Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

Staten kunne skaffe sig adgang til den fremtidige gevinst, som Goldman Sachs øjner, hvis staten selv optog billige lån til den udvidelse af DONG’s aktiekapital, som man nu vil lade Goldman Sachs om. Uforståeligt, siger fagfolk
Udland
14. januar 2014
Mikkel Østergaard

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Det er det enkle spørgsmål, som den fremtrædende danske energisektoranalytiker, økonomen Wolfang Mostert, søger svar på.

Ifølge den kontroversielle aftale, som fortsat ligger til behandling og godkendelse i Folketingets finansudvalg, skal Goldman Sachs ved at indskyde otte mia. kr. i ny kapital erhverve ejerskab til ca. 19 pct. af aktierne i DONG, som staten i dag har 80 pct. af aktierne i. Samtidig skal pensionskasserne ATP og PFA indskyde henholdsvis 2,2 og 0,8 mia. kroner.

Ifølge finansminister Bjarne Corydons (S) aktstykke om salget, skal Goldman Sachs købe de nye aktier via datterselskabet New Energy Investment med adresse i Luxembourg, et selskab der skal rejse milliarderne dels via låntagning, dels via fonde som Goldman Sachs ejer eller administrerer for andre investorer.

»Når nu Goldman Sachs anser det for så forrygende god en forretning at skyde penge i DONG, hvorfor gør den danske stat det så ikke? Hvorfor har staten tilsyneladende en anden vurdering,« spørger Wolfgang Mostert.

Han har gennem mange år udført konsulentopgaver for bl.a. Verdensbanken, men har også fulgt DONG Energys udvikling tæt siden fusionen i 2006.

»Det er uden for diskussion, at DONG har behov for kapitaltilførsel. Det skyldes den negative udvikling på det europæiske naturgasmarked, som DONG tidligere har investeret stærkt i, men som er blevet ramt af faldende priser. Det er vel at mærke ikke noget, man kan klandre DONG’s daværende ledelse med Anders Eldrup i spidsen for – alle større europæiske energiforsyningsselskaber er blevet ramt af den udvikling,« påpeger Mostert.

Goldman Sachs er ifølge branchefolk især interesseret i de fremtidige indtjeningsmuligheder i DONG’s division for havmølleparker, hvor DONG i dag er markedsførende, og hvor store ekspansionsmuligheder forudses.

Et flertal i Folketinget har for adskillige år siden aftalt, at DONG på sigt – formentlig i 2018 – skal børsnoteres. Med den præmis mener Wolfgang Mostert, at DONG i aktstykket og dermed i forudsætningerne for aktiesalget til Goldman Sachs er alt for lavt værdisat.

Forrygende god forretning

»Hvis DONG allerede var et børsnoteret selskab, ville kursværdien baseret på almindelige tommelfingerregler efter min opfattelse være omkring 37 mia. kroner. Da det ikke er børsnoteret, vil en investor på grund af de svagere muligheder for at komme ud af investeringen igen insistere på en lavere kursansættelse. Men der er langt ned til Finansministeriets lave skøn på 31,5 mia. kroner, som afspejler den aktiekurs, Goldman Sachs får lov at købe til.«

Det betyder ifølge Wolfgang Mostert, at det i forbindelse med en børsnotering formentlig vil være blevet en »forrygende god forretning« at købe DONG-aktier til den lave værdiansættelse og sælge dem i forbindelse med børsnoteringen i 2018. Det kan Goldman Sachs se, og derfor er man villig til at rejse de nødvendige penge via bl.a. låntagning til nu at købe sig ind i DONG.

»Fordi Goldman Sachs er et kapitalstærkt, verdensomspændende firma har de mulighed for at opnå lån til meget lave renter. Men den danske stat kan formentlig opnå lån til endnu lavere rente. På det internationale marked kan man låne penge i form af f.eks. femårige statsobligationer til én procent i rente. Hvorfor gør staten ikke det? Hvis man via en sådan låntagning smider de nødvendige milliarder ind, og så sælger ud af aktiebeholdningen ved en børsnotering, så har man givetvis gjort en forrygende forretning.«

Grøn omstilling i fare

Også professor Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet og forfatter til værket Energi i forandring om DONG’s historie, undrer sig over den planlagte aftale med Goldman Sachs, herunder den lave værdiansættelse af DONG.

»I 2008, da man var tæt på en børsnotering, blev DONG’s værdi sat til over 50 mia. kroner. Meget har ændret sig, men med kun 31,5 mia. som aktuel værdi ligner det en bevidst lav værdiansættelse, som giver sikkerhed for, at medejere som Goldman Sachs kan tjene penge på det i 2018,« siger Mogens Rüdiger.

Han mener som Wolfgang Mostert, at staten kunne have fordel af selv at rejse den ekstra kapital, som DONG har brug for.

»Man kunne jo også overveje at udstede folkeaktier som en måde at skaffe pengene,« siger Rüdiger.

For ham er det mest foruroligende ved aftalen, at den kan svække mulighederne for at realisere den grønne omstilling af den danske energisektor, som regering og folketing har sat som mål.

»Det er dybt problematisk, at Goldman Sachs med aftalen får nogle meget vidtgående rettigheder,« siger DONG-eksperten med henvisning til den vetoret, regeringen vil give Goldman Sachs, når det bl.a. gælder ændringer i DONG’s ledelse og strategi.

»Man må regne med, at de kun vil være med til de investeringer i grøn omstilling, som giver et pænt stort overskud. Og det kan f.eks. indebære, at man ikke vil investere i danske havmølleparker, fordi de får et lavere tilskud end engelske og tyske. Med risikoen for at udviklingen går den vej, mener jeg, at staten er ved at slippe tøjlerne for meget,« siger Mogens Rüdiger.

I Folketinget vil Enhedslisten have aftalen med Goldman Sachs annulleret. Dansk Folkeparti vil tilsyneladende heller ikke godkende den, og Konservative har talt for at splitte DONG op i flere selskaber og kun lade Goldman Sachs få ejerskab til det, der ikke handler om Danmarks energipolitik. Samtidig vil Konservative dog ikke løbe fra den aftale, man tidligere har indgået om DONG’s kurs mod børsnotering.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Åbent brev til Enhedslisten :

I bliver altså nødt til at gå max ind i dong handlen. Hvis den ikke forhindres, er der fri jagt på danske el kunder. Det ran af danske el kunders værdier, som er sket i div omkalfatringer af sektoren siden 1977 - hvor det overordnede formål var, at virksomheden skulle hvile i sig selv og evt overskud tilbage til kunder eller virksh - som blev konsolideret med foghs og vko's privatisering i 2004 (og som - iflg tidl midtbank direktør og nuv. medl af færøernes økonomiske råd, Alstrup, ref fyraftensmøde i dansk metal 16/1- udgør en samlet sum på 63 mia) vil med denne stærkt
tvivlsomme handel til ditto stærkt tvivlsomme gs endegyldigt afsluttes og efterlade dansk energiforsyning og dermed danske kunder forsvarsløse over for finansspekulanters privatprofitering på og indbyrdes konkurrence
om værdier, som tilhører fællesskabet, værdier, som det ikke tilkommer nogen regering at privatisere og sælge.

Dette er grænsen for hvad EL bør være støtteparti for, hvis I vil bevare
jeres berettigelse. Hvis DF ikke nedlægger veto og dermed forhindrer det foreliggende salg og fremtidige børsnotering, må EL gå til valg på sagen, ellers er I kompromitterede og vil for størstedelen af jeres vælgere have
mistet enhver troværdighed og anvendelighed. Der er i dette afgørende spørgsmål mulighed for at styrke venstrefløjen sammen med DF.
Spørgsmålet er så klokkeklart at kommunikere bredt og letforståeligt fx : 'Finansspekulanter køber fri jagt på danske el kunder til spotpris' - og jeg
kan love jer, at EB & BT segmentet kommer op af sofaen, når det går op for dem, hvilket røveri ved højlys dag, de er udsat for. Denne sag er ikke
blot perfekt at gå til valg på, det er også nødvendigt her at trække
grænsen, for hvad vi kan tillade - og jeg vil vædde 1 års medlemskab af
EL på, at regeringen med en reel trussel om valg vil standse denne
skændsel af en handel - en winwin for EL fordi denne snuskede handel så
under alle omstændigheder vil blive max eksponeret og kompromittere
alle ansvarlige. Vi har alt at vinde og intet at tabe. Kom igang, der er ingen
tid at spilde. Vh randi christiansen'

randi

Thomas - magter tydeligvis ikke at se det faktum i øjnene, at privatisering af fællesskabets værdier aldrig er kommet fællesskabet til gode - og at forvaltningen af fællesskabets værdier ikke tilkommer andre end fællesskabet selv. Danske el kunder er siden 1977 - hvor dansk elforsyning skulle hvile i sig selv - med privatisering i 2004 - blevet frarøvet en samlet sum på 63 mia - ref. Alstrup, tidligere midtbank direktør og nuværende bestyrelsesmedlem af færøsk finansråd.

Det er vi heldigvis 100% uenige om. Jeg priser mig lykkelig for at TeleDanmark/TDC's elendige monopol blev brudt, og den effektivitet og nytænkning man ser fra bl.a. privathospitaler og privatskoler har jo været helt nødvendige.

randi christiansen

Uuuundskyld db post - HVORFOR - Inf, kan jeg ikke slette? Eller hvorfor sletter I ikke db poster, når nu I kan slette alt andet, hvis I vil?

randi christiansen

Thomas, du er fuld af varm luft og påstande - ingen seriøs argumentation for dit ideologiske røvertogt på fællesskabets værdier. Telekommunkation, postvæsen, lufthavn har ikke længere til hovedformål at tjene kunderne, men at privatinvestorer tjener flest mulig penge på kunderne, som i dette privatiseringshelvede er forsvarsløse gidsler og ofre for private investorers grådighed og eneste hjernedøde formål > at skabe afkast til sig selv - ikke til almenvellet.

Du kan herfra og til tidernes ende påstå, at privatisering er til fordel for kunderne - og i dette tilfælde ovenikøbet de egentlige ejere - det
understøttes ikke af fakta, hvilket stadig flere danskere af vidt forskellig politisk overbevisning og faglig baggrund efterhånden er enige om. Vi, kunderne, de egentlige ejere, er tabere i det spil. Det er landskadelig virksomhed. Og nu står altså dansk energiforsyning for tur.

Torben Nielsen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

randi

Thomas, du er fuld af varm luft og påstande - ingen seriøs argumentation for dit ideologiske røvertogt på fællesskabets værdier. Telekommunkation, postvæsen, lufthavn har ikke længere til hovedformål at tjene kunderne, men at privatinvestorer tjener flest mulig penge på kunderne, som i dette privatiseringshelvede er forsvarsløse gidsler og ofre for private investorers grådighed og eneste hjernedøde formål > at skabe afkast til sig selv - ikke til almenvellet.

Og? Hver eneste dag køber jeg privat og professionelt bunker af varer og ydelser der er leveret af private firmaer, der er drevet med profit for øje. Og jeg får masser - og stedse bedre - kvalitet. Lider du af den vrangforestilling at det der kan lade sig gøre på alle disse områder af en-eller-anden grund ikke kan lade sig gøre indenfor serviceområdet?

Kan du så ikke forklare mig hvorfor jeg først fik de teleydelser og den service jeg have brug for da TeleDK/TDC's monopol blev brudt? Eller ødelægger det dit verdensbillede at tænke på??

Du kan herfra og til tidernes ende påstå, at privatisering er til fordel for kunderne - og i dette tilfælde ovenikøbet de egentlige ejere - det
understøttes ikke af fakta, hvilket stadig flere danskere af vidt forskellig politisk overbevisning og faglig baggrund efterhånden er enige om. Vi, kunderne, de egentlige ejere, er tabere i det spil. Det er landskadelig virksomhed. Og nu står altså dansk energiforsyning for tur.

Slet ikke. Det kan kun gå for langsomt med at få Staten ud af det.

randi christiansen

Thomas - dit eneste forsvar for privatprofitering på fællesskabets ejendom er påstanden om, at fællesskabet ikke selv formår at forvalte til fordel for almenvellet. Og det er løgn - som jeg har påvist i adskillige indlæg - her og på de andre tråde om denne nye afleveringsforretning af fællesskabets værdier til finansspekulanter, som kun har egen profit for øje.

Det er hidtil lykkedes private spekulanter at lænse danske el kunder og deres offentligt ejede virksomhed for 63 mia. - den påtænkte handel vil endegyldigt gidseltage danske el kunder i private investorers profitering af kundernes interesser i prisbillig-og stabil, bæredygtig, fællesejet dansk energi. Danmarkshistoriens største røveri.

randi

Thomas - dit eneste forsvar for privatprofitering på fællesskabets ejendom er påstanden om, at fællesskabet ikke selv formår at forvalte til fordel for almenvellet. Og det er løgn - som jeg har påvist i adskillige indlæg - her og på de andre tråde om denne nye afleveringsforretning af fællesskabets værdier til finansspekulanter, som kun har egen profit for øje.

Kan du så forklare mig hvorfor jeg først fik den service jeg havde brug for, da TeleDK's statsmonopol blev afløst af de der - i din øjne - onde, profitorienterede - private udbydere?

Kunne det tænkes at din model er så endimensionel at den er værdiløs?

randi christiansen

Thomas, for det første - det er muligt, at du er tilfreds med telekommunikationsmarkedet. Andre anser det for at være en uoverskuelig jungle af uklare, konstant skiftende tilbud med ringe og besværlig service. For det andet - at den nuværende privatprofiteringsmodel skulle være eneste alternative forretningsmodel er - i lighed med de øvrige liberaliseringer og dereguleringer i ly af murens fald - tidens største løgn. Private finansspekulanter - som vi ved kontrollerer størstedelen af verdens økonomi - har med det elendige argument kuppet den ene store luns af fællesskabets ejendom efter den anden og ført verden ud i den største miljø-og socioøkonomiske krise nogensinde. Nu må det høre op.

randi christiansen

... af uklare, dyre og konstant skiftende tilbud

randi

Thomas, for det første - det er muligt, at du er tilfreds med telekommunikationsmarkedet. Andre anser det for at være en uoverskuelig jungle af uklare, konstant skiftende tilbud med ringe og besværlig service.

Hvormange kender du der savner monopol-dagene? Du må være den første jeg er stødt på der længes efter TeleDK's kontrære "vi-kan-ikke-forstå-hvad-i-vil-med-fiber" idioti.

Så hvad med os der har fundet billigere, mere servicemindede og langt bedre ydelser? Stod det til dig, så skulle vi tilbage til monopolhelvedet? Seriøst?

For det andet - at den nuværende privatprofiteringsmodel skulle være eneste alternative forretningsmodel er - i lighed med de øvrige liberaliseringer og dereguleringer i ly af murens fald - tidens største løgn

Fordi erfaringerne med andre er...?

Private finansspekulanter - som vi ved kontrollerer størstedelen af verdens økonomi - har med det elendige argument kuppet den ene store luns af fællesskabets ejendom efter den anden og ført verden ud i den største miljø-og socioøkonomiske krise nogensinde. Nu må det høre op.

Alt - *alt* - andet end offentlige monopoler. Det er det vi med sikkerhed ved ikke fungerer.

Thomas Krogh, det er tiltalende at du trækker din anbefaling af socialdemokraten Hans Jørn Storgaard Andersens socialfascistiske svada 13:08 tilbage...
,,,men hvori mener du ar TDC's status er blevet mindre monopoliseret efter privatiseringen?

Bill

Thomas Krogh, det er tiltalende at du trækker din anbefaling af socialdemokraten Hans Jørn Storgaard Andersens socialfascistiske svada 13:08 tilbage...
,,,men hvori mener du ar TDC's status er blevet mindre monopoliseret efter privatiseringen?

Efter privatiseringen åbnede man op for andre udbydere, inklusive de der *gerne* ville tilbyde det TeleDK/TDC ikke mente personer og virksomheder havde brug for.

randi christiansen

Det er ikke noget argument for nuværende kleptokrati, at tidligere forvaltning kunne optimeres. Ikke desto mindre er det, hvad banditterne i habitter er sluppet af sted med at omtåge de naive indfødtes tankegang med, således at vi nu står i den absurde situation, at ikke blot risikerer vi, at privatprofitørerne napper sidste luns af fællesskabets energisektor, men gud hjælpe os at de selv samme banditter står til at vinde et kommende folketingsvalg.

Det er på aller højeste tide, at folkets politikere skærper retorikken og gør det krystalklart helt ned på bageste række og ud i syvende roerække, hvad der sker, og at vi, folket, stadig kan sige nej.

randi christiansen

Det er ikke noget argument for nuværende kleptokrati, at tidligere forvaltning kunne optimeres. Ikke desto mindre er det, hvad banditterne i habitter er sluppet af sted med at omtåge de naive indfødtes tankegang med, således at vi nu står i den absurde situation, at ikke blot risikerer vi, at privatprofitørerne napper sidste luns af fællesskabets energisektor, men gud hjælpe os at de selv samme banditter står til at vinde et kommende folketingsvalg.

Det er på aller højeste tide, at folkets politikere skærper retorikken og gør det krystalklart helt ned på bageste række og ud i syvende roerække, hvad der sker, og at vi, folket, stadig kan sige nej.

Thomas Krog, det du beskriver 20:24 har jo intet med opsplitning af et monopol at gøre:

http://newz.dk/brian-mikkelsen-tdc-s-kobbernet-skulle-aldrig-have-vaeret...

...det er afgivelse af et statsligt monopol og indtjening, til private pengemænds - kapitalfondes - begunstigelse...

...men det er jo også din inderste lille mavefryd når det sker - og jeg tror ikke en døjt på din underkendelse af din anbefaling af socialdemokraten Hans Jørn Storgaard Andersens socialfascistiske svada 13:08. I deler jo samme had til Staten og til almindelige (skatte)borgere.

63 mia. har Staten mistet i indtægter fordi monopoler er blevet privatiseret og det uden at blive opsplittet - dvs. borgerne har heller ikke fået den konkurrence det var tanken.

Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Claus Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Bill

Komplet nonsens - det er jo ikke "kobberet", eller ejerskab af ditto, der er sagens kerne. Det TDK/TDC blev udfordret på - og som de ignorede til det sidste - var hele fiber'iceringen og alle de services der lå udover det de kunne tilbyde. Og ville tilyde. At Brian Mikkelsen også lader sig besnære af en fortidig infrastruktur er revnende ligegyldigt. Det er slet ikke der problemet med monopolet lå.

Thomas, jeg har ikke specielt høje tanker om Brian Mikkelsen, men at han efter at have opnået erkendelse indrømmer sin fejl, det synes jeg bør komme ham til ære - og ikke til hån. Det forlød ellers at han skulle være særdeles stædig, men altså også reflekterende.

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh hvorfor forsvare du egentlig salget af infrastrukturen, Københavns Lufthavne og TDC's kobberkabler er så vitale dele af samfundets infrastruktur, at de aldrig skulle havde været solgt til private.

Der er ikke mange liberale eller forretningsfolk generelt, der vil give nogen opbakning til den holdning, det har skadet, alle der har ville drive konkurrerende virksomhed.

Staten burde som nu, i tilfældet med DONG infrastrukturen, have sikret statslig ejet infrastruktur, der for TDC's vedkommende, kunne køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributører, måtte stå for driften og for Københavns Lufthavnes vedkommende på leje basis.
Det ville derfor ikke have udelukket private aktører, men det ville have sikret danskerne minimums krav på infrastrukturen og sikret konkurenceevnen og derved rimelig priser til forbrugerne.

Dit argument for konkurence er sundt, nedbryder du selv ved din argumentation.

Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thomas Krogh det er muligt at frembringe et kolossalt antal af artikler der beskriver problematikken.

Og fiber er en del af TDC's atm backbone network.

Philip

Thomas Krogh hvorfor forsvare du egentlig salget af infrastrukturen, Københavns Lufthavne og TDC's kobberkabler er så vitale dele af samfundets infrastruktur, at de aldrig skulle havde været solgt til private.

TDCs kobber spiller en mindre og mindre rolle, men deres fantastiske fascination af det, gjorde at de ikke for alvor gik fibervejen før - ja - konkurrenterne kom på banen.

Der er ikke mange liberale eller forretningsfolk generelt, der vil give nogen opbakning til den holdning, det har skadet, alle der har ville drive konkurrerende virksomhed.

Hvor mange forretningsfolk kender du der længes tilbage til Tele-kobber-Danmark's monopol? Jeg kender ikke een eneste.

Staten burde som nu, i tilfældet med DONG infrastrukturen, have sikret statslig ejet infrastruktur, der for TDC's vedkommende, kunne køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributører, måtte stå for driften og for Københavns Lufthavnes vedkommende på leje basis.

Problemet er at det man nogle gange anser for at være uomgængelig infrastruktur nogle gange er helt overflødigt. Og at rodfæstede infrastrukturmonopoler derfor blot fastholder en forældet teknologi og tankegang. TDK/TDC's kobber er et eksempel.

Det ville derfor ikke have udelukket private aktører, men det ville have sikret danskerne minimums krav på infrastrukturen og sikret konkurenceevnen og derved rimelig priser til forbrugerne.

Men det er jo lige præcis det der somme tider går galt. Da jeg for mange år siden snakkede med TDC om højhastighedsforbindelser var de helt - komplet - uforstående overfor idéen om at føre fiber helt ud til slutbrugeren. Og var lige så uforstående overfor at jeg ikke ville have kobber ført ind til huset. Selv da Verdo forlængst kunne levere en ren fiberløsning der udover tv og internet og pakkede en fastnetforbindelse ind i pakken var deres horisont stadigt "kobber".

Dit argument for konkurence er sundt, nedbryder du selv ved din argumentation.

Hvorfor? Tror du ikke vi havde stået os meget bedre ved - i stedet for den nationaliserede kæmpe TeleDanmark - at have ladet de daværende teleselskaber JTAS, KTAS etc, gå privat og konkurreret med hinanden nationalt? JTAS var i sin tid lysår (no pun...) foran de andre på fiberområdet, men blev sat skakmat af de facto nationaliseringen.

Philip B. Johnsen

Det du skal forholde dig til er, at det var en hæmsko for konkurence dengang og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på lige vilkår.

DONG har lignende udfordringer og din argumentation skader konkurencevilkårne, den gavner ingen.

Philip

Det du skal forholde dig til er, at det var en hæmsko for konkurence dengang og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på lige vilkår.

Jamen er det ikke det jeg argumenterer?

DONG har lignende udfordringer og din argumentation skader konkurencevilkårne, den gavner ingen.

DONG-sagen er en lidt anden - det drejer sig om deres ekspansion i et område hvor der er allerede er konkurrence, men hvor de "bare" mangler kapital.

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 20. januar, 2014 - 00:02

Det gavner ingen.
Det gavner ikke danske interesser, skulle der have stået.

Nej Thomas Krogh, du argumenter for det modsatte.

DONG
Udfordringen vi står over for er begrænset adgang til infrastrukturen, hvis ikke det sikres, at flere konkurrenter kan få, adgang til infrastrukturen, som den er i dag og på lige vilkår, det får indflydelse på slut pris til kunderne og udvikling af infrastrukturen mm.

TDC "i gamle dage"
Hvis konkurrenterne i sin tid fik samme vilkår, som TDC på det daværende net, ville priserne og dermed konkurencevilkårne for erhvervsvirksomheder være forbedret, udvikling på teknologi ville have haft bedre vilkår, med andre ord konkurence ville skabe mulighedder.

Du kan tale med alle konkurrenterne dengang og de vil sige det samme.

Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Philip

Nej Thomas Krogh, du argumenter for det modsatte.

Nej.

Udfordringen vi står over for er begrænset adgang til infrastrukturen, hvis ikke det sikres, at flere konkurrenter kan få, adgang til infrastrukturen, som den er i dag og på lige vilkår, det får indflydelse på slut pris til kunderne og udvikling af infrastrukturen mm.

Det alene er ikke nok. Liberaliseringen af el-markedet viser det. Der skal langt flere forhold i spil.

Hvis konkurrenterne i sin tid fik samme vilkår, som TDC på det daværende net, ville priserne og dermed konkurencevilkårne for erhvervsvirksomheder være forbedret, udvikling på teknologi ville have haft bedre vilkår, med andre ord konkurence ville skabe mulighedder.

Det alene ville ikke have gjort det. Man skulle have givet adgang til udrulning af parallelnet længe før man gjorde. I forbindelse med liberaliseringen gav man andre adgang til TDC's rå kobber, men det var slet ikke nok.

randi christiansen

Arzrouni illustrerede egl meget godt diskursens kerne med sin fortalelse > de ressourcer, som ingen ejer.

Nå, de ressourcer ejes altså af nogen christoffer - os alle. Udfordringen er jo derfor indlysende > hvordan administrerer vi dem mest hensigtsmæssigt og til fordel for hele ejerkredsen? Nuværende system for miljø-og socioøkonomi er ikke funktionelt. Det kan gøres bedre - mere intelligent. Med mindre det er en sofistikeret form for racehygiejne el lign., vi ser, er mangeltilstande for biotopens indbyggere ikke nødvendig. Der er nok til alle - computeren regner fordelingsnøglen ud for den store omstilling.

Og så kan vi slappe af og begynde at fokusere på mere interessante og
vigtige affærer - som fx hvad vi laver her i kosmos, hvordan optimeres tilstedeværelsen - den slags fascinerende emner.

At Thomas Krogh og socialdemokraten Hans Jørn Storgaard Andersen ikke har den fjerneste viden om det de udtaler sig om 19. januar, 2014 - 22:29 må være klart for enhver - undtagen naturligvis de to:

---
Politikere vil kulegrave TDC's monopol
Der er bred opbakning i Folketinget til en undersøgelse af TDC's særlige position på markedet.

Konklusionen skal være klar i løbet af 2013.
Af Jesper Kildebogaard Onsdag, 15. maj 2013 - 14:22
Forhindrer TDC reel konkurrence på internet- og fastnetforbindelser?
Det mener en række konkurrenter på telemarkedet, og nu skal et udvalg undersøge, om der er hold i den anklage. Undersøgelsen er sat i gang af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), men bliver bakket op af et enigt folketing.
Det skriver Berlingske.

Repræsentanter fra ministeriet selv skal sammen med Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen se TDC efter i sømmene og give deres vurdering af konkurrencesituationen, inden 2013 er slut.
Udvalgets konklusion skal danne grundlag for det videre politiske arbejde på teleområdet og kan for eksempel bestå af forslag til indgreb mod TDC's position.

I april klagede Telenor, Telia, internetfirmaet Global Connect og det nye bredbåndsfirma Concepy over, at det var svært for dem at konkurrere reelt med TDC på fastnetforbindelser, fordi TDC ejer hele det landsdækkende kobbernet. TDC afviste alle anklager i det åbne brev fra konkurrenterne.
---

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bill

At Thomas Krogh og socialdemokraten Hans Jørn Storgaard Andersen ikke har den fjerneste viden om det de udtaler sig om 19. januar, 2014 - 22:29 må være klart for enhver - undtagen naturligvis de to:

Jeg er ikke helt klar over hvad du tror jeg mener. Jeg har været kritisk overfor TDC/TDK's monopol-misbrug både da de var en statslig og efter de blev en privat organisation.

Nonsens ...Thomas 19. januar, 2014 - 22:29 ...gør nu ikke dig selv til grin. Selvfølgelig ved hvad jeg mener - privatiseringen af TDC og Lufthavnen spillede kobbernet og infrastrukturanlæg lige i hænderne på de privat pengemænd som skreg af grin da de opdagede at de fik en monopolstatus foræret af Staten.

Bill

Nonsens ...Thomas 19. januar, 2014 - 22:29 ...gør nu ikke dig selv til grin. Selvfølgelig ved hvad jeg mener - privatiseringen af TDC og Lufthavnen spillede kobbernet og infrastrukturanlæg lige i hænderne på de privat pengemænd som skreg af grin da de opdagede at de fik en monopolstatus foræret af Staten.

Hvad er det du fabler om? Du tror vel ikke TDC/TDK fungerede bedre som monopol før privatiseringen? Har du overhovedet læst det du kommenterer?

Thomas et monopol er et monopol og det benægter du 22:29 og 7:40 påviser jeg, at hele netbranchen har lagt sag an mod Staten og TDC i det spørgsmål. Min primære påstand er at privatiseringen ikke sikrede konkurrencen.

Tag dig nu sammen eller gå ind på briksen og hvil dig.. der er også en dag i morgen.

Bill

Thomas et monopol er et monopol og det benægter du 22:29 og 7:40 påviser jeg, at hele netbranchen har lagt sag an mod Staten og TDC i det spørgsmål.

Ævl - læs dog hvad jeg skriver i stedet for at opfinde stråmænd. Et monopol er skidt uanset om det er offentligt eller privat.

Min primære påstand er at privatiseringen ikke sikrede konkurrencen.

Hvorfor vågende TDK/TDC først op til dåd på fiberområdet, da der kom konkurrence til dem?

Til faktabenægteren Thomas, Enhver - bortset fra dig selv åbenbart - kan jo læse din kommentar 22:29 hvor du nægter at monopolet blev givet videre til TDC i form af det senere anklagede ejerskab over kobberet.

og tidligere 20:24 - hvor du viser at din forståelse af monopolets natur begrænser sig til ejerskab og ikke omfatter konkurrenceparameteren der skal sikre kunderne lavere priser - hvad vi den dag i dag har til gode:

Thomas du siger: Efter privatiseringen åbnede man op for andre udbydere, inklusive de der *gerne* ville tilbyde det TeleDK/TDC ikke mente personer og virksomheder havde brug for

Du kunne med fordel læse hvorfor Staten og TDC blev trukket i retten. Det ville muligvis - muligvis - gavne din forståelse af hvad et konkurrencebaseret marked er.

UPS en fejl 11:32

og tidligere 20:24 - hvor du viser at din forståelse af monopolets natur begrænser sig til ejerskab

der skal naturligvis ikke stå "din forståelse af" men i stedet: "din interesse for", ...."forståelse eller indsigt" er der ingen spor af

Bill

Til faktabenægteren Thomas, Enhver - bortset fra dig selv åbenbart - kan jo læse din kommentar 22:29 hvor du nægter at monopolet blev givet videre til TDC i form af det senere anklagede ejerskab over kobberet.

LOL. Bill for fanden - du har totalt tabt tråden nu. Læs det lige een gang mere. Det jeg skriver er om problemet med *fibrene* - kobberet er mig ligemeget. Skal jeg gå de enkelte sætninger igennem for dig? :-D

Niels Engelsted

Denne nylige Financial Times kommentar er værd at få med i sammenhængen. Når alt kommer til alt er avisen finanskapitalens hoforgan og må formodes at vide, hvad den taler om:

The policy making elite was discredited by its failure to prevent disaster. The financial elite was discredited by needing to be rescued. The political elite was discredited by willingness to finance the rescue. The intellectual elite – the economists – was discredited by its failure to anticipate a crisis or agree on what to do after it had struck. The rescue was necessary. But the belief that the powerful sacrificed taxpayers to the interests of the guilty is correct.
Second, in the past three decades we have seen the emergence of a globalised economic and financial elite. Its members have become ever more detached from the countries that produced them. In the process, the glue that binds any democracy – the notion of citizenship – has weakened. The narrow distribution of the gains of economic growth greatly enhances this development. This, then, is ever more a plutocracy. A degree of plutocracy is inevitable in democracies built, as they must be, on market economies. But it is always a matter of degree. If the mass of the people view their economic elite as richly rewarded for mediocre performance and interested only in themselves, yet expecting rescue when things go badly, the bonds snap. We may be just at the beginning of this long-term decay.

Goldman Sachs er som alle ved en af plutokraternes højborge.

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/cfc1eb1c-76d8-11e3-807e-00144feabdc0.html...

Thomas: Ikke desto mindre er det ejerskabet til kobberet der bliver indbragt for retten af de andre aktører på markedet.

Jeg ved godt du lever i din egen verden Thomas men jeg kommenterer altså på virkeligheden. Retssagen.

Din snak om fiber viser at du ikke har den mindste forståelse for kobberets transmissionskapacitet og ikke mindst beliggenhedsværdi.

Flemming Scheel Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Svaret på overskriftens spørgsmål er meget simpelt: Goldman Sachs tror da ikke nødvendigvis på forretningen, men den danske stat giver nogle lukrative garantier, som gør det til mere end en god forretning. Så det er Corydons tilbud, der gør det til en god forretning for GS. I sagens natur kan Corydon ikke give sit eget ministerium de garantier, ministeriet selv er garant for.
Til gengæld handler det reelt set om noget ganske andet end kroner og ører, nemlig magt og indflydelse på den kommende strategi og den kommende forretning. Det er en risiko på et frit marked, men i et offentligt beslutningssystem er der ingen fare på færde, der er det blot en beslutning om hvilken vej, man vælger at gå.

Niels Engelsted, amerikanerne har indset at kapitalisterne ved hjælp af deres warp-speed-algoritmer er flyttet ud på nettet...

... Det kræver dog etemmelig fast lukke øjne at skrive "We may be just at the beginning of this long-term decay."

randi christiansen

Og trækker Enhedslisten ikke støtten, hvis regeringen på trods af alle advarsler insisterer på at aflevere dong til gs og privatprofitering, så er jeg partiløs

Hans Jørn Storgaard Andersen

Brian: Du skrev mange ting, som jeg ikke forstod helt - men her kommer vel en rimelig klar tale:

"Din snak om fiber viser at du ikke har den mindste forståelse for kobberets transmissionskapacitet og ikke mindst beliggenhedsværdi."

Jeg er ikke ekspert på området, men noget siger mig, at kobberet ikke har den store betydning i forhold til fiber - såfremt det sidste altså rulles fornuftigt ud - og det kan man vel ikke påstå, at TDC har gjort.

De har købt et selskab og tilbyder nærmest nødtvungent fiber-teknologi, men til høje priser og uden garanti - som jeg forstår det på min nabo, der hoppede på vognen.

Så man kan vist godt påstå, at TDC har sovet lidt i timen, måske på grund af den overlegenhed, de mente, at kobberet havde.

Philip B. Johnsen

TDC var et monopol.

Det var en hæmsko for konkurence, at det samlede backbone net, ikke blev helt frit og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på helt lige vilkår for alle.

Privatisering uden omtanke.

Philip B. Johnsen

TDC og monopol priser.

Det værste var nok i virkeligheden, at priserne for erhvervslivet, da hele sektorens produkter, blev dyrere en deres konkurrenters.

Flemming Scheel Andersen

Telesektoren som man fremhæver er et glimrende eks.
Ret har man i betragtninger om TDC monopolets svagheder, men uret har man i at disse svagheder har fundet sig en rimelig løsning i den røverbule af telefirmaer der huserer landet istedet for.
Dækningen fra ikke mindre en tre konkurrerende systemer af sendemaster er alle gode gange tre ikke dækkende, hverken til telefoni eller mobilbredbånd og kunderne er retsløse, dels p.g.a. den almindelige retstilstand i landet, dels p.g.a. en næsten inaktiv forbrugerbeskyttelse der er bortbesparet.
Masser og jeg mener masser af historier af mennesker der ikke kan ringe deres TELESELSKAB op og som gerne smider røret på , hvis ikke de gider at debattere med deres kunder om deres problemer.
Regninger der sendes uretsmæssigt igen og igen, trusler om incasso og indrivelse af forkerte krav hører til dagens orden.
Denne uorden fordi staten skal høste størst mulig udbytte for licitationerne og dermed føler sig nødt til af dette hensyn at gøre vilkår og tilsyn så svage at det væsentlige, ordentlig telefoni og dækning, træder i anden række med de beskrevne konsekvenser.
Bl.a. derfor kan de fordele der kunne have været opnået ikke opleves af ret mange, men tillykke hvis du er en af de få heldige.
Andre årsager er at TDC stadig sidder som monopolist på driften og dermed kvaliteten af kobberet og andres benyttelse heraf. TDC sidder dermed og "skummer" i stedet for at medvirke til udbredelse af fibernet, som de ikke har interesse i.
Udbyder har ligeledes "glemt" at begrænse nedslidningen af kobberet og stille krav om vedligehold og investeringer, og frem for alt nedbringelse af egenkapitalen.
Derfor er telebrancen endt som en sump og det er netop disse forhold man kan imødese på et endnu vigtigere område indenfor energi, hvilket jeg ikke et øjeblik tvivler på man er i stand til at indse, med en smule god vilje.

Per Torbensen, Claus Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

- Har Corydon hemmelige aktier i Goldman Sachs?

Salget af TDC har kun givet Danmarks borgere lannnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnge telefon vente tider - En helt bevist strategi fra TDC's side...

- Hvor mange milliarder af kroner har telefon ventetiden hos TDC mod kostet det danske samfund?

Philip

Det var en hæmsko for konkurence, at det samlede backbone net, ikke blev helt frit og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på helt lige vilkår for alle.
Privatisering uden omtanke.

Nej, *nationalisering* uden omtanke. Problemet bunder i den konstruktion man lavede da man oprettede statsselskabet TeleDK. Inden man lavede den konstruktion så var der en begyndende konkurrence mellem JTAS og KTAS og især førstnævnte var tidligt ude med fiberteknologien. Man skulle have åbnet for fuldstændigt konkurrence mellem JTAS og KTAS og udenlandske partnere der ville ind.

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 23. januar, 2014 - 11:37

Men nu er det alt sammen meget godt, jeg kender til den gamle bitterhed, mellem de gamle udbydere før TDC.

Men Danmark er et lille land, det er ikke nødvendigvis en fordel for kunderne, at der lægges mange kostbare fiber-net.

Prisen for et infrastrukturnet, med konkurence på lige vilkår, er billigere i drift og kvaliteten, vedligeholdelse og udbredels sikres bedre.

TDC var et monopol.

Det var en hæmsko for konkurence, at backbone nettet ikke blev helt frit og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på helt lige vilkår for alle på infrastrukturen.

Privatisering uden omtanke.

Ja, det er noget lettere at lægge fiber når telegrafledningerne alligevel skal graves ned ud på Lars Tyndskids jord... Men inde i byerne er der økonomi i at bruge kobberet og foretage en fiberudskiftning fra backboonen og ud til kunden:

Nu får vi 100 Mbit/s i kobbernettet
http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=10404&zo...

Danmark er i øvrigt den femte mest netkommunikerende nation i verden efter eksv. Island og Qatar

Dermed ikke sagt at kobbernette skulle have været privatiseret. Det skulle naturligvis have været ejet af staten og lejet ud. Enten skal ejendomsretten være spredt eller også skal staten være ejer. Private monopoler er malkemaskiner.

Philip B. Johnsen

Bill Atkins 23. januar, 2014 - 12:03

Præcis det er pointen.

Det er derfor det kunne være en fordel, at have et statsligt ejet forsyningsnet, det kan køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributør/producenten, må stå for driften.

Hvilket betyder, at alle der vil sælge el eller gas til danskerene kan få adgang til forsyningsnettet, hvis man godkendes af staten.
Det forudsætter, man kan levere en tilfredsstillende service til kunderne, hvis der er fejl og mangler, samt en række tekniske og økonomiske krav til staten.

Staten skal ikke tjene på nettet, men sikre kvaliteten af nettet, vedligeholdelse og udbredelse.

Denne løsning udelukke ikke private aktører, men det sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, udbredelse af forsyningsinfrastrukturen til alle kunder og sikre konkurenceevnen gennem adgang for konkurrenter i infrastrukturen og derved rimelig pris til forbrugerne.

Danskerne må undgå privat monopol struktur.

Børsnoterede ejere er profit søgende, de har øjnene stift rettet på bundlinjen der er kun en målsætning, afkast til aktionærerne.

Da der ikke er et alternativ til eksisterende infrastruktur, kan salg af nuværende infrastruktur ikke foretages forsvarligt.

Der er ikke sikkerhed for der foretages investeringer i vedligeholdelse af infrastrukturen, forsyningssikkerhed til nye kunder, vil kun foretages, hvis der er profit i udvidelse, service vilkår for borgerne vil med garanti ikke kunne sikres, hvorfor dog bruge penge på det.

Kunderne kan klage, men ikke skifte udbyder.

Sider