USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

At lade investeringsbanker og deres kapitalfonde eje kraftværker, olie- og gasproduktioner og andre råstofbaserede forretningsaktiviteter er risky business, som myndighederne bør gribe ind over for.
Det er signalet fra den amerikanske centralbank og medlemmer af det amerikanske senat, alt mens det danske folketing godkender investeringsbanken Goldman Sachs som ny medejer af DONG Energy med blandt andet selskabets produktion og salg af olie og gas.
Senatet i Washington gennemførte forleden en høring om risikoen for både finansielle kriser og markedsmanipulation, når investeringsbanker ikke blot handler med værdipapirer, men også går direkte ind som ejere eller medejere af virksomheder, der producerer eller forhandler råstoffer. Centralbanken er på vej med regulering, der skal begrænse, måske standse, den type engagementer, som blandt andet Goldman Sachs og andre investeringsbanker har rettet antennerne mod i kølvandet på boligmarkedets kollaps.
Michael Gibson, chef for centralbankens afdeling for banktilsyn, forklarede under høringen i Senatet, at »finansielle holdingselskabers aktiviteter på råvaremarkedet er ekspanderet betragteligt i takt med, at banksektorens sammensætning forandrede sig i kølvandet på den finansielle krise«.
Centralbanken satte allerede i 1999 grænser for investeringsbankers ret til at involvere sig i råstof- og energisektoren. Man »besluttede ikke at tillade finansielle holdingselskaber at eje, drive eller investere i anlæg til udvinding, transport, opbevaring eller distribution af råvarer«.
Nogle selskaber, heriblandt Goldman Sachs, argumenterede imidlertid for, at man allerede tidligere havde fået grønt lys fra myndighederne til sådanne aktiviteter, og man blev derfor i 2008 undtaget fra 1999-lovgivningens restriktioner. Selskaberne har derfor kunnet fortsætte og de senere år ekspandere aktiviteterne i råvare- og energisektoren.
Store risici
Centralbankens bekymringer over de finansielle virksomheders deltagelse i produktion og handel på råstof- og energiområdet er flere.
Deltagelse i f.eks. den fossile energiindustri kan gøre investeringsbankerne medansvarlige for miljømæssige katastrofer med »ofre og økonomiske ødelæggelser, der langt overstiger markedsværdien af de involverede råvarer eller den investerede kapital og markedsaktørernes forsikringer«.
Centralbanken nævner som ét af flere eksempler Deepwater Horizon-katastrofen i den Mexicanske Golf i 2010, som alene har givet olieselskabet BP et tab på over 230 milliarder dollar. Investeringsbanker kan som medejere af sådanne selskaber risikere voldsomme tab og erstatninger, der kan destabilisere det finansielle marked, mener centralbanken.
For Goldman Sachs kan det blive en relevant problemstilling i forbindelse med DONG’s olie- og gasproduktion, herunder hvis DONG’s nylige tilladelse til olieefterforskning i havet omkring Grønland måtte føre til produktion i det sårbare arktiske miljø. Finansielle selskabers direkte ejerskab til virksomheder i råstof- og energisektoren indebærer også risiko for destabilisering og kriser på dette marked, fordi en krise i finanssektoren kan forplante sig hertil, når investeringsbankerne er medejere af produktions- og handelsvirksomheder. Til Centralbankens overvejelser kommer de bekymringer, kongresmedlemmer lufter om interessekonflikter og mulige markedsmanipulationer, når investeringsbankerne som direkte involverede i råstof- og energisektoren bærer flere kasketter.
I øjeblikket er Goldman Sachs f.eks. under anklage for at have presset markedspriserne på aluminium op til egen fordel ved at tilbageholde aluminium i de store lagerfaciliteter, man har købt i USA. En anden misbrugsmulighed består f.eks. i, at analyseafdelingen i en finansiel virksomhed kan præge markedets og investorernes adfærd – udbud og efterspørgsel – via forudsigelser og råd om, hvor det vil blive favorabelt at investere. Goldman Sachs indflydelsesrige analyseafdeling giver f.eks. løbende vurderinger af investeringsmuligheder på det fossile energimarked. Med direkte ejerskab i et olieselskab kan det blive til fordel for bankens egen forretning. Storbanker som Barclays og JP Morgan Chase fik sidste år bøder på henholdsvis 2,2 og 2,5 mia. kroner for at have manipuleret elpriserne i USA.
Ikke del af DONG-proces
Den amerikanske centralbank har nu indledt en høring for at nå frem til, hvordan reglerne skal strammes på området.
»Vi gransker, hvilke yderligere, fornuftige restriktioner eller begrænsninger, der er berettigede med hensyn til finansielle holdingselskabers muligheder for at involvere sig i råstofrelaterede aktiviteter som supplerende aktivitet for at begrænse de risici, der er forbundet med sådanne aktiviteter,« hedder det i centralbankens notat om skærpet lovgivning på området.
Under senatshøringen forlangte flere kongresmedlemmer en mere offensiv indsats over for de finansielle selskabers nye dobbeltrolle.
»Centralbankens forslag i går er et forsagt skridt. Det har været for længe undervejs, og der er stadig for meget, vi ikke ved om disse aktiviteter og investeringer,« sagde efter høringen senator Sherrod Brown, der stod for høringen.
Mens store investeringsbanker som JP Morgan Chase og Morgan Stanley nu er på vej til at trække følehornene til sig i forventning om strammere regler, fastholder Goldman Sachs at direkte deltagelse i råvare- og energivirksomheder er en kerneaktivitet for selskabet. Problemstillingen har ikke indgået i Finansministeriets overvejelser under forhandlingerne med Goldman Sachs, fremgår det af de svar, ministeriet har afgivet til finansudvalget.
Over for Information oplyser den danske tilsynsmyndighed, Finansrådet, at spørgsmål om risici forbundet med de store finansvirksomheder i øjeblikket drøftes i EU med afsæt i den såkaldte Liikanen-rapport, der efter planen skal munde ud i nye regler med virkning fra 2017-18.
Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?
Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.
Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.
Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.
Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.
Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?
Seneste artikler
Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg
1. februar 2014Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempelEksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget
30. januar 2014Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperterGoldman Sachs’ opkøb er et angreb på den danske krone
30. januar 2014Ét er, at DONG-aktierne måske bliver solgt for billigt. Langt værre er det, at de bliver betalt med rådne dollar
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Igen er danske politikere frygteligt naive. De tror ikke, at denne finansbølle, GS, har ondt i sinde, selvom den lever af det.
Man kan jo se den danske invitation af en multinational bank som starten på en modernisering og mobilisering af dansk lovgivning omkring globaliseringens udfordringer så som. Transfer Pricing, Selskabsbeskatning, Revisionslovgivning, Monopollovgivning med meget mere - men nu drømmer jeg jo nok.
I øvrigt undre det mig hvorfor Dong absolut skal være international, og hvis de skal, hvorfor deres internationale projekter så ikke kan udskilles i joint ventures således at kerneopgaven: Sikker og stabil levering af energi til danskerne, ikke berøres.
Den næste formand i formandsstolen, kan efter alle solemærker at dømme oven i købet komme til at være en af Goldman Sachs´ repræsentanter i Dongs´ bestyrelse. GS har jo vetoret i forhold til hvem der skal sidde i formandsstolen, og Don Cory nægter at udtale sig om emnet. Men han har jo også sagt nok allerede, efter min mening.
Lad det aldrig komme så langt, at der skal bors efter olie ved Grønland.
Bill Atkins
Enig. Det må også ha været inde i deres overvejelser. Såfremt borger forsyningen havde været udskilt, tror jeg købet kunne have været foretaget uden den store polimik. Det må have en årsag. Det samme med TDC. Årsagen er måske at det er kunderne/betalerne/gidslerne ER det egentlige aktiv.
"Problemstillingen har ikke indgået i Finansministeriets overvejelser under forhandlingerne med Goldman Sachs, fremgår det af de svar, ministeriet har afgivet til finansudvalget."
Terrorlovgivningen traenger til en kraftig opstramning ...
Sådan!
Corydon og Thorning har dummet sig noget så gevaldigt.
Man må gå ud fra at den amerikanske centralbank ved hvad de taler om.
Danmark er sikkert et af de sidste steder hvor Goldman Sachs stadig kan lave den slags investering.
Hovsa Helle Thorning!
Du kan da ellers godt lide at sidde på skødet af Obama, og lave selfies.
Måske du skulle tage en tur til USA, og også drikke et kop kaffe i den amerikanske centralbank
Nu er Obama og co. igang med at finde ud af, at politikerne nok skulle have trykket på pause i torsdags.
Dong-sagen er kun den føste lille trillende snekugle. En LAVINE er på vej.
88% af danskerne var imod aftalen. De kunne lugte lunten. Der blev ikke lyttet til befolkningen. Ej heller sidste nye teser fra selveste USA.
UPS!!!
@Bill
I øvrigt undre det mig hvorfor Dong absolut skal være international, og hvis de skal, hvorfor deres internationale projekter så ikke kan udskilles i joint ventures således at kerneopgaven: Sikker og stabil levering af energi til danskerne, ikke berøres.
Det er lige præcis sagens kerne. Det er allerede hér, at kæden hopper af.
Staten spiller i realiteten rolle som investor i store risikable internationale udviklingsprojekter, som rækker langt udover deres rolle og opgave som forsyningsansvarlig. Man spekulerer i den helt store stil for borgernes skattepenge, som retteligt burde gå direkte til den hjemlige energiforsyning, og intet udover det.
Det er en eklatant fejlplacereing af staten mellem to stole, eller måske rettere på den forkerte stol. Det er staten som 'konkurrencestat'; et farligt og helt misforstået paradigme. De forretninger burde for længst have været skilt ud i et privat selskab på sædvanlige private vilkår, således at man beholder de vitale forsyningsopgaver på statens hænder, helt udenfor markedsøkonomien.
/O
Et uventet sted at få støtte.
Et bredt flertal i det danske folketing mener ikke, der er noget problem.
En del såkaldte venstreorienterede medlemmer af folketinget er forelsket faldet for den ny-liberale idé om konkurrence blandt de multinationale investeringsselskaber er mulig. Uanset at disse selskaber er splittet op i alle mulige konstruktioner og ejerskaber, som kun har et formål: skabelsen af hurtig profit. Da de er internationale og kun har dette ene formål tilsidesætter de al almindelig samfundsmoral. Men mærkværdig nok appellerer disse investereringsselskaber til bestemte psykologiske typer inden for politik: de, som har et lavt mindreværd og vil gøre alt for at vise sig. Det skal ske overfor og sammen med de som umiddelbart ser store og stærke ud. At disse medlemmer er nogle slapsvanse når det kommer til stykket er en anden sag. De garderer sig økonomisk og tager ikke selv nogen økonomiske chancer. En mærkelig oppustet og skadelig hønseart, der ikke hører hjemme i demokratiske lande.
Som en af de 198.360 personer, der er imod GS som markant aktør i den danske energisektor, har jeg netop vist min utilfredshed gennem skifte af el-leverandør fra DONG til et konkurrerende selskab. Tab af kunder er nok noget at det eneste, som DONG/GS har respekt for....
"Problemstillingen har ikke indgået i Finansministeriets overvejelser under forhandlingerne med Goldman Sachs, fremgår det af de svar, ministeriet har afgivet til finansudvalget." - kald det kærlighed, kald det liiige, hvad du vil...
De skal i hvert fald ikke komme senere og sige, at de ikke vidste hvad de gik ind til ,da aftalen blev underskrevet. Alle advarselslamper var jo tændt på fuldt blus, og alligevel gjorde de det.
Efterspillet bliver mindst lige så interessant, når de første katastrofer indtræffer !
Åh, ja, hvilket inkompetent parlament vi er 'velsignet' med. JSN's citat fra Olsen Banden fortjener så bestemt en gentagelse:
"Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!"