Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

Staten kunne skaffe sig adgang til den fremtidige gevinst, som Goldman Sachs øjner, hvis staten selv optog billige lån til den udvidelse af DONG’s aktiekapital, som man nu vil lade Goldman Sachs om. Uforståeligt, siger fagfolk
Udland
14. januar 2014
Mikkel Østergaard

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Det er det enkle spørgsmål, som den fremtrædende danske energisektoranalytiker, økonomen Wolfang Mostert, søger svar på.

Ifølge den kontroversielle aftale, som fortsat ligger til behandling og godkendelse i Folketingets finansudvalg, skal Goldman Sachs ved at indskyde otte mia. kr. i ny kapital erhverve ejerskab til ca. 19 pct. af aktierne i DONG, som staten i dag har 80 pct. af aktierne i. Samtidig skal pensionskasserne ATP og PFA indskyde henholdsvis 2,2 og 0,8 mia. kroner.

Ifølge finansminister Bjarne Corydons (S) aktstykke om salget, skal Goldman Sachs købe de nye aktier via datterselskabet New Energy Investment med adresse i Luxembourg, et selskab der skal rejse milliarderne dels via låntagning, dels via fonde som Goldman Sachs ejer eller administrerer for andre investorer.

»Når nu Goldman Sachs anser det for så forrygende god en forretning at skyde penge i DONG, hvorfor gør den danske stat det så ikke? Hvorfor har staten tilsyneladende en anden vurdering,« spørger Wolfgang Mostert.

Han har gennem mange år udført konsulentopgaver for bl.a. Verdensbanken, men har også fulgt DONG Energys udvikling tæt siden fusionen i 2006.

»Det er uden for diskussion, at DONG har behov for kapitaltilførsel. Det skyldes den negative udvikling på det europæiske naturgasmarked, som DONG tidligere har investeret stærkt i, men som er blevet ramt af faldende priser. Det er vel at mærke ikke noget, man kan klandre DONG’s daværende ledelse med Anders Eldrup i spidsen for – alle større europæiske energiforsyningsselskaber er blevet ramt af den udvikling,« påpeger Mostert.

Goldman Sachs er ifølge branchefolk især interesseret i de fremtidige indtjeningsmuligheder i DONG’s division for havmølleparker, hvor DONG i dag er markedsførende, og hvor store ekspansionsmuligheder forudses.

Et flertal i Folketinget har for adskillige år siden aftalt, at DONG på sigt – formentlig i 2018 – skal børsnoteres. Med den præmis mener Wolfgang Mostert, at DONG i aktstykket og dermed i forudsætningerne for aktiesalget til Goldman Sachs er alt for lavt værdisat.

Forrygende god forretning

»Hvis DONG allerede var et børsnoteret selskab, ville kursværdien baseret på almindelige tommelfingerregler efter min opfattelse være omkring 37 mia. kroner. Da det ikke er børsnoteret, vil en investor på grund af de svagere muligheder for at komme ud af investeringen igen insistere på en lavere kursansættelse. Men der er langt ned til Finansministeriets lave skøn på 31,5 mia. kroner, som afspejler den aktiekurs, Goldman Sachs får lov at købe til.«

Det betyder ifølge Wolfgang Mostert, at det i forbindelse med en børsnotering formentlig vil være blevet en »forrygende god forretning« at købe DONG-aktier til den lave værdiansættelse og sælge dem i forbindelse med børsnoteringen i 2018. Det kan Goldman Sachs se, og derfor er man villig til at rejse de nødvendige penge via bl.a. låntagning til nu at købe sig ind i DONG.

»Fordi Goldman Sachs er et kapitalstærkt, verdensomspændende firma har de mulighed for at opnå lån til meget lave renter. Men den danske stat kan formentlig opnå lån til endnu lavere rente. På det internationale marked kan man låne penge i form af f.eks. femårige statsobligationer til én procent i rente. Hvorfor gør staten ikke det? Hvis man via en sådan låntagning smider de nødvendige milliarder ind, og så sælger ud af aktiebeholdningen ved en børsnotering, så har man givetvis gjort en forrygende forretning.«

Grøn omstilling i fare

Også professor Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet og forfatter til værket Energi i forandring om DONG’s historie, undrer sig over den planlagte aftale med Goldman Sachs, herunder den lave værdiansættelse af DONG.

»I 2008, da man var tæt på en børsnotering, blev DONG’s værdi sat til over 50 mia. kroner. Meget har ændret sig, men med kun 31,5 mia. som aktuel værdi ligner det en bevidst lav værdiansættelse, som giver sikkerhed for, at medejere som Goldman Sachs kan tjene penge på det i 2018,« siger Mogens Rüdiger.

Han mener som Wolfgang Mostert, at staten kunne have fordel af selv at rejse den ekstra kapital, som DONG har brug for.

»Man kunne jo også overveje at udstede folkeaktier som en måde at skaffe pengene,« siger Rüdiger.

For ham er det mest foruroligende ved aftalen, at den kan svække mulighederne for at realisere den grønne omstilling af den danske energisektor, som regering og folketing har sat som mål.

»Det er dybt problematisk, at Goldman Sachs med aftalen får nogle meget vidtgående rettigheder,« siger DONG-eksperten med henvisning til den vetoret, regeringen vil give Goldman Sachs, når det bl.a. gælder ændringer i DONG’s ledelse og strategi.

»Man må regne med, at de kun vil være med til de investeringer i grøn omstilling, som giver et pænt stort overskud. Og det kan f.eks. indebære, at man ikke vil investere i danske havmølleparker, fordi de får et lavere tilskud end engelske og tyske. Med risikoen for at udviklingen går den vej, mener jeg, at staten er ved at slippe tøjlerne for meget,« siger Mogens Rüdiger.

I Folketinget vil Enhedslisten have aftalen med Goldman Sachs annulleret. Dansk Folkeparti vil tilsyneladende heller ikke godkende den, og Konservative har talt for at splitte DONG op i flere selskaber og kun lade Goldman Sachs få ejerskab til det, der ikke handler om Danmarks energipolitik. Samtidig vil Konservative dog ikke løbe fra den aftale, man tidligere har indgået om DONG’s kurs mod børsnotering.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kjeld for ikke at glemme de utallige omstillinger og fejl informationer, der bliver leveret af det utrænede personale i kundebetjeningen. Engang jeg var inde i en TDC butik blev jeg overtalt til at opgradere til 20 mb, men så viste det sig at centralen hvor jeg bor ikke var opgraderet, og så tog det fire uger før vi var tilbage med TV igen - midt under WM i fodbold. Vi taler ikke om det herhjemme ...mere.

...til gengæld gravede en kloarkarbejder min ledning over, og den var splejset dagen efter - der er stor forskel på niveauet i TDC.

TDC skulle lige have været en offentlig biks, så havde der været rejst adskillige §20-spørgsmål i folketinget omkring kundebetjeningen.

Philip

Men nu er det alt sammen meget godt, jeg kender til den gamle bitterhed, mellem de gamle udbydere før TDC.

Ikke mindst præget af de forskellige teknologi-udsyn. JTAS havde stået sig langt bedre med et direkte salg til en udenlandsk partner i stedet for den tåbelige TDK-nationalisering, der endte med en mindste fællesnævner på infrastruktursiden. Kobber-fascinationen kun kiggede bagud.

Men Danmark er et lille land, det er ikke nødvendigvis en fordel for kunderne, at der lægges mange kostbare fiber-net.

Eftersom monopolet, både i sin offentlige og private udgave var bagudskuende, så jo da. Havde det ikke været for liberaliseringen så havde jeg aldrig fået en direkte fiber hverken privat eller til firmaet.

Prisen for et infrastrukturnet, med konkurence på lige vilkår, er billigere i drift og kvaliteten, vedligeholdelse og udbredels sikres bedre.

På papiret, men i hænderne på et monopol er det oftere vejen til stagnation.

Det var en hæmsko for konkurence, at backbone nettet ikke blev helt frit og det forsinkede den teknologi udviklingen, man kunne have haft, hvis der var konkurence på helt lige vilkår for alle på infrastrukturen.

Men du synes ikke man også skulle have haft lov til at konkurrere på infrastruktur? Heldigvis da at konkurrerende udbydere var mere fremsynede end det.

Privatisering uden omtanke.

Nationalisering uden omtanke. Den klassiske fejl "Vi, Staten, ved godt hvilken infrastruktur der er bedst for borgerne.

Bill

Nu får vi 100 Mbit/s i kobbernettet

"wow".

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 23. januar, 2014 - 12:32

DONG og TDC er bedre tjent med en fælles net løsning.

På papiret, som du skriver og i virkeligheden er, et statsligt ejet forsyningsnet der kan køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributør/producenten, må stå for driften løsningen, der giver dig forsyningssikkerhed og sikre konkurence dygtige priser.

Hvilket betyder, at alle der vil sælge el eller gas eller tele tidligere, til danskerene kan få adgang til forsyningsnettet, hvis man godkendes af staten.

Det forudsætter, man kan levere en tilfredsstillende service til kunderne, hvis der er fejl og mangler, samt en række tekniske og økonomiske krav til staten.

Staten skal ikke tjene på nettet, men sikre kvaliteten af nettet, vedligeholdelse og udbredelse.

Denne løsning udelukke ikke private aktører, men det sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, udbredelse af forsyningsinfrastrukturen til alle kunder og sikre konkurenceevnen gennem adgang for alle konkurrenter, i infrastrukturen og derved rimelig pris til forbrugerne.

Alternativet er udbydere, der slås om de tætbefolkede områder, hvilket betyder, at har man bopæl uden for by områderne, i landdistrikterne, vil det ikke økonomisk betale sig, at udbrede infrastruktur og vedligeholdelse vil være bekosteligt i forhold til få brugere.

Men hvis nogen vil etablere et standalone net, er der intet galt i det, men det er, som du selv skriver på papiret for dyrt og også i virkeligheden.

Jeg taler for fri konkurence, vær ikke i tvivle om det, fri konkurence der tjener forbrugernes bedste.

PS.

Man kan godt tilbage i JTAS og KTAS tiden, diskuter om man kunne have to udbydere der så samarbejdede, men det kunne udvikle sig til et duopol.

Jan Mølgaard

Hvorfor i det hele taget tænke i forretningsbaner, når det drejer sig om DONG, TDC, Post Danmark og alle de andre infrastrukturelle organisationer? Læs mere om det her: http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=130 (når nu Information ikke kunne finde plads til den kronik, som vi har skrevet om sagen)

Georg Christensen

Ja, hvorfor mon ikke?. Han skal nok afskrive, sammen med sit minesterium´s ledelse, og sammen med just´s ministeriet. at "korruptions" gevindsten, som den kan indbringe dem, må anses for ,at komme udenfor rækkevide, under forudsætning af, at det ikke er "dumhed", som kommer i betragtning. Det lille sommerhus i bananreplublikkens "skattely" u´opnåelig., selv om manglende "viden om", først om et par år,tilkendegives, som sædvanligt, når det er forsent.

Medens verdens finansindustrier kigger på danmark, (så lille som det er, men alligevel) klør sig selv i nakken og spørger sig selv om: Hvad har disse "idioter" gang i, og så ovenikøbet overfor deres eget firma, "danmark" . Nå ja måske lidt groft, men nu ser jeg såmen bare sitturationen fra "finansindustriens" side, og får desværre "kvalme" over den nuværende regerings førelse, dens "ludomanier" og "alkymistiske" tankegange.

Noget som ikke tilhører mit Danmark, så hellere et par sorte grise,kyllinger, æg og får eller lidt sort arbejde.

S,SF,R, bør foretage en radikal KURSÆNDRING, det bør Venstre også, hverken kapitalistisk, som kommunistisk diktatur har overlevelses muligheden, det samme gælder for religøst diktatur. Til slut , til alle vælgere: Pas på, at partipolitik ikke forvæksles med religon.

Vedrørende underskriftsindsamling

Debattørerne bedes afstå fra at forstyrre debatten af flertallet af artikler om det eventuelle salg af DONG med links til og opdateringer om underskriftsindsamlingen om dette emne. Disse kommentarer er meget velkomne i debatten af telegrammet om netop denne:

Underskriftsindsamling mod Dong-salg sætter ny rekord

Debatvært
Espen Fyhrie

Jan Mølgaard

Hvorfor i det hele taget tænke i forretningsbaner, når det drejer sig om DONG, TDC, Post Danmark og alle de andre infrastrukturelle organisationer?

Fordi vi ved hvad der sker hvis - og når - monopoler (især offentlige) får eneret på et område. Som vi så med TeleDanmark i sine offentlige velmagtsdage. Hårrejsende elendig service, tårnhøje priser og en fodslæbende holdning til ny teknologi der var hovedrystrende.

randi christiansen

Og med nuværende privatprofiteringssystem > 80 mio til dyremose, tdc judaspenge og 30 mio dong penge til henrik poulsen, mio/mia til bestyrelsen og aktionærudbytte som primære parameter for succes, er der kun en vej for slutbrugeren og det er lige ind i finansgribbenes klør, hvor de først smides til ådselsgribbene, når der ikke er mere at ribbe dem for.

Dansk energisektor hvilede økonomisk i sig selv (ref. jørn alstrup hansen > danske elkunder er blevet frarøvet 63 mia i perioden 1977-2014) indtil grådige privatprofitører udså sig dette område som deres næste bytte. På torsdag vil de meget gerne slå det sidste søm i kisten.

Ditte Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider