Læsetid: 3 min.

USA’s nye centralbankchef vil fokusere på flere job

Den amerikanske centralbanks første kvindelige leder er også den første demokrat i stillingen i 30 år. Derfor forventes hun at fokusere mere på ledighed end på inflation
Økonomen Janet Yellen er kendt for sit indgående kendskab til arbejdsmarkedet. Hun er meget fokuseret på at få de ledige ind på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. sker, hvis virksomheder f.eks.får lettere ved at optage billige lån i bankerne. Det bliver hendes opgave som centralbankchef.

Alex Wong

9. januar 2014

Med Senatets godkendelse i denne uge af det første kvindelige overhoved for USA’s centralbank, Federal Reserve, og den første demokrat i tre årtier er forventningerne til Janet Yellens angiveligt vækstorienterede kurs høje.

67-årige Yellen, der ligesom forgængeren Ben Bernanke er en akademisk uddannet økonom og tidligere professor i økonomi, tiltræder stillingen som chef i Federal Reserve den 1. februar.

I mandags bekræftede USA’s senat præsident Barack Obamas kandidat med 56 stemmer for og 26 imod – en historisk lav margin for en centralbankdirektør.

Kun 11 republikanere støttede valget af Janet Yellen, mens alle tilstedeværende demokrater stemte ja.

Den nye centralbankchefs relativt liberaldemokratiske syn på Federal Reserves rolle i styringen af forbundsstatens økonomiske politik er nemlig kontroversiel og har givet anledning til kritik fra såvel konservative republikanere som Wall Street.

»Man kan frygte, at Yellen som chef for Federal Reserve vil fortsætte bankens stimulering af økonomien og endda i højre grad end under hendes forgænger. Det kan skabe inflation,« siger den republikanske senator Charles Grassley, der stemte imod hendes udnævnelse.

»Hendes holdning til inflation er alt for letsindig. Vi må erindre, at det ikke er særligt lang tid siden, at den sidste spekulationsboble bristede,« siger Julian Robertson, en tidligere indehaver af en investeringsfond, til The New York Times.

Pumper 85 mia. dollar ud

Siden 2010 har Federal Reserve søgt at stimulere økonomisk vækst med månedlige køb af 85 mia. dollar amerikanske statsobligationer. Det vil sige, at et tilsvarende beløb er blevet pumpet ind i økonomien med henblik på at holde renten på et lavt niveau og dermed give virksomheder og forbrugere et incitament til billigere at optage lån og til at investere.

Denne type intervention i økonomien er ikke alene kontroversiel. Det ligger også hinsides en centralbanks traditionelle inflationsbekæmpende rolle.

Men i USA’s tilfælde har bankens igangsættelse af seddelpressen medvirket til at skabe 200.000 nye stillinger i gennemsnit pr. måned og et fald i ledigheden fra 10 til syv pct. mellem 2010 og 2013. Og trods sortseeres advarsel er inflationen faktisk ikke vokset af den grund. Samtidig har den øgede pengemængde og den lave amerikanske rente gavnet de nye markedsøkonomier, hvortil amerikanske dollar er tilflydt.

Omvendt frygter disse økonomier – eksempelvis BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, red.) – at en nedtrapning af centralbankens obligationsindkøb vil vende kapitalstrømmen mod USA, hvor en højere rente vil give et større afkast.

Udfasning af obligationskøb

Under bankbestyrelsens møde i december vedtog de 12 såkaldte guvernører at sætte tempoet ned, hvad angår obligationsudstedelserne over de næste par måneder. I december blev indkøbet reduceret fra 85 til 75 mia. dollar.

I takt med, at ledigheden falder og vækstraten for USA’s økonomi bliver liggende på ca. to pct. forventes det, at centralbanken under Janet Yellens ledelse vil fortsætte sin gradvise nedtrapning af obligationsindkøbene. Men tempoet vil være afhængig af dels renten, dels den økonomiske udvikling og dels ledigheden.

Der er allerede tegn på, at amerikanske banker kræver en højere rente på de lange boliglån. Hvis den trend fortsætter, forventes det, at Yellen vil være mere tilbøjelig end sin forgænger Ben Bernanke til i centralbankens bestyrelse at argumentere for at holde inde med den planlagte nedtrapning.

Kan ikke styre egenrådigt

Yellen, der bliver formand for bestyrelsen, kan ikke diktere bankens politik. I bestyrelsen sidder der en repræsentant for hver af de 12 regioner, hvori Federal Reserve har en afdeling i USA, og med mindre Yellen kan opnå samstemmighed om bankens linje, holdes der en afstemning. Lige for tiden er et stort mindretal i bestyrelsen imod en fortsættelse af bankens stimulerende pengepolitik.

Som akademisk uddannet økonom er Janet Yellen kendt for sit indgående kendskab til arbejdsmarkedet, hvor hendes interesse er fokuseret på løndannelse og især på sammenhængen mellem virksomheders lønsættelse og produktion.

Sammen med sin mand, nobelprismodtageren George Akerlof, har Yellen bl.a. konkluderet, at virksomhederunder en recession er tilbøjelige til at foretrække at afskedige medarbejdere fremfor at nedsætte deres løn.

Årsagen skulle være, at arbejdere er mere motiveret til at gøre en indsats, hvis de oppebærer deres hidtidige gage.

Yellens fokus på at bringe langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet kan også få betydning for den amerikanske centralbanks linje i hendes embedsperiode.

I en tale sidste sommer sagde hun: »Arbejdsløshedskrisen har pålagt alt for mange amerikanske husholdninger en enorm byrde og udgør en betydelig social udgift for samfundet.«

»Hvis de langtidsledige gradvist bliver mindre attraktive at ansætte, vil den naturlige ledighed (der i USA p.t. sættes til fem pct., red.) stige, og det vil gå ud over den amerikanske økonomis dynamik og produktivitet,« påpegede Janet Yellen.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

'USA’s nye centralbankchef vil fokusere på flere job'

Jeg troede i min uendelige enfoldighed og naivitet, at centralbankchef var en fuldtidsstilling. Men der gives nok en vis dispensation, så chefen indimellem kan arbejde direkte for kunderne.

Poul Borup-Andersen

Ja, her i Aarhus havde vi en politiker som var medlem af byrådet og region midt, og dertil havde fleksjob ved kommunen. På samme tid! Har man kræfter nok går det an!

Kære frue.. Du har to håndtag at trække i - som en anden loko-fører - der er indpumpning og udpumpning af penge, og det andet er udlåns og indlåns renten fra FED til de nærmeste bankvenner i klubben. Nix weiter!

Men så jo atter engang vist, at centralbankerne især FED tror og opfører sig som dem, der sammen med den øvrige bankverden og spekulation, der styrer den totale verden. Og den opfattelse har har politikerne så lagt sig fladt ned for.

har Yellen bl.a. konkluderet, at virksomhederunder en recession er tilbøjelige til at foretrække at afskedige medarbejdere fremfor at nedsætte deres løn.

Årsagen skulle være, at arbejdere er mere motiveret til at gøre en indsats, hvis de oppebærer deres hidtidige gage.

Det er så ikke lige filosofien for toppen af de største amerikanske og europæiske banker - De hæver lønnen.

Meget morsomt - jeg har hørt, at hun er særdeles dygtig.
Det ville også være rart, hvis virksomhedernes økonomiske fordele herhjemme affødte flere jobs til langtidsledige, ikke?

Arbejde sikrer bare ikke de svage i samfundet, selvom det lyder meget inkluderende. Så med Aaens ord om Aztekerne, så er vi vist ikke kommet meget videre. Ofringerne fortsætter.

Michael Kongstad Nielsen

Det eneste konkrete man får ud af denne artikel er, at hun (sensationelt) er kvinde og liberaldemokrat, at hun er gift (det er altså ikke nogen dating-annonce) med en nobelprismodtager, og at de sammen har fundet ud at, at virksomheder i problemer er tilbøjelige til at afskedige deres medarbejdere. Det er jo et genialt par, kan man høre.

Resten af artiklen er ren tågesnak. Vil hun trykke flere penge end forgængeren, færre eller samme nedsatte mængde? Bliver der inflation, hvis hun gør som forgængeren? Vil udlandet få flere investeringer, hvis amerikansk arbejdsløshed stiger eller falder, svaret blæser i vinden, og gives i hvert fald ikke i denne artikel.

Matthias Hansson

Hvor ville det have været opløftende - i al sin nedtrykthed - hvis denne her avis besad journalister, der vidste, hvad de skrev om og ikke blot skrev af efter den strygen-med-hårene-manual, der er serveret for dem.

Denne intetsigende artikel og dens udtalte mangel på reel 'information' kommer ikke endog på en halv linie ind på, HVAD the Federal Reserve er for en størrelse, hvad dets historik er, hvad dets formål og dets metoder er, og hvor katastrofal dets infamøse virke har været for det amerikanske samfund og hele verdensøkonomien.

Privatkartellet Federal Reserve fejrer for tiden 100-året for det svindelnummer, det finansielle statskup, der fandt sted på Jekyll Island, hvor repræsentanter for de store banksyndikater aftalte, hvordan de skulle tage røven på nationen og dens borgere - og dens politikere. Dengang fandtes der stadigvæk hæderlige politikere i USA, men derefter gik det jævnt ned ad bakke til i dag, hvor de næsten ikke er til at opdrive. Hele USA''s historie har dybest set bestået i denne krig mellem de britiske bankfolk og de amerikanske borgere.

Hvor kunne det også være befriende, hvis blot en enkelt begavet journalist kunne beskrive - blot sådan helt grundlæggende, HVAD en centralbank er for en størrelse. I begyndelsen tænkte jeg: jamen kan de ikke bare sige det? Efterhånden er det gået op for mig, at de simpelthen ikke har den ringeste anelse. De tror, at blot fordi disse mega-institutioner kalder sig for 'national'-banker, at de så er nationale og tjener folkets og nationens interesser.

Det er gået op for mig, at disse professionelle videnformidlere aldrig har studeret det, de skriver om, og at de hele tiden 'skriver af'. De er blevet ligesom gymnasieelever, der snyder til eksamen ved at planke en færdig opgave på nettet.

Ingen, gentager INGEN! af disse selvudnævnte nationalbanker i vesten har nogen som helst national legitimitet. De er alle en del af et mega-kartel, der regner nationerne og deres borgere for det lort, de træder på. De få ægte nationalbanker i verden - og dette er lige så sikkert, som at man synger amen i kirken - befinder sig i lande, som centralbankvæsenets militante arm, USA, enten allerede har indledt en krig imod eller har forberedt et angreb mod i morgen.

Disse og mange andre sammenhænge bliver yderst sjældent præsenteret i danske medier. Jeg kan kun opfordre alle brugere af disse medier inklusive herværende at gøre så meget hjemmearbejde som muligt - siden de ansatte i medierne ikke gør eller tør.

Opfordring til den den danske intelligentsia, der nærmest sov ind efter 9/11: vågn op og begynd at tænke igen.

Anne Eriksen, Søren Johannesen, randi christiansen, Michael Madsen, Dan Johannesson og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Flere job, lavere betaling, kan virke, hvis tankegangen starter oppefra og nedefter. Som tendensen nu er, nedefra og opefter, kan den kun virke udviklings hæmmende, og lande som deflation.

Det triste ved denne forestilling er, at arbejdsydelsen er mindre vurderet som guldet´s (i bund og grund) værdiløshed, ikke andet som et "overførsels" objekt, en "ydelse"(overførsel) af en ydelse til en anden, om ydelsen "overførelsen" består af guld muslingeskaller eller pengesedler, er i grunden ligegyltig. Det er "værdi ansættelsen" det handler om, og her er idag arbejdsydelsen, smidt udenbords til fordel for "spekulanter", "ludomaner", "HA","banditos" og andre bander. .

NB: I håbet om, at fremtiden i det mindste lærer noget af nutidens "værdiløshed".

Michael Kongstad Nielsen

Matthias Hansson - en lille indvending mod din ellers udmærkede kritik:
Centralbankerne i de fleste demokratiske lande er ved lov sat udenfor staten, men med en hvis betydende indflydelse fra staten. Baggrunden er historisk. og går typisk tilbage fra før de demokratiske forfatningers indførelse. Og begrundelsen er, at man ikke havde tillid til, at staten kunne forvalte statens penge. Derfor måtte man have en uvildig instans til at styre pengene, et konglomerat af private og statslige interesser, der var styret ved lov, med lagt i hænderne på en uafhængig bestyrelse, som ikke var en del af statsmagten. Man kan undre sig over, at den konstruktion er bevaret op til i dag, og holdes i ave. F. eks. var EU meget skeptisk overfor Ungarns parlaments ønsker om at ændre deres grundlov, så parlamentet fik mere kontrol over centralbanken dernede. Jeg kunne godt forestille mig, at parlamenterne generelt fik mere magt over nationalbankerne.

Bare den her:

Omvendt frygter disse økonomier – eksempelvis BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, red.) – at en nedtrapning af centralbankens obligationsindkøb vil vende kapitalstrømmen mod USA, hvor en højere rente vil give et større afkast.

Ja hvorfor? - fordi den nævnte kapitalens ejere sidder - exact - med ved dit bord - og ved i dækker deres investering af.

Var der en reel markedsmekanisme, dvs. muligheden for at tabe investeringen - når USA reel er bankerot - så ville renten blive endnu højere i USA. Og renten ville signalere reel hvor galt det står til.
Men den holder I nede med indsprøjtning af reelt værdiløse penge - men penge lugter ikke, og de flyder uhindret ud i verdens økonomien.

For USA i har jo reelt ikke tænkt jer at mindske staten USA's gæld? Det har i jo ikke gjort i 40 år i træk!

Og hvorfor ikke? Fordi man jo ikke saver den gren over man sidder på - fordi det - exact - er de selvsamme folk der sidder med ved bordet, der tjener på den evindelige gældsafbetaling.

Det er USA der er smittebæren, og deres syge system er kopieret exakt ind i krydderen på Draghi og Co.!

Dan Johannesson

Sjovt, artiklen for det næsten til at lyde som om the FED er en statslig institution, og ikke som det er tilfældet, privatejet, stiftet af Rockefeller, Rothscild, og drengene fra 'logen'..

Niels-Holger Nielsen

Så bliver hun sgu da skeløjet

'USA’s nye centralbankchef vil fokusere på flere job'

Hendes fornemste pligt vil jo, som tilforn, være at sikre profitten for monopolisterne. Illusionisme er en gammel kunst.

@Torbe Selch

USA optager kun lån denominerede i dollar, og som bekendt har USA monopol på at udstede dollar. Derfor kan de aldrig tvinges til at gå bankeråt. I øvrigt ville de finansielle markeder blive sure hvis USA ikke optog lån. De vil nemlig miste den risikofri indtægt de kan få via renten på statsobligationerne.

I øvrigt, når USA sælger statsobligationer mod dollars, så er det dollars de selv har sendt ud i første omgang. Så uden gæld, næsten ingen dollars - undtagen de dollars de bare "trykker" med seddelpresserne.

- Vanvittige Amerika!

Udsteder obligationer som centralbanken køber med penge fra en seddelpresse, der kører så stærkt, at den nærmest er rødglødende.

Hver måned 85 mia. dollars sendes hver måned ud i den Amerikanske økonomi, og som det siges til hjælp til boligejerne.

Boligejerne kunne ellers vælge mellem "pest elle kolera", - betale af på lånene eller sulte uden udsendele af disse 85 mia. dollars månedligt fra staten.

- Mange havde nok valgt at flytte ud i skovene, og købe mad for pengene i håbet om at overleve i en ringere "bolig", og siden komme tilbage når tiderne blev bedre, og de færreste havde vel valgt at dø af sult i boligen.

Af de 85 mia. dollars bliver mange nok brugt på betaling af boligen, så pengene løber lige ned i foret på den finansielle sektor, der skabte krisen med sin dubiøse lånepapirer, som fik tilkendt "guldpladestatus" af den selvsamme finanssektors ledere overfor regeringen i liberalismens optik.

- Dermed betaler skatteborgerne, hvis penge der bruges til dette arrangement, altså regningen for den løsslupne liberale ideologi for deres berigelse på falsk grundlag, og udover den hjælp de fik direkte i krisens første måneder fra centralbanken, bliver de nu yderligere belønnet med skattekroner, udstedt til boligejerne så de kan betale lånene i boligerne til den finansielle sektor.
- Det er sgu da en "WIN - WIN" situation for den finansielle sektor, så det klodser!

Det eneste gode der er at se i situationen, er det forbrug som forbrugerne har mulighed for ved siden af, og om fastholder og måske skaber nogle arbejdspladser i Amerika ved.
- Det kunne vi med fordel have taget ved lære af herhjemme!

I stedet for de 5 bankpakker på hver 100 mia. skulle man i stedet have fokuseret på skattelettelser til forbrug, så hjemmemarkedet havde kørt lidt bedre, og måske var færre ved samme lejlighed blevet ledige, og staten den udgift mindre.

Bankpakkerne gav ikke den ønskede effekt for erhvervslivet, med lettere lån til sunde projekter, for bankerne fyldte selv deres egne økonomiske huller først, og så var der ikke meget tilbage til erhvervslivet.
- Især var det bemærkelsesværdig at læse, at en meget kendt stor dansk gav lønforhøjelse til både direktion og bestyrelse, som det første efter den første bankpakke, - "den krise ville de da åbenbart ikke berøres af"!

Tue Romanow, Torben Selch og Poul Borup-Andersen anbefalede denne kommentar