Simon Lokodo kan ikke forestille sig at kysse en anden mand. »Så ville jeg dø,« siger han. »Det er umenneskeligt. Jeg ville blive gal. Forestil dig at spise din egen afføring«.
Lokodo er minister for etik og integritet og fremtrædende fortaler for den vidtgående lov mod homoseksualitet, som Ugandas præsident, Yoweri Museveni, i går skrev under på.
Velmenende vesterlændinge kan ikke længere ignorere en ubekvem sandhed: Afrika er Jordens mest homofobe kontinent. Seksuelle relationer mellem personer af samme køn er ulovlige i 36 af 55 lande og straffes i nogle med døden.
I januar underskrev Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, en lov om kriminalisering af »amourøse relationer« mellem personer af samme køn. Medlemskab af grupper, der kæmper for rettigheder til LGBT-personer, blev også forbudt. Og i sidste uge erklærede Gambias præsident, Yahya Jammeh: »Vi vil bekæmpe de homoseksuelle skadedyr, som vi bekæmper malariamyg, hvis ikke mere aggressivt.«
Når afrikanske politikere kommer med sådanne udtalelse sker det i forvisning om folkelig opbakning.
Også de afrikanske medier bærer ved til det homofobe bål. Således i Uganda, hvor en tabloid i 2010 bragte fotografier af snesevis af homoseksuelle under overskriften »Hæng dem.«
For nylig erklærede præsident Museveni, at han ville rådføre sig med en rapport om homoseksualitet udarbejdet af et hold ’medicinske eksperter’, før han skrev under. Den britiske avis Observer har set den Videnskabelige erklæring fra sundhedsministeriet om homoseksualitet.
Der er flere lødige betragtninger. F.eks. fastslås det, at »homoseksualitet eksisterede i Afrika længe før den hvide mand«. Videre hedder det, at der findes »et bredt spektrum af seksuelle adfærdsformer. Nogle menneskers seksualitet er mere flydende end andres. Homoseksualitet er ikke unormalt og har ikke en entydig årsag. (…) Flere faktorer er involveret. Dette varierer fra person til person. (…) Der er ikke tale om en sygdom, hvortil der findes en behandling«.
Homoseksualitet skal kureres
Men for Simon Lokodo var rapportens vigtigste konklusion, at der ikke findes et gen for homoseksualitet. »Altså er det en social livsstil,« siger han. »Disse mennesker vælger at være homoseksuelle og prøver at rekruttere andre til at være det.«
Med urokkelig overbevisning forklarer Lokodo, en tidligere katolsk præst, hvorfor han mener, at staten må blande sig samtykkende voksnes kønsliv.
»Homoseksualitet er unaturlig og fremmed for vores kultur«, siger han. »Den fører kun til ødelæggelse og dårligdomme. Ingen har ret til at være et sygt menneske. Der findes ikke rettigheder i homoseksualitet. Den må kureres.«
Ministeren gør sig også anatomiske overvejelser: »Udskillelse sker gennem anus. Som gennem en motors udstødningsrør. Hvad den menneskelige krop indoptager, sker gennem munden. Homoseksuelle gør vold på naturen. De vil ødelægge menneskeheden, fordi der ikke sker forplantning.«
Barack Obamas kritik af loven ser Lokodo som »afpresning fra Vesten«.
»Da jeg hørte amerikanerne sige, at de vil skære i vores støtte, sagde jeg bare: Fint så. Ville de føle sig trygge ved det, hvis vi tog til Amerika og begyndte at praktisere polygami? Homoseksualitet er fremmed for os, og polygami er fremmed for jer. Hvis I kalder mig galt afmarcheret, kalder jeg jer galt afmarcheret. Tag venligst ikke den slags med til Afrika. Hold det hos jer selv«.
Set igennem de briller er Ugandas seneste angreb mod homoseksuelle også et angreb mod kolonialisme og en hævdelse af afrikansk nationalisme og selvværd.
Men som rapportens forskere bemærker, har homoseksualitet eksisteret i alle kulturer i hele menneskehedens historie. Antropologer har fundet en etnisk gruppe i det centrale Afrika, hvor det er almindeligt for mandlige krigere at gifte sig med en teenagedreng og fejre en sejr i kamp med samleje.
Vesten indførte homofobien
Det ironiske er, at de love, som nu håndhæves så strengt, typisk blev indført af de samme europæiske imperiemagter, som sidst i 1800-tallet delte Afrika imellem sig.
»Fra før den vestlige kolonisering findes ingen optegnelser om afrikanske love mod homoseksualitet,« siger Peter Thatchell, en pioneraktivist i kampen for LGBT-rettigheder. »Vestens virkelige eksportprodukt til Afrika var ikke homoseksualitet – det var homofobi.«
Homofobien blev håndhævet af koloniadministratorer og kristne missionærer: »De koloniale fortællinger om racisme og homofobi er tæt forbundne. Det er en af Afrikas store tragedier, at så mange mennesker her har internaliseret deres koloniherrers homofobi og udråbt den til deres egen autentiske afrikanske tradition,« siger Thatchell.
Andelen af kristne afrikanere syd for Sahara er samtidig steget fra ni procent i 1910 til 63 procent i 2010. Som Kapya Kaoma, en zambisk seksualitetsforsker, forklarer: »Den religiøse fundamentalisme har gode vilkår i disse lande, og det giver sig også udslag i militante reaktioner mod LGBT-rettigheder. Fundamentalisterne siger: ’Vi vil ikke miste Nigeria og Uganda, som vores brødre mistede USA til bøsserne. Betyder det drab, må vi dræbe’.«
Homoseksualitet er et af få punkter, hvor kristne og islamiske fundamentalister i lande som Nigeria kan blive enige, pointerer han.
Også amerikanske evangelister siges at have pisket en homofobisk stemning op med skumle historier om børnemisbrug, bestialitet, voldtægt og dødelige sygdomme. Som Kaoma siger: »I USA mister de konservative magt, men i Afrika vinder de frem.
De religiøse kræfter forstår at udnytte globaliseringen. Vestlige modstandere af rettigheder for homoseksuelle allierer sig med afrikanske meningsfæller og koordinere indsatsen over internettet. De anklager homoseksuelle for at undergrave traditionelle familieværdier. For afrikanerne, som oplever et værdiopbrud i deres samfund, er den sprogbrug attraktiv.«
De drakoniske love, som nu vedtages i stadig flere afrikanske lande, kan dog også ses som udtryk for, at afrikanske bøsser og lesbiske har haft succes med at markere deres identitet. Som Graeme Reid, direktør for LGTB-rettigheder i Human Rights Watch, udtrykker det:
»Jeg opfatter primært disse love som en modreaktion mod de homoseksuelles stigende synlighed. På 25 år er der sket hidtil uset vækst i LGBT-bevægelser i landene syd for Sahara. Selv om den større seksuelle bevidstgørelse også hænger sammen med hiv/aids-epidemien, har den betydet en mere åben diskussion om seksualitet.«
© The Observer og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
De skal ikke have en krone, før de laver disse love om. Lad os satse på verdens største indsamling af underskrifter, 500 mio, hvorfor ikke?!
Deres blasfemiske og gudsbespottende fejlfortolkning af religioner, der sætter nåden og tilgivelsen over alt, må have konsekvenser. De forsøger at unddrage sig den simple kristne kerne: at alle er syndere, og ingen er mere syndere end andre.
Det forekommer mig at være noget søgt, at forsøge at tørre ansvaret for visse afrikaneres homofobiske ideéer og tendenser af på den onde hvide mand fra Vesten.
Tag nu bare denne passus:
"Fra før den vestlige kolonisering findes ingen optegnelser om afrikanske love mod homoseksualitet,« siger Peter Thatchell, en pioneraktivist i kampen for LGBT-rettigheder. »Vestens virkelige eksportprodukt til Afrika var ikke homoseksualitet – det var homofobi."
Tak for kaffe, siger jeg bare! Man spørger jo sig selv, om der i mange af disse afrikanske samfund lande før koloniseringen overhovedet fandtes noget, der minder om et civilt retssamfund med rettigheder - herunder rettigheden til at være sig selv. Jeg tillader mig at tvivle.
Mon ikke homofobien har været i Afrika, lige så længe, som der har været homoseksuelle i Afrika?
Mon ikke snarere homofobien har været på kloden lige så længe her har været mennesker ?
Og vil vedblive med at være det, medmindre alle vi klamme heteroer kommer ud af det skab som de 'heteronormative' samfunds-magter har presset os alle sammen ned i ?
(Ja, de findes der faktisk homofundamentalister der mener !)
I sidste fald har problemet jo en naturlig udløbsdato ..
Kolonierne var for mange undertrykte homoseksuelle en mulighed for relativ frihed til at leve det liv, konventionerne derhjemme forhindrede - altså det stik modsatte af argumenterne i artiklen. Hvilket ikke udelukker, at begge dele kan have været sandhed på forskellige tidspunkter.
Mon ikke homofobien er blevet bragt til kontinentet af kolonimagterne og deres kristendom?
Det kan ikke tænkes homofobien, bliver brugt til at begrænse støtten? Glem nu ikke der er liberal konsensus.
Artiklens billede mangler en vigtig opdatering. Uganda-avisen Rolling Stone og dens hadeartikler tabte i 2010 en retssag anlagt af Sexual Minorities Uganda, og blev nedlagt efter en dom om at stoppe med at "exposing innocent people to discrimination, ridicule, intimidation and possible violence". En lille sejr, men nu tager de andre aviser bolden op.
Skær i støtten og smid et par bomber. Nu kommer de ansvarlige hvide og hjælper jer
(Simon Lokodo kan ikke forestille sig at kysse en anden mand. »Så ville jeg dø,« siger han. »Det er umenneskeligt. Jeg ville blive gal. Forestil dig at spise din egen afføring«.)
Smuk indledning (konstrueret?) på en artikel David Smith.
Underlig udvikling iøvrigt på en race, mennesket, der stammer fra den afrikanske abe.
Her kan de vies i kirker,på det afrikanske kontinent, kan de åbenbart sættes på skafottet ,dog sammen. Jeg synes man skulle indskrænke lidt på begge destinationer.
Passer det nu med dødsstraf eller er det på det nederste journalistiske niveau, som indledningen.
@Peter Hansen:
"Deres blasfemiske og gudsbespottende fejlfortolkning af religioner, der sætter nåden og tilgivelsen over alt, må have konsekvenser. De forsøger at unddrage sig den simple kristne kerne: at alle er syndere, og ingen er mere syndere end andre." - du synes altså at det skal have konsekvenser at de ikke følger dine religiøse vrangforestillinger, ikke at det går ud over uskyldige mennesker?
"Kolonierne var for mange undertrykte homoseksuelle en mulighed for relativ frihed til at leve det liv, konventionerne derhjemme forhindrede - altså det stik modsatte af argumenterne i artiklen." - dette er vist fri fantasi - desuden tror jeg mere skribenten tænkte på de afrikanere der blev udsat for koloniseringen.
Mennesker har altid haft brug for syndebukke.
I følge fjerkræpsykologien, (hakkeorden), udvælges syndebukke, som regel, blandt samfundets mindretalsgrupper, det giver os en behagelig fornemmelse af at have placeret skylden for alverdens fortrædeligheder og uretfærdigheder hos nogen der ikke kan forsvare sig.
Princippet er at, når vi der har den rigtige mening, slår alle dem ihjel der har den forkerte, så har vi paradis på jorden.
Er det efterhånden ikke på tide at vores velmente men naive hjælp til såkaldte udviklingslande får et eftersyn. Nu klager Ugandas præsident over hjælpen. I andre dele af verden er korruptionen så voldsom at det er vanskeligt at se hvor hjælpen kanaliseres hen. Vi støtter de facto diktaturer og lande som Uganda. Efterhånden føler jeg mig til grin for mine egne penge..
Pave Gregor indfører omkring år 1000 en række reformer der skal styrke den magt kirken har; der er indre splittelse og frafald der skal bekæmpes. Han gen-opfinder "del og hersk" ved at udskille nogle genkendelige grupper fra samfundet: Jøder, muslimer og homoseksuelle - disse grupper lever ikke som den kristne tro foreskriver. Det virker! Kirken styrkes voldsomt og sætter sig på store dele af verdensmagten i de følgende tusind år.
Homoseksuelle, der tidligere har været tolereret og knap nok omtalt i lovtekster eller andre bøger der tinglyser straf etc.,bliver langsomt men sikkert mere og mere udsat for forfølgelse. År 900 er det ganske vist med straf forbundet at have et homoseksuelt forhold men straffen er lille og der er kun ganske få tilfælde, hvis nogen overhovedet, såvidt vides. År 1500 udløser samme forseelse en voldsom fysisk straf men der er kun få tilfælde af egentlig domsafsigelse.
Jamen Tacitus? Skrev han ikke at de nordiske germanere afskyede homoseksualitet og straffede det med at blive nedlagt i mosen? Jo. Men hvor var Tacitus egentlig på rejse henne og hvor længe var han der? Hvem fortalte ham de vilde historier? Måske nogen der ville undgå at han kom igen med soldater i ryggen?
Nå, nu fik Russerne så en lille pause. Men vi har jo også fundet en del andre ting at klandre dem for. Men Saudierne og Kong Abdulla derimod, er vores venner, de har olie, og så gør det jo ikke noget at man henretter et par homoer i ny og næ.
Jamen den sag ordner Mogens Jensen da bare lige!
Svært at være udviklingsminister, i en verden under afvikling?
"Sex in der wüste - doch dafür ist es zu heiss" (Ideal).
Desuden er sand og vaseline en alvorlig udfordring!
2 råd som jeg kan give ministeren med på vejen.
Forbud mod homoseksualitet i 36 uf af 55 afrikanske lande - SHIT det bliver svært at arrangererer en rundrejse fremover på det kontinent, hvis man HELT vil undgå at støtte homofobien.
Hvilket jeg personligt vælger at gøre, hvis turen skal gå til Afrika?
Lad mig nu se, der og her hersker homofobien, og her og der er det Sharialove - jeg holder mig sgu bare væk så!!!!!!
Det er et sygt verdenssamfund, og jeg kender desværre ikke kuren - imod den udvikling.
Bortset fra et spirende håb om, at en verdensomspændende social revolution, som kan trække verden i en mere retfærdig retning i én uafbrudt bevægelse.
NEVER GO to SUNCITY.
De korrupte magteliter i hele verden skal smadres - før vi kan komme videre med en mere frugtbar udvikling, og oprøret er igang.
Det mener jeg også kunne have en positiv virkning - imod homofobi, foruden en række andre vigtige og rare ting for vores mulige fredelige sameksistens i fremtiden.
Vi slukker og lukker kapitalismen ned, og påbegynder et nyt samarbejde, i et globalt netværk ud fra enkle og langt mere bæredygtige samarbejdsprincipper.
Den fremadrettede fredelige opbygning af ONE WORLD strategien starter - dag et efter at de herskende strukturer i den kapitalistiske verden er smadret, efter en global generalstrejke som vedvarer indtil målet er nået.
Tankevækkende at Afrika og Rusland nu "flugter" værdimæssigt, i disse meget stærke værdipolitiske sager.
Ved ikke hvordan det ser ud i Kina, som har ret så godt fat i Afrika. Kunne håbe at de holder sig for gode til at understøtte så reaktionære kræfter?
Machokultur kombineret med stærke religiøse overtoner, er en: BAD COCKTAIL!
Vi må og skal have etableret en GLOBAL ETIK, som homo sabiens på planeten jorden kan enes om at efterleve, uanset hvor vi har hjemme.
Bør være et punkt på FN´s generalforsamling - som i øvrigt bør indkaldes NU!
Med henblik på også at løse et par andre af verdens allerstørste problemer her og nu (stedfortræderkrigen i Syrien, bl.a!).
Indtil da må vi så forfægte FN´s menneskerettigheder!
Om Uganga´s regering forslag skal betyde ændringer i vores udlandstøtte, og at vi nu trækker støtten helt eller delvist?
JA, det skal have konsekvenser at indtage så vildt sekteriske synspunkter - for så derefter at udmønte vanviddet i lovgivning!, hvor minoriteter gøres til syndebukke.
HOMOFOBI skal bekæmpes!
ONE - UNITED - WORLD
(How difficult can it be to understand, we have only got one planet!)
UNITE ALL THE TRIBES - FIGHT BACK NOW
AGAINST REACTIONAIRY POLICY AND DISCRIMINATING VALUES!
http://www.menneskeret.dk/nyheder/debat-ugandiske-homoseksuelle-ofre-mag...
Det er desværre komplekse forhold der spiller ind, men som (næsten) altid er religion og uhæmmet grådighed, involveret på en uheldig måde i krydsfeltet - VANVID!!!
God dag der ude.
Henrik Strøm, der er faktisk en hel del litteratur, ikke mindst denne: http://rex.kb.dk/primo_library/libweb/action/search.do?dscnt=0&tab=defau...(14750036UI1)=all_items&dum=true&indx=1&vl(14133430UI0)=any&vl(freeText0)=homosexuality%20colonies&vid=KGL&fn=search&fromLogin=true
Nåh, ok, her er det forkortet: http://tinyurl.com/ku4q7ps
Antropologer har fundet en etnisk gruppe i det centrale Afrika, hvor det er almindeligt for mandlige krigere at gifte sig med en teenagedreng og fejre en sejr i kamp med samleje.
Ja det beviser jo alt.
Det er helt rigtigt, John Christensen, at kristendommen jo netop er kuppet af disse macho-forestillinger, i modstrid med den tidlige kristendom, hvis egalitære principper netop tiltrak samfundets undertrykte.
@Peter Hansen
Dit skel mellem god og dårlig kristendom holder ikke vand. Hvor mange præster herhjemme nægter ikke at vie homoseksuelle par?
Det er fuldstændig samme holdning der ligger bag - selv argumenterne er de samme.
@Peter Hansen
Dine links virker ikke.
@jens peter hansen:
Det modbeviser i hvert tilfælde Lokodo's påstand om:
"»Homoseksualitet er unaturlig og fremmed for vores kultur«".
Iøvrigt er det ret ynkeligt at det nu pludseligt skulle være den hvide mand med hans kirke og kapitalisme, som skulle være den store homofob.
Hvorfor er der så ikke problemer i syd- og mellemamerika, som også var koloniseret af den hvide mand, og som i dag er mere kristent end Europa ?
OK. der er problemer på Cuba, men det er naturligvis ikke noget problem her på Speltnationen.
Tag lige et kig på hvor vielser for homoseksuelle er tilladt:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:World_homosexuality_laws.svg
Så vidt jeg kan se er det eneste ikke-kristne land på som tillader homo-ægteskaber Vietnam.
Og surprise, surprice er Israel det eneste land som overhovedet anerkender at homoseksuelle aktiviteter er lovlige.
Dæmoniseringen af den hvide mand bliver efterhånden mere og mere skinger.
Henrik Strøm, det er det store skel i kristendomsforståelsen - de, der benytter "kristendommen" som en krykke og opfatter den som retningsgivende i livet, og så de, der har et mere ædrueligt forhold til Guds uendelige kærlighed og det synspunkt, Aastrup udtrykker så fyndigt i sin "Herrens kirke er på jord". Lidt hård ved katolikkerne er den, men et rent og purt udtryk for det ganske enkle budskab.
Peter Hansen jeg ved ikke hvor du har fået dine historiske lektioner, men selvfølgelig havde Afrika civilt samfund længe før Europæiske kolonier havde sat deres fod ind. Du har f.eks. lande som Etiopien der er et stolt gammelt kongerige. Afrikas elendigheder skyldes helt klart koloniens falske grænser som er mere eller mindre kunstige og unaturlige. Der ligger nogle af verdens ældste kirker og moskéer i Afrika. Jeg synes, at det er en god idé at stoppe AL U-landsbistand. Det er netop disse penge der holder diktaturstater i live, som undertrykker deres egen befolkning til fordel for hyklere i Vesten der råber demokrati. Uden de penge, ville samtlige diktaturstater falde sammen... appropos homoseksualitet, det er en holdningssag. Bare fordi man synes godt om det, kan man ikek tvinge andre til det. Hvis dine forældre var homoseksuelle, var du ikke blevet født.
Det er et helt anderledes fundamentalt spørgsmål, Abdi Jan! Det handler om menneskers ret til, at andre ikke blander sig i den måde, de vælger at leve deres liv.
Jeg kunne håbe, du har ret mht. støtten til diktaturstaterne, det er muligheden for økonomisk udbytning, næppe meget mere, der giver landene en interesse i støtten, for den selvfølgelige generøsitet og hjælp til udvikling bliver jo alle vegne forhånet.
Denne er givetvis skyld i fattigdommen i øvrigt, for der er næppe noget, der objektivt står i vejen for, at de afrikanske folkeslag ville kunne skabe egen velstand.
Det vil til evig tid være mig en gåde, hvad det er homofober i hele verden (dybest set) er så BANGE for.
Hvis deres "traditionelle familieværdier" er så stærke og ukrænkelige, skal der vel mere end en håndfuld bøsser til at true dem.
Smæk kassen i NU, kære Mogens, før de tumber hugger hovedet af dig.
...så hvis vi fjerner al bistand og samarbejde med Uganda, bliver mennesker i Uganda mindre homofobiske? Det virker ikke helt gennemtænkt...
Når homofobi kan være så udbredt og så stærk i et land, finder man gerne en udbredt mangel på (ud)dannelse i befolkningen. I det omfang danske bistandskroner støtter udvikling af uddannelsessystemet i Uganda, er en begrænsning af bistanden vel kontraproduktiv?
@jens peter hansen:
Det modbeviser i hvert tilfælde Lokodo's påstand om:
"»Homoseksualitet er unaturlig og fremmed for vores kultur«".
Ja så er Afrika et Land med en ensartet kultur, hvor folk i Uganda ser på tingene på samme måde som i Senegal eller Angola ??
Hvad en hidtil ukendt stamme et sted i Afrika har af traditioner har vel ikke nogen indflydelse på hvad de gør et andet sted ?
Tino Rozzo spørger :
26. februar, 2014 - 12:01
'Det vil til evig tid være mig en gåde, hvad det er homofober i hele verden (dybest set) er så BANGE for.'
Tja, et gammelt ordsprog lyder : "hvad hjertet er fuldt af løber munden over med" ..
(Mange steder hvor man ser dette ordsprog anvendt omtales det som 'et gammelt dansk ordsprog' - Det er det bare slet ikke .. Utroligt som folk kan fyre Bibel-citater af uden at være klar over det)
@ Peter Hansen
Ja, Cecil Rhodes VAR en grim karl, homo eller ej, som var/fik skyld i meget, men dog næppe alt!?
For det er vist ham, du hentyder til, ikke? ;-)
"Princippet er at, når vi der har den rigtige mening, slår alle dem ihjel der har den forkerte, så har vi paradis på jorden."
Ja, det er der muligvis flere især vestlige pt. "politisk korrekte" interventionister og sanktionister i tide og utide, som burde tænke lidt over, uanset seksuel eller anden observans!
"Homoseksualitet er et af få punkter, hvor kristne og islamiske fundamentalister i lande som Nigeria kan blive enige, pointerer han."
Der er heldigvis intet, som er så skidt at det ikke er godt for noget...
@Egon Maltzon (og andre der har det hårdt),
Èt er, at du finder det usandsynligt, at kolonisterne skulle have introduceret/forstærket homofobi til/i afrikanske samfund; jeg ved ikke så meget om det, men dette synspunkt er forholdsvis almindeligt.
Noget andet er det uomtvistelige faktum, at især amerikanske kristne kirker er medvirkende til at sprede homofobiske strømninger i dag. Se fx dokumentarfilmen God Loves Uganda (2013). Disse ultrakonservative kirker bruger bl.a. homofobiens dissemination i Afrika til at styrke deres nationale kampagner mod homoseksuelles rettigheder, hvilket fx var højaktuelt, da den amerikanske Højesteret sidste år tog stilling til, om homoseksuelle har ret til at gifte sig.
Derudover har jeg lidt svært ved at se, hvorfor nærværende artikel bidrager til den "skingre tone". Indrømmet, artiklen placerer delvist ansvar på den kristne kirke under kolonitiden og i dag, men artiklen leverer også andre årsager, fx et ønske hos afrikanske ledere om at distancere sig fra deres tidligere kolonimagter eller afrikanske lederes forsøg på at lede opmærksomheden væk fra dårlige samfundsforhold. Dermed giver artiklen også de afrikanske ledere et ansvar, hvorfor jeg vil mene, at tonen blot er der (og dét med rette), men uden at være skinger.
claus maack: "Jamen Tacitus? Skrev han ikke at de nordiske germanere afskyede homoseksualitet og straffede det med at blive nedlagt i mosen? Jo. Men hvor var Tacitus egentlig på rejse henne og hvor længe var han der? Hvem fortalte ham de vilde historier? Måske nogen der ville undgå at han kom igen med soldater i ryggen?"
.
NONSENS!
Du bør levere dokumentation for dine afskyelige påstande, inden du nedværdiger dig til at sprede grimme rygter med overfladisk snak. Det eneste Tacitus siger om danskerne er at "de danskere" (sitones) der bor ved siden af svenskerne, har kvindestyre (femina dominatur). Men det er iøvrigt muligvis slet ikke sandt, for grækeren Herodotus skriver flere århundreder før, at danskerne (issidones) har ligestilling mellem kønnene.
.
http://www.gutenberg.org/files/7524/7524-h/7524-h.htm
De drakoniske love, som nu vedtages i stadig flere afrikanske lande, kan dog også ses som udtryk for, at afrikanske bøsser og lesbiske har haft succes med at markere deres identitet. Som Graeme Reid, direktør for LGTB-rettigheder i Human Rights Watch, udtrykker det:
»Jeg opfatter primært disse love som en modreaktion mod de homoseksuelles stigende synlighed. På 25 år er der sket hidtil uset vækst i LGBT-bevægelser i landene syd for Sahara. Selv om den større seksuelle bevidstgørelse også hænger sammen med hiv/aids-epidemien, har den betydet en mere åben diskussion om seksualitet.«
Kan meget vel være medvirkende årsag - dog også måden, hvis de efterligner dét, som grupper af homoseksuelle i vesten med jævne mellemrum - med homo-parader - præsterer, hvor ekshibitionisme, udklædnings-syge m.m. er dominerende, hvilket ikke er noget almindelige homoseksuelle deltager i,
men disse parader går verden rundt i billedmedierne og kan derfor tegne et meget ensidigt billede,
hvilket bl.a. også er sket i flere østeuropæiske lande i løbet af de seneste år.
I begyndelsen af nylig afviklet vinter OL, blev det fra russisk side understreget, at homoseksuelle var velkomne i Sotji, men "de" skulle holde sig fra børn!
Ergo er det tilsyneladende en udbredt antagelse i Rusland, at homoseksuelle også er pædofile.
Nej, Ellen Nielsen, det er en udbredt antagelse i Rusland, at børn tager ved lære af at se homoseksuelle, så de kan finde på selv at blive det som voksne. Det er måske rigtigt nok, men hvis et samfund anerkender homoseksualitet, tillægger det heller ikke et sådant valg moralsk kvalitet.
Videnskabeligt ser det ud til at homoseksualitet primært er genetisk bestemt.
Den bedste videnskabelige forklaring jeg har hørt er at "bøssegenet" tilsyneladende blot er et "meget glad for mænd-gen", som en meget "mandeglad" mor, giver videre til deres drengebørn.
Der er alt for megen fokus på genetik - den er, så vidt vides, kun en statistisk tilbøjelighed for det ene eller det andet. Ser man på mere kvalificerede argumenter, slår Kinsey alt med sin påvisning af, at seksuel tilbøjelighed er mangfoldig.
Senere har biologisk forskning så gjort os kloge på, at alle former for seksuel adfærd kan findes i naturen, men - som sædvanlig - at det kun er mennesket, der ligesom rummer det hele.
Ja, men ovenstående forklaring kan trods alt forklare, hvorfor der tilsyneladende statistisk er en langt større "homo-korrespondance" mellem brødre, end mellem homoseksuelle fædre og deres sønner (hvis disse statistikker altså er sande)
Det, Jesper Hansen, kan Freuds Ødipuskompleks også! ;-)
Ok - for meget fokus på genetik...det er altså ikke medfødt? Så er det jo et valg - ergo har Uganda blot samme holdning som så mange andre lande, der er imod homoseksualitet.
Ser ud til at anti-gay-bevægelsen breder sig:
Malawi:
http://www.homotropolis.com/2014/02/artikler/malawis-muslimer-kraever-do...
Indien:
http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE6371129/indisk-parti-ho...
Det, Jesper Hansen, kan Freuds Ødipuskompleks også! ;-)
Nå ja, men øv, så kan jeg jo ikke påstå, at det altsammen er kvindernes skyld :-)
Ellen Nielsen skriver
dog også måden, hvis de efterligner dét, som grupper af homoseksuelle i vesten med jævne mellemrum - med homo-parader - præsterer, hvor ekshibitionisme, udklædnings-syge m.m. er dominerende, hvilket ikke er noget almindelige homoseksuelle deltager i,
men disse parader går verden rundt i billedmedierne og kan derfor tegne et meget ensidigt billede,
Jep - og det billede passer dårligt med det sædvanlige bavl om, at "de blot vil leve i fred". Næh, de vil have opmærksomhed efter at have anerkendelse - og de kan åbenbart ikke få nok af det: gang på gang skal man belastes af at få Gustav, Uffe Buchardt, Kim Lyngvild på skærmen, når man tænder på fjernsynet eller læser en avis eller på nettet...åbenbart er der nogle naive kegler, som tror, at al opmærksomhed er godt for ligestilling, lige rettigheder osv.
Hvad med at fatte, at der på et tidspunkt kommer en modreaktion?
Morten Nielsen
Vi har ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark. Det gælder også "fest-miljøet".
Ja - det har vi. Det gælder også for de, som har modsatte synspunkter af "fest-miljøet".
Desuden er disse to friheder vist en "ond" vestlig værdifortolkning af menneskerettighederne...i følge de førnævnte lande igen.
Det er lidt mærkeligt, at folk har så ondt af de festlige begivenheder og lidt ufarlig seksuel innuendo. Det skader ingen steder.
"Det skader ingen steder." - ja, det mener de åbenbart ikke i Uganda og de førnævnte lande....
"Det er lidt mærkeligt, at folk har så ondt af de festlige begivenheder og lidt ufarlig seksuel innuendo. Det skader ingen steder."
Både ja og nej, Peter Hansen.
Heller ikke jeg får ondt nogen steder, men faktum er nu en gang, at en gayparade m.m. nogle steder bliver opfattet ligeså festligt som en Orangemarch gør nogle steder i Nordirland.
Og jeg tror faktisk ikke, at protestanterne gør deres sag gavn ved at insistere. Det samme kunne muligvis gælde andre grupper?
Peter Hansen:
Og derudover er jeg ligeglad med Gay Pride march - både her og andre steder. Den generer ikke mig, jeg har ikke problemer med trafikken eller parkering pga. den (eller hvad folk nu piver over) - jeg deltager heller ikke, da jeg ikke gider. Folk - også LBGT-folk - kan forsamles som de vil og lyster, men signal(er), som man sender, bliver jo ikke nødvendigvis opfattet på samme måde af alle...
Det er bare ufatteligt for mig, at den såkaldte oplyste venstrefløj ikke kan se eller vil forstå, at et flertal i Rusland, Kina, Indien - ja, fornylig erfarede jeg endda, at selv i såkaldte tolerante Brasilien - og også i Afrika - udøver modstand mod gay-bevægelsen?
Og så har jeg ikke fået svar af "eksperterne" herinde om seksualitet er medfødt eller et valg? Hvis det sidste, er det så et frit valg eller?
Oplys mig gerne - baseret på kilder, ikke på egne holdninger...
Morten Nielsen, på dit sidste spørgsmål må man nok konkludere, at der er mange veje til Rom.
Sider