Læsetid: 3 min.

De unge rammes hårdest af den stigende arbejdsløshed

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) beklager, at for mange virksomheder hellere vil betale øget aktieudbytte end at investere i nye arbejdspladser
22. januar 2014

Verden risikerer at få et økonomisk opsving, som ikke bringer nogen ny jobskabelse, og det vil ramme unge mennesker hårdest i en situation, hvor den globale arbejdsløshed ser ud til at fortsætte den stigning, den har været inde igennem de seneste år. Det vurderer Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i en ny rapport.

Samtidig med at World Economic Forum i dag skydes i gang i den schweiziske by Davos ved at sætte fokus på stigende ulighed, har ILO fremhævet en »potentielt farlig kløft mellem profitter og mennesker«.

FN-agenturet forudser, at yderligere millioner af mennesker vil slutte sig til rækken af ​​arbejdsløse, fordi virksomheder typisk hellere vil vælge at udbetale et højere aktieudbytte end at investere deres spirende overskud i at ansætte nye medarbejdere.

ILOs Global Employment Trends rapport forudser, at den globale ledighed vil stige til 6,1 procent mod 6 procent i 2013 og fortsat vil holde sig et godt stykke over niveauet før krisen, da den i en årrække lå omkring 5,5 procent.

ILO anslår ungdomsarbejdsløsheden til 13,1 procent, hvilket svarer til det dobbelt af ledigheden for den samlede arbejdsstyrke og næsten tre gange højere end den 4,6 procent store ledighed for voksne. En så høj andel af ungdomsarbejdsløse i forhold til voksne arbejdsløse findes der intet statistisk fortilfælde for.

Firmaer sidder på pengene

Guy Ryder, ILOs generaldirektør, understreger desuden, at uligheden er stigende, at der stadig består et lønefterslæb, og at problemerne med langtidsledige unge forværres, ligesom fremskridtene i fattigdomsbekæmpelse er gået i stå.

»Virksomhedernes overskud stiger, og de globale aktiemarkeder kan se frem til at få endnu et år med rigelig omsætning, men på samme tid er ledigheden og husholdningernes indkomster gået i stå,« siger han.

»Det beskedne økonomiske opsving er typisk ikke slået om i nogen positiv udvikling på arbejdsmarkedet i de fleste lande. Virksomhederne har siddet på pengene eller opkøbt egne aktier snarere end at investere i produktionskapacitet og jobskabelse.«

Ryders udtalelser kommer umiddelbart efter en rapport fra den britiske ngo Oxfam, ifølge hvilken verdens rigeste 85 mennesker sidder på lige så megen rigdom som den fattigste halvdel af verdens befolkning til sammen. Angiveligt skulle de 85 rigeste eje 9.000 milliarder kr. eller lige så meget som klodens fattigste 3,5 milliarder mennesker.

Ryder advarede om de økonomiske og sociale konsekvenser af den stigende ulighed, hvis jobskabelsen på arbejdsmarkedet fremover vil udvikle sig som i 2013.

»Undlader vi at handle, og undlader vi navnlig at sætte ind imod ungdomsarbejdsløshedskrisen, langtidsledigheden, det høje studiefrafald og andre presserende arbejdsmarkedsspørgsmål, risikerer vi at smadre alle forhåbninger om bæredygtig vækst. Og sår kimene til yderligere, muligvis meget værre social uro,« sagde han. ILO har beregnet, at verden fik yderligere 5 millioner arbejdsløse sidste år, hvorved den globale ledighed når op på 202 millioner. Det tal forventes at stige til 215 millioner jobsøgende i 2018, eftersom væksten på i snit 40 millioner nye arbejdspladser om året ikke kan følge trit med de i snit 42.6 millioner, der hvert år ventes at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet. Andelen af ​​unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, stiger fremdeles, og værst ser det blandt andet ud i de lande, der er ramt af eurokrisen. I Spanien og Irland tæller førnævnte kategori hver femte ung.

Dystre perspektiver

ILO tegner også dystre perspektiver for de langtidsledige.

»Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er steget betydeligt, hvilket er et yderligere tegn på en svag jobskabelse,« lyder det i rapporten.

En arbejdsløsperiodes gennemsnitlige varighed har ramt ni måneder i Grækenland og otte måneder i Spanien.

Resultaterne for de såkaldt arbejdende fattige er blandede. ILO fortæller, at antallet af fattige arbejdstagere fortsætter med at falde globalt, om end i langsommere tempo end i de foregående årtier.

I 2013 måtte skønsmæssigt 375 millioner arbejdstagere – svarende til 11,9 procent af verdens arbejdsstyrke – leve for under 1,25 dollars om dagen, mens 839 millioner arbejdstager (svarende til 26,7 procent) måtte klare sig for under 2 dollar om dagen. De tilsvarende tal var dog meget højere i begyndelsen af 2000’erne med henholdsvis 600 millioner og over 1,1 milliarder mennesker.

ILO fastslår endvidere, at vækstøkonomierne fortsat vil nyde godt af den laveste samlede arbejdsløshed i indeværende år. Organisationen forudsiger en ledighed på 5,1 procent for vækstøkonomierne mod 8,4 procent for de mere avancerede økonomier, der udgør medlemskredsen i G20-gruppen.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Økonomisk opsving uden jobskabelse.........hmmmmm!

Hvad er nu det for noget.

Lyder næsten som det "opsving" med stigende boligpriser og outsourcing af industrien I 00-erne - vi lige netop nu ser konsekvensen af.
Stigende ulighed og høj arbejdsløshed, især blandt unge.

Det er så sandelig krise til opstand.

Hvad med at bygge en Iglo - og stille den på kajkanten ud foran "De økonomiske råd". Der er garanteret havneudsigt.

Ved Igloen iværksætter vi en fakkelvagt, a la fredsvagten ved Christiansborg.

På den måde minder vi om de 2 vigtigste udfordringer vi står med.

Klimaudfordringen, og arbejdsløshed.

Boligbobler og aktiebobler - skaber kun yderligere problemer, og løser intet fundamentalt.

Ungdommen er mega veluddannet i Danmark, men har det ikke bare mest af alt medført en ensretning, som gør at de når alt kommer til alt - ved hvordan man opnår et 12 tal, men har opgivet at være kritiske i forhold til deres egen samtid?

De vil alle sammen være på vinderholdet, men flertallet er nu dømt til at tabe, er det så svært at se?

Se lørdagsudgavens artikel: Ulighed er den store globale trussel.

Se dagens artikel: TTIP sættes i bero efter protester.

Se læserbrev fra SF´s nååe nej socialdemoikraternes finansordfører Jesper Petersens indlæg om: "I den konkrete situation (kapitaludvidelsen i DONG) bør regeringen vælge det tilbud, der er bedst for staten som aktionær. Tak for kaffe!!!

Staten som spekulant, er det nu blevet arbejderbevægelsens projekt. NOT!

Det økonomisk opsving som her nævnes er det - som vi andre kalder tyveri af samfundsskabte værdier.

Det er "ingeniørkunst" i fananssektoren.
Du og jeg kommer til at betale med vores job, og hvor blev vores velstand så af?

DET SKAL STOPPES!!!!

Hvis ikke politikerne har modet eller tilstrækkelig indsigt til at indse at den er helt gal, så vil Danmark også være i risiko for en revolutionær situation i en ikke så fjern fremtid.
Se bare Spanien, Portugal, Italien, Grækenland - for at blive blandt vores europæiske venner.

I en tid hvor stort set ingen politiske aktører herhjemme har en positiv fortælling om hvor vi er på vej hen efter at ideologierne er begravet sammen med anstændigheden, vil det nok snarere medføre krig og ragnarok - end socialisme, desværre.

Folk er dessideret træt af pis!!!

Kom ind i kampen.
Spred ordet og vær med til at vinde denne ulige kamp.

Tue Romanow, Thorbjørn Thiesen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar

Mon det forhold at 100 personer forvalter mere kapital end de 3,5 miliarder. fattigste mennesker ejer, betyder noget for ungdomsarbejdsløsheden. At der er tale om en systemfejl der gør, at der ikke sker en recirkulering af verdens værdier?

Thorbjørn Thiesen

Hvad med, at banker og firmaer blev tvunget til at bruge deres indtjening til, at skabe udvikling inden for virksomheden, i stedet for at udbetale udbytte til aktionærerne, så kunne begge parter styrke deres firma mod bankerot og andre trusler. Aktionærerne taber ikke noget på det, da en velkonsolideret virksomheds aktier er mere værd end aktierne i en tvivlsom forretning.