Verdens rigeste lande ’outsourcer’ i stigende grad deres kulforurening til Kina og andre vækstøkonomier. Det fremgår af udkastet til en ny FN-rapport. Emissions-outsourcingen sker i forbindelse med fremstillingen af elektroniske enheder såsom smartphones foruden billigt tøj og andre varer, der produceres i Kina og andre vækstøkonomier, men overvejende forbruges i USA og Europa.
Ifølge udkastet til den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Klimapanel (IPCC) er emissionerne af kuldioxid og andre drivhusgasser, der opvarmer planeten, vokset dobbelt så hurtigt i det første årti af det 21. århundrede som i de foregående tre årtier tilsammen.
En stor del af denne stigning skyldes afbrænding af kul, fastslår rapportudkastet. Og en stor del af denne kulenergi er gået til at drive fabrikker i Kina og andre vækstøkonomier, som producerer varer til amerikanske og europæiske forbrugere, hedder det videre.
Siden 2000 er de årlige kuldioxidemissioner fra Kina og de andre vækstøkonomier fordoblet til nu at udgøre næsten 14 gigaton (GT) om året. Heraf går de godt og vel to GT til at producere varer til eksport.
Billedet er det samme for de øvrige vækstøkonomier, der producerer varer til eksport, konstaterer forfatterne til udkastet.
Overhaler vesten
»En stigende andel af CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler i udviklingslandene frigives i produktion af varer og tjenesteydelser, som eksporteres, især fra de øvre mellemindkomstlande til højindkomstlande,« finder forfatterne. Andre mellemindkomstlande med mindre eksport har haft en lavere stigningsgrad for deres emissioner. For verdens fattigste lande er emissionerne endog fladet ud siden 1990. Fabrikker i Kina og andre vækstøkonomier producerer nu mere kulforurening end industrier i Amerika og Europa.
»En stigende andel af den globale udledning stammer fra fremstilling af produkter, der handles på tværs af internationale grænser,« fastslås det i rapportudkastet. De nyrige eliter i Kina, Indien og Brasilien flyver desuden mere, køber flere biler og nærer på andre måder det forbrug, der forårsager og fremskynder klimaforandringerne.
Dog er deres udledning af drivhusgasser per capita stadig under niveauet i USA og Europa – en kløft, som Kina og Indien bestandigt henviser til ved klimaforhandlinger for at modvirke presset imod dem for at nedbringe deres emissioner.
Og hertil kommer som anført, at en stor og voksende andel af den kulforurening, som tillægges Kina og andre vækstøkonomier, er blevet til igennem produktion af varer, der ender i Amerika og Europa.
Voksende debat
Outsourcingen af disse emissioner giver i nogen grad et fortegnet billede i opgørelserne over de globale emissioner, som typisk gennemføres på et nationalt grundlag, pointerer analytikere.
»Ser vi kun på de nationale opgørelser, når vi skal evaluere emissionsudvikling, får vi ikke det fulde, retvisende billede af vores klimapåvirkninger,« siger eksempelvis Cynthia Cummis, ekspert i drivhusgas-emissionsberegning ved World Resources Institute: »Vi er nødt til at forstå den fulde livscyklus for alle de varer og tjenesteydelser, som vi køber og sælger.«
Der er nu en voksende debat om, hvordan ansvaret skal fordeles for emissioner generet ved produktion af varer, der finder sted i et land, men i sidste ende er bestemt for markeder i andre lande.
»De forbrugere, der importerer disse varer, må bære deres del af ansvaret for de varer, der produceres uden for vores grænser,« siger Cummis.
Det 29 sider lange rapportudkast, der er et sammendrag til brug for de politiske beslutningstagere, er dateret 17. december. En redigeret udgave forventes udgivet i Tyskland i april. Udkastet er det tredje i en serie fra IPCC, som opsummerer klimakrisens tilstand siden 2007 og udsigterne for løsninger. Første udkast blev udgivet i september.
Skepsis
Rapportudkastet ser med nogen skepsis på verdens chancer for at undgå farlige klimaændringer – navnlig, hvis markante nedskæringer i udledningen af drivhusgasser skulle blive udsat til efter 2030. Temperaturerne er allerede steget med 0.8 graders Celsius, siden den industrielle tidsalders begyndelse, minder rapportens forfattere om. Sker der ikke dybtgående nedskæringer i emissionerne – op til 70 procent af det nuværende niveau før 2050 (svarende til en firedobling af brugen af klima-skånsom, vedvarende energi) – vil verdens regeringer kunne blive nødsaget til at gribe til eksperimentelle teknologier, der kan indsuge kuldioxid fra luften for at undgå farlig opvarmning, vurderes det i rapporten.
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Det må kunne lade sig gøre at få disse sandheder med i de hjemlige, sminkede statistikker. Det er nødvendigt for troværdigheden.
Artiklens emne understreger hvorfor det er vigtigt med GLOBALE tiltag for at løse klimaproblemet. Ensidige tiltag i et enkelt land eller verdensdel kan i vidt omfang tænkes blot at blive modgået ved tilsvarende flere udledninger i andre lande pga. de forskellige lækagemekanismer:
http://www.information.dk/456757