Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA blæser på antispionage-aftale med Tyskland

USA afviser planlagt spionage-aftale med den tyske regering. Tyskland bør gå den europæiske vej og forhøje de amerikanske omkostninger ved spionage, mener eksperter
Udland
16. januar 2014

I sommer stillede NSA-chef Keith Alexander tyske politikere en såkaldt ’No Spy’-aftale med USA i udsigt. Ganske vist skulle aftalen først godkendes i Det Hvide Hus, men derefter ville aftalen forhåbentlig kunne lægge en dæmper på den vrede, som mange tyskere føler i kølvandet på afsløringerne af NSA’s overvågning på tysk jord.

Nu ser det ifølge Süddeutsche Zeitung ud til, at den tysk-amerikanske aftale er kuldsejlet. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne om aftalen, hvis nærmere indhold ikke er kendt af offentligheden, afviser USA dens mest substantielle punkter, herunder en aftale om at afstå fra spionage mod regeringsmedlemmer og politiske institutioner.

»Vi får ingenting«, siger en anonym tysk kilde, der ifølge avisen følger forhandlingerne tæt. De amerikanske forhandlere nægter angiveligt at underskrive aftalen, hvilket har udløst bestyrtelse i Berlin, hvis håndtering af NSA-affæren har været præget af modstridende udmeldinger og mangel på konkrete ideer.

»At ’No Spy’-aftalen nu kan slå fejl, er frem for alt indenrigspolitisk pinligt for Merkel, eftersom man solgte forhandlingerne som en succes,« siger Sebastian Feyock fra Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik.

Europæisk vej

Dermed har de tyske bestræbelser på en bilateral aftale med USA om NSA’s overvågningspraksis i udgangspunktet vist sig som utilstrækkelige og ineffektive. I stedet for tysk enegang bør Berlin gå den europæiske vej, mener nogle iagttagere.

»Generelt vil det også fra et tysk perspektiv være mere effektivt med en samlet europæisk tilgang til problemet. Der findes allerede europæiske initiativer, som er blevet fremlagt i Europa-Parlamentet og i kommissionen. Eksempelvis at udsætte SWIFT-aftalen (transatlantisk aftale om udveksling af bankoplysninger, red.), at udsætte aftalen om udveksling af data om flypassagerer eller eksempelvis frihandelsaftalen. Her kan man knytte bestemte betingelser til forhandlingerne,« siger Johannes Thimm, der forsker i transatlantiske relationer ved den uafhængige tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin.

Forhøj omkostningerne

Forhandlingerne om den såkaldte ’No Spy’-aftale er et led i det komplicerede politiske efterspil til afsløringer af omfattende amerikansk overvågning af europæiske politiske institutioner og privat telekommunikation mellem tyske borgere. Den tidligere tyske regering har efter mange tyskeres vurdering optrådt inkompetent i kølvandet på NSA-affæren. I stedet for at satse på aftaler bør Berlin finde sammen med øvrige europæiske lande.

»Det handler om at forhøje de amerikanske omkostninger ved videre spionage. Hvis man tænker på reformerne af den såkaldte Safe Harbour-aftale (aftale, der binder amerikanske firmaer som eksempelvis Google og Facebook, der indhenter data om europæiske borgere, til at holde sig til europæiske regler for databeskyttelse, red.), der skal garantere europæiske borgeres private data, så har den været mindre effektiv. På den ene side fordi amerikanske myndigheder har tvunget virksomheder til udlevering af data. På den anden side fordi virksomhederne ikke har grund til at frygte konsekvenser og derfor ikke tager databeskyttelse særlig alvorligt,« siger Johannes Thimm.

»Hvis man forsøger at ændre noget her, vil virksomhedernes omkostninger i Europa stige. I USA protesterer virksomhederne allerede mod NSA’s praksis. Og denne type protest er langt mere effektiv, end hvad de europæiske stater kan udrette på diplomatisk niveau. Hvis Silicon Valley retter henvendelse til Washington med budskabet: I ødelægger vores forretningsgrundlag med jeres spionage-praksis, vil det være et større pres, end når den tyske regering protesterer ad diplomatiske kanaler,« siger Johannes Thimm.

Ifølge eksperter kommer den amerikanske holdning til ’No Spy’-aftalen ikke som en overraskelse.

»Da ideen om en ’No Spy’-aftale kom på bordet for godt fire måneder siden, kom USA ikke med nogen officiel bekræftelse. I december sagde den amerikanske sikkerhedsrådgiver Susan Rice i New York Times, at en sådan aftale ikke ville blive til noget,« siger Johannes Thimm, der af samme grund finder den aktuelle forargelse i Berlin delvist forstilt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Havde nogen egentlig ventet andet af guds eget land?

peter fonnesbech

Det er bare topmålet af arrogance.

Hvordan kan de forvente stadig at have allierede med den holdning.

Der er åbenbart kun en vej ud af dette dødvande med Amerikanerne, og det er en Balkanisering af Internettet, hvor EU slår ring omkring internettet vid sine grænser, og selv styrer trafikken internet på nettet udenom Google, Facebook Apple osv. osv..

Så kan EU desuden drage nytte af, at opbygge sine egne IT kompetencer indenfor såvel hardware som software til gavn for beskæftigelsen og udviklingen i hele EU.

Helene Nørgaard Knudsen

God ide… Lad os lukke os inde.

Før eller siden skal der tages en beslutning om internettets fremtid: valget er burokratisere eller militarisere?

Hører nettet under FN's sikkerhedsråd så kan man håbe at de store holder hindanden lidt i skak. Hvis "vi" får + igennem får "de" også et + igennem og det er - til os. Internettet under politikere eller embedsmænd: reguleringer og begrænsninger i en ubrudt kæde...

Helene Nørgaard Knudsen

I det mindste ved man at med de nuværende medlemmer af FNSR så vil det være overvåget som bare pokker. Men så ved man da hvad man er oppe imod.

Steffen Gliese

Hvordan er det nu, man gør i den slags konflikter? Nåh, jo, man udviser modpartens diplomater.