Læsetid: 4 min.

Trojkaens arbejde skal frem i lyset

Den internationale lånegruppe Trojkaen – der stod bag hjælpepakkerne til Grækenland, Portugal, Irland og Cypern – bør nedlægges i sin nuværende form, og et mere demokratisk krisestyringsinstrument opbygges, mener Europa-Parlamentet, der er gået i gang med at evaluere Trojkaens håndtering af kriserne
En portugisisk pensionist demonstrerer mod EU og Trojkaen foran parlamentsbygningen i Lissabon.

JOSE SENA GOULAO

28. januar 2014

Fire år efter, at den såkaldte Trojka – EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) – begyndte arbejdet med at designe lånepakker, der skulle redde de gældsplagede sydeuropæiske lande fra statsbankerot, er fokus nu blevet rettet den anden vej: I disse dage er det Trojkaens arbejde, der gås efter i sømmene i en række høringer i Europa-Parlamentet.

Undersøgelsen af, hvordan Trojkaen håndterede krisen i de fire lande, hvor den kom til at stå bag redningspakkerne – Grækenland, Irland, Portugal og Cypern – er blevet igangsat af parlamentet i lyset af den hårde offentlige kritik af hjælpepakkernes socioøkonomiske effekt samt på baggrund af dusinvis af klagebreve, frustrerede programlande har sendt til parlamentet.

Det, som især bekymrer parlamentarikerne, er manglen på demokratisk opsyn med Trojkaens arbejde.

»Vi siger ikke, at der ikke var behov for de reformer, der blev krævet af landene, men vi kritiserer den måde, det blev gjort på – stort set uden at de nationale parlamenter og sociale parter blev involveret,« sagde den tyske MEP, Jürgen Klute, medlem af en delegation, der har været på rundrejse i programlandene, i en debat i parlamentet.

Liem Hoang Ngoc, fransk MEP og medlem af den socialistiske gruppe, fremhæver et eksempel fra Portugal, hvor »en aftale var opnået mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne om en minimumsløn på 500 euro om måneden, men Trojkaen afviste det«. Bl.a. derfor mener han, at »Trojkaen i sin nuværende form bør opløses«.

Den liberale svenske MEP Olle Schmidt kaldte det under debatten for »skuffende, at ingen i alt det her er i stand til at sige ’mea culpa’ (det er min skyld, red.)«, mens andre parlamentarikere påpegede, at det i en reel demokratisk struktur altid vil være muligt at placere et ansvar.

Ansvar

Det manglende demokratiske opsyn med programmerne og deres implementering har især været et problem, når de kriseramte lande var uenige med Trojkaens udsendte – ofte ikke-valgte tekniske eksperter. Den socialdemokratiske, portugisiske politiker Nuno Reis fortalte parlamentets udsendte delegation, hvordan Trojkaen ikke havde udvist nogen fleksibilitet og ikke havde taget hensyn til »den lokale virkelighed«.

»Vi står tilbage med en følelse af, at vi ville være nået længere på nuværende tidspunkt (hvis Trojkaen havde været mere fleksibel, red.),« sagde Reis ifølge Financial Times.

På Cypern blev MEP’erne gjort opmærksom på, at mange almindelige mennesker havde mistet store dele af deres opsparing som resultat af den såkaldte bail in – hvor bankkunderne kom til at betale en del af prisen for redningen – fordi Trojkaen ikke havde taget med i overvejelserne, at landets sikkerhedsnet ikke var så udviklet som i andre EU-lande. Derfor havde mange beboere – og ikke kun de russiske oligarker – deres sikkerhedsnet i form af pensioner og opsparing til børnenes uddannelse stående i bankerne.

I det hele taget har den manglende hensyntagen til – og vurdering af – de sociale omkostninger frustreret de kriseramte lande. Især da det viste sig – ifølge Portugals finansministerium – at programmerne »påvirkede både produktionen og beskæftigelsen værre end forventet«.

I en foreløbig rapport, udarbejdet af parlamentets økonomi- og finansudvalg, konkluderer forfatterne da også, at »programmernes mål i forhold til at reducere den offentlige gæld og hæve produktiviteten ikke er blevet indfriet«. Parlamentarikerne opfordrer derfor til en revision af programmerne for at gøre dem mere realistiske. I det hele taget kritiserer de i mindre grad de fejl, Trojkaen har begået, og mere at de ikke har tilpasset programmerne, når deres virkning viste sig at være utilstrækkelig eller skadelig.

Forsvar

Flere af Trojkaens hovedpersoner, der i de seneste uger har måttet stå skoleret for parlamentets økonomi- og finansudvalg, har dog forsvaret trioens samarbejde.

Jean-Claude Trichet, ECB-præsident fra 2003 til 2011, sagde, at »hvis intet var blevet gjort for Grækenland, ville krisen utvivlsomt have været endnu værre for dette land«.

EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, forsvarede Trojkaens arbejde og afviste, at den havde »dikteret lovgivning«.

»Afgørelser træffes i overensstemmelse med modtagerlandene, som står til ansvar over for deres egne parlamenter,« sagde Rehn.

Ikke desto mindre afslørede afhøringen, at der havde været uenighed om den rette medicin internt i Trojkaen. Mens kommissionen og ECB ønskede fokus på at stabilisere budgettet, ønskede IMF at lægge mere vægt på strukturelle reformer.

»I sidste ende gjorde vi begge dele, hvilket havde en negativ virkning på væksten,« konstaterede Hoang Ngoc over for Rehn, som erkendte, at »hver af de tre institutioner har deres egen filosofi inden for økonomisk politik«.

»Med enstemmighedsprincippet internt i Trojkaen måtte vi nogle gange udvide grænserne for vores egne økonomiske filosofier for at opnå en aftale om programmerne,« erkendte han.

Hverken Rehn eller de andre indkaldte Trojka-repræsentanter mente, at strategien overordnet set var forkert, men to såkaldte tekniske eksperter – Servaas Deroose, kommissionens leder af det græske program indtil 2011, og Klaus Masuch, økonom i ECB – erkendte, at deres beregninger for Grækenland havde vist sig ikke at holde stik.

Deroose erkendte også, at kommissionen og ECB brugte de samme såkaldte multiplikatorer – formler til at udregne økonomiske prognoser – som IMF. Fonden erkendte imidlertid sidste år, at disse havde været forkerte, og at de derfor havde været alt for optimistiske i deres prognoser for programlandene.

»Alle makroøkonomiske prognoser bygger på et fælles sæt af forudberegninger og multiplikatorer. Vi bruger de samme som IMF, så vi har en lignende fremgangsmåde,« sagde Deroose.

De europæiske institutioner har indtil nu nægtet at erkende den fejl, men hvis det står til Europa-Parlamentet, vil det ikke kunne lade sig gøre i fremtiden.

»EU-instrumenter bør bygge på fællesskabsmetoden, hvor EU-Parlamentet giver dem demokratisk legitimitet og fungerer som kontrolinstans,« sagde formand for parlamentsundersøgelsen, østrigske Othmar Karas, da han igangsatte undersøgelsen for nylig.

Liem Hoang Ngoc er medforfatter til den konkluderende rapport, der til marts forventes at fremsætte en række anbefalinger om opbygningen af et nyt krisestyringsinstrument, muligvis uden IMF.

»Målet er at forhindre, at ECB kan intervenere i finanspolitiske og budgetmæssige sager, og at tvinge kommissionen til at overholde basale demokratiske principper både på nationalt og EU-niveau,« siger Ngoc til Euractiv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frederik Larsen
Frederik Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Disse über-Djøffere har muligvis forstand på økonomi set i et teknisk perspektiv - de har bare glemt, at bag de økonomiske beregninger befinder der sig samfund med rigtigt levende mennesker.
De katastrofale tilstande i Grækenland, der er affødt af fejlberegninger på 3-400% fra Trojkaens side, har medført en arbejdsløshed på næsten 30% - en ungdomsarbejdsløshed på 60% - omfattende sociale uroligheder, fremkomst af fascistiske partier, genkomst af anarkistiske grupper, eliminering af middelklassen og omfattende social nød, der medfører dødsfald på grund af fattigdom.
Mennesker tvinges af økonomiske omstændigheder til at leve uden elektricitet i årevis, uden varme - og dør af kulilteforgiftning på grund af alternative opvarmningskilder anvendt for at beskytte sig mod kulden, der jo også eksisterer i Grækenland om vinteren, tvunget af bitter nød.
Men holdningen fra Trojkaen, hvis modus operandi alene har været at redde europæiske banker, ligger jo fint i overensstemmelse med Margrethe Vestagers "Sådan er det jo."

EU består af demokratiske stater.

I nogle af EU landene kan vælgerne lide at vælge politikere og regeringer, der er uden økonomisk ansvarsfølelse og som fører en populistisk kortsynet politik - det må de pågældende landes vælgere selv betale for, når konkursen står for døren.

Der havde ikke været behov for nogen "trojka", hvis alle EU landene havde valgt ansvarlige politikere.

Og i øvrigt, så kunne Grækenland og de øvrige selvforskyldte fallittenspillere da have afvist trojkaen og forladt EURO'en.

Robert Kroll

"Og i øvrigt, så kunne Grækenland og de øvrige selvforskyldte fallittenspillere da have afvist trojkaen og forladt EURO'en."

Næh, det kunne de faktisk ikke - da Papandreau ville lægge spørgsmålet ud til folkeafstemning - om man ville acceptere "redningspakken" fra EU - blev han grundigt banket på plads af bl.a. EU, fordi Grækenland i et tilfælde af befolkningens nej ville skulle forlade Euroen, hvilket ville have betydet, at hele Euro-projektet ville være faldet sammen som en souffle - og det havde været katastrofalt for bl.a. den tyske økonomi, da tyskerne så havde siddet med nogle varer prissat i dyre DM, som ingen havde råd til at købe.