Læsetid: 4 min.

Et skeptisk Letland bliver nyt euroland

I en svær tid for eurozonen kan EU finde opmuntring i, at den fælles valuta ikke blot har holdt stand, men også har kunnet føje et nyt medlemsland til – selv om kun en femtedel af letterne har ønsket at opgive deres egen valuta, latsen
Letlands befolkning stiller sig skeptisk over for den nye valuta. De seneste meningsmålinger har vist, at et klart flertal af letterne er imod at give afkald på deres lats, og at kun en femtedel af dem er ubetinget for euroen. Foto: Scanpix

Letlands befolkning stiller sig skeptisk over for den nye valuta. De seneste meningsmålinger har vist, at et klart flertal af letterne er imod at give afkald på deres lats, og at kun en femtedel af dem er ubetinget for euroen. Foto: Scanpix

2. januar 2014

Eurozonen fik pr. 1. januar 2014 et nyt medlemsland, Letland, som dermed bliver det det 18. land til at deltage i den fælleseuropæiske møntunion. Det sker imidlertid uden synlig offentlig begejstring.

Letlands optagelse har ikke desto mindre givet eurokraterne i Bruxelles al mulig grund til at skåle for det nye år. 18 måneder efter, at truslen om Grækenlands mulige exit rystede de finansielle markeder, kan eurozonen markere sit 15-årsjubilæum med en udvidelse – og uden at være gået i opløsning, skønt mange forudsagde, at dette ville ske.

Letlands afgående premierminister, Valdis Dombrovskis, hævede som en ceremoniel gestus landets første euroseddel fra en pengeautomat umiddelbart efter midnat. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, benyttede samtidig lejligheden til at lykønske Letland, som fra og med i går har vinket farvel til sin gamle valuta, latsen.

»Dette er en stor begivenhed – og ikke kun for Letland, men for hele eurozonen, som har vist sig stabil, attraktiv og åben for nye medlemmer,« sagde Barroso og tilføjede: »For Letland er dette kronen på værket efter en imponerende indsats med urokkelig beslutsomhed hos både regeringen og den lettiske befolkning. Takket være disse bestræbelser, der kommer efter flere år med dyb økonomisk krise, kan Letland nu deltage i euroområdet, stærkere end nogensinde. Det sender et opmuntrende budskab til de andre lande, som for tiden gennemgår vanskelige økonomiske tilpasninger.«

Lettisk skepsis

Aktieanalytikere er dog mindre overstrømmende. Den hollandske finansbank ING påpeger således, at eurozonen stadig må kæmpe en hård kamp for at råde bod på den fælles valutas indbyggede »konstruktionsfejl« og forudsiger, at den tidligere sovjetrepublik risikerer at løbe ind i problemer.

»Hvor nogle har set frem til at kunne byde endnu en stabilitetsorienteret regering velkommen, frygter andre, at Letland kan blive det næste Cypern,« vurder ING.

Mark Galeotti, professor ved New York University, forudsiger desuden, at suspekte pengemidler nu nemmere vil kunne flyde vestover og ind i lettiske banker.

»Straks efter Letlands indtræden i euroområdet forestiller jeg mig, at vi kommer til at se en reel stigning i de tvivlsomme penge, der flyder ind,« siger Galeotti, der forsker i organiseret kriminalitet i det tidligere Sovjetunionen, til nyhedsbureauet AP.

Med til billedet hører også, at Letlands befolkning stiller sig bemærkelsesværdigt skeptisk over for den nye valuta. De seneste meningsmålinger har vist, at et klart flertal af letterne er imod at give afkald på deres lats, og at kun en femtedel af dem er ubetinget for euroen.

Andris Liepins, 51, en butiksejer i hovedstaden Riga, siger til finansmediet Bloomberg, at han er overbevist om, at »priserne kommer til at stige under den nye valuta. Han udtrykker samtidig sin frygt for, at Letland nu kommer til at være med til at betale for fremtidige redningspakker i eurozonen.

»Hvorfor skal vi som land være tvunget til at betale for andre landes gæld?« spørger Liepins.

Og i en landsby nordøst for Riga, forudser Leonara Timofejeva, der knokler for bare at tjene mindstelønnen på 200 lats (284 euro) om måneden, at der vil komme forstærket inflation.

»Alle forventer, at priserne vil stige i januar,« udtaler hun til nyhedsbureauet AFP.

Raoul Ruparel, leder af afdelingen for økonomisk forskning i tænketanken Open Europe, siger, at Letland kan blive en »interessant prøve« på, om et lille land kan tilslutte sig euroområdet og nyde fremgang. Han siger, at Bruxelles nu vil sætte landet under skærpet overvågning for at finde tegn på ustabilitet, fordi man »ikke ønsker at se en gentagelse af det, som tidligere er sket i andre lande«.

Eksplosiv vækst

Letland har allerede oplevet en forsmag på euroområdets krav til nøjsomhedspolitikker. Lønningerne blev beskåret, og arbejdsløsheden steg, efter at finanskrisen i 2008 ramte. Efter et længere kreditfinansieret opsving faldt Letland i dyb recession. Økonomien vokser nu igen – og hurtigere end i nogen anden EU-stat.

»Selv om Letlands skifte til euroen kommer kun fem år efter en international hjælpepakke oven på en kritisk fase i 2008-09, hvor landets økonomi skrumpede med over en femtedel, ser det nu ud til at være på kurs mod sikker genopretning med en økonomi, der præsterede EU’s hurtigste vækstrate for 2013,« udtaler analytikere fra London City-vekselererfirmaet Clear Currency.

Den lettiske finansminister, Andris Vilks, har hævdet, at den nylige styrkeprøve mellem EU og Rusland om Ukraine har vist fornuften i at styrke landets bånd til Europa.

Som Vilks udtrykte det: »Rusland står ikke til at ændre. Der har tidligere været og vil fortsat være en del uforudsigelige elementer i vores forhold til russerne. Det er meget vigtigt for landene at holde sammen inden for EU.«

Letlands egen politiske fremtid står uklar på nuværende tidspunkt. Valdis Dombrovskis fratrådte som premierminister, efter at 54 mennesker blev dræbt, da et indkøbscenters tag faldt ned i Riga i sidste måned, landets værste katastrofe siden uafhængigheden i 1991. En ny statsminister er endnu ikke udpeget.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da også virkelig demokratisk, at et nyt land bliver medlem af euro-zonen - med hele tyve procent af befolkningen bag medlemskabet.

Måske har det også mindre med demokrati at gøre end med EU og NATO's Østrums-udvidelse?

Bob Jensen, Niels Engelsted, Torben Selch, Rune Petersen, erik mørk thomsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Det er nok det samme, der har gjort sig gældende i Estland som i EU/EF:

Estland vil knytte sig så stærkt som overhovedet muligt til EU. For at stå så stærkt som muligt overfor Rusland.

EU/EF har og vil optage suspekte stater, der ikke overholder de mest reglementære krav til "ordentlig statsførelse" . For at stå så stærkt som muligt overfor Rusland.

Thomas Andersen

Nu var der også også Euroskepsis i flere EU-medlemslande i 2000. F.eks. var flertallet af tyskere imod Euroen. Jeg mener også at østrigerne gerne ville have beholdt deres Schilling.
Nu bliver Euroen indført i Letland efter en historisk økonomisk krise, så en vis skepsis er forståelig. Og så er der det nationale aspekt. Letland blev først selvstændig igen i 1991 og nu opgiver man allerede sin egen valuta.
http://www.wallstreet-online.de/nachricht/115095-mehrheit-der-deutschen-...