grøn omstilling i fare

Også professor Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet og forfatter til værket Energi i forandring om DONG’s historie, undrer sig over den planlagte aftale med Goldman Sachs, herunder den lave værdiansættelse af DONG.

»I 2008, da man var tæt på en børsnotering, blev DONG’s værdi sat til over 50 mia. kroner. Meget har ændret sig, men med kun 31,5 mia. som aktuel værdi ligner det en bevidst lav værdiansættelse, som giver sikkerhed for, at medejere som Goldman Sachs kan tjene penge på det i 2018,« siger Mogens Rüdiger.

Han mener som Wolfgang Mostert, at staten kunne have fordel af selv at rejse den ekstra kapital, som DONG har brug for.

»Man kunne jo også overveje at udstede folkeaktier som en måde at skaffe pengene,« siger Rüdiger.

For ham er det mest foruroligende ved aftalen, at den kan svække mulighederne for at realisere den grønne omstilling af den danske energisektor, som regering og folketing har sat som mål.

»Det er dybt problematisk, at Goldman Sachs med aftalen får nogle meget vidtgående rettigheder,« siger DONG-eksperten med henvisning til den vetoret, regeringen vil give Goldman Sachs, når det bl.a. gælder ændringer i DONG’s ledelse og strategi.

»Man må regne med, at de kun vil være med til de investeringer i grøn omstilling, som giver et pænt stort overskud. Og det kan f.eks. indebære, at man ikke vil investere i danske havmølleparker, fordi de får et lavere tilskud end engelske og tyske. Med risikoen for at udviklingen går den vej, mener jeg, at staten er ved at slippe tøjlerne for meget,« siger Mogens Rüdiger.

I Folketinget vil Enhedslisten have aftalen med Goldman Sachs annulleret. Dansk Folkeparti vil tilsyneladende heller ikke godkende den, og Konservative har talt for at splitte DONG op i flere selskaber og kun lade Goldman Sachs få ejerskab til det, der ikke handler om Danmarks energipolitik. Samtidig vil Konservative dog ikke løbe fra den aftale, man tidligere har indgået om DONG’s kurs mod børsnotering.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"endnu mere kompromissøgende" - skulle der have stået.

Statens obligationer er øremærket bankpakkerne.

Philip B. Johnsen

Socialdemokraterne, men det handler ikke om socialdemokraterne, det handler om alle borgere i Danmark, vi ejer alle statens DONG aktier.

Jeg mener, det skal tages meget alvorligt, at ikke alle borgerne i Danmark, har råd til, at blive opkrævet ublu priser for energi, i den meget følsomme situationen, hvor den Danske finanssektor, som de proffissionelle bag finanssektorens skriveborde i 00'erne, har sat danskerne i verdens højeste private gældsætning i boligsektoren.

Per Torbensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Enig Philip, men lige nu er det en socialdemokratisk ledet regering der afgør hvor stor grad af demokrati, beslutningen om privatisering af DONG skal omfattes af.

Philip B. Johnsen

Bill Atkins 15. januar, 2014 - 11:47

"at varetage vælgernes interesse."

Med den gældsætning, danskerne har i dag, vil det være godt, hvis priserne på energi holdes så lave og pris stabile, som det er muligt.

Hvilke tanker regeringen, gør sig om det, vil være godt at få svar på.

Realistisk set ud fra, at private aktører på energi produktion, er en realitet i dag så må det, som minimum være et vigtigt mål for forbrugeren ikke, at bliver økonomisk taber, på frasalg af borgernes egen ejendom DONG aktierne.

Børsnoterede private ejere, på produktion af energi og Danmarks energi infrastruktur, har kun et formål i livet, de skal kun skaffe det højeste mulige afkast til aktionærene, det er profit søgende og kun profit søgende ejere.

Hvis både produktion af energi og Danmarks energi infrastruktur er på private hænder, har regeringen et problem, hvis regeringen ser det, som sin pligt, som politikker i Danmark, at sikre forbrugernes krav om kvalitet og rimelig pris på energiforsyning.

DONG skriver selv om DONG' ansvarlighed:

"For DONG Energy handler ansvarlighed om at sikre en forretningsdrift, der er gennemsigtig og bidrager til at skabe værdi for både ejerne og for samfundet, nu og i fremtiden."

Link: DONG

http://www.dongenergy.com/DA/Ansvarlighed/Pages/Ansvarlighed.aspx

Lasse Damgaard, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Helene Nørgaard Knudsen
15. januar, 2014 - 08:52 #

"Hvad er der egentlig galt med at udbyde DONG som folkeaktier?"

Det er på en måde der DONG kommer fra, idet før tvangs liberaliseringen af den danske el sektor i begyndelsen af VKO 00'er var langt den største part udlagt som andelsselskaber ejet af forbrugerne.

randi christiansen

Hvad, der er dybt mærkværdigt, er, at socialdemokrater er med på den galej. Har de INTET lært? Fatter de INTET? Har de absolut INGEN sans for forretning? Har de INGEN nationalitetsfølelse? S burde være folkets og de underpriviligeredes parti. I stedet sælger de folkets og de underpriviligeredes ejendom - i dette tilfælde til lavestbydende - mens de fortæller røverhistorien om 'den nødvendige politik'. S - jeg savner ord for min foragt. I har solgt ikke blot jer selv men også jeres godtroende
vælgere og dermed sat hele landet i en yderst farlig position.

Venner, vi har indtil næste valg, hvis vi skal formå at samle stumperne af et ægte dansk socialt ansvarligt folkeparti. Alternativet inviterer os til at deltage i politikformulering på et miljø-og socioøkonomisk bæredygtigt grundlag. Lad os tage udfordringen op, og endegyldigt vise bedragerne vintervejen - vise, at de fleste danskere ikke er naive båtnakker, som kan franarres deres ejendom og eksistensgrundlag med tomme løfter om billige priser - og en pistol i ryggen, der siger 'den nødvendige politik'.

Grækenland "gik i seng med Goldmann Sachs", og de kom der intet godt d af for hverken Grækenland og eller senere EU.

Hvorfor vil og tør en dansk finansminister "gå i seng med netop samme Goldmann Sachs"?

- Er Bjarne på lykkepiller eller noget lignende?!

Georg Christensen

Når nu, lige netop nu DONG kommer på dagsordnen, kommer jeg samtidig i tanker om DSB´s elektricifering i fremtiden, hvor DONG også kan få en betydelig indflydelse på "biletprisen" (energi prisen).

Den nuværende regering arbejder gerne med fremtidsmål i dens egen snæversynede "illusionsverden", og det kan kun kaldes "hovedlyshed", uvidenhed,dumhed eller korruption.

DONG bør forblive under 100% samfundskontrol, med udbytte til udvikling (også gerne med et par hundrede millioner i underskud som til et par milliarder i overskud til finansindustrien´s globale "jungløre").

NB: Jeg er simpelthen træt af den nuværende regerings handlinger overfor det danske samfund. Et samfund fyldt med "globalisering", styret af "viden om",og bestemt ikke, som nu, eller den forgangne, styret af "tomhed" i magtbegærdet´s værdiløshed.

Lad os få et nyt valg. De gamle partier bør vælges fra, og med ordene "ud med dem", De duede bare ikke til at virke for Danmark, dansk kultur,viden og sammen hørighed
de skiller mere som de sammenslutter.

NB:Når jeg skriver Danmark, er alle "INDIVIDER", som lever og på en eller anden måde virker indenfor bestemmelserne som er bygget på det danske ( nordiske)frisind. Dette frisind, bygget på og arvet af vores forfædre, som "skålede" med deres guder istedet for at tilbede dem. I bund og grund i bevistheden om,at de var en del af dem. Her sættes og erstattes den meneskabte gud med "NATUREN", den uforståelige og derfor spændende "virkelighed", som det GLOBALE LIV er medvirkende i.

Hvem er egentlig personer som Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon og hvad er egentlig deres reelle bevæggrunde for at være medlem og nu toppolitikere i socialdemokratiet? Intet for få år siden var de total ukendt i den politiske arena i Danmark.

- Men pludseligt var de der som stampet ud af den blå luft og indtog posten som statsminister og finansminister med fri adgang til magten???

Hans Jørn Storgaard Andersen

Kjeld Hansen: Du kan ikke forstå, hvorfor Thorning er leder af Socialdemokratiet siden 2005? Det er godt nok mere end "få år siden", så for mig er det altså ikke nogen nyhed, tværtimod.
Måske de har været ukendte for dig, men du er vel næppe medlem af partiet eller har stemt på det siden 2005 eller hvad?
Det er ikke noget pludseligt, der er blevet arbejdet for sagen - bl.a. i et utroligt godt samarbejde med SF, der førte til samme partis deltagelse i SFR-regeringen den 15. sep. 2011.
Det ER altså ikke noget pludseligt, nu er der dog gået over 2 år siden ..
Så hvad vil du mene, at det har med DONG-sagen at gøre?

Michael Kongstad Nielsen

Helle-Thorning blev leder ved en demokratisk afstemning i partiet i kamp mod Frank Jensen, At medlemmerne valgte hende, kan man så undre sig over, selvom hun var sej, så godt ud, og sagde, hun kunne slå Anders Fogh. Desværre tror jeg, at mange gamle socialdemokrater har fortrudt det valg, men det er de jo ikke noget at gøre ved nu.

Philip B. Johnsen

Hans Jørn Storgaard Andersen.

Jeg kan se du anbefaler, min kommentar af 15. januar, 2014 - 08:41

Kan du så følge logikken i følgende.

Børsnoterede 100% private ejere på DONG produktion af energi og
Børsnoterede 100% private ejere på DONG energi infrastruktur.

Har kun et formål i livet, at skaffe det højeste mulige afkast til aktionærene, det er profit søgende og kun profit søgende ejere.

Danmark, der er et lille land, med en deraf, bergænset energi infrastruktur, hvilket vil sige, at borgerne, hvis de IKKE er ejerne af DONG energi infrastruktur, el-net og gas-net, vanskeligt kan undgå, at der fastsætter for høj priser, tilbydes ringere kvalitet og risikere begrænset udbredelse af forsyning.

Borgerne i Danmark, som er ejerne af DONG, udsættes derfor, for en stor privat økonomisk risiko, i planen om salg af, og fremtidig børsnotering af DONG, uden en opsplitning af DONG i forsyningsnet og produktion af energi.

Løsningen kan for eksempel være, statslige ejede forsyningsnet, der kan køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributør/producenten, må stå for driften.

Det behøver derfor ikke udelukke private aktører, men det sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten og sikre konkurenceevnen og derved rimelig pris til forbrugerne.

Jacob Egeskov

Private investorer vil generelt kun én ting og det er at genererer overskud, hvis det betyder ringere service og højere priser; so be it...

Nej, fandeme nej om vi skal "accepterer det internationale finansmarked" det er sgu da dem der kører hele møllen på røv og albuer, til fordel for de få...

Fint nok med din fede pension og hvad du ellers har fået raget til dig, men denne indirekte private styring af DONG, kan få alvorlige konsekvenser for familierne på kanten i Danmark, via priserne på energi. Altså alle de familier med to arbejdene forældre der arbejder, altså reelt set arbejder, for at få det danske samfund til at hænge sammen. Det er sgu dem jeg personligt tænker på!

Bjarne er jo blot en prygelknarbe, for en , desværre, alt for fremherskende tendens!

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Min tro er, at det drejer sig om en art studehandel, hvor DONG får kontrakter på at bygge vindmølleparker i USA, mens Goldman Sachs til gengæld får en fed fortjeneste på børsnoteringen, ved den rigtige timing af ordretilkendegivelserne...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Philip: Fordi jeg anbefaler en af dine artikler - som var ganske kort og blot understregede konkurrencefaktoren - så behøver jeg vel ikke at være enig med dig i alt det, du skriver?

Det er noget ævl at sige, at aktieejere kun er interesseret i afkast. Det vil jo være det samme som at putte pengene i et lotterispil. Dygtige aktionærer følger med i udviklingen og satser penge på de firmaere, de tror er professionelle.

Her kommer DONG ind i billedet som professionel alene på grund af de resultater, de har vist - spændende ganske enkelt. Og hvorfor? Fordi Staten ikke blander sig med embedsfolk, der skal styre, dirigere osv. Man anvender stort set markedsmodellen - til stor fortrydelse for mange her - alene på grund af deres høje lønninger til specialister.

DONG har også en bunden opgave - helt klart, og dér kommer noget samfundsøkonomiske ind i spillet - men jeg nægter at tro på alt det sludder, der fremkommer her fra gamle kommunister og socialistiske drømmere, der ikke selv har en dyt erfaring i at drive en virksomhed.

Og da jeg ikke ønsker DDR-tilstande i dette land, så går jeg ind for 50/50-modellen generelt - og i DONG's tilfælde ønsker jeg at satse på den private faktor. Det samfundsmæssige burde garanteres ved, at Staten beholder 50% af aktierne.

Fordi Danmark er et lille land, behøver vi jo ikke at være småtskårne, vel?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jacob Egeskov: Jeg har på fornemmeren, at det er undertegnede, du henviser til med din flabede bemærkning om min "fede pension". Den rager overhovedet ikke dig, for det er et privat anliggende for alle i dette land.

Så kommer du til at sige det dummeste, jeg har læst i disse spalter:
"Nej, fandeme nej om vi skal "accepterer det internationale finansmarked"
Det kan du jo så sige for dig og dine, der er havnet i en udkant, hvor du måske har problemer med energiforsyningen. Det er umåde dumt at tage udgangspunkt i personlige problemer, så mister man fornemmelse af .. samfundet og dets generelle behov.

Bjarne Corydon er en - efter min ringe mening - særdeles dygtig politiker, der kan både det ene og det andet, heldigvis. Derfor er han vel også socialdemokrat og ikke som en Frank Aaen en gespenst ved tilfældige aktionærmøder, hvor han hyler op uden at have forstået ideen bag et privat selskab som f.eks. MAERSKLINE.

Det er enten misundelse eller uvidenhed, der fører dertil.

Philip B. Johnsen

Hans Jørn Storgaard Andersen 16. januar, 2014 - 12:19

Du skriver:
"DONG har også en bunden opgave - helt klart, og dér kommer noget samfundsøkonomiske ind i spillet."

Det er så det jeg håber alle ejerne, "alle borgerne i Danmark," holder godt øje med!

Jacob Egeskov

@Hans Andersen... På ingen måde er jeg interesseret i at flytte debatten en tøddel i retningen af noget personligt, det er jo det vi har medierne til. :)

Flabet, er det dog længe siden jeg er blevet kaldt af nogen, men lad nu den ligge, for du har da ganske ret; din økonomi, pension og personlige forhold er dine private anliggender. 100 %

På den anden side, vælger jeg nu nok at tage det som et kompliment. Så tak!

Men så får du heller ikke ret længere! For jeg kender ikke en eneste aktieejer, der ikke bliver glad for plus på kontoen. Heller aldrig har jeg mødt en trader, eller financiel rådgiver, der går glad hjem efter at ha kuldsejlet en portefølje. Så det er da noget vrøvl...

Og når du nu taler om jeg og mine, mener du så de 1000 vis af familier, der lige nu i dette øjeblik, skraber alt hvad de har til næste termin, der måske er deres første i 10 år og deres sidste... Dem der knokler nedenunder alle pengene og sørger for at samfundet reelt set holdes sammen... Alle de mennesker der er fanget i en nedadgående økonomisk spiral, forårsaget af bankernes rovdrift i 00'erne... Alle dem der blev lovet guld og grønne skove og fik en lort, af den frie bankverden... Hvor tror du alle de danske banker fik deres penge fra til at financiere det show?

Så var der nogle i slipstrømmen der fik deres på det rene, sådan har det jo altid været og fred nu være med det. Det står jo ikke til at ændre...

Det vi kan ændre på, er at udnyttelsen ikke bare fortsætter, i et andet spil og med andre metoder, end dem vi har set...

Du får ret igen, for ja, aktieejerne satser på de, der virker mest professionelle. Altså professionelle til at skabe profit og dem der er dygtigst og mest professionelle til det, vejer ikke menneskers skæbner særligt højt. Det er sgu almen viden, dokumenteret igennem vores historie, tilgængelig for enhver...

Og nixen bixen, det er ikke mine problemer, men 1000 vis af familiers problemer, det her handler om. Det syntes jeg ellers fremgår tydeligt, lidt længere nede, i mit tidligere indlæg... Og det er, sgu endda meget, personligt, for hver eneste én af dem!

Jeg har selv min egen virksomhed, siden 2002... Jeg arbejder ikke på at skrabe til mig, men på at gøre noget der gør mig glad. Tænk engang!

Og den eneste grund til at jeg er ræverød og trækker i nødbremsen, for slaveriets genindførsel, er fordi jeg er ordentligt opdraget, ville min far sige...

Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hans Jørgen S.A. - du forekommer naiv i din tillid til 'at aktieejere (ikke) kun er interesseret i afkast. Det vil jo være det samme som at putte pengene i et lotterispil. Dygtige aktionærer følger med i udviklingen og satser penge på de firmaere, de tror er professionelle.'

Professionelle? Ifht hvad? At tjene penge. Her gambles og spilles lystigt - almenvellet parkeres huldsaligt i kassen med 'dynamiske effekter' og påstås således tilgodeset. Den køber vi ikke mere - privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets værdier er ikke blot røveri ved højlys dag af dem med de - på de til enhver tid givne præmisser - længste pensionatsarme, det er heller aldrig set styrke de egentlige ejere > fællesskabet. Din 50/50 model er ikke funktionel - fællesskabet er nødt til at bevare kontrollen med egne værdier og eget eksistensgrundlag. At overlade forvaltningen heraf til aktører i et system, der fungerer efter princippet (med preben vilhjelms ord) : hajer følger deres natur, er så dumt, at ord ikke er dækkende.

Fællesskabet må tage kontrollen over egne liv tilbage. Hvis DF ikke holder fast i deres nej til denne nye suverænitetsafgivelse, må Enhedslisten vælte regeringen, og vi må gå til valg. Dette er for vigtig en sag til at blive handlet af i mindre afgørende studehandler. Det er nu, vi må tage opgøret med den gamle tids primitive udbytterpolitik og vise, at vi er trådt ud af børneværelset, ud af puberteten, er blevet voksne og i stand til at forvalte vort fælles eksistensgrundlag ansvarligt, retfærdigt og tio hele ejerkredsens bedste. De hidtidige forvaltere har utvetydigt vist sig på ingen måde at fortjene tilliden. De må erstattes af kompetente og ærlige mennesker - af et system, som ikke tillader hajer at hærge.

Per Torbensen, Bill Atkins, Niels-Holger Nielsen og Jacob Egeskov anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja, lad os da håbe, du har ret i det michael.

Philip B. Johnsen

Det er vigtigt borgerne forstå, "dér kommer noget samfundsøkonomiske ind i spillet",som Hans Jørn Storgaard Andersen, rigtigt pointerer.

Lasse Damgaard

Michael
- måske - men Helle kunne jo overgive posten til Corydon

Jacob Egeskov

Jeg ser helt klart, at samfundets mest fundamentale generelle behov, under ingen omstændigheder er repræsenteret af de internationale banker, tværtimod!

19/81 eller 50/50, gør som Randi rigtigt påpeger ingen forskel, i noget henseende.

Lad os håbe på at EL og DFs midlertidige alliance er nok.

Et samfund baseret på kontinuerlig vækst er et utopia...
...et samfund baseret på kontinuerlig gæld, desværre en realitet.

Et godt møde til jer alle...

Holger Madsen

Bjarne Corydon er i DR2 Deadline i aften, - om hvorfor han valgte Goldman Sachs.

Niels-Holger Nielsen, Jacob Egeskov og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Holger Madsen, måske burde programmet også handle om, hvor GS har valgt Bjarne Corydon? Det ville da være et scoop; et dobbeltinterview med BC og GSs mand på sagen.

Vi må kræve klarhed om alle aspekter af denne dunkle sag.

randi christiansen

Og så turde han alligevel ikke møde op - som en bekendt siger 'de er ikke alene lumpne, de er også feje' og en anden 'sikke en tøsedreng'

Jeg var til møde i dansk metal arr af kritiske aktionærer, og spurgte frank åen om el ville vælte thorning, hvis df ikke nedlægger veto. Han svarede gud hjælpe os 'hvem skal vi ellers pege på?'

El er for svage

randi christiansen

Og så turde han alligevel ikke møde op - som en bekendt siger 'de er ikke alene lumpne, de er også feje' og en anden 'sikke en tøsedreng'

Jeg var til møde i dansk metal arr af kritiske aktionærer, og spurgte frank åen om el ville vælte thorning, hvis df ikke nedlægger veto. Han svarede gud hjælpe os 'hvem skal vi ellers pege på?'

El er for svage

Holger Madsen

Ja, Bjarne Corydon mødte ikke frem i Deadline, som Anja Bo ellers havde lovet seerne aftenen før. Nogen forklaring fik vi heller ikke. :-(

"Det er umåde dumt at tage udgangspunkt i personlige problemer, så mister man fornemmelse af .. samfundet og dets generelle behov."

Socialdemokratiets nye filosofi er da ellers rational pursuit of self-interest, Hr. Storgaard Andersen. (Een er tør ikke gå på fornavn med folk, hvis pensioner er så fine, at de hemmeligstemplede).

Niels-Holger Nielsen

Så må vi fortsat undres.

randi christiansen

Finansspekulanter får lov at privatprofitere på folkets ejendom, og folket er tabere i spillet, folket kommer til at betale med højere energipriser. Dansk energisektor er igennem års omlægninger blevet lænset for 63 mia - penge som tilhører danske elkunder. Dette røveri skal nu afsluttes med en børsnotering, som GS kommer til at tjene stort på, og danske elkunder bliver
snydt - igen.

Hvis regeringen fastholder den foreliggende finansieringsmodel, skal den væltes. Hvis EL ikke vil det, er de ikke værd at samle på. Dette røveri ved højlys dag må afsløres. Skal vi virkelig finde os i at blive så grundigt snydt?

randi christiansen

Og i øvrigt - michael kongstad nielsen -så blev det her til aften klart, at der ikke har været noget, der bare ligner en udbudsrunde.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Randi: Du må have misforstået noget, når du skriver .. "Din 50/50 model er ikke funktionel". Sig mig engang - har du aldrig forstået en socialdemokratiske model, hvor man stort set deler styringen af det danske samfund op på denne måde? Mig bekendt har den virket siden 1924, hvor Stauning slog igennem.

Fællesskabet har siden da siddet tungt på en række samfundsvigtige funktioner - tag f.eks. DSB, Postvæsenet m.fl. - og dog: På grund af effektivisering og konkurrence samt åbne grænser i forbindelse med EU, så ER der sket ændringer - selv af disse vigtige og centrale samfundsopgaver.

Så du må såmænd godt kalde mig både naiv og dum, idet jeg ikke anerkender den 100% statskontrollerede model - fordi tiden ganske enkelt er løbet fra den. Men det vigtigste forhold er nok internationaliseringen, hvor et DSB eller for den sags skyld et DONG ikke bare kan husere på de hjemlige områder - det er vi for små til.

Det siger næsten sig selv, at når Enhedslisten og nu Dansk Folkeparti har interesser i denne sag, så styres det formentlig af deres had (eller manglende forståelse) til EU. At LA vel også følger trop tilskriver jeg ganske gemen populisme eller stemmefiskeri.

De ansvarlige partier i Folketinget har faktisk vedtaget, at DONG skal på aktier - og godt det samme. Ikke fordi vi ikke kunne låne pengene, det er noget helt andet, det drejer sig om: Professionalisme hvad angår det at styre disse investeringer i energi. Mig bekendt er der en kontorchef i et ministerium, der er Statens opsynsmand - men denne kræver man altså ikke indsigt, faglig viden osv., kun det rent lovmæssige.

Hvor en professionel bestyrelse kan trække på viden fra deres selskaber, så man har en rimelig sikkerhed for, at de mange penge bruges fornuftig og giver et rimeligt afkast.

Endelig snakker du om DF og suverænitetsafgivelse - og det skinner vel igenne, at du ikke ligefrem sympatiserer med åbne grænser, fri bevægelighed og meget andet godt ;-) Det er ikke nogen suverænitetsafgivelse - det er .. "business as usual".

ps! Kom med et bud på, hvilke mennesker, du synes skal være med i bestyrelsen og hvilken ledelse, du foretrækker - jeg har mine bange anelser om nogle sortklædte kommissærtype med en rød stjerne i panden ...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jacob Egeskov: Godt at du slipper ideen med, at vi hver især her skal bekende vore synder mht. vore investeringer i det danske erhvervsliv. For det er altså ikke relevant - selvom du fremturer med personlige indblandinger ..

Det har taget mig et helt liv at forstå, hvad aktiemarkedet er for noget - at det rent faktisk er en livsnerve, hvor alt handler om at kunne forudsige fremtider. Tag f.eks. Carlsberg Bryggerierne - hvad gør vi nu lille du for at fastholde vort salt af øl i den ganske verden - bliver vi opkøbt eller køber vi andre af vore konkurrenter?

Da jeg ved et tilfælde læste, at Carlsberg ville bygge en fabrik SAMMEN med Heineken i Mayanmar, SÅ købte jeg faktisk aktier i Carlsberg. Fordi det for mig illustrerer en udvikling, der kan blive ganske spændende for begge bryggerier. I stedet for at bygge hver sin fabrik og konkurrere, så fandt man ud af at samarbejde - og det går sikkert ud over et tredje stort bryggeri.

Bare et eksempel. Idet jeg ikke er interesseret i den umiddelbare profit - som en onsdagslotto bedre kan udvirke med det samme (!) Næh, det er noget med en langtidsplanlægning om hvor vejen går hen i morgen og fremover.

Eller tag Vestas, der godt nok har haft en spændende skæbne med en enorm optimisme - og så røg de helt ned på kurs 25 sidste år - hvorefter de skiftede topdirektør - og sikkert også mange andre ting, og lige pludselig er aktien nu oppe i nærheden af kurs 200. Det er for mig udtryk for, at mange professionelle aktiebedømmere kan noget, har indsigt, har visioner - og TØR vove at investere i en usikker verden.

I Danmark er forståelsen af dette samspil desværre meget, meget lille - at nogen overhovedet kan forudsige fremtider via aktiemarkedet. For mig er det i hvert fald omkring 50% af spillet - eller det vi normalt kalder kapitalismen. Som jeg intet har noget imod, så længe vi har en kontrol over det - og kan løse problemer, skulle markedet ramle helt, som det gjorde i 1929 og 2008.

Så det nye for mig er, at profit kan forbindes med information - og den dygtige tjener ikke bare penge, men sørger for, at det kommer samfundet til gavn. Tag igen Carlsberg og Vestas - går det godt for dem, så drypper det på resten af os - så du kan få hjulpet de arme mennesker, der røg på Anders Foghs løfter om at blive privat boligejer uden afdrag i 10 år - fordi priserne ville stige og stige og stige.

En professionels bankmand og/eller aktiebestyrer ville næppe være røget på den limpind.

Hans Jørn Storgaard Andersen, hvor er det dog forstemmende, at læse dine forbenede koldkrigsinficerede synspunkter. Tiden har siden den kolde krig udviklet sig således, at det idag ikke er et spørgsmål om Danmark og/eller EU, men, som du også er inde på i dit andet indlæg, et spørgsmål om den strukturtilpasning, der sker for at tilgodese eksempelvis multinationale virksomheders forretnings- og profitinteresser. I Dongs tilfælde har Goldman Sachs allerede peget på områder i Dong, der skal sælges fra fordi Staten har for stor indflydelse på den prispolitik, der kan føres af et Dong efter en privatisering.

Det er muligt at din begejstring for kapitalisternes evne til, at gøre godt for ølproduktionen er berettiget, men det er ikke en anbefalelsesværdig vej på et livsvigtige produkter som elektricitet og varme. De multinationale selskaber ser Staten som en forhindring for profitgenerering.

Og Hans Jørn Storgaard Andersen de tider er forbi hvor en automatgenereret antikommunisme kan bruges som argument for ikke at tænke sig om og paradoksalt nok har det vist sig, at det er jer social-liberalister, der går fremmede magters ærinder og er parat til at sælge Staten. 0-100, føj.

I øvrigt tak til randi christensen for en orientering fra Kritiske aktionærer.

Torben Nielsen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jacob Egeskov

Det har taget MIG et helt liv, at forstå det som jeg forstår...
...og jeg må alligevel erkende at jeg ikke ved noget som helst!

Min hjerteligste anbefaling, må være at skifte aftenens x-fister ud, med en god film; Zeitgeist ville være et oplagt emne...

Philip B. Johnsen

Jeg forstå fint din glæde ved, at kunne støtte gode idéer, med din risikovilligekapital, hvis det går godt, er det et afkast til dig.

Den tankegang er fin, men det befrier ikke verden, for den tiltagende udnyttelse, penge magt, har forårsager i det selv samme system.

Så skriver du:
"de arme mennesker, der røg på Anders Foghs løfter om at blive privat boligejer uden afdrag i 10 år - fordi priserne ville stige og stige og stige.

En professionels bankmand og/eller aktiebestyrer ville næppe være røget på den limpind."

Men det er problemet, det er centralt placerede finansfolk, der udnytter kompliceret økonomiske struktur i finansverdenens produkt jungel, til gennem bonusordninger, resultatløn samt udnyttelse af, kompleksitet i finansielle produkter til kriminalitet.

bonusordninger og resultatløn.
Man kan da spørge sig selv, om det overhoved er rimeligt, at for eksempel centralt placerede bankfolk, skal have de løn typer, kun på grund af tradition for det,udbetales, der er ingen berettigelse for det, vi kan se på antallet af retssager i Danmark det føre til uforsigtig investeringer og kriminalitet.

De centralt placerede bankfolk er ikke ejere, de bør vel kunne få en helt almindelig løn, hvorfor skal du investere og de centralt placerede bankfolk, få del i overskuddet i et firma de ikke ejer?

Med hendsyn til finansfolk, der udnytter kompliceret økonomiske struktur i finansverdenens produkt jungel til personlig berigelse.

Unødvendigt kompliceret.

"If you can't explain it simply you don't understand it well enough."
Albert Einstein

En enkelt collateralized debt obligation, som der bliver handlet tusindvis af dagligt, kan indeholde så meget information, at det ville fylde 40 mia. sider papir.

»Hvis ikke en gang personerne, der handler med disse ting, kan holde styr på det, hvordan skulle regulatorerne så kunne gøre det?"

Unødvendigt kompliceret. If you don't understand it get rid of it.

Se mere info her link: http://www.information.dk/461805

Philip B. Johnsen

Til Hans Jørn Storgaard Andersen 17. januar, 2014 - 08:05

Fra mig 17. januar, 2014 - 09:01

Sorry

Henrik Darlie

90% af 'nationen's læsere siger nej.
http://ekstrabladet.dk/nationen/article2187934.ece

Ja Darlie, Ekstrabladet forstår med sin vanlige sans for mudret journalisme at fokuserer på det forkerte, nemlig Goldman Sachs, ...i stedet for at rejse spørgsmålet om det uansvarlige i at privatisere de livsvigtige dele af samfundets infrastruktur.

Karsten Aaen, Søren Roepstorff og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar

"If you can't explain it simply you don't understand it well enough."
Albert Einstein

Han havde forstand på meget andet ind atomer ham Einstein. Han har f.eks også sagt han ikke bekymrer sig om fremtiden, for den skal nok komme.

Hvis alt var fremsat, så almindelige mennesker kunne forstå, så var der hverken brug for eksperter eller anden specialist viden og magt eliten ville miste deres magt.

Vi bliver alle manipuleret til at se verden og politiske handlinger som komplicerede ugennemskuelige som vi almindelige mennesker alligevel ikke kan forstå. Vi bliver holdt hen med eneløse statistikker og ekspert udtalelser, samt politikere som taler om nødvendighed uden at forklare hvorfor.

Og vi hopper på den hver gang uden synderlig protest. Og dem der endelig protesterer bliver fremsat som autonome, anarkister, terrorister eller bare ballademagere.

- At holde folket i uvidenhed er ikke demokrati, men en moderne udgave af diktatur.

Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Uvidenhed er styrke

Frihed er slaveri

Krig er fred

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Du er så ræd, så ræd for at nogen skal komme og tage dit livsgrundlag væk, at du ikke kan se mulighederne? Du kom til at skrive tingene fra én synsvinkel i dit .." tilgodese eksempelvis multinationale virksomheders forretnings- og profitinteresser".

Selvfølgelig skal man tilgodese de multinationale virksomheder, hvad ellers?

Glemmer du ikke, at grundlaget for vores velfærd faktisk er nogle velfungerende forretninger i verdensklasse? De kommer ikke af sig selv, de kommer, fordi en enkelt mand eller to - evt. kvinder - får en god ide, finder en bank, der vil låne dem penge og starter en virksomhed. Behøver jeg at nævne Bang & Olufsen, Brüel og Kjær, Kampsax, A.P. Møller osv. osv.?

Uden det grundlag - intet velfærdssamfund.

Hertil skal siges, at vi politisk set skal ruste os til at kontrollere disse virksomheder, når vi nu én gang har givet dem råderum. Hertil er et EU ganske fantastisk - og så er det jeg spørger: Hvorfor er EL, DF og LA imod disse overnationale organer uden hvilke man ikke kan regulere noget som helst?

Goldman Sachs - eller et andet udenlandsk firma - kan give en livsvigtig indsprøjtning - ikke bare af kapital, men af viden - for pokker. VI kan ikke bruge et dansk pensionsselskab, for de har ikke denne teknologisk viden, som en stor amerikansk virksomhed har. Igen falder ordet multi mig ind - i modsætning til et fordanske, indadvendt, nedgroet system, der minder alt for meget om den anakronistiske, idealiserende planøkonomi, som så ofte bliver luftet i disse spalter.

Steffen Gliese

Forkert, Hans Jørn Storgaard Andersen. De pgl. virksomheder er skyld i, at du kan gå ud og købe dig en audi og en tur til Langbortistan. Men grundlaget for den danske velfærdsstat er, at nogle tager sig af at bygge huse, fremstille fødevarer og beklædning, og at nogen tager sig af at uddanne sig i at behandle sygdomme, undervise børn og unge og i det hele taget sætte sig ind i, hvordan verden er skruet sammen.

Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og planøkonomi er da det, vi har, blot i private virksomheder.

Peter Hansen

Forkert, Hans Jørn Storgaard Andersen. De pgl. virksomheder er skyld i, at du kan gå ud og købe dig en audi og en tur til Langbortistan. Men grundlaget for den danske velfærdsstat er, at nogle tager sig af at bygge huse, fremstille fødevarer og beklædning, og at nogen tager sig af at uddanne sig i at behandle sygdomme, undervise børn og unge og i det hele taget sætte sig ind i, hvordan verden er skruet sammen.

De ting hænger skam sammen, Uden de virksomheder Hans Jørn nævner, ville vi være nødt til at skære store dele af velfærdsstaten fra.

Steffen Gliese

Hvorfor dog det, Thomas Krogh? Der er jo ikke noget af det, der ydes i velfærdsstaten, der nødvendigvis har særlig meget at gøre med de multinationale. Ingen bliver rigere af, at varer skifter hænder, men man opfylder gensidige behov.
Det er dog rigtigt, at de virksomheder, som i gamle dage hjalp os til at sikre en større uafhængighed, er blevet lukket, fordi de ikke levede op til omverdenens økonomiske krav. Især er det værd at mindes Stålvalseværket.

Peter Hansen

Hvorfor dog det, Thomas Krogh? Der er jo ikke noget af det, der ydes i velfærdsstaten, der nødvendigvis har særlig meget at gøre med de multinationale.

Joda. Hvor tror du den billion den offentlige sektor kommer fra?

Ingen bliver rigere af, at varer skifter hænder, men man opfylder gensidige behov.

Det gør vi da. Prøv at regn ud hvad f.eks. alene NOVO (der har 42% af sine 36000+ ansatte i Danmark) bidrager med til samfundsøkonomien. Hvad tror du der ville ske hvis de pludselig var væk? Ville de gigantiske indtægter - poof - med ren magi komme et andet sted fra?

Det er dog rigtigt, at de virksomheder, som i gamle dage hjalp os til at sikre en større uafhængighed, er blevet lukket, fordi de ikke levede op til omverdenens økonomiske krav. Især er det værd at mindes Stålvalseværket.

Stålvalseværket er nu ikke lukket. Men det er vel heller ikke en idé i sig selv at have en industri der er halvgode til alting, i stedet for at have en industri der er fremragende til en håndfuld ting?

Sider