Læsetid: 3 min.

12 EU-lande i kor til Kommissionen: Drop GMO-majs

Lande henviser til, at Kommissionen tilbage i 1999 lovede ikke at gå imod et simpelt flertal. I dag er 19 af 28 lande imod den gensplejsede afgrøde fra DuPont, kun fem er for
14. februar 2014

En række EU-lande følger nu op på tirsdagens diskussion i EU’s Ministerråd om den kontroversielle gensplejsede majsplante fra agrokemi-virksomheden DuPont, som ligger til godkendelse på EU-Kommissionens bord.

I et fælles brev til EU’s kommissær for sundhed og forbrugerpolitik, Tonio Borg, appellerer 12 medlemslande til Kommissionen om at droppe intentionen om at give den gensplejsede afgrøde grønt lys.

GMO-majsen er af DuPont blevet genetisk modificeret til at producere et giftstof, der kan ramme skadelige insekter. Modstandere af projektet frygter bl.a., at også nyttige sommerfuglelarver kan blive ramt ved, at generne for giftproduktion spreder sig til nyttige insekters foderplanter.

Ansøgningen om GMO-majsen blev indleveret af virksomheden helt tilbage i 2001, men er ikke nået igennem EU’s godkendelsessystem på grund af en række spørgsmål og indvendinger fra medlemslande kombineret med smøl i Kommissionen. Nu er Kommissionen imidlertid blevet pålagt af Europa-Domstolen at træffe en afgørelse, og derfor var ansøgningen på Ministerrådets bord forleden.

Flertal imod forslag

»En overvældende majoritet af interessenter, Europa-Parlamentet og medlemslande har gentagne gange vendt sig mod forslaget. I går (tirsdag, red.) var der i særdeleshed kun fem medlemslande, der støttede det, og 19, der var imod. Et sådant resultat ville ikke lede til godkendelse under nogen anden beslutningsprocedure, og det understreger gyldigheden og nyttigheden af Kommissionens løfte fra 1999 om ikke at gå imod fremherskende flertal i sådanne sager,« skriver gruppen af lande, der bl.a. tæller Frankrig, Italien, Østrig, Polen og Ungarn.

Som EU-Kommissionen tolker reglerne, er man forpligtet til hurtigt at udstede en godkendelse, hvis ikke der i Ministerrådet er et kvalificeret flertal imod. Ved tirsdagens forhandling undlod bl.a. Tyskland at tage stilling, og derfor udgjorde flertallet på 19 lande, der sagde nej, ikke et kvalificeret flertal. Derfor signalerede Kommissionens talsmand, at et ’ja’ til GMO-majsen nu nærmest er en ekspeditionssag.

Over for Kommissionens udlægning af reglerne står den 1999-erklæring, som de brevskrivende lande henholder sig til, ligesom bl.a. Greenpeace gør, og den danske regering tidligere har gjort: Kommissionens erklæring om ikke at gå imod et simpelt flertal i Ministerrådet.

»Vi er overbevist om, at Kommissionen ikke kan ignorere de retslige, politiske og videnskabelige bekymringer, der er blevet fremført af så mange medlemslande og det generelle politiske landskab. Derfor er vi overbevist om, at Kommissionen i lyset af denne sags vide konsekvenser vil trække sit forslag tilbage,« skriver de 12 lande i brevet.

USA vil have EU-regler ændret

Danmark sagde tirsdag nej til GMO-majsen som et af de 19 kritiske lande. Danmark har derimod ikke tilsluttet sig appellen fra de 12 brevskrivere.

Afdelingschef i Miljøministeriet Mikkel Aarø-Hansen siger til Information, at forslaget til brevet kom sent og med en tidsfrist, der ikke gjorde det muligt at tage stilling til det i regeringen.

»Men brevets budskab, om at den pågældende majs ikke bør godkendes, er i overensstemmelse med den danske holdning, som blev udtrykt på rådsmødet tirsdag, og som Kommissionen kender,« siger afdelingschefen.

I EU er kun én gensplejset afgrøde i dag tilladt – en lignende GMO-majs fra Monsanto – og den dækker kun 1,35 pct. af EU’s majsareal, næsten alt sammen i Spanien. I modsætning hertil dækkes i USA 80-90 pct. af det dyrkede areal for flere store afgrøder – herunder majs – af gensplejsede sorter.

Under de igangværende forhandlinger om en transatlantiske frihandelsaftale presser medlemmer af den amerikanske kongres og den agrokemiske industri på for at få EU til at droppe sin godkendelsespolitik for GMO-afgrøder med detaljerede risikovurderinger baseret på forsigtighedsprincippet. EU-Kommissionens forhandlere har gentagne gange forsikret, at det høje beskyttelsesniveau og forsigtighedsprincippet ikke står til forhandling og ikke vil blive udvandet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg hepper på at korets NEJ vil blive hørt.

Carsten Søndergaard, Michael Kongstad Nielsen, Rune Petersen og Esben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvornår opgav Danmark retten til suverænt at bestemme, hvad skal ind i vores land?
Blev der holdt en afstemning, som foreskrevet af grundloven?

Michael Kongstad Nielsen

De kvalificerede flertalsafgørelser blev markant udvidet med Lissabontraktaten, som Danmark ikke har holdt folkeafstemning om.