USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

At lade investeringsbanker og deres kapitalfonde eje kraftværker, olie- og gasproduktioner og andre råstofbaserede forretningsaktiviteter er risky business, som myndighederne bør gribe ind over for.

Det er signalet fra den amerikanske centralbank og medlemmer af det amerikanske senat, alt mens det danske folketing godkender investeringsbanken Goldman Sachs som ny medejer af DONG Energy med blandt andet selskabets produktion og salg af olie og gas.

Senatet i Washington gennemførte forleden en høring om risikoen for både finansielle kriser og markedsmanipulation, når investeringsbanker ikke blot handler med værdipapirer, men også går direkte ind som ejere eller medejere af virksomheder, der producerer eller forhandler råstoffer. Centralbanken er på vej med regulering, der skal begrænse, måske standse, den type engagementer, som blandt andet Goldman Sachs og andre investeringsbanker har rettet antennerne mod i kølvandet på boligmarkedets kollaps.

Michael Gibson, chef for centralbankens afdeling for banktilsyn, forklarede under høringen i Senatet, at »finansielle holdingselskabers aktiviteter på råvaremarkedet er ekspanderet betragteligt i takt med, at banksektorens sammensætning forandrede sig i kølvandet på den finansielle krise«.

Centralbanken satte allerede i 1999 grænser for investeringsbankers ret til at involvere sig i råstof- og energisektoren. Man »besluttede ikke at tillade finansielle holdingselskaber at eje, drive eller investere i anlæg til udvinding, transport, opbevaring eller distribution af råvarer«.

Nogle selskaber, heriblandt Goldman Sachs, argumenterede imidlertid for, at man allerede tidligere havde fået grønt lys fra myndighederne til sådanne aktiviteter, og man blev derfor i 2008 undtaget fra 1999-lovgivningens restriktioner. Selskaberne har derfor kunnet fortsætte og de senere år ekspandere aktiviteterne i råvare- og energisektoren.

Store risici

Centralbankens bekymringer over de finansielle virksomheders deltagelse i produktion og handel på råstof- og energiområdet er flere.

Deltagelse i f.eks. den fossile energiindustri kan gøre investeringsbankerne medansvarlige for miljømæssige katastrofer med »ofre og økonomiske ødelæggelser, der langt overstiger markedsværdien af de involverede råvarer eller den investerede kapital og markedsaktørernes forsikringer«.

Centralbanken nævner som ét af flere eksempler Deepwater Horizon-katastrofen i den Mexicanske Golf i 2010, som alene har givet olieselskabet BP et tab på over 230 milliarder dollar. Investeringsbanker kan som medejere af sådanne selskaber risikere voldsomme tab og erstatninger, der kan destabilisere det finansielle marked, mener centralbanken.

For Goldman Sachs kan det blive en relevant problemstilling i forbindelse med DONG’s olie- og gasproduktion, herunder hvis DONG’s nylige tilladelse til olieefterforskning i havet omkring Grønland måtte føre til produktion i det sårbare arktiske miljø. Finansielle selskabers direkte ejerskab til virksomheder i råstof- og energisektoren indebærer også risiko for destabilisering og kriser på dette marked, fordi en krise i finanssektoren kan forplante sig hertil, når investeringsbankerne er medejere af produktions- og handelsvirksomheder. Til Centralbankens overvejelser kommer de bekymringer, kongresmedlemmer lufter om interessekonflikter og mulige markedsmanipulationer, når investeringsbankerne som direkte involverede i råstof- og energisektoren bærer flere kasketter.

I øjeblikket er Goldman Sachs f.eks. under anklage for at have presset markedspriserne på aluminium op til egen fordel ved at tilbageholde aluminium i de store lagerfaciliteter, man har købt i USA. En anden misbrugsmulighed består f.eks. i, at analyseafdelingen i en finansiel virksomhed kan præge markedets og investorernes adfærd – udbud og efterspørgsel – via forudsigelser og råd om, hvor det vil blive favorabelt at investere. Goldman Sachs indflydelsesrige analyseafdeling giver f.eks. løbende vurderinger af investeringsmuligheder på det fossile energimarked. Med direkte ejerskab i et olieselskab kan det blive til fordel for bankens egen forretning. Storbanker som Barclays og JP Morgan Chase fik sidste år bøder på henholdsvis 2,2 og 2,5 mia. kroner for at have manipuleret elpriserne i USA.

Ikke del af DONG-proces

Den amerikanske centralbank har nu indledt en høring for at nå frem til, hvordan reglerne skal strammes på området.

»Vi gransker, hvilke yderligere, fornuftige restriktioner eller begrænsninger, der er berettigede med hensyn til finansielle holdingselskabers muligheder for at involvere sig i råstofrelaterede aktiviteter som supplerende aktivitet for at begrænse de risici, der er forbundet med sådanne aktiviteter,« hedder det i centralbankens notat om skærpet lovgivning på området.

Under senatshøringen forlangte flere kongresmedlemmer en mere offensiv indsats over for de finansielle selskabers nye dobbeltrolle.

»Centralbankens forslag i går er et forsagt skridt. Det har været for længe undervejs, og der er stadig for meget, vi ikke ved om disse aktiviteter og investeringer,« sagde efter høringen senator Sherrod Brown, der stod for høringen.

Mens store investeringsbanker som JP Morgan Chase og Morgan Stanley nu er på vej til at trække følehornene til sig i forventning om strammere regler, fastholder Goldman Sachs at direkte deltagelse i råvare- og energivirksomheder er en kerneaktivitet for selskabet. Problemstillingen har ikke indgået i Finansministeriets overvejelser under forhandlingerne med Goldman Sachs, fremgår det af de svar, ministeriet har afgivet til finansudvalget.

Over for Information oplyser den danske tilsynsmyndighed, Finansrådet, at spørgsmål om risici forbundet med de store finansvirksomheder i øjeblikket drøftes i EU med afsæt i den såkaldte Liikanen-rapport, der efter planen skal munde ud i nye regler med virkning fra 2017-18.