Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ulighed er den store globale trussel

Den voksende indkomstkløft samt arbejdsløsheden er de to farer, der udgør den største trussel mod den globale stabilitet i 2014, ifølge en måling blandt 700 globale eksperter
Den voksende kløft mellem rig og fattig internt i verdens lande er vor tids tikkende bombe under stabiliteten i mange samfund. Det gælder både i Europa, Kina og USA, hvor middelklassen er truet med at ryge ned ad rangstigen pga. diverse faktorer. Foto fra Strøget i København

Den voksende kløft mellem rig og fattig internt i verdens lande er vor tids tikkende bombe under stabiliteten i mange samfund. Det gælder både i Europa, Kina og USA, hvor middelklassen er truet med at ryge ned ad rangstigen pga. diverse faktorer. Foto fra Strøget i København

Kristian Brasen

Udland
18. januar 2014

Den voksende kløft mellem rig og fattig internt i verdens lande, er vor tids tikkende bombe under mange samfund verden over, mener 700 globale eksperter, der er blevet interviewet forud for næste uges World Economic Forum i Davos.

Indkomstkløften topper listen af 31 såkaldte systemiske farer – det vil sige farer der kan resultere i »hele systemers sammenbrud« – fordi eksperterne mener, at der er stor sandsynlighed for, at uligheden udvikler sig til en samfundskrise i år.

»Indtil for nylig havde man en fornemmelse af, at indkomstkløften blev mindre og mindre,« forklarer Jennifer Blanke, cheføkonom i World Economic Forum og en af forfatterne bag Global Risk Report 2014, om årsagen til at ulighed topper listen i år.

»Men nu – i løbet af det seneste årti – er den begyndt at vokse igen internt i de enkelte lande. Og hvis du ser på, hvad der skete under Det Arabiske Forår, i Brasilien, i Sydafrika … folk vil bare ikke finde sig i det længere,« tilføjer Blanke ved præsentationen i London og pointerer, at »utilfredshed kan føre til opløsning af samfundsstrukturer, især hvis unge mennesker føler, at de ikke har en fremtid«.

De unge er mest fortabt

»Det er noget, der påvirker alle,« siger hun.

David Cole, risikoanalytiker i forsikringsgruppen Swiss Re, der har bidraget til rapporten, påpeger, at unge mange steder i verden netop ikke føler, at de har en fremtid.

»Den unge generation er fortabt. Ikke fordi den ikke har færdighederne og motivationen – den er faktisk i høj grad motiveret – men fordi den er blevet sat uden for døren,« konstaterer han med henvisning til den høje ledighed, der også er en af de systemiske farer, der skaber størst bekymring blandt eksperterne.

Ledighed frarøver nemlig – ifølge rapportens forfattere – de unge muligheden for at »tjene penge, spare op, få professionel erfaring og opbygge karrierer« og »risikerer at generere social ustabilitet, især i områder, hvor der har været konflikt, eller i skrøbelige stater.«

»Næsten to tredjedele af de unge i udviklingsøkonomierne udlever ikke deres fulde økonomiske potentiale,« skriver forfatterne i rapporten, men pointerer, at problemet også er »alvorligt i Mellemøsten og nogle udviklede økonomier, især i europæiske lande såsom Spanien og Grækenland«.

Sammenkoblet

Netop sammenhængen mellem den voksende indkomstkløft og ledigheden – og mange af de andre systemiske farer såsom »finanskrise« og »politisk og social ustabilitet«– kan forstærke effekten, hvis en krise opstår, påpeger Jennifer Blanke.

»Hver enkelt fare, der vurderes i denne rapport, har potentialet til at skabe sammenbrud på globalt plan, men det er deres sammenkoblede natur, som gør deres negative følger så udtalte,« forklarer hun og henviser til finanskrisen som et eksempel på, hvordan et sammenbrud i den amerikanske banksektor kastede resten af verden ud i en økonomisk krise, der resulterede i tårnhøj ledighed.

Netop fordi konsekvenserne er globale, mener forfatterne, at de »globale farer kun kan håndteres effektivt, hvis der er en fælles forståelse for deres væsentlighed og sammenkoblede natur«, og hvis regeringerne er »parate til at gå i dialog og handle sammen med andre interessenter«. De påpeger, at det var en fælles indsats mellem de multilaterale institutioner, den private sektor og G20, der forhindrede et protektionistisk svar på finanskrisen i 2008.

Problemet er imidlertid, påpeger John Drzik, risikoanalytiker for forsikringskæden Marsh & McLennan, at finanskrisen siden har fået »landene til at handle mere og mere i egne interesser og prioritere egne problemer over de globale problemer«.

»Som konsekvens har de multilaterale institutioner haft svært ved at opnå konsensus blandt landene, og vi har ikke fået sat gang i fælles løsninger på globale udfordringer såsom klimaforandring og forvaltning af internettet,« siger Drzik under præsentationen.

Han tilføjer, at »den nuværende stadig mere fragmenterede geopolitiske virkelighed desværre truer med at underminere vores evne til at håndtere disse chok«.

I lyset af at »verden har behov for mere koordineret handling for at forhindre, at ulmende systemiske farer udvikler sig til fuldt udviklede kriser«, må erhvervslivet og civilsamfundet i form af ikkestatslige organisationer »tilpasse sig dette nye miljø«, siger han. »Vi må indgå nye partnerskaber mellem eksempelvis erhvervslivet og NGO’erne for at løse problemerne snarere end at forlade os på de eksisterende strukturer. Et eksempel er energiselskaber som samarbejder med NGO’er og FN for at udvikle solenergi i udviklingslande.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Mangler der et afsnit i artiklen til sidst?
Det er somom der mangler noget..

Nå, men bortset fra det, så er jeg enige med de 700 vise mænd i at
ulighed er noget lort. Eller ender i lort.

Jeg ved ikke,
om man i samme grad i andre lande end Danmark,
har forsøgt at overbevise arbejdsløse og fattige mennesker om,
at arbejdsløsheden og fattigdommen er deres egen fejl, og at de kun kan takke deres egen dovenskab og mangel på 'motivation'for miseren.
Hvis det er tilfældet, så er jeg også enig i,
at det fysiske oprør er meget tæt på.

Når folk ikke har mere at tabe
og der ikke er håb om forandring til det bedre,
så skal man ikke være særlig klog for at regne ud,
at forandring er under opsejling.

Michael Reves, Per Hansen, Martin Madsen, Laurids Hedaa, Morten Lind, Henriette Bøhne, Janus Agerbo, Keld Sandkvist, Jakob Silberbrandt, Per Jongberg, Peter Nielsen, Peter Taitto, Rune Petersen, Lene Christensen, Thomas Borghus, Ib Christensen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Dan Johannesson, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Michael Bruus, Filo Butcher, Brian Pietersen, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Vivi Rindom, Jack Jönsson, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Troels Ingvartsen, Jan Pedersen, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, peter fonnesbech, Anders Kristensen, Mette Hansen, Marianne Christensen, Lasse Damgaard, Tue Romanow, Jimmi Stender, Jesper Wendt, HC Grau Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er et liberalt doktrin, så uden tvivl.

Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det har intet med " multilaterale institutioner ", "landene til at handle mere og mere i egne interesser og prioritere egne problemer over de globale problemer" eller at den "geopolitiske virkelighed desværre truer med at underminere vores evne", at gøre.

Det handler om dårlig moral.

Dels hos den overklasse af div. rige magtmennesker, der besidder og tjener langt mere end noget rimeligt behov og deres tillærte uforstand som hindrer dem og alle andre i at opnå en bedre form for rigdom.
Dels hos vore folkevalgte ledere, der ikke evner ved tankens kraft , at løsrive sig fra "ekperternes" råd og den sikre vej til magten og den fastholdelse og stole på deres fornemmelse for retfærd, hæderlighed og rimelighed.

Anne Mette Stage Laursen, Katrine Visby, Morten Lind, Lene Christensen, Filo Butcher og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Verden er endnu ung. De er blot tre fire generationer siden, at lille Lars blev sendt på heden i Danmark som fårehyrde som 7-8 årig.
Alene det, at de store krige er blevet umoderne, at der arbejdes på så mange felter på globalisering, at verden er blevet mindre, meget mindre, som følge af transportmidler,internet,telefon smarte ting som hele tiden udvikler sig.
At de fattige kan springe på sidste generation af udviklingen.
Kina, hvad er der sket?, måske bortset fra yderdistrikterne. Indien? fattigdom, ja men også en anden måde at leve på.
Religionerne forsøger at fastholde et bestemt livsmønster, men holder det i længden?.
Flere og flere opdager at man ikke skal leve for fortiden og ikke kun for fremtiden men lægge det korte liv i nutiden og får et liv ud af det.
Det er ikke så sort, som det fremstilles, men der kan anvendes et sprog, som gør det vanskeligt at tyde, hvad der menes og hvad der skal gøres for at fastholde den imponerende udvikling.

(Jeg ved ikke,om man i samme grad i andre lande end Danmark,
har forsøgt at overbevise arbejdsløse og fattige mennesker om,
at arbejdsløsheden og fattigdommen er deres egen fejl, og at de kun kan takke deres egen dovenskab og mangel på 'motivation'for miseren.)

Er ovenstående f.eks. en joke om mennesker, som ikke har bestemt
1) at blive født
2) som ikke har indflydelse på opvækst og opdragelse og uddannelse
3) som præges af fortidens viden, af de, der præger dem
4) Som i Danmark bliver låst inde i institutioner og skoler og skåret til ja afdannet kunne man sige
5) Som vi slipper uanset, om de kan gå eller ej og siger det er dit eget ansvar!!
Det må være en joke

Michael Kongstad Nielsen

Nu er uligheden jo ikke noget nyt. Det nye er, at de rige bekymrer sig om den. Og det har de nok god grund til. Og det skyldes nok, at store dele af de mindre bemidlede er kommet op og er tættere på middelklasse, men så alligevel ikke, og de holdes nede på forskellig vis. Ligesom Kinas kommunistiske parti gør det, skulle aristokratiet i Davos måske læse Alexis de Tocqueville for at komme en ny fransk revolution i forkøbet:
http://www.information.dk/472851

Michael Reves, Katrine Visby, Morten Lind, Janus Agerbo, Filo Butcher, Torben K L Jensen og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Martin B. Vestergaard

Sad tidligere på aftenen og læste en artikel om Spaceport America, i New Mexico. Her er mindst to firmaer i gang med at udvikle suborbital rumturisme. Det projekt der er tættest på at starte kommercielle flyvninger regner med at sende de første rumturister på en tur ud af atmosfæren senere i år, eller begyndelsen af 2015, og de har allerede solgt masser af billeter til den nette sum af 250 000 USD, samtidig er der 50 milioner amerikanere der oplevede at sulte sidste år.

Kobler man det med at der er nok våben på private hænder i USA til at bevæbne en mellemstor hær, og at der er mindst én privat hær, foruden diverse "sikkerhedsfirmaer" så er der basis for en grim konflikt, når de fattige ikke længere vil finde sig i den skæve fordeling.

Her i Europa har vi ikke nær så mange private våben, men der er stadig mange af dem, og hvis vi fortsætter ud af det spor vi er på nu, med at efterligne USA på lighedsområdet, ja så er der da grund til at blive nervøs.

Michael Reves, Morten Lind, Kalle Nielsen, Janus Agerbo, Keld Sandkvist, Jakob Silberbrandt, Ib Christensen, Alex Jensen, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ingvartsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Der er en anden side af ligningen som der ikke or nogen, der taler om; dersom kunderne ingen penge har så kan man ikke sælge noget til dem uanset, hvor billigt det bliver produceret.

Henry Ford havde det klarsyn at betale signe medarbejdere en ordenlig løn så de kunne købe de biler som de lavede.

I dag tror vi på at andre lande levere denne købekraft, men virkeligheden er at alle lande har sænket lønninger etc. Det vil sige at vi alle konkurerer om at sænke købekraften hurtigst muligt. Dermed bliver incitamentet for den enkelte at spare op til en meget usikker fremtid.

Dette medfører et kollaps i afsætningen for virksomhederne, hvilket blot forstærker spiralen imod bunden. Ultimativt kommer både arbejdstager og kapitalist til at sulte.

I 20érne indgik man i USA en social kontrakt om at de rige afgav hovedparten af deres rigdomme for at undgå et sammenbrud af samfundet. Det kunne være at vore dages kapitalister skulle læse på deres historie ...

Michael Reves, Per Hansen, Rasmus Knus, Henriette Bøhne, Søren Fosberg, Keld Sandkvist, Jakob Silberbrandt, Ib Christensen, Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Filo Butcher, Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Marianne Rasmussen, Jack Jönsson, Helene Nørgaard Knudsen, Troels Ingvartsen, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, peter fonnesbech, Mette Hansen, Lasse Damgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Men nu – i løbet af det seneste årti – er den (uligheden) begyndt at vokse igen internt i de enkelte lande"

Spørgsmålet er så, hvornår presset bliver stort nok til at udløse et udbrud af vrede hos de underprivilegerede masser ikke kun ude i den efterhånden lille verden, men også i Europa og herunder Danmark. Globaliseringen og den frie bevægelighed inden for EU er efterhånden ved at trække stikket ud af særligt vest Europa, hvor 100.000 vis af arbejdspladser flytter fra vest EU til den billige arbejdskraft i øst EU samtidig med, at 100.000 vis af øst EU borgere drager til vest EU og de langt højere lønninger her. Altså en dobbelt effekt mod presset af arbejdsløsheden i vest EU. Dertil kommer så de 100.000 vis af arbejdspladser, som helt forlader EU.

Oven i hatten kommer så de enorme nedskæringer og mistænkeliggørelse over for ledige og svage grupper i Danmark som vi har været vidner til i Danmark de seneste par år og det af en socialdemokratisk ledet regering, som må få gamle socialdemokrater som Anker Jørgensen til at rive håret ud af bare forundring.

Jeg tror ganske enkelt ikke, at det er gået op for den almindelige dansker, hvor dybt der er beskåret i den danske velfærd. De regner med en behørig hjælp og ikke mindst berettiget hjælp, hvis behovet opstår. Men der venter en stor overraskelse af negativ karakter, hvis ulykken rammer.

- Hvor længe er den vej som er banet holdbar inden det kommer til alvorlige uroligheder i Europa?

Morten Lind, Søren Fosberg, Keld Sandkvist, Jakob Silberbrandt, ellen nielsen, Lene Christensen, Thomas Borghus, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Troels Ingvartsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Hvis nogen havde lavet en meningsmåling i 1985 og spurgt om Berlinmuren ville falde inden for 5 år, så ville meget få have forudset, at muren rent faktisk ville falde i 1989.

Det var skræmmende at se, hvordan hele samfund holdt op med at fungere i øst.

Læren er vel, at vi ikke ved om vi er langt fra eller tæt på et sammenbrud. Vi burde vide hvad der øger henholdsvis mindsker sandsynligheden for et muligt sammenbrud.

Uanset hvor langt fra eller tæt på den enkelte mener vi er fra et muligt sammenbrud, så er det vel altid en god ide at forsøge at mindske risikoen? De sidste 5 år har bragt os tættere på - hvor tæt på vi er, er der næppe ret mange som har et kvalificeret bud på.

Søren Fosberg, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Troels Ingvartsen, Carsten Søndergaard og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Ulighed og fattigdom er årsagen til alle planetens problemer!

Mette Hansen, Michael Reves, Morten Lind, Tilde Klindt, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Jack Jönsson, lars abildgaard, Alan Strandbygaard og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nå, globalisering og den mere "fragmenterede geopolitiske virkelighed" finder altså sted samtidig. Hvilket ejendommeligt paradoks. Men lad os dog blot fortsætte med at øge arbejdsudbuddet, så ska' det nok gå. Ikke hr Corydon? Have faith my brother, have faith! Halleluja!

Alan Strandbygaard

Fortjeneste = Ulighed

Så simpelt kan det koges ned.

Men hvem vil af med fortjenesten?

Mette Hansen, Laurids Hedaa, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Global Risks 2014 report er 3 uger gammel, så det var da på tide med en kommentar fra Information!
Interessant artikel fra www.businessinsider.com:

The bottom 80%, — 8 out of 10 Americans — own only 7% of America's net worth.
The top 1% own 50% of the country's financial assets.
It takes the average worker more than a month to earn what the average CEO makes in an hour.
Most people stay in the same general wealth zone as their parents.

Read more: http://www.businessinsider.com/wealth-and-income-inequality-in-america-2...

"A man willing to work, and unable to find work, is perhaps the saddest sight that fortune's inequality exhibits under this sun."

Thomas Carlyle

Read more: http://www.businessinsider.com/wealth-and-income-inequality-in-america-2...

Read more: http://www.businessinsider.com/wealth-and-income-inequality-in-america-2...

Read more: http://www.businessinsider.com/wealth-and-income-inequality-in-america-2...

Janus Agerbo, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Marianne Rasmussen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU må få focus på fattigdom og retfærdig omfordeling er et værktøj.

City of London bonus/resultat løn udbetaling 2013
DKK 170 mia.

De store internationale producenter mf. bidrager med rimelige skatter til verdens stater.

Finanssektoren generelt over hele verden, skal fungere på demokratiske retsstatslige principper, hvor staterne skal have indblik i alt og lovgive, så der kan betales rimelige skatter til verdens stater.

Bonusordninger skal væk, almindelige ansatte udbetales almindelige løn, de kan så, på almindelige vilkår investere, hvad de ønsker.

Slut med skattely i hele verden.

Der skal ikke meget til kun retfærdig, hvis det er for meget, at forlange vil det give problemer, for dem man ikke giver en change, vil på et tidspunkt tage den selv.

Mette Hansen, Rasmus Knus, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Lise Lotte Rahbek skriver:
"Jeg ved ikke, om man i samme grad i andre lande end Danmark,
har forsøgt at overbevise arbejdsløse og fattige mennesker om,
at arbejdsløsheden og fattigdommen er deres egen fejl, og at de kun kan takke deres egen dovenskab og mangel på 'motivation'for miseren."

Det er en udbredt og klassisk politisk doktrin som hedder: "Blame the victim!"

Det er ikke en dansk opfindelse.

Per Hansen, Laurids Hedaa, Kalle Nielsen, Jakob Silberbrandt, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Karsten Kølliker, Filo Butcher, Lilli Wendt, Elisabeth Andersen, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Apropos 'Blame the Victim'
(jeg blev nysgerrig og googlede)

Det er dels titlen på en bog fra 1971, som analyserede de amerikanske sortes forhold, og konkluderede, at de hvide amerikanere fralagde sig ansvaret for de sortes lave levestandard ved at skyde skylden på deres races adfærd.

Og: the phenomenon of victim blaming is well established in human psychology and history; for instance there are plenty of examples in the Old Testament in which tragedies and catastrophes are justified and blamed on the victims for their faults as sinners.
Jojo, det er jo sandt nok. Det er jo folkets og individernes egen skyld, når gud bliver nødt til straffe dem.. ;-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Victim_blaming

Mette Hansen, Laurids Hedaa, Alan Strandbygaard, Rune Petersen, Torben Nielsen, Marianne Rasmussen, Lilli Wendt, Filo Butcher og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Man glemmer i dag fuldstændig, og de der ikke har glemt det, fejer det under tæppet, at trækprocenten for top skat i USA har været på 91% (eller var det 95) indtil Reagan begyndte at tilintetgøre den sociale kontrakt som Roosevelt havde indført.

Selv med denne tårnhøje trækprocent lykkedes det USAs rigeste at akkumulere formuer som de fleste af os mangler fantasi til at forestille sig.

Men det var ikke nok. Der var flere og flere penge at hente hos middelklassen, som pga. den sociale kontrakt havde oplevet stigende velstand i mere end 30 år, penge som lå brak, og som kunne høstes hvis man var smart nok. Den mulighed ville de rige ikke gå glip af og derfor fik nogen den fantastiske ide at hvis man bare skabte et tankefelt hvor middelklassen og arbejderklassen kunne forføres til at tro, at de også kunne få en billet til kapitalisternes 7. himmel, der hvor kun markedskræfterne regerer, så ville de stå i kø for at pantsætte alt de havde, og endda alt de endnu ikke havde men drømte om at de engang ville kunne have. Og wupti, så fik vi: BOLIGMARKEDET.

Boligmarkedet - et fiktivt rum hvor man kan pantsætte sit leverum i forhåbning om at der ville være andre der gør det samme og at alle ville konkurrere om og pantsætte deres fremtid for at kunne få et større spekulationsobjekt for hver handel.

I denne verden af våde drømme om stadig voksende rigdom uden at man skal få skidt under neglene og som efterhånden er fuldstændig afkoblet fra det virkelige liv hvor folk faktisk har en bolig der er et leverum som giver tryghed og beskyttelse for regn og vinterens kulde, som giver en ramme om hygge og samvær med ens kæreste, er man fuldstændig afhængig af at boligpriserne hele tiden bevæger sig opad, for en tilbagegang eller bare stagnation ville med det samme smadre drømmen om at kunne erhverve sig et større spekulationsobjekt.

Derfor klapper alle idioterne i deres små hænder så snart boligpriserne begynder at stige, og hepper på de politikere som vil bruge selv de mest afsindige kneb for at drive boligpriserne ad himmelflugtens overdrev, selv på bekostning af alt det vores forfædre og -mødre har givet deres liv for i kampen om en mere retfærdig verden.

De jubler når pushernes forkyndelser om stigende boligpriser bliver bakket op af statistikernes kolde tal, selv om det betyder at alle, inklusive dem selv, bliver fattigere for hver dag, fordi deres lønstigninger ikke kan holde trit med boligpriserne.

Og så snart boligmarkedet stagnerer eller - gudbevaremig - viser tendens til at falde, (med det resultat at folkets løn faktisk stiger i værdi), råber de efter hjælp og politisk intervention, er klar til at afsætte alle politikere der prøver at mane lidt fornuft i dem og er parat med tjære og fjedre til alle dem der prøver at forklare, at der, på grund af diverse naturlige og matematiske love, evig vækst slet ikke kan eksistere i vores univers.

Hvad skal man stille op i et samfund der består størstendels af mennesker der nægter at se realiteterne i øjne fordi det eneste de er interesseret i er hvornår de kan få deres næste fiks friværdi?

Per Hansen, Morten Lind, Laurids Hedaa, Kalle Nielsen, Janus Agerbo, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Katrine Visby, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

At den franske revolution først brød ud i 1789 og, på trods af udbredt fattigdom og undertrykkelse ikke langt tidligere, skyldes vel at der, før industrialiseringen havde drevet folk til at klumpe sig sammen i storbyernes nyskabte boligområder, ikke har eksisteret et tilstrækkeligt antal frustrerede mennesker pakket sammen tæt nok til at revolutionens gnist kunne blive til en altfortærende ildstorm.

De tidligere folkelige opstande har jo også været der men har altid kunnet tages i opløbet af den herskende klasses bødler, da disse har været langt mere mobile end fattigfolkene, og på den måde har herskernes væbnede styrker altid kunnet matche oprørernes antal med meget kort varsel.

Mangel på våben derimod har aldrig kunnet forhindre udbruddet af en revolution. Jeg tror at tolerancetærsklen, den grænse hvor folk går til angreb uanset faren for deres eget liv, går der hvor mennesker ikke længere kan brødføde deres børn.
Dette træk er fælles for stort set alle sociale dyr med undtagelse af de planteædere der ikke samler mad til deres børn, men selv de vil gå til angreb når deres unger trues på anden vis.

Ser man på situationen i Grækenland, Spanien, Portugal, endda Italien og muligvis også Irland og UK, så er vi snart ved at være der. Mellemøsten står jo allerede i flammer.

Ulighed skaber dynamik i samfundet. Javist.

Per Hansen, Morten Lind, Janus Agerbo, Jakob Silberbrandt, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Katrine Visby og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det skal ikke udelukkes at uligheden er ved at nå højder, hvor den kan udløse en opstand. Man kan kun håbe at de millioner af ofre for den europæiske nedskærings- og klassekampspolitik får nok. Vi har brug for et forår.

Når det så er sagt, så ville jeg ikke satse på at det sker. Den "afpolitiserede" forbrugsideologi er umådeligt stærk, og dens propaganda udgør snart sagt hele mediebilledet; hver gang en politiker taler om at "få væksten tilbage", hver gang en reklame fortæller os at vi kan blive lykkelige af at købe dette eller hint og hver gang en folm viser os at "normalen" er at bo i en fed lejlighed i New York og lave noget kreativt i et reklamebureau, hver gang det sker, så udsættes vi for propaganda for den ideologi, der er skyld i al vores ulykke.

Fordi de fattige og udstødte i bund og grund ikke drømmer om andet end individuelt forbrug, så er deres evne til at agere politisk så godt som ikke-eksisterende. Ganske vist kan uligheden føre til utilfredshed og optøjer, men ideologisk set er disse former for modstand både bevidstløse og udsigtsløse.

Elendigheden blev bedst illustreret af optøjerne i London i 2011. Der var kampvilje og nok at være frustreret over for de ofre for fattigdom, politichikane og racisme, der gik på gaden. Men optøjerne var ganske upolitiske, og dermed totalt ufarlige for magthaverne. Det bedste billede var det af hætteklædte demonstranter, der plyndrede butikker; man havde kun fantasi til at tage de ting, man ellers var udelukket fra at have, men man havde ikke fantasi nok til at forlange en forandring af et politisk system, der er afhængigt af økonomisk apartheid mod underklassen.

Så selvom den stigende ulighed også vil føre til stigende social uro, så er der dog ikke "fare" for at denne uro skal rette sig mod det politiske system. Uden en politisk bevidsthed om ulighedens årsager, vil alverdens vrede og frustration ikke ændre noget. Tværtimod kan man frygte at den stigende sociale uro vil føre til at vore kære ledere slår hårdere ned på de formastelige.

Per Hansen, Morten Lind, Laurids Hedaa, Kalle Nielsen, Karsten Kølliker, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Ulighed er den store globale trussel.

Ja, det var ulighed der fik bronzealders civilisationen til at krakeler indefra og det samme var tilfældet for jernalderens civilisationen, problemet er blot at den økonomiske civilisation ikke vil tage ved lære af fortiden og derfor forventeligt også vil krakelere indefra.
Det økonomiske manifest som bl.a. vores egne politiker bekender sig til, som var det en gud, dikterer ulighed som en vej til økonomisk vækst, men som vi tydeligt ser i disse år på bekostning af menneskelig trivsel.
Måske er det stadig tid, at skifte økonomisk vækst ud med menneskelig trivsel og undgå endnu en civilisations kollaps, men der skal noget af et wake-up call til blandt magtens mennesker.
Vil være mit bud.

Philip B. Johnson,

ja, helt enig, men hvordan tror du man kan få disse tiltag gennemført imod finanskapitalens modstand? Så er vi jo tilbage ved guillotinen. Historisk set har der ikke været store samfundsændringer uden forudgående blodbad.

Rasmus Kongshøj,
ja, men det gør jo bare problemet endnu større. Fordi trykket i dampkedlen vil stige til højder uden fortilfælde og vi ved at det aldrig er dampen der giver efter, medmindre man slukker for ilden. Og det er der intet tegn på, tværtimod, der bliver jo fortsat fyret op under kedlen.

Ja man begynder at forstå det katolske og jesuitiske Vatikanen - og hvad rolle den nye pave skal have, nemlig accepten af fattigdom til pøblen, så skal vi nok smide brødkrummer ud til jer. Bevar jeres religiøse indgangsvinkel til uvidenhed og slave, så giver vi jer den lærdom og sparsomme økonomi, så i akkurat lige kan etablere energi til at arbejde men uden viden til at forstå jeres Master.

Der tales om katastrofen - man kunne måske tale om nødvendigheden.

Jeg er enig i at illuminati er mere en forhippet på at finde andre mulige planeter at kunne etablere deres utopia på.

Søren Kristensen

Hvis ulighed er det store problem, hvad er da årsagen til ulighed, bortset fra grådighed, som vist ikke skal tillægges alt for stor betydning? De fleste også de rige ved jo godt at de gratis gælder er de største. Kunne det være vi er for mange om ressourcerne? I så fald må vi se at blive nogle færre. Vi har i teknisk forstand midlerne til det og her tænker jeg ikke på krig, men prævention. Har Kina egentligt fået den moralske anerkendelse for et-barns politikken,som de fortjener? Let´s go rich!

Karsten Kølliker

Som replik til Kongshøjs kommentar ang. London-optøjerne:

Plyndring og lovbrud er selvfølgelig ikke i orden, men når magthavere og journalister bliver stående ved bare at kalde uromagerne for “looters” og “criminals”, så bekræfter de mine værste mistanker. Er problemet ikke netop at magthaverne har mistet deres legitimitet, mistet deres rodfæste i almindelige menneskers liv, ønsker og behov?

Siden politikere og erhvervsledere tilbage i 80’erne med fuldt overlæg slap grådigheden løs som drivkraft for økonomisk vækst, har ledere overalt benyttet samfundsmæssige opgaver som midler til at skaffe sig selv fordele. Enorme samfundsmæssige værdier er blevet bortauktioneret, hvorved visse dele af samfundet er blevet ufattelig rige.

Nu står ego-økonomien foran sit endelig kollaps, almindelige menneskers pensionsopsparinger vil svinde ind til en brøkdel, og så vil mange begynde at spørge: Hvem er det egentlig der har plyndret hvem? At dømme Englands unge arbejdsløse svarer til Abu Ghraib-sagen, hvor underordnede officerer blev dømt for procedurer, der reelt udgik fra den øverste ledelse.

(fra Facebook 10. aug. 2011)

Rasmus Kongshøj, Filo Butcher og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Nej Karsten Møller,
vi ved allesammen kun alt for godt at plyndring og lovbrud selvfølgelig kun er i orden hvis de begås af folk i Armani jakkesæt og det er vores magthavere heldigvis fuldstændig enig i.

Karsten Kølliker, Jakob Silberbrandt, Peter Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jamen , hvis de så fint har formuleret problemet, så kan de vel sagtens implementere nogle løsninger på samme problem.

Hvor svært kan det være.

Karsten Kølliker

"Those who make peaceful revolution impossible will make violent revolution inevitable."
J. F. Kennedy

Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

I spørgsmål om ulighed kan man spørge: "who benefits?"
Det kunne jo f.eks være bankerne og virksomhedsejere, der kan presse lønningerne, og få folk til at arbejde mere for mindre.
For hvad hvis der er større lighed? Så er der bedre muligheder for at få jobs, bedre arbejdsforhold og lønninger. En langt større middelklasse, der ikke går med til hvad som helst.
Det at den politiske elite arbejder for større lighed i et samfund er mere et skalkeskjul, end den reelle hensigt, De fortsætter med at pleje elitens interesser, mens der ingen synderlig forbedring sker i samfundet.
Faren er bare at det kan tippe over,og uligheden kan blive så stor at folket gør oprør og kan true elitens eksistens. Det er en balancegang for magthaverne.
Men lighed giver ikke det store afkast.

Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg tvivler på vi skal forvente os nogle lighedsskabende initiativer fra vore kære ledere. Den velfærdsstat, mange på venstrefløjen drømmer sig tilbage til, blev ikke indført fordi de økonomiske magthavere pludselig fik en bedre moral. Velfærdsstaten kunne kun lade sig gøre, fordi der var en reel trussel om en omvæltning af det kapitalistiske system; den russiske revolution, syndikalist-bevægelsen, store strejker i trediverne og senere hen truslen fra Sovjet. Det var kun på denne baggrund at man gav moderate socialdemokrater indrømmelser. Eliten anså det for sikrest at bestikke folket med velfærd, så de ikke gik og fik revolutionære idéer.

I dag er truslen om en revolution ikke-eksisterende. Der er intet alternativt system til kapitalismen, og ingen store antikapitalistiske bevægelser. For de fleste er det lettere at forestille sig verdens undergang end kapitalismens undergang. Derfor vil det heller ikke nytte noget at få ægte, ukorrumperede socialdemokrater ind i folketinget. Selv hvis de prøvede at genoprette og udbygge velfærdsstaten, ville markederne straffe Danmark hårdt, for kapitalen har ikke længere brug for en velfærdsstat.

Filo Butcher, Jens Thaarup Nyberg, Janus Agerbo, Katrine Visby, Karsten Kølliker, Rasmus Knus, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De 85 rigeste personer ejer ligesom meget som de 3,5 mia. fattigste mennesker!

http://www.theguardian.com/business/2014/jan/20/oxfam-85-richest-people-...

Steffen Gliese

Alt for dystopisk Rasmus! Den ægte socialistiske revolution kommer jo ikke af nød, den kommer af den kedsomhed, der er forbundet med en ren materiel overflod. Og den er stærkt på vej - siden det er så svært at lokke folk til at købe igen. Been there, done that - og det gælder helt ned i de yngre generationer, der efterspørger retten til at blive klogere frem for at blive spyttet ud på arbejds"markedet".

Karsten Kølliker

Rasmus, nu er Danmark vel et af de sidste lande man skal se efter revolutioner. Uanset de seneste årtiers udvikling har vi fortsat relativ stor lighed i DK, og som et lille land har vi vel også nogle grundfæstede traditioner om at prøve at løse konflikter i mindelighed. Men hvordan ser du på USA? I mine øjne er USA netop den trykkoger af social ulighed, som flere har sigtet til. Og hvordan vil det påvirke forholdene i DK, hvis det kommer til revolutionære tilstande i USA? Mentalt og ideologisk vil det have dybtgående virkninger.

Information havde i aug. 2013 artiklen ”De rige vil have mere lighed”, og jeg spurgte om den sang fra de rige ikke var som orkestret, der spillede på Titanic. De rige troede de havde styr på det hele, men nu indser de, at uden en vis trivsel af hele det store samfund er der ingen måde hvorpå de kan udtrække disse rigdomme og leve det liv de gør. En sildig opvaagnen, kunne man sige. Systemerne brød jo sammen i 2008, og er siden udelukkende holdt kunstigt i live ved en overførsel af formuer fra almindelige menneskers opsparinger til den finansielle sektor. Og den overførsel kan ikke fortsætte meget længere, og ville alligevel aldrig kunne gøre det ud for en kur, ligesom mulighederne for realøkonomisk vækst indenfor de herskende systemer er meget svære at få øje på. Der er lagt i ovnen til dybtgående politiske reformer.

Anne Mette Stage Laursen

Flemming Scheel Andersen! - jeg er voldsomt enig i din kommentar.

Rasmus K.
jeg synes du har fuldstændig ret i det meste, men det passer ikke at der i dag ikke findes store antikapitalistiske bevægelser. De findes og de har vokseværk, vi hører bare intet om dem, da alle vores større medier er kontrolleret af finanskapitalen.

Der er rigtignok ikke revolutionær potentiale i Danmark, men Grækenland, Portugal, Spanien, og måske også Irland og endda UK er en helt anden sag, og jeg tror at kedlen er snart ved at koge over i disse lande.