Læsetid: 11 min.

Det her er ikke deres normale liv, slet ikke

’Hvorfor er Afrika det eneste kontinent i verden, hvor man ikke kan finde ud af at holde fred? Der er gået 50 år siden afkolonialiseringen, og vi smadrer det hele selv. Hvorfor?’ spørger UNHCR’s nye chef i Cameroun, der stammer fra Mali. Forfatteren Peder Frederik Jensen skriver fra Cameroun, der huser flygtninge i tusindvis, som kommer fra den krigshærgede, dysfunktionelle Centralafrikanske Republik
Flygtninge foran deres telte i en flygtningelejr i Bissangoa 300 kilometer nord for hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik, Bangui. En blodig borgerkrig har drevet over 700.000 mennesker på flugt internt i landet. Foto: Matthieu Alexandre

Flygtninge foran deres telte i en flygtningelejr i Bissangoa 300 kilometer nord for hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik, Bangui. En blodig borgerkrig har drevet over 700.000 mennesker på flugt internt i landet. Foto: Matthieu Alexandre

6. januar 2014

Flygtningelejren Giwe ligger i en rydning i bushen. Strækker sig over det kuperede landskab i det østlige Cameroun. Det er sidst på eftermiddagen. Folk er ved at gøre klar til aftenen. De henter vand ved brønden, en flok børn og teenagere står ved pumpen og pjatter. De yngste leger. En mand kommer hen mod bilen. Han er velklædt. Han hilser os velkommen, og Hamdiata Dialo spørger til hans velbefindende. Om der er noget, han mangler?

Manden slår ud med armene. Det er der naturligvis. Et hjem f.eks. eller fred i den Centralafrikanske Republik (CAR), som han stammer fra. Som de fleste i denne lejr er han fra Bangui – hovedstaden i CAR – og er derfor ikke vant til et liv på landet.

Så hvad savner man? Uddannelses- og arbejdsmuligheder for sine børn. Et velfungerende demokrati, sundhed, en verden uden den altødelæggende korruption.

Sandsynligvis, men manden slår bare ud med armene og smiler.

»Vi mangler tæpper,« siger han.

Nætterne er kølige, og man sover på den bare jord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • June Beltoft
  • Jette Abildgaard
  • Jens Hvolbæk
Jørn Vilvig, June Beltoft, Jette Abildgaard og Jens Hvolbæk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

’Hvorfor er Afrika det eneste kontinent i verden, hvor man ikke kan finde ud af at holde fred?

Tja..artiklen svarer jo selv på spørgsmålet i dette centrale citat:

"Og sådan er miseren fortsat siden. Med jævne mellemrum intervenerer den tidligere kolonimagt Frankrig, officielt for at undsætte den plagede civilbefolkning, uofficielt for at beskytte sine økonomiske og politiske interesser i regionen".

Problemet er, at Afrika har olie, metaller og andre ressourcer, som de vestlige multinationale selskaber vil omsætte til profit. For at undgå, at ressourcerne tilfalder befolkningen, bruger Vesten den velkendte neokoloniale metode: Vesten indsætter en diktator, der forærer ressourcerne til Vesten. Diktatorens indsættelse legitimeres med overfladiske demokrati-klicheer, der ukritisk videreformidles af de vestlige medier. Gør befolkningen krav på deres egne ressourcer, bliver de slået ned af diktatorens hær, der åbent eller skjult støttes af Vesten.

Bliver befolkningens legitime interesser for truende, kan Vesten støtte diktatoren med mange metoder til at sætte lus i skindpelsen og splitte befolkningen (del og hersk).

Keld Sandkvist, Karsten Aaen, Ervin Lazar, Daniel Hansen, Carsten Søndergaard, peter fonnesbech, Bob Jensen, Peter Jensen, Tove Lodal, Peter Ole Kvint, June Beltoft, Tedros Istifanos, Jette Abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen, Niels-Holger Nielsen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Men er det ikke også lidt for let bare at pege på Frankrig som den store skurk?
Man kunne med ca lige stor ret sige at Frankrig er den eneste post-kolonialistiske nation der påtager sig, noget der bare minder om et ansvar for århundredes systematisk undertrykkelse, udbytning og slaveri af befolkningen på dette kontinent.

- Det er ikke horder af unge franskmænd der rejser til Afrika for at indoktrinere som mange sorte mennesker som muligt med kristendommens terror.
- Det er heller ikke Frankrig der betinger støtte og nødhjælp med krav om askese eller anden vanvittig religiøs underkastelse.

Troels Ingvartsen, Mikkel Madsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Med til forklaringen hører Bismarcks indkaldelse til konference i 1885 i Berlin, hvor alle de europæiske lande med interesser i Afrika deltager, og hvor de deler rovet mellem sig. Lille Danmark var såmænd også med, jeg tror stadig vi havde et par små handelsstationer på guldkysten. Men Berlin-konferencen tegnede nogle streger i sandet og på landkortet, og det er altid en giftig affære, for sådan nogle streger er meget svære at viske ud igen. Og grænserne tog ikke det mindste hensyn til befolkningens tilhørsforhold af etnisk eller religiøs karakter.

Peter Ole Kvint

Når Frankrig er så stort et problem i Afrika så skyldes det at de aldrig efterlader et brugbart system. Da hæren ellers bliver nedskåret. Dels er uddannelsessystemet fransk så alle der kan noget flygter til Frankrig.

Afrika er nu ikke det eneste sted det brænder siden kolonitiden. Både Indien, Sri Lanka og særligt Burma har været plaget af konstant krig siden uafhængigheden.
I Sydamerika har der været en konstant krig imod indianerne. Men dette gælder måske ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Men selvom kolonimagterne besidder megen skyld, skal man ikke underkende de befriede lande deres egen skyld. Og befrielseshærenes ledere, som blev de nye magthavere, og løftede sig op til ny overklasse. I Indien, for at springe til Kvints kommentar, blev befrielsen mere blodig end noget sted, og det må befolkningen og deres egne ledere tage et medansvar for.
Faktisk er provinsen Kashmir endnu uafklaret mellem Pakistan og Indien.

Gert Sørensen

Måske skulle man lade Afrika selv finde en balance og en livsform der passer til kulturene der. Vesten, Kina, Rusland og hvem der ellers blander sig burde trække sig helt ud, stoppe al nødhjælp, stoppe al økonomiske udnyttelse osv. og lade afrikanerne i fred. Historien har jo vist at det sjældent går godt når andre lande lande blander sig. Det samme gælder Mellemøsten, Afganistan, Indien/Pakistan osv. Hvorfor skal vi blande os i Syrien, Libanon, Israel, Libyen, Iran, Iraq osv. osv - det går kun galt når vi forsøger at pådutte andre vores livform og såkaldte demokrati. Det nytter ikke at vi agerer demokrati-imperialister - hvem siger demokrati er godt i Libyen eller i muslimske landet i det hele taget for at tage et eksempel.

Torben Knudsen

Fin personlig rejsebeskrivelse, der ikke har meget med overskriften at gøre.
Skulle man give en fire fem årsager kunne det være:
Afrika er ikke nationer, men stammer
Islam
Afrikas værdier, der kan sælges af de få til multinationale selskaber som tidligere Kolonialismen åg er endnu ikke kastet
Livsform, den afrikanske eller en kopi af Europa?

Det er ikke en dag for tidligt, at det afrikanske kontinent retter blikket indad, når de spørger sig selv om, hvad der er glat. Afrika råder over alle de ressourcer, som de har brug for, for at få succes.

- Lige bort set fra én afgørende ting. Kvalificeret, ukorrupt og uegennyttig politisk ledelse.

Som det er nu og har været det i år tier, så er det mildest ikke de mest spidse blyanter i penalhuset, som regerer kontinentet. Tværtimod.

Troels Ingvartsen, ellen nielsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Same old story.

Så længe man giver andre skylden for sin egen skæbne, lægger man denne skæbne også i hænderne på dem.

Hvis du konstant forklarer nutidens problemer med fortidens synder, går du glip af fremtiden.

Den største bjørnetjeneste man således kan gøre afrikanerne er at forklare dem at det ikke er deres egen skyld, for så siger man også at de ikke selv kan gøre noget for at forbedre deres situation.

Ind imellem tænker jeg på om det har været en bevist strategi for vestlige økonomiske imperialister i den postkolonialistiske tidsalder, at påtage sig ansvaret for alle de dårligdomme som efterfølgende skyllet hen over de gamle kolonier, for på den måde at sikre sig muligheden for fortsat økonomisk udbytning.
Hvis det er tilfældet er venstrefløjens rolle jo yderligere tragisk.

Morten Pedersen, Troels Ingvartsen, ellen nielsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med Vietnam, som blev sønderbombet og ødelagt på enhver måde i begyndelsen af 1970'erne. Politisk delt og derefter genforenet. Martret af totalitære politiske ideologier med genopdragelseslejre og bådflygtninge. Alt dette har de lagt bag sig. Jeg rejser i landet 25 år senere, fra nord til syd, og ser et land under opbygning. Møder repræsentanter for erhverv, fagforeninger og endda de stadigt eksisterende revolutionære kommitteer. Der er en vilje til selv at løse samfundets problemer, og de problemer der stadig findes bliver ikke bortforklaret med en henvisning til Amerika, imperialismen eller den hvide mand. Udenlandsk påvirkning kan forklare meget; men efter 20 års selvstændighed er det et lands egen befolkning, som står tilbage med ansvaret.

Morten Pedersen, Karsten Aaen, ellen nielsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Egon
Jeg synes det er en meget uheldig og ugennemtænkt logik du bringer til torvs der.
Det er selvfølgeligt(!) altid mere konstruktivt at kigge fremad i stedet for at svælge i fortidens krænkelser.

Men det er også en meget billig, forsimplet og ekstremt ufølsom kritik at fremsætte.

Lidt som voldtægtsmanden der kigger på sit offer og siger; Nåh ja, det var da også synd at du blev voldtaget, men nu må du altså tage dig sammen og se at komme videre - kigge fremad, ikke sandt. Du kan ikke blive ved med at beskylde mig for alle de ulykker der måtte ramme dig.

Toke Andersen

@Frank

Vietnam og Afrika har ikke mange sammenlignelige fællestræk.

De overgreb som henholdsvis Vietnam og Afrika har været udsat for er også vidt forskellige.

Faktisk en ret dårlig sammenligning!

Mikkel Madsen

Kolonitiden er for mange landes vedkommende 50 års tid siden. Det er på tide at komme videre.

Det er absolut heller ikke alle grænser i Europe, Sydamerika og Asien, der er lige hensigtsmæssigt - og monoetnicitet i en stat er ikke nogen garanti for succes, jf. Nordkorea, hvor antallet af ikke-koreanere er forsvindende lille.

Vietnam har (ganske rigtigt) haft en historie, der matcher og endda overgår mange afrikanske lande i råhed, udenlandsk indblanding og indenlandsk inkompetence. Alligevel er landet på vej fremad.

Japans brutale koloniherredømme over Korea har ikke forhindret efterfølgende succes i Sydkorea.

Mikkel Madsen

@Toke: "Vietnam og Afrika har ikke mange sammenlignelige fællestræk.
De overgreb som henholdsvis Vietnam og Afrika har været udsat for er også vidt forskellige."

Jeg synes egentlig at det er en ret god sammenligning:-)

1) Frankrig som koloniherre. Det matcher store dele af Afrika, herunder artiklens CAR.
2) Brutalt koloniheredømme.
3) Uduelige post-koloniale diktatorer. Bokassa, Diem (ham med den famøse svigerinde "Madame Nhu").

Faktisk har Vietnam på mange måder haft det VÆRRE end mange afrikanske lande. Tænk Vietnamkrig, krig mod Kina 78-79 osv.

jan henrik wegener

Glem ikke at for meget store dele af verdens vedkommende har de seneste årtier været mere fredelige end tidligere perioder. Sammenligner man f.eks. med Europa, har de seneste 67 år været helt udenfor "normalen" (hvis sådan en ellers kan findes).
"Gamle" Danmark var jo også temmeligt uligt det vi kender.

Der er korruption i en eller anden grad i de fleste lande, men nogle steder er det direkte ødelæggende for udviklingen. Det er mit indtryk at Vietnam er mindre korrupt end Cambodja. I Cambodja er lønnen som offentlig ansat latterlig lav og alle vil gerne have en iphone og andet sjovt, og det får man ikke ved bare at passe sit arbejde. Og alle deltager i festen helt op til toppen, hvor Hun Sen og hans familie har meget store besiddelser og økonomiske interesser overalt. Det er ikke fordi folk er dumme eller uden uddannelse. Mange har uddannelser fra vestlige universiteter men med mindre der sendes et meget stærkt signal fra toppen, så har jeg svært ved at se det ændre sig. Nu er der efterhånden mange flittige unge med gode uddannelser, som er frustrerede over ikke at kunne få arbejde, mens de ser de rige familier få det hele inklusiv gode jobs, og det var en af grundene til at valget sidste år ikke blev det succes Hun Sen havde forventet.
Hvis det som tabes pga. korruption i stedet blev brugt til uddannelse og lønninger og man begyndte at ansætte dem med de bedste kvalifikationer, så er der ingen tvivl om at Cambodja kunne konkurrerer med de bedste økonomier i Asien i løbet af et par år. Men det sker desværre nok ikke.

Jacob Egeskov

Det hele handler om national identitet, eller mangel på samme...

Vestlig indflydelse stopper desværre ikke ved I-phone, pad, pod...

Og de afrikanere der virkelig kan og vil en demokratisk proces, mejes ned af grådige stammeledere, der er "ansat" til, med franske, amerikanske eller russiske kugler, at beskytte vigtige internationale handelsinteresser og konsortier...