Læsetid: 5 min.

Tyskland varmer op til aktivistisk udenrigspolitik

Tysklands internationale alliancepartner i både NATO og EU har længe ønsket øget tysk vilje til at sende soldater til udlandet. Noget tyder på, at den nye tyske forsvarsminister er klar til at efterkomme ønskerne. Men Tyskland mangler klare strategiske mål og er plaget af politisk skizofreni, når det gælder udlandsindsatser
En såret tysk journalist interviewer Iraks diktator, Saddam Hussein, efter et missilangreb

En såret tysk journalist interviewer Iraks diktator, Saddam Hussein, efter et missilangreb

Karim Sahib

1. februar 2014

På grund af Berlins tøvende holdning til militære indsatser i udlandet har Tysklands internationale alliancepartnere i EU og NATO længe ønsket en mere aktivistisk tysk sikkerhedspolitik. Nye signaler fra Berlin antyder, at Tyskland er parat til at lancere en aktivistisk udenrigspolitik, der bryder med den tilbageholdenhed, der siden 1949 har været en ledetråd for forbundsrepublikken.I et interview med ugemagasinet Der Spiegel erklærer forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU), at Tyskland fremover vil være klar til at overtage større ansvar, når det gælder militære indsatser i udlandet.

»Der er berettigede forventninger til os om, at vi skal blande os mere«, siger også den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier torsdag til avisen Süddeutsche Zeitung og tilføjer, at Tyskland »er for stor til blot at kommentere den globale politik.«

En række iagttagere vurderer, at udtalelserne skal ses som tegn på et skred i Berlins holdning til forbundshærens rolle som indsatsstyrke.

»Argumentet lyder naturligvis, at det er de internationale partnere, i det konkrete tilfælde Frankrig, der kalder på Tyskland, og at det ikke er tyskerne, der har ambitioner om at intervenere. Alligevel er der tale om en ny retning, eftersom forbundshæren i højere grad end før vil være en indsatsstyrke,« siger forsvars-
eksperten Conrad Schetter fra tænketanken Bonn International Center for Conversion.

Berlin er gradvist blevet mere pragmatisk, når det gælder holdningen til tyske tropper i udlandet, lyder vurderingen hos analytikere.

»Den tyske offentlighed og de politiske beslutningstagere er fælles om den generelle holdning om en restriktiv indsats af det tyske bundeswehr (den tyske hær, red.),« mener Sebastian Feyock fra Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik.

»Ikke desto mindre viser de seneste par ugers debat, at regeringen har gjort mere pragmatiske tilløb, når det gælder indsatser i udlandet.

Det indebærer blandt andet en betoning af Tysklands ansvar for at skabe sikkerhed og stabilitet i vores naboregioner i samarbejde med europæiske og internationale alliancepartnere.«

Politisk skizofreni

Udsendelsen af tyske styrker til verdens brændpunkter er fortsat et kontroversielt emne i Tyskland. Siden forbundsrepublikkens grundlæggelse har man været tilbageholdende med at sende soldater til udlandet.

Ikke overraskende har von der Leyens udtalelser derfor rejst en omfattende debat om karakteren af tysk sikkerhedspolitik. Både socialdemokrater og oppositionspartierne Die Linke og De Grønne kritiserer forsvarsministerens udtalelser. Konkret gælder von der Leyens udtalelser den aktuelle situation i Den Centralafrikanske Republik, der er plaget af sekteriske kampe mellem kristne og muslimske grupperinger. »Vi kan ikke lukke øjnene, når der står mord og voldtægt på dagsordenen, ikke mindst af humanitære grunde,« siger Ursula von der Leyen (CDU) til ugemagasinet Spiegel. Samtidig varsler hun en forøgelse af det tyske kontingent i Mali, hvor omtrent 100 tyske soldater er udsendt. Ifølge Ursula von der Leyen kan det med Forbundsdagens accept komme på tale at forhøje antallet til 250.

Trods kritik fra både socialdemokrater og oppositionspartier af forsvarsministerens nye aktivistiske linje, tvivler eksperter i tysk sikkerhedspolitik på, at Berlin i sidste ende har det fornødne mod og den politiske vilje til at gøre op med den hidtidige tilbageholdende linje, der trods et stigende antal udsendelser af soldater er kendetegnende for tyske militærindsatser i kriseområder.

»Den tyske holdning til militære spørgsmål er fortsat plaget af den sædvanlige politiske skizofreni,« skriver Jan Techau i en analyse for tænketanken Carnegie Europe. Techau peger på, at den tyske forsvarsminister konkret kun nævner en mindre forøgelse af det tyske troppekontingent i Mali. En reel ændring af tysk forsvarspolitik ville ifølge Techau blandt andet indebære, at Tyskland påtager sig større risici i udlandsindsatsen.

Samtidig kritiserer Techau forsvarsministeren for at forsøge at fralægge sig det politiske ansvar for udsendelsen af tyske tropper med henvisning til, at Forbundsdagen skal godkende militærindsatser i udlandet. Så længe en tysk flertalsregering ikke vil stå ved sin beslutning, er der ikke tale om et nybrud i tysk sikkerhedspolitik.

Endeligt begræder Techau det totale fravær af en debat om Tysklands langsigtede strategiske interesser.

»Tyskland har brug for en definition af det verdensbillede, man ønsker at skabe, hvilke interesser, der skal forsvares, og hvilken pris man er villig til at betale. Der eksisterer kun en skygge af den diskussion – en skygge, der benytter sig af alle de rigtige ord, men ikke skaber substans, fordi den tilskriver Tyskland en reaktiv rolle, ikke en ledende rolle. Modsat indtrykket har Ursula von der Leyen ikke ændret på det endnu. Der er ikke bevægelse i den tyske sikkerheds- og forsvarspolitik.«

Sikkerhedsforbruger

Fraværet af en klar strategisk definition af tyske sikkerhedspolitiske interesser står i stadig større kontrast til den politiske og økonomiske indflydelse i Europa, som i løbet af eurokrisen er blevet Tyskland til del.

Af samme grund har større EU-medlemsstater, såvel som NATO-partneren USA, gentagne gange ytret ønske om øget tysk ansvarstagen i internationale kriseområder. Ikke mindst Tysklands afvisning af deltagelse i NATO’s intervention i Libyen i 2011 skabte irritation i Washington og Paris. Særligt Frankrig, der under præsident Hollande har taget initiativ til en intervention i Mali, har på det seneste ønsket øget tysk assistance.

»De internationale partneres forventninger har helt sikkert haft en indflydelse på forbundsregeringens beslutning om et stærkere militært engagement i Afrika,« vurderer Sebastian Feyock fra Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik.

»Man vil forhindre, at Tyskland først og fremmest bliver betragtet som blind passager og forbruger af en sikkerhed og en stabilitet, som man ikke selv deltager aktivt i at sikre.«

På EU’s topmøde i december blev det blandt andet besluttet at give Frankrig ansvaret for at forsøge at inddæmme den blodige udvikling i Den Centralafrikanske Republik. Samtidig blev det dog understreget, at EU fremover skal koordinere fælles militærindsatser for dermed at undgå national enegang som i tilfældet Mali. Franske og internationale bebrejdelser af manglende tysk opbakning til udformningen af en fælleseuropæisk sikkerhedspolitik har i de seneste måneder ført til en diplomatisk offensiv fra den nye forsvarsminister og hendes socialdemokratiske ministerkollega.

Europapolitiske dimensioner

Tidligere på måneden rejste udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier (SPD) til Paris, hvor han sammen med Ursula von der Leyen annoncerede behovet for en styrkelse af det europæiske forsvarssamarbejde.

I Spiegel-interviewet understreger Ursula von der Leyen i forlængelse af EU-topmødets resultater, at fremtidige tyske indsatser må ske i europæisk regi.

»Europa kommer ikke foran i spillet mellem globale kræfter, hvis der er nogen, der hele tiden holder sig anstændigt tilbage, når det gælder militærindsatser, mens andre uafhængigt tager initiativ,« siger den tyske forsvarsminister og taler samtidig for, at EU-medlemsstaternes nationale forsvar med tiden kan afløses af en EU-hær.

»Fælles styrker vil blive den logiske konsekvens af et stadigt stærkere militært samarbejde i Europa.«

Conrad Schetter fra Bonn International Center for Conversion vurderer, at von der Leyen reelt ønsker at virkeliggøre visionen om en europæisk hær.

»På grund af nationale forbehold vil der sandsynligvis være tale om et århundredelangt projekt. Samtidig vil Berlin også forhindre, at Paris fører an i en interventionskurs, som man selv kun kan reagere på.«

Andre eksperter mener, at forsvarsministerens forpligtelse på at virkeliggøre et effektivt fælleseuropæisk forsvarssamarbejde er særdeles mangelfuld.

»Et let forstærket samarbejde i Afrika udgør ikke noget paradigmeskifte i det europæiske samarbejde«, siger Hilmar Linnenkamp, tidligere vicechef for det europæiske forsvarsagentur og analytiker for tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik, til avisen TAZ.

»Der er med sikkerhed ikke tale om tilblivelsen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,« siger Linnenkamp og vurderer, at Tyskland udelukkende bøjer sig i en grad, der gør, at man akkurat bliver taget alvorlig som international partner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De tyske bilfabrikker vil sikkert være glade for at producere flere kampvogne.
Bare sådan som et supplement til de amerikanske, for en sikkerheds skyld.

Bjarne Nielsen, Benjamin Bach, Eva eldrup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Tyskland har brug for en definition af det verdensbillede, man ønsker at skabe, hvilke interesser, der skal forsvares, og hvilken pris man er villig til at betale. "

Det kan diskuteres. Inden for de seneste 100 år førte sådanne tyske definitioner til to verdenskrige.

"De tyske bilfabrikker vil sikkert være glade for at producere flere kampvogne."

Tyskland har i forvejen produktion af kampvogne: http://www.army-technology.com/projects/leopard/ .

Bjarne Nielsen, Levi Jahnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Godt at den tyske befolkning er imod. Og det bliver heller ikke til noget, kun bitte små skridt med 150 mand yderligere i Mali og lignende. Tyskland indtager det mest fornuftige standpunkt til krig af de store EU-lande og i Nato. Tyskland er ikke konfrontativ overfor Rusland, som alle de andre, Tyskland lader våbnene hvile, mens Frankrig og Storbritannien fører sig frem som de verdensmagter, de ikke er længere, skønt de har permanente sæder i Sikkerhedsrådet.

Tyskland presses af Nato og de store EU-lande, fordi Tyskland har pengene. Håber ikke, Tyskland lader sig presse til mere end nogle afvæbnende ord i München. Der er ikke brug for mere oprustning og krigsaktivisme, der er brug for det modsatte. EU har presset på for at lokke Ukraine ind i EU, med har i stedet flået landet i stykker. "Ukraine hører til i EU", siger van Rompuy:
http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-25998017
Sådan udfører man det modsatte af freds- og sikkerhedspolitik. EU skulle hellere forhandle med Rusland, som Tyskland gør det, og lade Ukraine bestemme selv.

Christel Gruner-Olesen, Bjarne Nielsen, Benjamin Bach, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Jesper Wendt, Eva eldrup og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Den tyske befolkning og presse havde for længst set, at det ikke var tyske interesser, som blev forsvaret i Afghanistan, Libyen, Irak, Tyrkiet eller Syrien. Anders og Helle havde ikke evnen eller analysen og hjælpen fra den danske presse. For dem var det måske helt andre interesser?

Nu har Tyskland levet med snart 70 års tilbageholdenhed siden 2. verdenskrigs afslutning og som den største og stærkeste økonomi i Europa er længe nok.

- Men det skal være et Tyskland for Europa og ikke et Europa for Tyskland.

Måske det ikke vil blive et problem, men når både Japan og Tyskland, begynder at ændre politik i en periode, hvor Europa er højredrejet, så er der grund til at være varsom. Lad os lige erindre, at Japan, stadig ikke har givet en officiel undskyldning for sidste eskapade. Ikke at Tyskland skal holdes til indtægt for det, men lidt sund skepsis, er vist ikke af vejen.

Samtidig må man spørge sig selv, hvorfor, det er blevet så vigtigt at intervenere i Afrika.

Georg Christensen

At Tyskerne nu endelig igen udenrigspolitisk tør åbne sig, kan jeg, som "Europærer", kun glæde mig over, forhåbentlig sammen med, os andre ,men især sammen med franskmændene, og desværre også KUN med håbet om at englænderne endelig også tør følge med, og også ønske at glemme deres stormagt´s fortid, men også tør , virkeligt at smelte sammen med europa, og i et stort EUROPA, hvor målet i fællesskab er: At få skabt en ny verdensorden: Bygget på enkeltindividet´s selv og medbestemmelses ret, en ret,som kun kan virkeliggøres, hvis hemmeligs kræmmerne midster indflydelse.

Hele "EUROPAFOLKET", har brug for politiske "FYRTÅRNE", (som virkelig vil noget med EUROPA),og ikke kun lokal politiske "HÆNGERØVE", som i hæmmeligsheds "kræmmerièt " ønsker at styre EUROPA, hver for sig og med forskellige hemmelige dagsordener, forsøger sig.

EUROPAFOLKET`s første mål til dets demokratiske valgte ledere,må være: Ærlighed og Åbenhed.

Michael Kongstad Nielsen

Den tidligere kansler Helmut Schmidt forudså på konferencen, at USA i de kommende år vil trække sig tilbage fra verdensscenen for at koncentrere sig om egne økonomiske problemer.
http://politiken.dk/udland/ECE2197679/europa-stoler-ikke-laengere-paa-us...
Det skal nok passe, men jeg tror USA vil vedblive at være omkring Japan og i det Syd - og Østkinesiske Hav, længe efter at tilstedeværelsen i, og interessen for, Europa og Mellemøsten er neddroslet. Fordi USA er bange for Kina, ganske enkelt. Og Japan er anderledes omgivet af dårlige og spændte relationer, og gør ikke selv meget for at afhjælpe det, jeg ville nødig se Japan blive militaristisk igen, men USA er der endnu og bygger nye baser osv., de har lige aftalt en stor udbygning af Okinawa-basen, der ligger tæt på Kinas nyligt erklærede flymeldezone.

Lars R. Hansen

Det kunne fandme være smukt! Kommissionen, dette ikkefolkevalgte embedsmandsvælde med både lovgivende og udøvende magt, der gennem såkaldte forordninger hersker over Europa udenom både nationale regeringer og valgte parlamenter samt befolkningerne ikke mindst, skal altså nu have en EU-hær til at sætte våbenmagt bag deres herskervilje over Europas nationer.

Det må blive en lille professional lejehær overvejende bestående af ikkeeuropæiske lejesoldater, for man kan næppe rejse en hær til at lyde kommissionens bud blandt de gamle europæiske folkeslag, så det noget der skal outsources. Mon ik' Kinas regime, der deler mange træk med euregimet, kan tilbyde mandskabet og goldman sachs finansieringen...

Niels-Holger Nielsen

Horst Wessel-sangen

Die Fahne hoch! Die Reihen dicht geschlossen!
SA marschiert mit ruhig festem Schritt.
Kameraden, die Rotfront und Reaktion erschossen,
marschieren im Geist in unseren Reihen mit.
Die Strasse frei den braunen Bataillonen!
Die Strasse frei dem Sturmabteilungsmann!
Es schaun aufs Hakenkreuz voll Hoffnung schon Millionen.
Der Tag fr Freiheit und fr Brot bricht an!
Zum letztenmal wird nun Appell geblasen.
Zum Kampfe stehn wir alle schon bereit.
Bald flattern Hitlerfahnen ber allen Strassen.
Die Knechtschaft dauert nur noch kurze Zeit!
Die Fahne hoch! Die Reihen dicht geschlossen!
SA marschiert mit ruhig festem Schritt.
Kameraden, die Rotfront und Reaktion erschossen,
Marschieren im Geist in unsern Reihen mit.

Sagen er vel den, at USA ikke har pengene til at være betjent som i 90´erne. Den amerikanske journalist Andrew Denison mener, at USA bruger 4,3 cent af hver dollar til militæret mod Tysklands 1,2. Frankrig har ikke pengene til at rode rundt i Afrika, som er rig på råstoffer og landbrugsjord samt kinesere og islamister. Nogen skal jo holde markederne åbne, desuden kan hele Mellemøsten ryge i luften. Som en repræsentant for den russiske Duma sagde til Brzezinski under sikkerhedskonferencen: ” Jeg har læst alle deres glimrende bøger, men verden er ikke længere unilateral. ”Den megen anti-Putin retorik viser vel, at Rusland og Putin er ved at gøre et come-back efter et super 2013. USA kan vende sig mod Asien, hvor Rusland også er med Kina.

Vi kunne igen lære meget af tyskerne. Hvad i alverden har vores aktivistiske udenrigspolitik ført med sig af godt, de steder vi har kvajet os? Endnu mere krig, drab og elendighed og uløste problemer.
Man kan med vold og magt ikke ændre på >1000 år gamle ideologier, har vi set i det uendelige. Balkan er blot sat på Hold i nogle år. Det kommer uafvendeligt igen.
Vi skal bare holde snotten ved os selv i de totalt ubegribelige kulturer vi blander os i.
Vi skal bare holde dem ude fra vores kulturområde, for ikke at havne i totalt selvsamme ulykke.

Per Dørup Jensen

Skal vi ikke lige have proportionerne om tysk udenrigspolitik på plads?
Straks efter Sovjets opløsning, agerede Tyskland politisk og militært som den drivende kraft i aggressionen mod Jugoslavien i 1990 érne.
Det var faktisk Genscher, der som repræsentant for de revanchistiske tyske kapitalkræfter, fik USA med på overfaldet af Jugoslavien.
Tyskland er en imperialistisk, re-militaristisk magt, der, som det især sås i Kroatien, nu er blandt de førende aggressorer mod Ukraine.

Michael Kongstad Nielsen

Som jeg husker det var der ingen tyske eller vestlige soldater i det tidligere Jugoslavien før efter Dayton-aftalen i 1995. Men det er rigtigt, at Tyskland havde alt for travlt med at anerkende udbryderrepublikkerne, navnlig Kroatien, fordi der boede så mange etnisk serbere der, så Tyskland og EU og USA var bestemt med til at puste til ilden og den frygtelige opløsningskrig.