Kommentar
Læsetid: 3 min.

Obamas NSA-tale var kosmetisk og taktisk

Selv om der er flere positive elementer i den amerikanske præsidents reformplaner, vil USA’s efterretningstjenester fastholde alle grundtrækkene i sine kontroversielle overvågningssystemer
Præsident Obama fremlagde sine forslag til en reform af NSA ved en tale i Justitsministeriet  i Washington fredag 17. januar. Blandt tilhørerne, på første række, var CIA-direktør John Brennan (tv) og James Clapper, direktør for National Intelligence. Foto: Aude Guerrucci/CNP/AdMedi/SIPA

Præsident Obama fremlagde sine forslag til en reform af NSA ved en tale i Justitsministeriet  i Washington fredag 17. januar. Blandt tilhørerne, på første række, var CIA-direktør John Brennan (tv) og James Clapper, direktør for National Intelligence. Foto: Aude Guerrucci/CNP/AdMedi/SIPA

Udland
20. januar 2014

Som reaktion på den politiske skandale og offentlige forargelse har de til hver en tid siddende magthavere i Washington gentagne gange gjort brug af den samme fortærskede taktik.

Denne taktik har USA brugt i årtier over for større politiske skandaler, så forudsigeligt nok dannede den også udgangspunkt for præsident Obamas med spænding ventede tale fredag. Her fremlagde han sit forslag til ’reform’ af efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) som et forsøg på at inddæmme skaden efter syv måneders intense verdensomspændende kontroverser.

Kernen i denne taktik består i, at de amerikanske politiske ledere forsøger at få det til at se ud som om, de forstår og endda imødekommer offentlighedens vrede ved at hævde, at »denne sag har rejst alvorlige spørgsmål.«

De sværger derefter på, at de vil råde bod på systemets skavanker, så tilsvarende problemer aldrig opstår igen. Hvorefter de foretager sig præcis det modsatte, nemlig at finjustere systemet for at bevare det og gøre det mere politisk spiseligt med tomme kosmetiske reformer, der skal formilde den offentlige vrede. Systemets grundtræk består, men er nu vanskeligere at kritisere end førhen.

Så mange gange har dette fupnummer været forsøgt, at det for længst er blevet genkendeligt. Derfor måtte vi fredag høre Obama recitere hymner om værdien af at beskytte privatlivet og adressere det presserende behov for at få garantier fra NSA. »Individuel frihed er kilden til menneskelige fremskridt,« erklærede han med et imponerende ærligt pokerfjæs.

»En ting er jeg sikker på: Denne debat vil gøre os stærkere,« sagde han, alt imens man fortsat bestræber sig på at pågribe den mand, der satte denne debat i gang: Edward Snowden, årtiers største whistleblower.

Kosmetisk udformet

Bundlinjen er ifølge Obama dette: »Det er min opfattelse, at vi behøver en ny tilgang.«

Hans retoriske fanfarer blev ledsaget en række ’reformudspil’, der helt indlysende var kosmetisk udformet med henblik på at opretholde de overvågningssystemer, der har udløst en sådan vrede og kontrovers.

Ganske vist var enkelte af Obamas udspil potentielt positive skridt i den rigtige retning: En uafhængig advokat skal repræsentere offentligheden i den hemmelige efterretningsdomstol, FISA; der skal ske lempelser i hemmeligholdelsen af nationale sikkerhedsinstrukser; kontrollen over metadata skal tages fra NSA; der skal indføres strengere kriterier for at kunne få adgang til metadata og snævrere bemyndigelser til at udspionere venligtsindede udenlandske ledere (men naturligvis ikke deres befolkninger).

Realiseres disse forslag, vil det måske nok give marginale fordele, men selv på disse områder var Obamas tale uden væsentlige specifikke præciseringer – hvad vil f.eks. de »strengere kriterier« bestå i?

I sidste ende vil essensen af NSA’s radikale virke – et system, der udspionerer hundredvis af millioner mennesker i USA og resten af verden, uden at der foreligger konkret mistanke imod dem – blive opretholdt, selv hvis alle Obamas reform-ideer føres ud i livet. Grunden til dette er, at Obama aldrig tabte det egentlige formål med sin reformproces af syne. Dette formål – det har han selv og hans embedsmænd gentagne gange erkendt – er at »genoprette offentlighedens tillid« til NSA. Eller med andre ord: ikke for alvor at reformere efterretningstjenesten, men at narre folk til at tro, at den nu er blevet justeret på en måde, så de ikke længere behøver at frygte det eller forarges over dens operationsmåder.

Obama forskønner

I al almindelighed har dette længe været Obamas primære rolle i vores politiske system og hans altoverskyggende, ja definerende værdi for de magtfraktioner, der bestemmer i Washington: Han forskønner det hæslige. Han svøber forandringens banner over den systematiske opretholdelse af status quo. Han får amerikanerne til at acceptere politikker, de ellers ville have svært ved at sluge, og fritager sig selv at måtte ændre dem på nogen substantielle måder. Han er ikke en forandringens kraft, men en spiselig indpakning, der skal illudere forandring.

Som altid bør de, der ønsker, at der skal ske virkelige forandringer, ikke sætte deres lid til, at politikerne og da slet ikke Obama vil få dem til at ske. Obama blev tvunget til at holde fredagens tale af et stigende offentligt pres, foruden fortsatte bekymringer og ubehag hos de amerikanske internetgiganter og en overraskende stærk modstand fra det internationale samfund mod det ukontrollable amerikanske overvågningsmaskineri.

Obamas tale bør dog kun ses som et første skridt, ikke det sidste, på vejen til at genoprette respekten for privatlivets fred. For den massive modvilje, der drev Obama til at holde denne tale, vil vare ved og vokse, indtil det officielle Washington forstår, at i det lange løb vil kosmetiske manøvrer ikke være tilstrækkelige.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kommer der snart lidt mere om hans nye projekt, eller har jeg taget et nap?

Jens Overgaard Bjerre

Kejser Nero har talt! Overvågningen af borgerne bliver ligesom i dag, bare lidt anderledes.

Hvis man ikke kan lide at gå ind i en butik og købe sine varer, dagligvarer og længerevarende forbrugsgoder - og man bliver overvåget 24/7 og mistænkt for at være en terrorist - Tja så overvejer man at købe sine varer et andet sted, gør man ikke. Penge plejer at være noget de forstår!

Det er indledningen til Imperiets sidste fase: moralsk forfald, efterfulgt af sammenbrud.

Nu hvor det er blotlagt via undersøgelser af de fremlagte sager, som NSA og andre hævder er blevet afsløret af NSAs aflytninger, at af disse mange sager er det kun et fåtal og måske kun med nød og næppe en enkelt sag det har haft indflydelse på, rejser det spørgsmålet om det overhovedet handler om bekæmpelse af terrorisme?

- Svaret må være et klart: NEJ!

- Derimod står det også mere og mere klart, at det handler om imperialistisk liberalisme fra Amerikas side, ikke blot som supermagt, men som verdens imperie!

Når Orwells 1984 så ofte kommer på tale er det slet ikke uden grund i den forbindelse, fordi når masserne er registreret kan de styres efter for godt befindende, og ud fra udnyttelsen af deres kendskabet til deres svagheder af den ene eller anden art, som de enkeltvis kan gøres opmærksom på hvis og når "behovet" skønnes

Vi har set hvor lidt det store Amerikanske it-selskaber har gjort for at beskytte deres kundedate imod denne statsinstitution, og i stedet samarbejdet fuldt og helt i patriotismens hellige navn, - men sandelig også til egen gavn!

Villigheden vil næppe aftage i de kommende år, og derfor er der behov for en Balkanisering af internettet udenfor Amerika.

Det begrundes næsten også i de tiltag som netop er udtalt af Obama, hvor der gives ganske små smuler i håbet om problemstillingen forsvinder.

Toke Andersen

Problemet er jo at kosmetiske ændringer netop ER fuldt tilstrækkelige i det lange løb.
Vi, analytiske, kritiske stemmer er en forsvindende minoritet(en promille af en promille af en promille) i et menneskehav af bevidstløse forbruger, der frivilligt, ofte aktivt, lader sig pacificere, forblænde, bedøve med x-faktor, superliga og interiørdesign, til at glemme alle de ubehagelige sandheder.

Selv afsløringer som disse - et helt utroligt eksempel på civil ansvarsfølelse og courage, er glemt om et halvt år. Den eneste grund til at det ikke allerede er glemt er Snowdens begavede drypvise læg.

Men ganske kort tid efter han løber tør for ammo, eller bliver selvmyrdet af CIA, Mossad eller andre, vil alt være glemt.