Læsetid: 5 min.

Spanien forlader europæisk låneprogram

Spanien er nu igen klar til at stå på egne ben. Det styrker troen på Europas krisestrategi, hvilket har medført optimisme og politisk stabilitet. Men landenes enorme gældsbyrde, den svage vækst og den høje arbejdsløshed truer fortsat roen, mener iagttagere
Spanien er nu i stand til at forlade det økonomiske hjælpeprogram, der sandsynligvis reddede landet fra statsbankerot, men den spanske befolkning har betalt en høj pris i form af meget stor arbejdsløshed og økonomisk smalhals.

Susana Vera

23. januar 2014

Først sagde Irland farvel. I dag er det Spaniens tur. Til maj måske Portugals. Og senere i 2014 håber Grækenland at følge trop og forlade sit internationale låneprogram, der i de seneste år har holdt statsbankerotten på afstand ved at yde lån til gengæld for økonomiske reformer og nedskæringer.

Spanien indgik i juli 2012 låneaftalen med Euro-gruppen, da de spanske banker – hårdt ramt at krisen – truede med at hive bunden ud af den spanske statskasse. Landet blev dermed det første land til at modtage assistance direkte fra Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) – uden støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) – men fortsat efter opskriften: lån for reformer.

Set fra Bruxelles er de foreløbigt to tilendebragte programmer klare beviser på, at den valgte medicin på markedernes tillidskrise har været den rette.

»Den spanske succeshistorie viser, at vores strategi med at yde midlertidige lån mod hårde betingelser virker,« siger Klaus Regling, direktør for ESM, i en udtalelse.

For en måned siden var det Irland, der som det første programland forlod sit hjælpeprogram, og i sidste uge blev det belønnet, da kreditvurderingsinstituttet Moody’s opgraderede landets kreditvurdering til Baa3; dvs. ’investeringsegnet’. Opgraderingen medførte, at renten på 10-årige irske statsobligationer faldt til det laveste niveau siden 2005.

I et tegn på, at tilliden så småt er vendt tilbage, faldt også renten på portugisiske og spanske statsobligationer. I de lande, der har modtaget låneprogrammer på hårde betingelser om nedskæringer, har det styrket troen på, at den valgte strategi er den rette.

»Programmet, om end strengt og smertefuldt, er den eneste måde at hjælpe landet gennem krisen,« skriver Cyperns nationalbank ifølge Bloomberg i et brev til Europa-Parlamentet, der i øjeblikket undersøger trojkaens håndteringen af krisen.

Portugals finansministerium skriver, at det »forbliver overbevist om«, at hjælpeprogrammet var uundgåeligt, og at det »overordnet set forbliver et passende og rationelt svar på den troværdighedskrise, der truer vores land«.

Ifølge flere eksperter, Information har talt med, er der ingen tvivl om, at programmerne har været medvirkende til at bremse den krise, der for få år siden spredte sig som en virus fra land til land.

»I forhold til at skabe makroøkonomisk stabilitet har både Irland og Spanien vist os, at dette program virker,« siger Federico Steinberg, seniorforsker i økonomi og international handel på Elcano Royal Institute i Madrid.

Paul De Grauwe, professor ved London School of Economics’ Europæiske Institut, er enig:

»Programmerne er fra et rent finanspolitisk synspunkt en succes,« siger han.

Foreløbig stabilitet

Irland og Spaniens exit fra hjælpeprogrammerne koblet med den spirende vækst i EU har da også medført en vis optimisme og politisk stabilitet i Europa. Det er positivt og kan styrke genrejsningen, siger Jacob Funk Kirkegaard – seniorforsker ved den amerikanske tænketank Peterson Institute i Washington – der mener, at Europa nu er i »stabiliseringsfasen«. Han vurderer, at udsigten til, at der ikke skal være valg i nogle af de sydeuropæiske lande kombineret med generelt roligere politiske tider i Europa også har givet ro om de økonomiske udsigter.

»Det er helt sikkert en meget forstærkende faktor. Det betyder, at risikoen for dårlige nyheder eller ubehagelige overraskelser er meget lavere,« siger han og vurderer, at »den politiske stabilitet er væsentligt højere, end det generelt er anerkendt«.

Steinberg mener, at den spanske befolkning – der traditionelt er meget pro-europæisk – indtil videre har »accepteret de hårde stramninger«.

»Vi har ikke set en stigning i tilslutningen til anti-europæiske partier som i andre lande, men det er et kapløb med tiden. Folk har behov for at se, at der er lys for enden af tunnelen,« siger han og mener, at EU-Kommissionen er »lidt for optimistisk«.

Paul De Grauwe er enig og tvivler på, at roen vil fortsætte, hvis ikke arbejdsløsheden snart bliver bragt ned.

»Krisens efterslæb – den usædvanligt store gæld – er der stadig og vil tvinge landene til yderligere stramninger i mange år frem. Der har endnu ikke været større vredesudbrud, men jeg ville ikke satse på, at det fortsætter sådan,« siger han.

Det er især den slunkne vækst, der er problemet, påpeger De Grauwe, fordi den »ikke er nok til at reducere arbejdsløsheden«.

»Det er min største bekymring,« siger han.

Jacob Funk Kirkegaard vurderer, »at 2014 bliver et ’svagt’ økonomisk år« – bl.a. set i lyset af etableringen af banktilsynet under ECB og de kommende stresstest af Europas banker.

»Det er klart, at det vil have en negativ effekt på långivningen, fordi bankerne skal polstre sig,« forklarer Kirkegaard. Og »der er ingen tvivl om, at det bliver den største økonomiske faktor i 2014«, siger han.

»Det handler om at fikse banksystemet rundt om i Europa. Før man gør det, kan man ikke realistisk forvente at få mere vækst end det, man har nu.«

Strategiændring nødvendig

I mangel af højere vækst, der vil gøre en reel forskel i Europas hårdest ramte lande, er der – mener Steinberg og De Grauwe – behov for ændringer i den stramme økonomiske strategi i EU, der ellers bliver rost i høje toner i disse dage.

»De lande, der kan, må sætte gang i de offentlige investeringer, for lige nu eksisterer der en ’vent og se’-holdning. Der er behov for et ’kickstart’-program,« siger De Grauwe.

Steinberg mener, at der er behov for »at reducere hastigheden af nedskæringerne, så programlandene får længere tid til at nå deres mål«.

Han forventer dog ikke, at den spanske regering, der ved at forlade hjælpeprogrammet genvinder sin finanspolitiske selvstændighed, vil – eller kan – ændre politik foreløbig.

»Regeringen støtter reformerne, men samtidig er EU’s finanspolitiske regler med til at begrænse den spanske politik,« siger han.

Både Steinberg og De Grauwe mener, at nedskæringer og reformer var nødvendige i de gældsplagede lande. Men det skulle have været gjort på en anden måde. For selv om de anerkender hjælpeprogrammernes succes i forhold til at skabe makroøkonomisk stabilitet, mener de, at de sociale omkostninger kunne have været langt mindre.

»Fra et socialt perspektiv kan man ikke kalde dem for en succes,« siger De Grauwe, der mener, at EU’s politikker var med til at »maksimere smerten«.

»Det kunne være blevet gjort på en anden måde. Stramningerne var nødvendige, men kunne have været gennemført over længere tid, og de EU-lande, der kunne, skulle have stimuleret deres økonomier samtidig. I stedet blev hele byrden lagt på debitorlandene,« tilføjer han.

Federico Steinberg mener også, at der »var andre og bedre måder at gøre det på«, som ville have begrænset skaderne. Men, erkender han, »programmerne var ikke skabt for at skabe job, men for at stabilisere«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Gaunaa
Finn Gaunaa anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Operationen lykkedes, men patienten døde.

Torben Selch, Torben Arendal, erik mørk thomsen, Tilde Klindt, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

De sociale omkostninger ved hjælpeprogrammerne er vel den modtagende stats ansvar ???

Hvis de på demokratisk vis valgte politikere i Grækenland, Spanien m v bare skærer "i bunden" og lader de mere velpolstrede gå fri, så bliver der lidt ballade ? - men da de pågældende politikere er demokratisk valgt, så må man vel bare sige, at det så ikke er vores ( det øvrige EU's ) ansvar ??? .

Niels Engelsted

Robert, så du ikke Margrethe Vestagers pressemøde med censorkorpset fra OECD, der var kommet for at bedømme Danmark og give gode råd? De gode råd fra OECD, ligesom fra EU-kommisionen, IMF og Verdensbanken er reformer. Reformer betyder netop, at der skal skæres i bunden, så de velpolstrede kan gå fri. Troede du, at de demokratisk valgte politikere var fri til at mene noget andet? Følger du slet ikke med?

Torben Arendal, Poul Eriksen, uffe hellum, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lasse Damgaard, Rasmus Kongshøj og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Kun i euroland er en arbejdsløshed på 26% fem år efter recessionen begyndte en stor succes.

Torben Selch, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Bortset fra, at programmerne og reformerne går ud over de lavest situerede i samfundet, så vil jeg da give Robert Kroll ret i, at det til dels er befolkningen egen skyld, at de ikke stemmer nogle andre politikere til magten. Los Indignados gik hjem og lagde sig igen,
http://en.wikipedia.org/wiki/2011%E2%80%9312_Spanish_protests
og stemte på Partido Popular ved først givne lejlighed. De må jo kunne lide at blive pisket.

Grækerne er dog ved at mobilisere demokratisk, for nu fører Syriza i meningsmålingerne over Néa Dimokratía.

Philip B. Johnsen

Hvis succes i EU betyder, de rige er blevet rigere!
Ja så er EU en succes, det går ufatteligt godt.

Fattigdom nød og sult, springer vi over, det er ikke et nævnt i artiklen.

Lasse Damgaard

- Det bliver spændende at se om den forstående skrøbelige vækst "Eksperterne" spår
Kan reetablere de enorme tab store dele af den europæiske underklasse har lidt.

Faren er en permanent og stigende underklasse.
- Hvor vil det så føre fredens projekt hen ?

Michael Kongstad Nielsen

Pakken til Spanien var en redning af de private banker, ikke statens finanser. Spanien kunne bare have ladet bankerne klare sig selv, men det turde EU ikke se på, de var bange for dominoeffekten. I modsætning til Irland, hvor staten overtog bankerne, og så måtte EU give Irland statslån. Nu er det hele godt igen - eller? Skal vi tro på den ...

"Hvis de på demokratisk vis valgte politikere i Grækenland, Spanien m v bare skærer "i bunden" og lader de mere velpolstrede gå fri, så bliver der lidt ballade ? - men da de pågældende politikere er demokratisk valgt, så må man vel bare sige, at det så ikke er vores ( det øvrige EU's ) ansvar ??? ."

Begge lande har haft indsatte teknokrat regimer.