Læsetid: 4 min.

Tysk energiforsyning tilbage til kommunerne efter privatisering

Flere og flere tyske kommuner og byer er blevet afskrækket af 90’ernes erfaringer med privatiseringer af den tyske energiforsyning. Det har kostet skatteyderne dyrt og ikke gavnet, vurderer eksperter
Tysk energiforsyning er på vej tilbage i offentligt regi. Her køletårne på kulkraftværket i Warnemünde.

Curt Carne

27. januar 2014

»Det ligner den politik, som vi så i Tyskland i 1990’erne,« siger den tyske energiforsker Oliver Wagner fra klima- og energitænketanken Wuppertal Institut om den danske stats planer om at sælge 19 pct. af sine DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Mens den danske regering fremhæver salget af DONG-aktier som det bedste tilbud under de nuværende betingelser, er Tyskland gået i den modsatte retning efter 1990’ernes erfaringer med privatiseringer af energisektoren.

Et stadigt større antal tyske kommuner og delstater satser i disse år på, at forsyning af forskellige energiformer som strøm, vand og gas kommer tilbage i offentlig regi under kommunerne.

»Vi kan se, at der er virkelig mange kommuner i Tyskland, der ønsker at få energiforsyningen tilbage på offentlige hænder efter kontraktudløb med de nuværende leverandører. Enten ønsker de at købe tilbage, hvis der tidligere har været tale om salg. Eller også ønsker de at stifte offentlige energiselskaber for første gang,« siger Oliver Wagner.

Profitabel kommunalisering

De største tyske byer som eksempelvis Berlin og Hamburg har i løbet af de seneste år haft folkeafstemninger og oplevet øget folkeligt pres for fornyet offentligt ejerskab af de el- og vandværker, som i løbet af 80’erne og 90’erne blev privatiseret.

»Dengang havde kommunerne brug for penge og greb chancen og solgte deres lokale energiværker,« siger energiøkonomen Georg Erdmann fra Technische Universität Berlin. I dag er den offentlige styring af energiforsyningen ofte en god forretning.

»Borgerne ønsker generelt, at energiforsyningen er på offentlige hænder. Kigger man på forskningen viser det sig, at hovedmotivet for en ’rekommunalisering’ af sektoren altid er penge og ikke miljøhensyn. Man håber, at man kan aflaste de offentlige budgetter ved det. Hvis man kan gøre det til priser, hvor man i sidste ende tjener på det, har lokalpolitikere som regel held med deres forehavender.«

Når tyske kommuner og større byer i stigende grad satser på at generhverve tidligere privatiserede virksomheder og energinettet, skyldes det en ifølge energieksperter velbegrundet forhåbning om, at kommunale energiydelser fremover vil være rentable på det frie marked.

»Når vi taler om netværksdrift, er der undersøgelser, som peger på, at små, lokale netværk i særdeleshed er omkostningseffektive,« siger Oliver Wagner.

»For lokalsamfund betyder en rekommunalisering, at man som ejere af lokale værker og bestyrer af energinetværk kan tjene penge, som forbliver på lokale hænder og ikke omledes til aktionærer eller virksomheder, der har hovedsæde langt væk.«

Modvægt til koncerner

De største spillere på det tyske energimarked er koncernerne RWE, E.ON, EnBW og svenske Vattenfall. Men også her er der væsentlig kommunal indflydelse at spore. RWE har en høj andel af kommunale aktionærer, mens dele af E.ON’s aktier ejes af flere tyske delstater. Alligevel har der været skandaler med offentligt brandudsalg af aktier.

I 2000 valgte den sydtyske delstat Baden-Württemberg at sælge sin aktieandel på 25,1 pct. i energikoncernen EnBW til den franske energikoncern EDF for godt 2,4 mia. euro. I 2010 besluttede delstatens dengang konservative regering under skarpe protester fra opposition og vælgere at købe 45 pct. af aktierne i EnBW tilbage fra EDF. Købsprisen var uhensigtsmæssigt høj, lød kritikken fra bl.a. den grønne opposition, der året efter overtog regeringsmagten i delstaten.

Tilbagekøbet af aktierne, hvis værdi på skatteydernes bekostning siden er styrtdykket med millioner af euro, blev i 2011 kendt ulovlig af en lokal forvaltningsdomstol, fordi delstatsparlamentet ikke blev informeret tilstrækkeligt af daværende ministerpræsident Stefan Mappus (CDU), der til gengæld lod sig rådføre af den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley. I 2012 indgav delstatens finansministerium en officiel klage over handlen til det franske internationale handelskammer. Det er netop den type af handler, der i sidste ende kan koste skatteyderne dyrt, som ifølge Oliver Wagner kan undgås ved hjælp af rekommunalisering.

»Den eneste konkurrent til de fire store koncerner er de over 800 lokale kommunalt styrede energiværker, som vi har i Tyskland.«

Decentrale netværk

Tyskland befinder sig midt i en omfattende og kompliceret omstillingsproces, efter at Angela Merkel i kølvandet på Fukushima-værkets katastrofe erklærede, at Tyskland i 2020 skal være uafhængig af atomkraft. De store energikoncerner advarer trods statslige tilskudsordninger om, at konsekvensen af de ambitiøse omstillingsplaner vil blive stigende strømpriser. Ikke desto mindre er der tegn på, at regeringens energireform kan bidrage til rekommunaliseringen af tysk energiforsyning.

»I det aktuelle regeringsgrundlag mellem CDU og SPD har ’rekommunaliseringen’ fået lidt bedre vilkår. Forstået på den måde, at den energiøkonomiske lovgivning, der flere steder ikke ubetinget er venlig over for kommunale tiltag, skal forandres. Det handler bl.a. om, at prisen for tilbagekøb af netværkskontrakter, der udbydes hvert 20. år, skal fastlægges efter fremtidige indtjeningsmuligheder,« siger Oliver Wagner.

»Når det gælder fremtiden, herunder udbygningen af vedvarende energi, afkobling af atomkraftværkerne fra energinettet og etableringen af intelligente netværk, spiller decentrale elementer en vigtig rolle. Det er godt, hvis man er decentralt organiseret. Der har de lokale værker en stor fordel.«

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Anne Kaltoft
  • lars abildgaard
  • Rune Petersen
  • Henrik Christensen
  • randi christiansen
  • Jan Pedersen
  • Kurt Hansen
  • Mogens Michaelsen
  • Carsten Mortensen
  • Filo Butcher
  • Britta Hansen
  • Karsten Kølliker
  • Philip B. Johnsen
  • Rasmus Knus
  • Niels-Simon Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Laurids Hedaa
  • Kristian Løwenstein
  • Klara Liske
  • Jan Weis
  • Per Torbensen
  • Bill Atkins
Sup Aya Laya, Anne Kaltoft, lars abildgaard, Rune Petersen, Henrik Christensen, randi christiansen, Jan Pedersen, Kurt Hansen, Mogens Michaelsen, Carsten Mortensen, Filo Butcher, Britta Hansen, Karsten Kølliker, Philip B. Johnsen, Rasmus Knus, Niels-Simon Larsen, Dorte Sørensen, Laurids Hedaa, Kristian Løwenstein, Klara Liske, Jan Weis, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er desværre ikke nødvendigt at gå til Tyskland for at se dårlige eksempler på salg af energiforsyningsselskaber til private firmaer, som selvsagt i de fleste tilfælde kun har et eneste formål: at tjene mest muligt til aktionærerne.
Vi har i de sidste mange år kunnet opleve hvordan et salg af en varmeforsyning i Slagslunde i nuværende Egedal Kommune var en katastrofe for varmeværkets brugere. Værket blev solgt til EON, der selvfølgelig brugte alle muligheder og mere til for at sætte priserne op til urimelige højder. Efter mange års forhandlinger og ihærdighed fra byens beboere er det så vidt jeg ved, endelig gået i orden så værket vristes ud af EON´s hænder igen.
venlig hilsen Erik Dam

Q Eight, lars abildgaard, Rune Petersen, Henrik Christensen, Torben Selch, Tue Romanow, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Kurt Hansen, Carsten Mortensen, Britta Hansen, Jacob Jensen, Niels-Simon Larsen, Lis Jeppesen, Benjamin Bach, Mette Hansen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Klara Liske og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Evnen til at lære af egne fejl, indrømme dem og rette dem, f.eks. ved privatiseringshysteriets konsekvenser, er danske politikere desværre ikke i besiddelse af.

Eller også dulmes den dårlige samvittighed med et probat middel.

Følg pengene

Per Torbensen, lars abildgaard, Levi Jahnsen, Rune Petersen, Henrik Christensen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Filo Butcher, Kurt Hansen, Carsten Mortensen, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Lis Jeppesen, Mette Hansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Der er bare ting man ikke isolerer i sekteriske pengepresse-maskiner, det er dårlig etik, og lav moral,

Energi er en af dem

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Mette Hansen og Mads Bech Madsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Flemming: Evnen til at lære af egne fejl, indrømme dem og rette dem, f.eks. ved privatiseringshysteriets konsekvenser, er danske politikere desværre ikke i besiddelse af.

Måske burde man lade Pisa eller OECD kigge på de uddannelsesinstitutioner, hvorfra politikerne bliver rekrutteret og trænet: Statskundskabstudierne og ungdomsforbundene. Noget ser ud til at være helt galt og en trussel mod Danmarks fremtid.

lars abildgaard, Ole Hansen, Rune Petersen, Henrik Christensen, Tue Romanow, randi christiansen, Søren Kristensen, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Kurt Hansen, Carsten Mortensen, Jens Kofoed, Filo Butcher, Michael Madsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Privatisering kan være problematisk, men nogen af os husker den tid hvor manden kom og skulle have en ny kasket og ekspedienten spurgte om han var fra kommunen, yes sagde manden, så skal du have den uden svederem sagde ekspedienten.
Jeg er 'under' Lejre Forsyningsselskab og skal have nykloakeret og selskabet har så hentet private ingeniører til detailjobbet. ok.
Men svartiderne ??? månedsvis. Havde ingeniørerne været koblet direkte på, tror jeg på en kortere proces, da jeg ellers kunne gå til et andet firma. det kan jeg ikke nu.
Ikke kun fordi vi frygter alm. svederemsslendrian så er der i den ofentlige process indbygget at hele striben skal høres og det er der nok en del godt i, men også en masse skidt.
Jeg tror der er lidt kolera/pest i spørgsmålet.
Fra en privat kloakeirng fik jeg et tilbud på kr. 168.000 mod en tilmelding til forsyningsselskabet på kr. 35.617,22 plus noget arbejde på grunden, hvor meget ved jeg ikke endnu. Men gu' kan der være forskel i økonomien.

Kristian Løwenstein

How more do you need in order to say: Ding Dong the deal is dead!

Seriøst, selv JP's leder kan se at den er helt gal, også selvom de efter min mening famler efter et mærkeligt udefinerbart "professionel" glas i medicinskabet, så udpeger de mange af de rigtige sygdomstegn: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/leder/ECE6365899/dong-skandalen/

Jeg vælger at tage deres indledning "Vi vil ikke spilde stunder på at slå fast, at staten ikke skal eje eller drive virksomheder. De tider, da det kunne retfærdiggøres, er længst forbi." som tegn på at de ikke orker at skulle til at adressere de mange potentielle selvmodsigelser, der ligger i den udtalelse, især hvis man mener at verden er for kompleks til blot at blive forklaret via blå/rød offentlig/privat, effektiv/ineffektiv dikotomier.

JP's leder starter i øvrigt her lidt som en af de usikre mænd, der efter den positive bemærkelse af en anden mands flottere krop altid lige skal pointere overfor sig selv, Im not gay, I like boobs!

Tak til Information, fordi I gider at fortsætte det seriøse, kritiske og systematiske arbejde. I har fortjent en stor pose hundekiks når ugen er omme.

lars abildgaard, Rene Bolvig, randi christiansen, Rasmus Kongshøj og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Mon ikke statskundskabstudierne og ungdomsforbundene blot gør deres pligt ved at sørge for, at de unge står godt rustet. Man kommer jo ingen vegne ved at være hæderlig eller anstændig.i denne Corporate Clockwork Orange-verden

Jeg spekulerer i øvrigt på, om den ihærdige kammerat Atkins har inspireret til artiklen. Han har længe brugt netop de tyske tilbagekøb som eksempler i sine indlæg.

lars abildgaard, Torben Selch, randi christiansen, Per Torbensen, Rasmus Knus, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Rekommunalisering. Udmærket nyt ord.

lars abildgaard, Henrik Christensen, randi christiansen, Søren Kristensen, Rasmus Kongshøj, Kurt Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Hvad med kontraprivatisering eller simpelthen fælleseje

Per Torbensen, Rene Bolvig, Dana Hansen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Folkeafstemning mere direkte demokrati.

Hvis nu regeringen stoppede planen, om salg af Nets og dermed NemID, kunne det sikker bruges til folkeafstemning på sigt.

lars abildgaard, Torben Selch, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Ditte Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Rekommunalisering, borgerbevægelser, De Grønne med regeringsmagten i Baden-Württemberg..

Tyskland er avantgarden.

Torben Selch, randi christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Købsprisen var uhensigtsmæssigt høj, lød kritikken fra bl.a. den grønne opposition, der året efter overtog regeringsmagten i delstaten.

Det største problem er nok at der i Danmark ikke findes en grøn opposition der kunne overtage regeringsmagten. Faktisk findes der slet ingen opposition overhovedet, hvilket er en fatal tilstand for Demokratiet.

Mon Corydon og resten af Bjarnebanden ville kunne opføre sig så grænseløst arrogant hvis der fandtes en stærk opposition i folketinget?

Vælgernes troskab kan have, som vi ved, et meget lavt fordampningspunkt, man behøver bare spørge Engell og Lene Espersen, eller SF.

Derfor min grænseløs skuffelse over El der klumper og klistrer fast på regeringens støvle, selv når de gang på gang bliver sparket i skridtet af regeringen.

Rasmus Kongshøj, Britta Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Karsten Kølliker,
glem nu ikke at Tysklands Grønne mest af alt ligner vores Café Latte forening. det radikale Venstre. De er slet ikke længere venstreorienteret, men har de sidste 10-15 år transformeret sig til partiet for den kreative middelklasse, clean and green.

Middelklassen er dog også en voldsomt truet art, i Tyskland nok mere end i Danmark, så det bliver spændende at se hvor udviklingen bærer hen den næste tid.

randi christiansen, Britta Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Måske burde vi starte en underskriftsaktion: Nej tak til at EL holder hånden under regeringen, mistillidsvotum nu.

Michael Madsen, randi christiansen, Britta Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kristian Løwenstein,

Mon ikke denne nærmest panikagtige reaktion fra JP's redaktion skyldes at de til deres forfærdelse måtte sande at afstemningen om Goldmann Sachs handlen blev til et bragende selvmål: 90% af JPs læsere stemte handlen ude.

Interessant også at se lidt på demografien i underskriftsaktionen. Kun ca. 10% af underskrifterne kommer fra København, som jo er den mest venstreorienterede region i Danmark, og langt den største del af stemmerne kommer faktisk fra Jylland, der hvor der findes flest Venstrefolk men også flest nationalister.

Den store opbakning til underskriftsaktionen har vistnok mest nationalistiske motiver frem for socialistiske. De er ikke imod privatiseringen, de er bare imod at DONG skal sælges til udlandske investorer, og til en for dårlig pris.

Så alle de der vejrer lysenrød morgengryn, bliv nu ikke alt for ivrig. Det er ikke en socialistisk revolution der kan anes under horisonten, det er bare købmanden der ærgrer sig over en alt for dårlig handel på hans vegne.

Per Torbensen, randi christiansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

De folkevalgte forstår ikke folket. De tror, at vi er omvandrende Exelark og ikke af kød og blod. De tror også, at vi er glade for at blive kastet for løverne. Jo, nogle er, men ikke alle.

Britta Hansen

Jeg kiggede også lidt på statistikken i går og bemærkede, at København også figurerer under KBH og enkelte bydele (N, S, Ø...) og at forstæder nævnes enkeltvis (Hvidovre, Rødovre m.v.). Tallet ligger sikkert nærmere 20%. Så findes der 38% 'andre steder', hvor de end befinder sig...

Men du har sikkert ret i din tanke, at der er meget forskellige årsager til, at folk underskriver, det kan ikke være anderledes. Een ting har de dog tilfælles: at de ikke gider lade sig affærdige med bort- og søforklaringer og forvisning om, at 'far nok skal gøre det rigtige'. Mange af underskriverne ønsker eller kræver sikkert ordentlige og transparente processer - i tide, så der er mulighed for fakta-check og at diverse kompetente folk udtaler sig offentligt.

Der vil sandsynligvis aldrig opnås fuld enighed, hvad der er det bedste og hvorfor (især i denne sag). Men det er klart, at flere og flere i hele landet vil have bedre indsigt i processerne og mere indflydelse i beslutningerne.

Tue Romanow, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke helt sikker på at CoryDong har modtaget nogen politisk grundskoling i sit eget Socialdemokrati. Men jeg ved at han har været meget sammen med alle Regnedrengene.

Begår man en dumhed én gang går det nok, begår man samme dumhed for anden gang kan man tilgives, men begår man samme dumhed igen og igen må man betegnes som sindsyg.

- Eller måske bare som politiker.

Flemming Scheel Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Filo Butcher
Du har givetvis ret. Det er åbenbart i særklasse svært at stå fast på nogle principper i disse år. Men næsten uanset hvor skuffende café latte-farven er ift. en klar grøn, så er det alligevel påfaldende, at det netop er i Baden-Württemberg de har vundet regeringsmagten. Hvad angår konservatisme er denne delstat velsagtens kun overgået af Bayern.

Grunden til denne bemærkelsesværdige politiske udvikling skal formentlig søges i en borgerbevægelse, der opstod omkring en stor udvidelse af Stuttgart Hauptbahnhof, kendt som Stuttgart 21. Her var De Grønne en af de drivende kræfter i protesterne, og det var denne rolle, der blev udslagsgivende for deres brede opbakning i befolkningen. Ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/Stuttgart_21

Derudover er De Grønnes historie farverig og tumultarisk og som sådan en revolutionerende bevægelse værdig. Jeg synes det er så mærkeligt og tankevækkende, at det kun er i Tyskland at et sådant grønt parti har opnået politisk gennemslagskraft. Mig bekendt.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det undrer mig at den nye regering (som kom til efter ti år med blå blok og kritiserede denne for alt mellem himmel og jord) ligesom fortsætter ud af samme tangent i snart alle spørgsmål, det være sig på beskæftigelsesområdet såvel som på energiområdet. Man skulle tro der var lagt skinner ud.

Janus Agerbo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Privatisering af fællesejet er og bliver kun en god forretning for de få - aktionærer o.a. skjulte og tvivlsomme aktører. Privatisering af fællesejet er en selvmodsigelse > det kan aldrig være rigtigt, at få profiterer, på hvad der tilhører alle. Det er røveri ved højlys dag. Skal vi virkelig finde os i mere af den slags, indtil vi er blanket af til sokkeholderne ?

Filo Butcher, Uffe Illum, Janus Agerbo, Henrik Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Man kan komme med mange indvendinger for og imod salget. Man kan sammenligne med salget af Teledanmark og Regnecentralen - eller man kan argumentere imod lighederne. Det som jeg mener er den afgørende forskel - og derved behøver man ikke argumentere mere:

Vi er nu i en tid EFTER finanskrisen - og den har vi lært rigeligt af -Punktum.

Goldman Sachs er en af de absolutte HOVEDSKURKE - i øvrigt også kommenteret af Helle Thorning Schmidt i hendes egen bog. Millionvis af mennesker har mistet job, økonomisk sikkerhed, lande er sunket i armod - på de beskidte drenges gangster metoder. USA har valgt at holde hånden under dem - og iøvrigt fyldt deres lommer til bristepunktet, imens store dele af den globale verden lider - og efterfølgende generationer sidder med regningen.

Hvad erhvervslivet gør af handler med Goldman Sachs, og hvad firmaer i Danmark lærer om hvordan Goldman Sachs tjener deres mange milliarder i skattely - det må de og domstolene finde ud af.

Men en kraftig stigende del af os i Danmark - Vil IKKE have noget med Goldman Sachs at gøre - simpelthen.

Filo Butcher, Steffen Gliese, Uffe Illum, Janus Agerbo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Karsten Kølliker,

Ja, de Grønne er helt klart mere end bare grøn, og slet ikke så grøn bag ørerne :-)

Har levet i Tyskland fra 76 - 86 og oplevet Bader Meinhof tiderne og hvordan befolkningen simpelt hen blev træt af, at terroristerne faktisk med stor succes kunne provokere staten til at bruge mere og mere drastiske midler imod befolkningen og hvordan Tyskland, som terroristerne havde forudsagt, blev mere og mere til en politistat. Har også haft mine personlige oplevelser med politistaten, helt uforskyldt, da jeg var absolut apolitisk dengang, var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og fandt mig i den ulempelige ende af et par pistolløb. Men slap med forskrækkelsen. Andre var ikke så heldige og adskillige uskyldige folk blev dræbt af politiskud, bare fordi nogle betjente havde nerverne udenpå tøjet når de stoppede biler i trafikkontroller.

Terroristerne var faktisk ved at vinde, fordi at udstille statens tendens til at kontrollere befolkningen totalt var netop deres mål, og det lykkedes ganske udmærket.

Men så kom modreaktionen, og den havde Bader og Meinhof absolut ikke regnet med. Den kom i form af en pacifistisk græsrods miljøbevægelse, ledet af en afhoppet Generalmajor, Gert Bastian, og hans kæreste, en ung kommunist pige, Petra Kelly, der dannede "Die Grünen" ud fra græsrodsbevægelsen.
De begik senere, skuffet over partiets udvikling og omgærdet af mystik, selvmord.

Det var den tid hvor tyskerne indtog gaderne. Der opstod hidtil ukendte former for protest, man organiserede spontane gadefester og dyrkede praktisk næstekærlighed og solidaritet med hinanden og imod staten. Det var en fantastisk tid. Samtidigt bredte sig protesten mod atomkraft, store bygge- og prestigeprojektor som lufthavne, motorveje og last no least imod Reagans vanvittige Pershing II raketter. Protestmarcherne mod "systemet" blev større og større og i 85 måtte Kohl regeringen droppe en længe og grundigt planlagt folketælling og kassere tonsvis af spørgeark.
Modstanden i befolkningen imod påstået nærgående spørgsmål var, på trods af massive trusler om bøder og fængselsstraf, så stor at regeringen måtte frygte for deres overlevelse. Så faldt muren med nye prioriteter til følge.

Allerede dengang stod de Grønne stærk især i Baden Würtenberg, hvor de for første gang dannede koalition med SDP. Og derfra gik det stærkt.

Joschka Fischer kom i parlamentet og hans personlighed aftvang respekt fra alle sider. Han blev endda udenrigsminister, og slet ikke den ringeste. Jeg tror at det først og fremmest skyldes hans karisma at de Grønne blev til en varig og stærk politisk faktor.

Men de har også bevæget sig en hel del hen over midten, kommende fra venstrefløjens ydere kanter. Ikke alle er glad for den udvikling.

Personligt ved jeg ikke så rigtig hvad jeg skal mene om dem. De har forændret sig meget mere end jeg har kunnet følge med i fra distancen, må jeg indrømme.

Men de har i hvert fald skubbet Tyskland, og hele Europa kraftigt mod en grønnere fremtid, det må man i hvert fald respektere, og miljøbevidsthed ville ikke stå ret højt på den internationale politiske dagsorden, uden dem.
Stort set hver eneste tyske by har i dag kommunale solcelle anlæg og private husejere og virksomheder har med hjælp af årelang tilskudspolitik installeret solcelle anlæg på deres tage i en absolut imponerende omfang.

Der findes også Grønne som (mindre) politiske magtfaktorer i Frankrig, Italien, Østrig og, tror jeg nok, Schweiz og Tjekkiet.

Faktisk synes jeg at Danmark i den grad trænger til et grønt parti. Hverken R eller EL har grønne emner som deres hjertesag. EL's grønne ambitioner kommer altid i anden række, og lyder hul, mens R først og fremmest er socialliberale.

Karsten Kølliker, Per Torbensen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Folkeafstemning om rekommunalisering.

Tyskerne har åbenbart en noget mere demokratisk kultur, når det kommer til store og væsentlige beslutninger omkring ejerskab af deres energiselskaber. Hvorfor kan vi ikke have det samme herhjemme. I Berlin faldt forslaget p.gr.a. for lav stemmeprocent - men i Hamburg vandt tilhængerne af rekommunalisering en kneben sejr, og dér køber de nu deres elselskaber tilbage - dyrt, men alligevel.

Det er helt vanvittigt, at så væsentlige beslutninger kan tages af en meget lille gruppe politikere, som i morgen er over alle bjerge - og endda i fuld hemmelighed for offentligheden. Den slags burde være forfatningsmæssigt fastlagt ved folkeafstemninger, ligesom andre væsentlige spørgmål - så som deltagelse i krige i fjerne lande, der ikke angår os overhovedet - bare for at nævne noget.

/O

Per Torbensen, Filo Butcher, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke bare sælge til Tyskerne, jeg vil hellere være i lommen på dem, end på en bank der ikke engang betaler skat.

Georg Christensen

Jeg ville ønske, at det Danske folketingspolitikere på en eller anden måde orienterede sig lidt mere efter hvad de nærmesteudlande har lært af energi privatiserings vandvidet af samfunds værdier.
Infrastrukture: Transport, energi, vandforsyninger,kommunikation samt betalbare boliger.
Det sidste, betalbare boliger har tyskerne kun lige begyndt at bekymre sig om efter udsalg og privatisering af store kommunale boligområder,som har medført lejestigninger af alle arter ,selvfølgelig også med stats tilskud, forfald af boligområder mange steder eller ubetalelige boliger andre steder,også med statstilskud, alt under en CDU regering, noget især venstres politikere burde tage til efterretning. Hvad angår socialdemokraterne så har de i tyskland somi danmark indtil nu kun udvist deres afmagt i at fungere i lederrollen for hele samfundet.