Læsetid: 3 min.

Boblerne springer i vækstøkonomien

Vestlige centralbankers udpumpning af penge har skabt bobler i vækstøkonomierne, der nu er ved at springe. Uroen på de finansielle markeder vil fortsætte, mens centralbankerne strammer op, mener Ismail Ertürk, der ikke tror, at det ender som en global krise Ismail Ertürk, ekspert i finansielle markeder, Manchester Business School
7. februar 2014

– Hvor alvorlig vurderer du, at uroen i vækstlandene er?

»Uroen er ret alvorlig. Indflydelsen fra valutakurs-svækkelsen vil være større i lande som Argentina og Tyrkiet, fordi de ikke var forberedt på så hurtig en tilbagetrækning af kapital fra deres finansielle markeder. De to lande har også seriøse politiske problemer i øjeblikket, og de vil have svært ved at opfinde en økonomisk politik, der kan bekæmpe den finansielle turbulens. Brasilien forventede allerede en valutakurssvækkelse efter, at den amerikanske centralbank begyndte at dæmpe sine kvantitative lempelser (det ekstraordinære pengepolitiske program, QE3, red.). Faktisk har Brasilien taget godt imod valutakurs-svækkelsen, fordi det hjælper brasilianske eksportører. På en måde er turbulensen på de finansielle markeder i vækstøkonomierne en normaliseringsproces, fordi den forudgående periode med overflod af amerikanske dollar i vækstøkonomierne skyldes unormal lempelig politik fra den amerikanske centralbank, der skabte overvurderede valutaer.«

– Hvor stor er truslen for verdensøkonomien? Er der risiko for, at det spreder sig? Og kan det lede til en ny finansiel krise?

»Jeg mener ikke, at truslen mod verdensøkonomien er stor. Fordi vækstøkonomierne ikke har en stor statsgæld og deres banksektor er ret stærk. De lande, der har et stort betalingsbalance-underskud – som Tyrkiet – er mere i farezonen, men risikoen er ikke stor nok til at det ’smitter’. Jeg tror ikke, at det vil sprede sig på samme måde, som vi oplevede i slutningen af 1990’erne i Østasien.

Uroen viser, at den amerikanske centralbank ikke havde en passende exitstrategi fra sine ekstraordinære lempelige initiativer, og i takt med at centralbanken neddrosler de kvantitative lempelser, så vil usikkerhed og panik opstå på forskellige finansielle markeder. Jeg tror, at den reelle risiko er på aktiemarkederne i USA og Europa, når Federal Reserve begynder at trække de kvantitative lempelser tilbage i stor stil. Den ukonventionelle politik fra centralbankerne og Federal Reserve siden krisen har skabt stor sårbarhed i de finansielle markeder, og uroen i vækstøkonomierne er kun toppen af isbjerget i forhold til den sårbarhed.«

Afhængige af Kina

– Hvad er lighederne i de udfordringer som vækstøkonomierne står over for?

»Man kan gruppere vækstøkonomierne i dem, der er meget afhængige af kinesisk vækst, og dem der ikke er. Kinesisk økonomi er gået ned i fart, og over det seneste halve år er en alvorlig sårbarhed i den kinesiske banksektor blevet tydelig. Lande som Brasilien, Indonesien, Argentina og Sydafrika, der eksporterer varer til Kina, lider, og det er sandsynligt, at de vil blive ved med at lide af to grunde: usikkerheden i den kinesiske banksektor og afdæmpningen af den kinesiske økonomi og den amerikanske centralbanks neddrosling af kvantitative lempelser. Det første vil have langsigtede konsekvenser og vil ramme den økonomiske vækst i de lande.

Indien og Tyrkiet er ikke afhængig af, at eksporten til Kina vokser. De to lande har strukturelle problemer, men deres strukturelle problemer er ikke ens. Tyrkiet er mislykkedes med at investere i produktive industrier, mens Indiens infrastrukturinvesteringer ikke er blevet gennemført, og Indien er mislykket med at tiltrække udenlandske investeringer, der giver vækst og beskæftigelse. Indien har også risikoen med svage banker, hvilket andre vækstøkonomier ikke har i samme grad.«

– De sidste fem år med lavt afkast og lave renter i de udviklede lande har ledt til stor kapitalindstrømning i vækstlandene. Det har ført til stigende aktivpriser i vækstøkonomierne og har ført til bekymring for, at en boble brister. Hvor vigtig en faktor er det i at forklare krisen?

»Grunden til de kapitalstrømninger er de pengepolitiske lempelser i USA og EU. For bankerne har det at låne billigt fra deres centralbanker og investere i aktiver med højt afkast i vækstøkonomierne været profitabelt, men det har skabt en boble på vækstøkonomiernes finansielle markeder. Jagten på højt afkast karakteriserer stadig de globale finansielle institutioner. Fem år med kvantitative lempelser og positive historier om BRIK-landene har skabt bobler i vækstøkonomierne. Nu ser vi de bobler springe.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Vækstøkonomierne er i alvorlige problemer’

    19. februar 2014
    Dårligt politisk lederskab er en af de primære grunde til vækstlandenes problemer, men ikke alle bliver lige hårdt ramt
  • Vækstøkonomier bør have valutakontrol

    15. februar 2014
    Kina har gode erfaringer med at styre udenlandsk kapital ind i produktive sektorer fremfor at ødsle penge på forbrug og risikere finansiel ustabilitet, siger cheføkonom Hu Yifan Hu Yifan, chef-økonom i investeringsforeningen Haitong, Hong kong
  • Vækstøkonomier har levet over evne

    10. februar 2014
    Med en strammere amerikansk pengepolitik er de gode tider med billige penge og overforbrug forbi. Nu skal livremmen strammes ind, siger den indiske økonom Arvind Subramanian Arvind Subramanian, økonom, Peterson Institute for International Economics, Washington
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer