Baggrund
Læsetid: 2 min.

Serberne er trætte af at tale om fortidens synder

Reaktionen i Serbien på en række nye krigsforbryderdomme er langt fra fortidens ophedede protester. Gammelt nag til Vesten er langsomt ved at mildnes, vurderer chefredaktør
I går blev fire højtprofilerede serbere, deriblandt Slobodan Milosevic’ tidligere vicepremierminister Nikola Sainovic, endegyldigt kendt skyldige for krigsforbrydelser begået under 90’ernes etniske konflikter på Balkan og idømt straffe på mellem 18 og 22 år

I går blev fire højtprofilerede serbere, deriblandt Slobodan Milosevic’ tidligere vicepremierminister Nikola Sainovic, endegyldigt kendt skyldige for krigsforbrydelser begået under 90’ernes etniske konflikter på Balkan og idømt straffe på mellem 18 og 22 år

Peter DeJong

Udland
24. januar 2014

I Serbiens hovedstad Beograd er der ingen synlige tegn på, hvad der lige er sket. Ingen forargede overskrifter i aviserne. Og ingen nationalistiske demonstrationer mod Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien (ICTY), som man har set det med jævne mellemrum i årevis. Det er ellers ikke en anledning, der mangler.

I går blev fire højtprofilerede serbere, deriblandt Slobodan Milosevic’ tidligere vicepremierminister Nikola Sainovic, endegyldigt kendt skyldige for krigsforbrydelser begået under 90’ernes etniske konflikter på Balkan og idømt straffe på mellem 18 og 22 år.

Appelretten ved ICTY fandt serberne ansvarlige for »en omfattende voldskampagne rettet mod den kosovo-albanske civilbefolkning«, deriblandt »drab, seksuelle overgreb og fuldt overlagte ødelæggelser af moskeer« i 1999.

Den serbiske befolkning er generelt meget kritisk indstillet over for krigsforbryderdomstolen, der ses som en politisk instans, der agerer håndlanger for NATO. Alligevel er reaktionen på dommene meget afdæmpede. Mainstream-medierne nøjes med nøgternt at konstatere, at de tiltalte fik deres oprindelige straffe reduceret en smule. Og blandt Beograds indbyggere finder man en træthed over det vedvarende fokus på en krig, de fleste bare gerne vil glemme.

»Jeg er virkelig træt af at høre om krigen. Jeg var kun et barn dengang, men jeg slipper aldrig væk fra krigen alligevel. Alle vil altid tale om den. Det kan godt være, at der var nogen, som begik forbrydelser. Men det er så længe siden nu. For mig giver det ingen mening at rippe op i sårene. Straffen for krigsforbrydelserne kommer simpelthen for sent. Jeg kan ikke få mig selv til at gå op i det. Jeg lukker af,« fortæller den 25-årige økonomistuderende Ivan Zoric.

’De er ikke krigsforbrydere’

Ikke engang en pensioneret tidligere major i den serbiske hær, Slobodan Prodanovic, orker længere at hidse sig op over dommene, som han ellers finder uretfærdige:

»Det er ikke noget, vi taler om her i Serbien længere. Det er juristerne i Haag, der vurderer, om de skal straffes. men hvis du spørger mig, så synes jeg, at det er en uretfærdig dom. De mennesker har forsvaret vores lands eksistens. Det eneste, de har gjort, er at forsvare sig. De er ikke krigsforbrydere eller onde mennesker, de har bare tjent deres land.«

En del af årsagen til serbernes skuldertræk er, at krigsforbryderne Sainovic og co. snart kan være på fri fod igen. På grund af den langtrukne retsproces har Sainovic været i fangenskab siden 2003, og dermed har han allerede afsonet de to tredjedele af straffen, der giver ham mulighed for at søge om løsladelse.

Men det er ikke hele grunden, hvis man skal tro vurderingen fra Aleksandar Jovanovic, der er chefredaktør på det tabloide netmedie Telegraf.

»Der er en naturlig skepsis over for det, der ses som vestlige institutioner, fordi serberne stadigvæk forbinder Europa og NATO med bomber. Men jo tættere vi kommer på EU, des mere vil det billede blive nuanceret. Og det ser vi allerede så småt begynde at ske,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Serberne skal med i EU sammen med Bosnien, Crna Gora, Kosowa og Makedonija, så der endelig kan blive ro på Balkan.

Men ligesom Tyskland og Østrig skal de heller ikke slippe for at tale om fortidens synder.

Lige siden Sankt Vitus-dag 1389 (28.06.1389), hvor slaget mod osmanerne stod på Kosowa Polje, har det følt sig svigtet af Europa. Og lige siden har de uhæmmet dyrket den nuværende offerrolle.

Poul Borup-Andersen

Skriv venligst lidt om hvad der gik forud for serbernes grusomme handlinger.
Der må være en forhistorie? Hvorfor skrives kun om 1995 og fremad?
Var der ikke noget om, at KOSOVO var kristendommens vugge, og at osmannerne annekterede områder et efter et, og at NATO bombede resten af serberne ud?
Halve sandheder er ødelæggende for forståelsen.
Var det 2000 års religionskrig, der kulminerede?
Kan Europa, som tiden går, risikere Balkanlignende tilstande? Eller hvad?

Bjarne Nielsen, Troels Ingvartsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ja, den neo-liberalistiske disciplinering af serberne er gradvis ved at indfinde sig efter at "appelretten" ved USA´s og Nato´s domstol, ICTY, dømte de "nationalistiske" serbere ansvarlige - for at forsvare Jugoslaviens integritet mod Angrebsalliancens allierede, den heroin- trafficing- og nyre-handlende terror-organisation fra UCK, med Thaci i spidsen, og mod det øvrige terrorist-slæng fra Saudi-Arabien, Aghanistan, Tjetjenien osv., som med de vestlige efterretningstjenesters mellemkomst og logistik, blev videre-eksporteret til Kosovo efter veludførte ugerninger i Bosnien - og som blandt førte til nogle omstridte omstændigheder, den såkaldte Srbrenica-massakre, som Mladic og serberne entydigt fik skylden for i Vesten.
- Og dømt for "at have anrettet en omfattende voldskampagne mod den Kosovo-albanske civilbefolkning, deriblandt drab, seksuelle overgreb.... moskeer...osv."
Altså, Thaci´s terrorister identificeres med den Kosovo-albanske civilbefolkning - et sofistikeret retorisk trick, som Nato senere genbrugte i Libyen, og nu igen i Syrien.
Nej, hvor de dog kan, dét af USA- og EU-imperialismen velbetalte politisk-moralsk korrumperede og manipulerende løgne-slæng, der indtager strategiske nøglepositioner på alle systematiserede propaganda-niveauer. Ikke kun for at håndtere den almene ignorante og apatiske bøh-opinion. Det er let nok. Bare en primitiv dæmoniseringskampagne, så bakker den op, og betaler for Nato´s massedrab og hærværk i det invaderede land.
Lige så vigtigt er det at bearbejde den mere indsigtsfulde, skeptiske og reflekterende målgruppe, hvilket sker via menings-kolporterende agenter/redaktører og deres håndplukkede pro-Nato meningsdannere, placeret og optrædende på seriøse medier og public service kanaler.
Jo, Christian Friis Bach, Peter Viggo Jakobsen, Nasser Khader og alle de andre moralsk-politisk fallerede front-propagandister, har ingen skrupler over at medvirke til at piske en krigs-hetz op mod Syrien, der med garanti betyder endnu mere død og ødelæggelse i landet. Gad vide hvordan de bærer sig ad med at holde sig selv ud. Det kan de måske heller ikke. Hvordan det så end giver sig til udtryk .
Og mens USA- og EU-imperialismen, ofte i samarbejde med deres terroristhåndlangere/fascist-pøbel, raserer det ene samfund efter det andet, synes det anti-imperialistiske, socialistiske fredsparti, Enhedslisten, åbenbart, at det er mere vigtigt at beskæftige sig med kupering af grisenes haler i de danske svinestalde!

Rune Petersen, Niels Mosbak, Eva eldrup, Karsten Aaen, Per Jongberg, Bjarne Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Poul Borup-Andersen

@ Per Dørup Jensen
Jeg fornemmer at du ved meget om Balkan historie og -konflikter, men jeg synes også at du spammer tråden her. Jeg vil gerne have sagen ind med ske!
Kan du ikke fremstille sagen igen. Mere neutral! Historisk korrekt.
Jeg har brug for at vide hvad der - før 1995 - var årsag til Srbrenica-massakren, som du nævnte. Slog serberne bare 8.000 mennesker grusomt ihjel? Hvad var deres begrundelse? Var der også tusindvis af serbere som forinden, der var blevet 'sla....'.
Havde parterne lige meget skyld? Etc. Skriv det f.eks. så du ikke lægger egne meninger ind. Tak på forhånd

Kære Poul Borup-Andersen. Du berøre et meget kompliseret emne, der langt fra har noget entydigt svar.

Mange - især journalister har søgt at give svaret, men har kun behandlet tidsperioder.
Skal man forstå Balkan, skal man helt tilbage til tidernes morgen.

Og historiker ved Lunds Universitet, Samir Resic, har skrevet en let læselig bog: "Historien om Balkan", hvor han i kort form kommer rundt på Balkan - region for region og tidsperiode for tidsperiode. Bogen er billig, jeg betalte under 100 DKK incl forsending.

Tja, Borup-Andersen. Jeg kan kun tilføje, at jeg overordnet mener, at Nato´s krig mod Jugoslavien må forstås i en koldkrigs-kontekst. Straks efter at den bilaterale magtbalance blev ophævet, gik Nato som bekendt ind.
Der var ikke nogle etniske stridigheder i Bosnien af betydning i Bosnien indtil da. Flere i Kosovo, hvor USA og Nato (Tyskland) yderligere antændte gnisten ved at sende islamister fra Mellemøsten ind for at hjælpe den forbudte terrororganisation, UCK med at berede vejen for Nato-angrebet i 1999. Ellers må du gå på biblioteket og undersøge sagen suppleret med alternative udlægninger.

Poul Borup-Andersen, Eva eldrup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar