Læsetid: 4 min.

Arktis kan blive 13 grader varmere i dette århundrede

Det går langt hurtigere med isens afsmeltning, end modellerne kan forudsige, advarer klimaforskere i ny analyse
Det er fortsat vinter på de høje nordlige breddegrader, så det er umuligt at vide, om den ringe udstrækning af isen netop nu er et varsel om en ny sommerrekord for det foruroligende tab af havis.

Terkel Broe Christensen

27. februar 2014

I søndags flød der 14,5 millioner kvadratkilometer is på havet i Arktis. Det er mindre end på samme dag i 2012, året, hvor afsmeltningen satte historisk rekord og i september havde reduceret det tilbageværende isareal til sølle 3,4 mio. kvadratkilometer.

Det er fortsat vinter på de høje nordlige breddegrader, forårets afsmeltning begynder først om en lille måneds tid, så det er umuligt at vide, om den ringe udstrækning af isen netop nu er et varsel om en ny sommerrekord for det foruroligende tab af havis.

Klimaforskerne er imidlertid ikke i tvivl om, at dramatiske forandringer venter forude i kraft af den menneskeskabte globale opvarmning. En af dem, der i rekordåret 2012 var i Arktis og dokumenterede afsmeltningen, glaciologen Julienne Stroeve fra US National Snow and Ice Data Center, rapporterer nu sammen med bl.a. klimaforskeren James Overland, National Oceanic and Atmospheric Administration, om nye modelberegninger, der varsler stærkt opsigtsvækkende temperaturstigninger mod nord.

Det sker i seneste nummer af tidsskriftet Earth’s Future, udgivet af American Geophysical Union.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Preben Bollerup
  • Søren Roepstorff
  • John Fredsted
  • Johannes Lund
  • Per Torbensen
  • Alan Strandbygaard
  • morten Hansen
  • Philip B. Johnsen
  • Ole Schultz
  • Mona Jensen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Torben Nielsen
  • Peter Jensen
  • Ruth Gjesing
  • Niels-Simon Larsen
  • Søren Jessen
  • Ivan Gullev
Preben Bollerup, Søren Roepstorff, John Fredsted, Johannes Lund, Per Torbensen, Alan Strandbygaard, morten Hansen, Philip B. Johnsen, Ole Schultz, Mona Jensen, Torben Bruhn Andersen, Heinrich R. Jørgensen, Niels-Holger Nielsen, Torben Nielsen, Peter Jensen, Ruth Gjesing, Niels-Simon Larsen, Søren Jessen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Lyder uhyggeligt.
Larmende stilhed.

Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, arne poulsen, Niels-Holger Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Skulle man endelig anklage klimapanelet IPCC for noget, er det at de har været alt for forsigtige i deres konklussioner.
Af frygt for at blive udråbt som 'alarmister' - hvad de er blevet alligevel - har de i nedtonet alvoren af situationen.
Det er tid til utvetydig og klar tale - hvis ikke nu hvornår så?

morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Morten Andersen, Torben Bruhn Andersen, Mette Hansen, arne poulsen, Niels-Holger Nielsen, Jesper Wendt, Torben Nielsen, Peter Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Sygdommen, går igen i artiklen, som så mange gange tidligere ... "det vil koste os X". Værdien af hele vores eksistensgrundlag er bundet op på aktiekurser. En fordelingspolitik en 4 årig kunne have kommet op med.

Ole Hansen, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ja, på trods af al vores intelligens og alle vores reflektive evner, så reagerer vi lige så forudprogrammerede som bakterier. Men her er måske en lille smule håb. Ihvertfald hvis Lovelock har ret i sin Gaia-hypotese, hvor bakteriernes stofskifte har holdt kloden inden for grænser, som liv kan tolerere. Neoliberalismen og dens katastrofale økonomiske politik med faldende vækst kan måske ses som Gaias måde at forhindre eksponentiel vækst i at køre menneskehed og klode ud over kanten, og falankserne af Corydoner kan måske ses som vor tids frelsende bakterier.

Steffen Jørgensen

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Når menneskeheden har udslettet sig selv, vil grisene undslippe svinestaldene, huskattene vil vænne sig til en verden uden Whiskas, og rotterne vil finde ly i menneskenes efterladte ruiner.

Eva eldrup, Morten Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

»Den mur, vi med fuld fart bevæger os imod, er måske nok skjult i tågen, men at vi ikke ved, hvor den er, får den ikke til at forsvinde,« advarer han.

Når bare vi sætter farten op, så gør det ikke så ondt når vi rammer.

Heinrich R. Jørgensen

Så længe de fleste er så naive og handlingslammede, at de godtager det iscenesatte spin om at det må være de såkaldte 'politikere' der skal redde situationen, og at det er 'helt naturligt' at afskrive sig personligt ansvar og handlekraft, kommer der næppe til at ske positive forandringer...

Søren Roepstorff, H.C. (Hans Christian) Ebbe, John Fredsted, Torben Nielsen, Peter Jensen, Helge Rasmussen, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Niels: Det er ikke spørgsmålet om livet på jorden vil overleve - det vil det . Der har været værre katastrofer end denne. Det er spørgsmålet om menneskeheden vil overleve

Søren Roepstorff, J M, Helene Nørgaard Knudsen, Torben Nielsen, Peter Jensen, Per Torbensen, morten Hansen, Niels-Holger Nielsen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har tidligere fremført, at titusinder af danskere ved indbetalinger til deres pensionskasser investerer milliardbeløb i firmaer, der med deres aktiviteter "bidrager" til klimaforandringerne. Det er firmaer, der udvinder olie fra tjæresand, udvinder olie og gas ved fracking og brænder kul af i enorme anlæg - m.m. Jeg har også anført, at alle, der tager afstand fra sådanne investeringer, kan klikke ind på www.ansvarligfremtid.dk og markere deres afstandtagen her. Det er der imidlertid hidtil yderst få, der har gjort. Jeg har spurgt hvorfor, men uden at få svar. Hvis man ellers er enig i det problematiske i investeringer i "sort" energi, hvorfor markerer man det så ikke? Hvilken psykologisk mekanisme gør sig gældende her? Jeg vil virkelig gerne - i min mulige naivitet - vide det for at blive klogere. Hallo...er der nogen?

peter fonnesbech, Søren Roepstorff, Kim Houmøller, Torben Nielsen, morten Hansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Alarmerende

En sådan artikel svarer for os almindelige læsere nogenlunde til at stå på Titanics øverste dæk og få en meddelelse om, at der er udsolgt, både af både og af redningskranse. Men ellers er det jo ikke det, som optager pressebilledet mest. Her er Ukraine den store sællert. Som jeg skrev her på Information i lørdags (22. februar, 2014 - 17:21), så er det kommet til den helt forudsigelige sabelraslen og mobilisering ved Ukraines østlige grænse. Sammenholdt med ovenstående artikel fristes man til at påstå, at verdens 'realpolitik' forløber ad to spor, som aldrig krydses: 1) Klimakatastrofen, og 2) Resten, som bestemt sætter dagsordenen. Vi befinder os altså i en situation, hvor det med syvtommersøm slås fast, at selvom vi befinder os i en situation, som kalder på menneskehedens ubetingede samarbejde, så skal der alligevel være plads til den traditionelle rivalisering om, ja om hvad? I hvert fald synes det at være af første rangs betydning, når alle hensyn til civilisationens overlevelse må vige førstepladsen i fores fælles bevidsthed på et tidspunkt, hvor ALLE de mest fremtrædende klimavidenskabsfolk i et stedse mere unisont kor fastslår, at vinduet stadig står på klem, hvis vi kunne finde vores besøgelsestid.

Man vil gerne indvi os alle i rædslerne på Maidan. Helst meget følelsesladt og ureflekteret, så vi rigtig kan føle, at vi lever, mens vi stadig gør det. Når der tales om klimaet, skal det derimod være i et anderledes nøgternt tonefald. Her er der mere plads til: på den ene side opg på den anden. Kun ærgerligt at vi ikke kan pudse NATO på klimaet, og få det til at krybe i et musehul.

For at gøre en lang historie kort, så er verdens førende nationer fanget i et uigennemskuelig og uløseligt net af indre samfundsmæssige modsigelser, som lammer tænkeevnen hos de såkaldte eliter, og får dem til at handle udelukkende på reptilhjernen, som randi c sikkert ville have udtrykt det. Og da pressen ubetvivlelig er en intim del af selvsamme reptilhjerne, ved vi hvad vi får til morgenkaffen. Dejlig trygt, synes nogle at mene, på vores vejne.

Det står lysende klart, med flammeskrift, på vores fælles bevidstheds hvælv, at de samme midler, som skabte (klima)katastrofen også skal hjælpe os ud af samme. Hvornår hørte man sidst et interview med en politiker, som ikke var vaks nok til at få flettet ordet vækst ind i sin erklæring? Når man vokser, støder man mod grænser - både i klimaet og i Ukraine. Hvis man fortsætter med at puste sig op, vil det helt sikkert ende galt. Spørg fx. folk i Peking, som ikke lider af engelske oversvømmelseskatastrofer, men af åndedrætsbesvær fordi eksistensboblen blæser sig op og presser på deres vejrtrækningsorganer. Det forhindrer ikke de såkaldte eliter i at kræve mere af samme medicin. Det skal gøre ondt, før det kan blive godt. Med ondt skal ondt fordrives. Vi må straks skrabe milliarder sammen for, på længere sigt, at sikre Ukraines deltagelse i det hellige,almindelige forbrugerræs.

Det forbrugerræs, som, før noget andet, er præget af at vi skal piskes på arbejde hver dag, helst på overtid, for at producere alskens forbrugsvarer med indbygget nedslidning og forældelse; blot for også at kunne træde møllen igen i morgen. De fleste er lovligt undskyldt, for man skal jo have til dagen og vejen, før der bliver plads til at tænke over, om der er en mening med det hele. Det sidste i det hele taget et stærkt uvedkommende spørgsmål i en forbrugskultur.

Så, kan vi løbe lidt hurtigere - dag for dag. Og blive lidt mere nedslidte, dag for dag, til benefice for den hellige beskæftigelse, medicinalindustrien og den nedarvede kultur, som aldrig har været besluttet ved noget valg, eller ved nogen anden form for fælles overenskomst. 'Pligtens (historiens, nh) offer', som Storm P. lod anarkisten sige til betjenten på Kongens Nytorv: 'Hvad rager det mig, at Langebro går op, når jeg bor i Utterslev.' Den er nok ikke så gangbar i superglobaliseringens tidsalder, hvor der er mere sammenhæng og skæbnefællesskab mellem Langebro og Utterslev, end vores daglige nyhedsflade umiddelbart lader ane. I undergrunden hænger alting sammen.

Krig, rotteræs, civilisationskrise, produktivitet; kald det hvad du vil. Det fører alt sammen til vores fælles undergang, mens alle bebrejder alle og alle fralægger sig ansvaret. ' Hvad vil du have, JEG skal gøre?' Med et vredt og opgivende blik fra den daglige trummerum vi alle for længst har vænnet os til.

Det her handler om en ting: Kritisk masse.Tag absurditeterne (på dig) op og diskuter dem med dine venner, dine arbejdskammerater og din familie. Insister, selvom du får tæv, og skal undgælde for alles dårlige samvittighed over at befinde sig midt i meningsløshedens tyranni og ikke at kunne finde nogen (personlig?) vej ud, ikke at have lige DET overskud. Det giver ikke resultat i morgen, men der er ikke nogen anden vej til kritisk masse, som er det vi har opnået, når vi en morgen vågner op og kan mærke at verden grundlæggende har forandret sig, selvom alt umiddelbart ser ud som da vi vågnede i går.

Du skal ikke være så bange for at løbe panden mod en mur. Hvem siger, at det er muren, der holder?!

peter fonnesbech, peter tind sørensen, Søren Roepstorff, Mona Jensen, John Fredsted, Torben Nielsen, Peter Jensen, Eva eldrup, Jakob Lilliendahl, Helge Rasmussen, Johannes Lund, Per Torbensen, David Adam, morten Hansen, Heinrich R. Jørgensen, Philip B. Johnsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Balling

En ting er efterhånden sikkert. Når det en dag går op for os allesammen, hvor slemt det reelt står til, bliver den nødvendige løsning temmeligt barsk. Som flere nævner virker prognoserne fra IPCC ret forsigtige, og opjusteres fra gang til gang. Det går kun opad, på trods af at benægterne har prøvet at klamre sig til ting som at kurven har været "flad" de senere år. Det skyldes ikke at den globale opvarmning er gået i stå. Den kører for fuld skrue.

For ca 250 millioner år siden skete der et eller andet forfærdeligt her på Jorden. Det kaldes bla idag Massedøden, og skal forstås meget bogstaveligt. 96% af alle havlevende arter og 70 % af dem der levede på landjorden uddøde! Man mener at det skyldtes en eller anden form for katastrofe, enten et gigantisk vulkanudbrud eller en meteor.

En udbredt hypotese er at temperaturen steg så meget at metanhydrater bundet i hav og tundra fordampede. Methan er en meget værre drivhusgas end CO2, og man forudser at vi ligger på grænsen til noget tilsvarende idag.

Problemet her er at det er en selvforstærkende effekt. Jo mere methan jo varmere atmosfære, og dermed mere methan som fordamper. Målinger viser at temperaturen dengang steg med ca. 10 gr. og det var som sagt nok til at udrydde stort set alt liv i havene, og levne 30% på landjorden. Selv insekterne, som plejer at klare katastrofer i stiv arm, døde bogstaveligt talt som fluer.

13 gr… Det burde kunne få selv de mest hårdnakkede benægtere til at ligge søvnløse om natten. Problemet er at de fleste af os er ignoranter, og at nogle af os simpelthen ikke forstår hvad der sker. F.eks. tror 26% af den amerikanske befolkning at Solen drejer rundt om Jorden, og for at det ikke skulle være slemt nok, tror 33% af danskerne det samme. Jorden drejer omkring solen. Det lærer man i 3. klasse!

God nat og sov godt...

http://en.wikipedia.org/wiki/Permian–Triassic_extinction_event

http://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_methane_release

http://en.wikipedia.org/wiki/Clathrate_gun_hypothesis

Mona Jensen, Kim Houmøller, John Fredsted, Torben Nielsen og Niels Jørgensen anbefalede denne kommentar

NHN man bliver bare så fandens ensom til sidst. Jeg må konstatere der intet er at råbe op, og derved kan man måske afblæse 'katastrofen'.

Man bliver altid skudt i skoen man er negativ, lyseslukker og må ha' en depression. Da jeg var lærling, kan jeg huske jeg stoppede op en dag og tænkte; hvad fanden er det der sker her, idioterne løber sig selv ihjel, for at løbe endnu stærkere, hver gang de indgik det 'nødvendige' kompromis, så steg kravende næste gang, eller de blev såre simpelt spillet ud mod i hinanden.

Der var mange årsager til det spillede sådan ud, individuelt havde de jo alle deres at slås med, husleje og unger m.m. - Men manglen på solidaritet knuste dem uden nåde, og det samme vil verden.

Mona Jensen, John Fredsted, Torben Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Og de af os der er så 'heldige' ikke at drukne når vore lavt-liggende byer oversvømmes vil
blive røvet, voldtaget eller myrdet som følge af den 'menneskeskabte globale opvarmning' .

'Between 2010 and 2099, climate change will cause an additional 22,000 murders, 180,000 cases of rape, 1.2 million aggravated assaults, 2.3 million simple assaults, 260,000 robberies, 1.3 million burglaries, 2.2 million cases of larceny, and 580,000 cases of vehicle theft in the United States'
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0095069613001289

Det gik som ventet. Ingen svar! (jf. indlæg ovenfor). Kære pensionsbidragsindbetalere! Fortsat god indbetaling til olieudvinding af tjæresand osv. osv. - og negative klimaeffekter - til betryggelse af pensionisttilværelsen! Ingen problemer her!

Helge Rasmussen

De sidste par måneder er denne reklame dagligt dukket op på min gmail indbakke:
___________
Coal is STILL King
Booming populations in Asia ensure these 3 coal stocks are cash cows
energyandcapital.com/Coal_Industry

"February 28th, 2014
Don't listen to narrow-minded environmentalists..."
___________
efterfulgt af argumenter for at investere i kulproduktion.

John Robert Parkins

Looking on the bright side:
its a fact the Dutch and Danish people are on average the tallest people in the world living on land mostly below sea level so when the shit hits the fan we can a least keep our heads above water!

Martin Nygaard

Mon ikke økonomerne igen lykkes med at overbevise vores politikere om at det ikke kan betale sig at redde en smule is... Hvordan skal vi ellers få råd til den nye iPhone?

Is eller iPhone?

Verden er en ynk, og nu går den under. Hvor er det synd for os alle. De, der skulle gøre noget ved problemerne gør ingenting, og vi sidder her og jamrer højere og højere, men det hjælper slet ikke, slet ikke.

Hvis i virkelig tror på det her og mener, hvad i skriver, hvorfor tager i så ikke fat. Gør noget, lokalt. Vis det til din nabo, familie og venner. I skaber ingen forandring ved blot at overbevise jer selv og andre om, at i har rene hænder og de rigtige meninger. Aktion, derimod skaber forandring.

Den moderne civilisation som vi lever under er meget sårbar overfor de trusler klimaforandringerne skaber.
Vi har skabt en afhængighed af energikrævende teknologi uden hvilken vores samfund vil bryde sammen
En stenaldercivilisation ville være langt mere robust overfor den slags trusler

Slå koldt vand i blodet. Der er tale om output fra en computermodel, og det afhænger kun af de parametre der er lagt ind i den. Programmér den til at kalkulere med at klimaet er ekstremt følsomt overfor CO2, og, voila, 13 grader.

Steffen Jørgensen

Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op.

Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.

Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene. Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert.

Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså.

Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: »Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse.«

Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.

Jeg gad vide, om det moderne menneske ikke forholder sig til sådanne kataklysmiske oplysninger på nogenlunde samme måde, som det forholder sig til det faktum, at det skal dø på et eller tidspunkt (af naturlige årsager, hvis ikke andet). Vælger man at undertrykke det, eller vælger man at sørge over det? Der er en verden til forskel.

Et af de symptomer, som førstnævnte gruppe fremviser, er en næsten hvileløs foretagsomhed med en endeløs række af (materielle) projekter. For man ønsker ikke at gå glip af noget (før man skal dø, altså). Og man ønsker ikke at stoppe op og føle magtesløsheden. Denne gruppe er i mine øjne langt, langt den største i vores kultur.

At erkende sorgen, som sidstnævnte gruppe gør, er at være autentisk om et tab, der vil komme før eller siden. Det er ikke det samme som at synke hen i selvmedlidenhed og fastfrosset melankoli. Det er snarere at åbne op for helt andre dimensioner, hvor hjerte kan nå hjerte. Uden dét mod som anker i vores kultur er vi fortabte overfor den udfordring, vi står overfor.

Niels-Simon Larsen, Morten Balling, Niels-Holger Nielsen og Preben Bollerup anbefalede denne kommentar

@Ole Falstoft

"Hvor ved du fra at vi ikke gør noget?"

Det er måske også uretfærdigt af mig. Min erfaring siger mig bare, at jo mere folk jamrer, jo mindre konstruktive og resultatsøgende er de, men når jeg generaliserer og skærer alle over én kam, som her, går jeg ofte galt i byen. Sorry.

Jeg bliver en smule deprimeret, når jeg læser indlæg, som mange af de ovenstående. De forsøger blot at fremstille forskellige mareridtsscenarier med en stigende temperatur og vandstand. Det virker fatalistisk værdiløst, og man bebrejder samtidig 'andre' for ikke at gøre noget. (pas nu på med de generaliseringer, Peder).

Jeg tror ikke på yderligere centralisering i vores samfund, men stoler i stedet på det lokale initiativ, hvis forholdene skal ændres. Er det godt, det du gør, skal ideerne nok brede sig som ringe i vand.

Morten Balling

@Peder Kruse

Jeg tror du har ret langt hen ad vejen. Jeg har selv følelsen af at jeg ville ønske jeg kunne save en arm af og så var problemet løst. Det kan jeg bare ikke. I stedet må jeg prøve at undertrykke min genetisk betingede kærlighed til forbrændingsmotorer, huske at slukke lyset mm. Man kan også gøre noget i form af at udbrede budskabet, mens man kigger folk dybt i øjnene, på den der "Hey, jeg mener det!" måde. Hvis vi allesammen gør det, forslår det alligevel som en skrædder.

Man er nødt til at tage nogle ekstremt centraliserede beslutninger her, og det kommer ikke til at ske med mindre vi allesammen forstår at det er alvor. Når det en dag sker, skal der nok være nogle politikere som ser stemmer i det. Lad os være optimister og tro at de så også handler, hvis de bliver valgt.

John Fredsted

Nej, det gør jeg helt sikkert ikke, Niels-Holger, men det er ikke noget, der sådan synderligt tynger mig :-).

Torsten Jacobsen

@Ole Reslow:

Som du kan læse i artiklen:

»Når vi sammenligner den hastighed af istab, vi ser i dag, med klimamodellerne, så forløber istabet meget hastigere, end flertallet af modeller er i stand til at opfange,« sagde Julienne Stroeve i september 2012 i et filmet interview fra ekspeditionen til Arktis.

»Det er, som om vi udfører et eksperiment i blinde. Vi ved virkelig ikke, hvad resultatet bliver,« advarede hun dengang og spåede, at Arktis kan blive isfri om sommeren inden for de nærmeste 20-30 år.

Modellerne har altså undervurderet, og ikke overvurderet istabet. Om den rigtige respons på den nyhed er, at 'slå koldt vand i blodet', tillader jeg mig at betragte som yderst tvivlsomt. Er det ikke netop for megen 'is i maven', og 'lad os nu venten og se', som er ved at bringe situationen endegyldigt ud af kontrol?