Læsetid: 3 min.

’Systematiske drab i Syrien er kun toppen af isbjerget’

Internationale hjælpeorganisationer påpeger, at dokumentationen for henrettelser af 11.000 tilbageholdte i Assad-regimets fængsler kun opgør tal fra dele af landet
Den nyligt offentligtgjordte rapport baserer sig på materiale fra en fotograf, som er hoppet af fra det syriske regime med et omfattende fotomateriale, der ifølge rapporten beviser systematisk tortur og henrettelser af regimemodstandere. Foto fra rapporten (cencureret af dens forfattere)/Scanpix

Den nyligt offentligtgjordte rapport baserer sig på materiale fra en fotograf, som er hoppet af fra det syriske regime med et omfattende fotomateriale, der ifølge rapporten beviser systematisk tortur og henrettelser af regimemodstandere. Foto fra rapporten (cencureret af dens forfattere)/Scanpix

23. januar 2014

Den omfattende dokumentation, som kom frem tidligere på ugen efter at være smuglet ud af Syrien, tyder ifølge de internationale hjælpeorganisationer på, at »de systematiske drab« på 11.000 fanger i syriske fængsler kun udgør ’toppen af isbjerget’.

Den Internationale Røde Kors Komité, diverse FN-organer og Human Rights Watch har gentagne gange klaget over konsekvent at blive nægtet adgang til de tilbageholdte og holdt hen af de syriske myndigheder, der har ignoreret talrige anmodninger om at måtte besøge de berygtede interneringscentre, såsom Sayednaya-fængslet i Damaskus.

Hjælpeorganisationerne siger, at mandagens undersøgelsesrapport fra tre fremtrædende internationale jurister, af hvilken det fremgår at mindst 11.000 tilbageholdte er blevet dræbt i fængsler og lejre, kun opgør tal fra dele af landet.

»Efter flere års forgæves forsøg på at få adgang kan jeg ikke sige andet, end at når det her nu kommer frem, må verden for alvor blive chokeret,« siger en højtstående embedsmand fra et internationalt organ til The Guardian på betingelse af anonymitet.

»Det, vi kan læse os til i rapporten (fra de internationale menneskerets-jurister, red.), ligger stort set i tråd med det, vi selv har været i stand til at stykke sammen over de seneste par år.«

Syriske aktivister anslår, at 50.000 fanger fortsat er forsvundet. Titusinder af syrere har i kortere eller længere perioder været tilbageholdt i fangelejre, og er de blevet frigivet, er det typisk sket efter måneders afsavn og tortur.

Travlere end nogensinde

De fleste af de 55.000 billeder, som er taget af ofres døde kroppe, stammer fra en enkelt officiel fotograf. Men mange andre fotografer vides at være knyttet til sikkerhedsenheder andre steder i landet og er efter alt at dømme ligeledes blevet bedt om at levere visuel dokumentation af dødsfald.

Alle Syriens større byer har flere store fængsler, hvortil adgang alene er forbeholdt sikkerhedspoliti og militære eliteenheder, men de vides alle at rumme et stort antal indsatte.

Syrien har et af ​​de mest omfattende statssikkerhedsapparater i hele Mellemøsten. Før opstanden frygtede landets borgere at komme i søgelyset hos et eller flere af de over 15 sikkerhedsagenturer, hvis overvågning suppleres af øjnene og ørerne hos medlemmer af Baath-partiet, der altid har været flittige til at sladre om eventuel opposition imod præsident Bashar al-Assad og hans inderkreds af højtstående embedsmænd.

Siden de første spirende opstande i marts 2011 har Syriens sikkerhedschefer haft mere travlt end nogensinde. Den militære efterretningstjeneste, Air Force Intelligence, og de politiske sikkerhedsafdelinger har været blandt de mest aktive og har tilbageholdt et stort antal borgere, især fra områder holdt af oppositionens kampgrupper. Også syriske oprørere og udenlandske jihadister er blevet tilbageholdt.

Internationale organisationer i Tyrkiet, Jordan og Libanon har tidligere erklæret sig overvældet over antallet af familier, som har rapporteret om tilbageholdelse af deres pårørende. Men det fulde omfang af brutaliteten i Syriens fængsler vil, siger de, muligvis aldrig blive kendt.

Flygtninge uden for Syrien beretter hyppigt om savnede slægtninge. Og i de seneste måneder har disse indberetninger forekommet stadig mere desperate, i takt med at de, som er flygtet fra Syrien, får stadig sværere ved at skaffe oplysninger om dem, der blev tilbage.

Summariske henrettelser

»De kom for at tage ham med en nat i juni,« siger Subhi Ahmed, en flygtning fra Aleppo, der nu bor i Beirut, om sin søn Mohammed Ali. »De var fra Air Force Intelligence, og vi ved ikke, hvor han er nu. Vi har ikke hørt et ord. Vi henvendte os i fængslet, før vi forlod Syrien og har siden ringet mange gange. Men intet kan vi få at vide.«

De, som er blevet løsladt fra sådanne interneringscentre, har over for The Guardian og internationale efterforskere fortalt om en udbredt brug af summariske henrettelser. Indsatte har også fortalt, at tortur skulle finde rutinemæssigt sted bag fængslets mure. I en rapport fra 2012 opregnede Amnesty International 31 torturmetoder, som det sagde, blev brugt regelmæssigt mod fanger.

I spidsen for den mest omhyggelige proces for at finde frem til et så præcist tal som muligt stod længe Razan Zeitouneh, en syrisk aktivist og menneskerettighedsadvokat, der arbejder med gruppen Violation Documentation Centre – en organisation, der har indsamlet tal om tilbageholdte syrere siden opstandens begyndelse. Indtil hun forsvandt i december havde Zeitounehs gruppe optalt over 47.000 forsvundne borgere. Zeitouneh blev pågrebet nær Damaskus, i et bykvarter kontrolleret af oppositionsstyrker. I modsætning til størstedelen af ​​dem, hvis sager hun har dokumenteret, menes Zeitouneh at være bortført af en jihadgruppe. Siden har ingen hørt fra hende.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

For at striden i Syrien kan stoppes, kunne alverdens ledere eksempelvis gøre det, at de i samlet flok tog fra Jordans hovedstad Amman og gik i fredsmarch til Syriens hovedstad Damaskus.

På den måde ville alverdens ledere kunne fortælle Syriens befolkning og alle andre mennesker på denne Jord, at de står samlet imod dødens og ødelæggelsens redskaber.

Jeg ved godt det er en utænkelig drøm, men en gang imellem bliver vi nødsaget til at drømme, for uden drømme er der intet liv.

Der var også nogen der drømte om at Berlinmuren faldt og deres drøm gik i opfyldelse, måske kan min drøm også gå i opfyldelse, selv om den lige nu er utopisk.

I regioner, hvor straffe som bl a dødsstraf (halshugning, stening) , piskning, afhugning af lemmer o s v er legitime og folkeligt anerkendte straffemetoder i fredstid ( - og det endda for forhold, der er helt ukontroversielle hos os som f eks homoseksualitet, uægteskabelige forhold o s v- ) kan man vel ikke forvente nogen form for hæmninger, når der er krig ???.

Det er dybt tragisk.

Rapporten er et Bestillingsarbejde fra Qatar, landet der var hovedsponsor for Libyen-"oprøret", Utroligt at vestens imperalister og deres arabiske underdogs bruger samme fremgangsmåde igen og igen. Kaldes deja-vu.

I 1991 brugt "man" en fake "sygeplejerske", der tudende foran verdenspressen bedyrede at irakiske soldater smed kuvøsebørn på gulvet. Det var tændsats for 1. Irakkrig.

I 2003 sad USA´s forsvarsminister (lige før 2. Irakkrig) i FN og svingede med et dokument, som han påstod viste irakiske laboratorier til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Løgn igen.

Gennem et par år er har de i vest fremførte "billeder" af uhyrlighederne i Syrien, vist sig at være gamle fotos fra Irak.

Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Poul Eriksen, Per Torbensen, issa Chaaban og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Rapporten er et Bestillingsarbejde fra Qatar, landet der var hovedsponsor for Libyen-"oprøret", Utroligt at vestens imperalister og deres arabiske underdogs bruger samme fremgangsmåde igen og igen. Kaldes deja-vu.

I 1991 brugt "man" en fake "sygeplejerske", der tudende foran verdenspressen bedyrede at irakiske soldater smed kuvøsebørn på gulvet. Det var tændsats for 1. Irakkrig.

I 2003 sad USA´s forsvarsminister (lige før 2. Irakkrig) i FN og svingede med et dokument, som han påstod viste irakiske laboratorier til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Løgn igen.

Gennem et par år er har de i vest fremførte "billeder" af uhyrlighederne i Syrien, vist sig at være gamle fotos fra Irak.

Rapporten er et Bestillingsarbejde fra Qatar, landet der var hovedsponsor for Libyen-"oprøret", Utroligt at vestens imperalister og deres arabiske underdogs bruger samme fremgangsmåde igen og igen. Kaldes deja-vu.

I 1991 brugt "man" en fake "sygeplejerske", der tudende foran verdenspressen bedyrede at irakiske soldater smed kuvøsebørn på gulvet. Det var tændsats for 1. Irakkrig.

I 2003 sad USA´s forsvarsminister (lige før 2. Irakkrig) i FN og svingede med et dokument, som han påstod viste irakiske laboratorier til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Løgn igen.

Gennem et par år har de i vest fremførte "billeder" af uhyrlighederne i Syrien, vist sig at være gamle fotos fra Irak.

Lisbeth Clausen

Per: Du er uden for pædagogisk rækkevidde, 1,5 mio civile døde under Soviets besættelse af Afghanistan, bortset fra en mindre del af eliten var der ingen der støttede op om marionet styret.

Eva: Jeg tror du har ret i at Qatar med overlæg har valgt tidspunktet for hvornår rapporten skulle offentliggøres, det ændre sådan set bare ikke noget på indholdet.

Georg Christensen

Det vi idag oplever i Syrien, kan let sammenlignes med Nazi tyskland. og netop derfor burde især Tyskerne være på forkanten, når Syrerfolket terroiseres af nazi lignende modeller.

Dengang da Hitler kom til magten, og vesten stod udenfor med deres højtbetalte diplomater og bare sagde "det går nok" , og vi til sidst røg ind i en udslettelskrig. En gigantisk fiasko for vesten, dengang. En fiasko, som vestens diplomater i deres egen magtbegærd, åbenlyst stadig følger. Sørgelig og trist. Sørgelig og trist, som vestens magtbegærligheder har udviklet sig. Selv om den østlige og sydlige verden åbner sig, forstår den vestlige verdens politikere ingenting. Hellere en flok "Maffiaer",ha,banditter og andre bander, finansfyrster og lignende spekulanter som ledere i politiske klæder, med deres egene Hemmeligheder skjult overfor folket, istedet for "samfundsvenlig" virksomhed, åbenhed i det mindste overfor det samfund,som har valgt dem.

.